EU Emission Trading System og konsekvenser for dansk luftfart

Bilag 1: Modelanalyser af kvotemarkeder

I dette bilag gives en teoretisk gennemgang af et antal typiske markedssituationer med relevans for CO2 kvotebelagte markeder, samt en præsentation af resultater fra modelberegninger for sådanne standard markedstyper. Gennemgangen er baseret på tilsvarende afsnit i "Overvæltning af omkostninger ved CO2 kvotesystemet", april 2005 for Miljøstyrelsen.

Først diskuteres, hvordan en kvoteordning vil påvirke virksomhedernes omkostninger og deres produktionsbeslutning. Herefter defineres, hvad der i denne sammenhæng menes med overvæltning.

Så beskrives de modeller, som er blevet brugt til analyserne af de forskellige markeder, og til sidst analyseres overvæltningsmuligheder i forskellige typiske markedssituationer ved hjælp af eksempler på markedsmodeller. Ud fra disse standardmodeller opstilles en række konklusioner om typiske effekter af kvoteordningen.

Analyserne giver en generel forståelse af de forhold, der er af central betydning for virksomhedernes overvæltningsmuligheder, og samtidig etableres et grundlag for en vurdering af overvæltningsmulighederne på markeder, som ikke bliver modelleret selvstændigt i denne rapport.

Gratiskvoter og betalt kvoteordning

Det er vigtigt at adskille betydningen af indførelse af kvoteordningen og dennes effekt på virksomhedernes økonomi, og tildelingen af gratiskvoter. Ved indførelsen af en kvoteordning påfører man virksomhederne en yderligere variabel omkostning. Dette vil alt andet lige medføre lavere produktion og højere priser til ugunst for kunderne, men fører samtidig til en reduktion i CO2-udslippet.

Tildelingen af gratiskvoter påvirker derimod ikke virksomhedernes beslutning om, hvor meget de vil producere. Denne beslutning afhænger i den økonomiske teori udelukkende af den marginale omkostning. Virksomheder, der maksimerer deres profit, producerer netop den mængde der skal til for at indtjeningen på den sidst-producerede enhed er lig omkostningen ved at producere denne enhed. En virksomhed, der producerer mere, vil tabe penge for hver enhed ekstra den producerer, mens en virksomhed, der producerer mindre, har et uudnyttet indtjeningspotentiale.[14]

Gratiskvoter kan derfor udelukkende ses på virksomhedernes bundlinie. Uanset størrelsen af virksomhedernes gratiskvote, vil deres marginale omkostninger stige med præcis prisen på det CO2-kvoteforbrug, der skal til for at producere en ekstra enhed.

Figur 1    Ændring i de totale omkostninger ved indførelse af kvoteordningen

Figur 1    Ændring i de totale omkostninger ved indførelse af kvoteordningen

Figur  ovenfor, som viser totalomkostningsfunktionen med (TC2) og uden (TC1) kvoter, illustrerer hvordan gratiskvoter skal tolkes i relation til virksomhedernes omkostninger.

I tilfælde hvor virksomheden vælger slet ikke at producere, kan hele gratiskvoten sælges. Dvs. afstanden mellem totalomkostningerne med og uden kvoteordningen udgøres af salgsværdien af gratiskvoten. I praksis vil virksomheder, der ikke producerer dog formentlig blive frataget deres kvoter.

Efterhånden som virksomheden øger produktionen, bliver salgsværdien af de overskydende kvoter mindre, idet der bliver færre kvoter til overs at sælge.

Denne reduktion i indtægter fra salg af gratiskvoter stemmer nøjagtigt overens med de udgifter virksomheden ville have haft ved at skulle købe kvoter til at dække produktionen. Den marginale enhed, der bliver produceret, koster altså det samme for virksomheden uanset om enheden er produceret inden for de tildelte gratiskvoter eller ved køb af yderligere kvoter. Omkostningen kommer enten som en reduktion i indtægterne ved salg af kvoter eller som en forøgelse af udgifter til køb af kvoter. I figuren fremstår dette som at TC-kurven "vipper" omkring punktet, der angiver mængden af gratis kvoter.

Figur  nedenfor viser de tilsvarende marginale omkostninger. Det er dermed tydeligt, at indførelse af kvoteordningen blot vil hæve de kvotebelagte virksomheders marginale omkostninger.

Figur 2    Ændring i de marginale omkostninger ved indførelse af kvoteordningen

Figur 2    Ændring i de marginale omkostninger ved indførelse af kvoteordningen

Da den marginale omkostning ved at producere en yderligere enhed er nøjagtig den samme hvad enten enheden kan produceres ved brug af en købt eller gratis kvote (alternativt kunne virksomheden jo sælge den gratis kvote), bliver virksomhedens beslutning som sagt heller ikke påvirket af størrelsen af gratiskvoten. Det eneste der påvirker virksomhedens produktionsbeslutning er hvorvidt virksomheden er omfattet af kvoteordningen eller ej.

Dybest set kan gratiskvoterne derfor blot anskues som en pose penge som virksomhederne modtager - eller statsstøtte. De virksomheder der derudover er i stand til at reducere udslippet billigere end kvoteprisen, vil kunne sælge de overskydende kvoter og derved direkte realisere gevinsten. Så længe kvoterne kan opfattes som ren statsstøtte, kan de gratis kvoter - i en ren modelverden - fordeles mere eller mindre skævt uden at dette på nogen måde forvrider konkurrencen på markederne.

I den virkelige verden kan en skæv fordeling af kvoterne dog meget vel bidrage til konkurrenceforvridning. Eksempelvis kunne virksomhederne tænkes at ville anvende en del af støtten til øget R&D, markedsføring eller investering i mere effektivt produktionsapparat mv. Alt sammen aktiviteter, som stiller disse virksomheder bedre i konkurrencen på lidt længere sigt. Derfor har det stor betydning for den enkelte virksomhed, hvor mange gratis kvoter, den bliver tildelt.[15]

På kort sigt vil den mest sandsynlige anvendelse for de gratis kvoter formentlig være, at nogle virksomheder - i deres omkostninger under kvotesystemet - vælger at se bort fra de (urealiserede) omkostninger til de gratis kvoter, og udelukkende indregner omkostningerne til de kvoter, som de skal købe på markedet. Det fører til stort set uændrede priser i forhold til før kvotesystemet. På langt sigt må virksomhederne dog tilpasse sig de faktiske omkostninger for at klare sig i konkurrencen og få et tilfredsstillende finansielt resultat.

Denne måde at bruge statsstøtten på kan i nogle tilfælde tænkes at få karakter af såkaldt "predatory pricing". Nemlig, hvis prissænkningen fører til at virksomheden i en periode sælger til priser under de faktiske gennemsnitlige variable omkostninger under kvotesystemet (dvs. inklusive de ikke-realiserede omkostninger til gratiskvoterne), for at slå konkurrenterne ud og derved på sigt vinde markedsandele.

En sådan adfærd vil formentlig være ulovlig for dominerende virksomheder iht. Konkurrenceloven.[16] Men i de fleste tilfælde vil priserne formentlig i forvejen ligge så langt over de gennemsnitlige omkostninger, at en prissænkning i forhold til den nye "optimale" pris svarende til værdien af de gratis kvoter ikke fører til ulovligt lave priser. Det er dog vanskeligt at generalisere om, hvordan konkurrencemyndighederne vil vurdere situationen i det konkrete tilfælde.

Definition af overvæltning

For at kunne belyse hvor meget af omkostningerne til kvoteordningen, som bliver overvæltet, er det vigtigt først klart at definere, hvad der i denne sammenhæng menes med overvæltning. Fundamentalt set betyder overvæltning, at kunder og leverandører må bære en del af byrden for en stigning i omkostningerne hos den producerende virksomhed.

Da rationelle profitmaksimerende virksomheder må forventes at reagere på deres marginalomkostninger (som jo kun påvirkes af kvoteprisen, uafhængigt af tildelingen af kvoter), er det metodemæssigt mest korrekt at definere omkostningsstigningen som værdien af de faktisk forbrugte kvoter, uanset om virksomheden må købe dem på markedet eller har fået dem tildelt.

Hvor stor en del af denne omkostning der bæres af virksomheden, kan belyses ved at analysere virksomhedens overskud i en situation med og uden betaling for udledning af CO2 og sammenholde dette med betalingen for de forbrugte kvoter.

formel

Definitionen af overvæltningsgraden tager således udgangspunkt i omkostningerne set fra producentens side. Kvotehandlen (fraregnet værdien af de tildelte kvoter) medfører at producentens overskud falder, pga. udgiften til kvoter. Med fuld overvæltning vil omsætningen falde mest, men har producenterne udøvet markedsmagt før kvotesystemet blev indført, vil de ikke overvælte hele omkostningen, idet de dermed kan afbøde reduktionen i omsætningen, og herved mindske faldet i overskuddet.

Fraregnes kvoteomkostningen fra faldet i overskuddet ses således hvor meget kvotesystemet isoleret set betyder for producentens valg af produktionsniveau, og de deraf følgende konsekvenser for overskuddet. Trækkes faldet i overskuddet fra kvoteomkostningen fås således det beløb virksomheden overvælter på forbrugeren.[17]

Grundlæggende antagelser bag modellen

Markedsmodeller er nyttige værktøjer til at analysere effekterne på et marked af en given begivenhed - her indførelse af CO2-kvotehandel. Resultaterne af analyser ved hjælp af markedsmodeller er dog aldrig bedre end de data og forudsætninger, som er lagt ind i modellen.

De modeller, som bliver brugt til analyserne i denne rapport, er standard spilteoretiske modeller for, hvordan konkurrencen på et marked udspiller sig. Disse modeller er baseret på standard økonomisk teori. De grundlæggende antagelser bag modellerne er:

•            at virksomhederne er profitmaksimerende

•            at marginalomkostningerne er lineære

•            at efterspørgselskurven er lineær

Modellerne i denne analyse er endvidere formuleret, så der konkurreres enten i mængder eller i priser. Når der konkurreres i mængder antages det at produkterne er homogene, mens det antages at de er heterogene/differentierede (brands eller lignende), når der konkurreres i pris.

I den model hvor der konkurreres i mængder, er der introduceret en parameter for konkurrenceintensitet kaldet Conjectural Variation (CV). CV er et tal mellem -1 og N-1 (hvor N er antallet af virksomheder) som afspejler konkurrenternes samlede reaktion på en virksomheds ændring i output.

Har en virksomhed for eksempel CV lig -0,5 betyder det, at hvis virksomheden sænker sin produktion med 100 enheder, vil konkurrenterne samlet set kun øge deres produktion med 50 enheder.[18] Yderpunktet CV lig -1 er fuldkommen konkurrence (enhver reduktion modsvares af en lige så stor øgning fra konkurrenterne), mens N-1 er et monopolagtigt samarbejde (de N virksomheder reducerer deres output lige meget for at hæve priserne).

I den model hvor der konkurreres i priser og med differentierede produkter er det graden af differentiering af produkterne der styrer konkurrenceintensiteten i stedet for en CV-parameter. Graden af differentiering varierer mellem 0 og 1 for hver virksomhed. Hvis alle virksomheder har en differentieringsgrad på 1 er produkterne ens, mens en differentieringsgrad på 0 betyder hvert produkt har sit eget monopol.

Traditionelle Cournot modeller

En meget ofte brugt markedsmodel er Cournot modellen. Her antages det, at der findes en produktionskapacitetsgrænse som forhindrer virksomhederne i at producere mere, selvom prisen er over deres marginalomkostninger.

Kapacitetsgrænsen er valgt strategisk af virksomhederne ud fra overvejelser om antallet af konkurrenter og hver konkurrents marginalomkostning. Fordi den valgte kapacitetsgrænse altid medfører at prisen er over marginalomkostningerne, siges denne modeltype at have såkaldt ufuldstændig konkurrence. Markup'en mellem marginalomkostning og pris går til profit, eller eventuelt til betaling af faste omkostninger, hvis sådanne eksisterer.

I en traditionel Cournot model er konkurrenceintensiteten låst til CV lig 0, hvilket kan give store problemer med at få modellen til at passe på de faktiske observationer. CV kan også tolkes som et udtryk for historik i en ellers statisk model, som et udtryk for begrænset rationalitet eller begrænset information. Dermed bliver det muligt at afspejle imperfektioner fra den virkelige verden, som ellers ikke ville få plads i en modelverden.

Ydermere er det i økonomisk litteratur et åbent spørgsmål, hvorvidt den konkurrenceintensitet der er implicit givet i Cournot konkurrence overhovedet giver mening. Det giver derfor mening at lade konkurrenceintensiteten være residualt bestemt af input data som omkostninger, efterspørgsel og markedsstruktur.

Traditionel Bertrand konkurrence

Som et alternativ til Cournot konkurrence er det også muligt at lade virksomhederne konkurrere i priser. Dette kaldes Bertrand. Ofte vil det virke intuitivt mere tilfredsstillende at virksomhederne konkurrerer i priser frem for mængde. Der er dog visse teoretiske problemer ved dette.

I traditionel Bertrand konkurrence antages det at virksomhederne producerer homogene produkter og ofte uden kapacitetsbegrænsninger. Det har desværre den uheldige konsekvens at bare der er to konkurrerende virksomheder vil de konkurrere prisen ned på marginalomkostningerne. Bertrand konkurrence bliver på den måde svært foreneligt med et ønske om at analysere situationer med imperfekt konkurrence.

Dette problem har ført til introduktionen af konceptet differentierede produkter. Så længe der er kendetegn så som kvalitet, brand, udbredelse eller andet som tydeligt adskiller produkterne fra hinanden i forbrugerens øjne, vil nogle forbrugere være villige til at betale overpris for at forbruge netop det af produkterne de synes bedst om. På den måde vil et prisfald på et af de konkurrerende produkter ikke slå fuldt igennem på priserne på de andre produkter.

CAPOC modellen

COWI har til formålet konstrueret en økonomisk model ved navn CAPOC (Carbon Allowance Pass-On Costs). CAPOC bygger på en simpel ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, hvor virksomhederne agerer ud fra deres Conjectural Variation. Modellen simulerer et antal virksomheder med hver deres individuelle marginalomkostning og CV, samt evt. kapacitetsbegrænsning. Disse virksomheders output sælges til et marked defineret ved en angivet efterspørgsel.

Afhængigt af kvaliteten af input data kan CV-parameteren tillægges tilsvarende varierende betydning. Er usikkerheden forbundet med input data meget høj skal konkurrenceintensiteten som er indikeret af CV-parameteren ikke tillægges for stor betydning andet end som et udtryk for ikke observerbare imperfektioner på markedet. Er der omvendt stor sikkerhed om input data, er det muligt at tolke CV parameteren som et direkte estimat af konkurrenceintensiteten på markedet, eller mangel på samme.

Anvendelsen af CAPOC i denne analyse tager hensyn til, at virksomheder, der ikke får dækket de marginale omkostninger vil lukke. Man kan diskutere, om modellen også skulle tage højde for at virksomheder, der ikke får dækket deres faste omkostninger (men får dækket de marginale omkostninger), på sigt vil lukke. OXERA forsøger i en tilsvarende analyse lavet for The Carbon Trust, at tage højde for dette ved at udbygge modellen yderligere i forhold til en standard Cournot-model.[19] Det er dog ikke klart, at denne tilgang giver mere realistiske resultater, og en tilsvarende analyse for Danmark ville også kræve yderligere og vanskeligt tilgængelige data.

Modelberegnede eksempler på overvæltning

Mange af de kvalitative effekter ved indførelse af kvoteordningen kan belyses ved hjælp af CAPOC. Beregningerne i dette afsnit viser primært overvæltningen af kvoteomkostninger på et tænkt marked med en lineær efterspørgsel med en antaget specifikt antaget elasticitet i markedsligevægten. På markedet agerer 3 identiske virksomheder, med mindre andet er nævnt.

Resultaterne heraf kan skitseres kort som:

  • Konkurrenceintensiteten omfatter ikke bare antallet af virksomheder, men også deres forventning om konkurrenternes adfærd. Det helt generelle resultat er at jo større konkurrenceintensitet, desto større overvæltning.
  • Antal ikke-kvotebelagte konkurrenter: Jo flere ikke-kvotebelagte konkurrenter der findes på markedet, desto sværere bliver det at overvælte kvoteomkostningerne på forbrugerne. Ved stor konkurrenceintensitet forstørres denne effekt, i nogle tilfælde så meget at de kvotebelagte virksomheder tvinges til lukning.
  • Efterspørgslens prisfølsomhed: Generelt set har prisfølsomheden kun ringe indflydelse på muligheden for overvæltning. Dog, ved meget ringe konkurrenceintensitet, kan en behersket prisfølsomhed have nogen betydning, da virksomhedernes overskud vil være relativt stort og betinget af netop prisfølsomheden.
  • Niveau for marginalomkostninger: Niveauet for de marginale omkostninger og deres andel af de samlede omkostninger har kun meget behersket indflydelse på overvæltningen.
  • Kvoteprisen: Niveauet for kvoteprisen har ligesom niveauet for marginalomkostningerne kun en meget behersket indflydelse på overvæltningen.

Følsomhedsanalyserne er refereret i detaljer i nedenstående afsnit. De viste beregninger er således først og fremmest illustrative for de kvalitative effekter. En mere præcis forudsigelse vil afhænge meget stærkt af de faktiske omkostninger (som må tænkes at variere fra virksomhed til virksomhed), konkurrenceintensitet og andre forhold. Derfor bør kun de kvalitative effekter generaliseres, mens de absolutte niveauer nævnt overfor kun er egnede til at vise forskelle mellem antagelserne.

Konkurrenceintensitet

På et marked med fuldkommen konkurrence mellem kvotebelagte virksomheder, er priserne ifølge den økonomiske teori præcis lig marginalomkostningerne. Når marginalomkostningerne stiger for alle virksomheder med det samme beløb, stiger priserne tilsvarende. Dvs. stigningen i marginalomkostningerne fører direkte til en tilsvarende stigning i priserne - der er 100 pct. overvæltning. Denne specielle effekt skyldes bl.a., at stigningen i marginalomkostningerne er ens for alle virksomheder.

Rene monopoler vil derimod under ingen omstændigheder være i stand til at overvælte deres øgede omkostninger til kunderne. Det skyldes, at monopolisten altid producerer en mængde, som er mindre end eller lig med den mængde, der sikrer den maksimale omsætning.[20] Når omkostningerne stiger, vil omsætningen derfor altid falde. Dette er illustreret i Figur, hvor den venstre lodrette stiplede linier repræsenterer den størst mulige samlede ligevægtsmængde, der produceres under monopol.

Figur3     Ligevægtsmængder og omsætning

Figur 3     Ligevægtsmængder og omsætning

Det samme gør sig ikke gældende når der er konkurrence på markedet (oligopol; den højre stiplede lodrette linje), hvor en stigning i omkostningerne kan føre til en ligevægt med højere omsætning. En del af de øgede omkostninger kan i disse situationer dækkes af den øgede omsætning. Derfor kan monopolister aldrig overvælte omkostningen, mens en større grad af konkurrence medfører, at en del af omkostningerne overvæltes.

Som nævnt ovenfor medfører fuldkommen konkurrence at alle omkostninger overvæltes. En intuitiv fortolkning af dette resultat er at monopolisten vælger at afgive noget af sin profit for at beholde og udnytte sin markedsmagt, mens virksomheder i fuldkommen konkurrence ingen markedsmagt eller profit har, og derfor ikke selv kan bære bare den mindste del af kvoteomkostningen uden at gå konkurs. Resultaterne af en række modelkørsler med forskellig konkurrenceintensitet illustrerer også dette resultat, jf.

Figur

Figur 4    Konkurrenceintensitet og prisovervæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Figur 4    Konkurrenceintensitet og prisovervæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Kilde: Beregninger med CAPOC. Note: Eksemplet dækker tre ens virksomheder som alle er underlagt den samme kvotepris. Konkurrenceintensiteten er beskrevet ved den såkaldte Konjekturelle variation (CV), som er en parameter mellem -1 og N-1, hvor N er antallet af virksomheder på markedet (i det viste eksempel er N=3). Fra venstre er CV -1; -0,9; -0,75; -0,5; -0,25; 0; 0,75; 1,5 og 2.

Som det fremgår af figuren, bliver overvæltningen mindre desto ringere konkurrenceintensitet. Som nævnt ovenfor kan monopolet intet overvælte, og i dette eksempel har virksomhederne i det monopolagtige samarbejde en lille negativ overvæltning. Dette skyldes, at de øgede omkostninger forrykker det punkt hvor disse virksomheder udtrækker den maksimale profit fra forbrugerne.

Konkurrenceintensiteten øges også når antallet af virksomheder stiger. Dette medfører således også en øget overvæltning jf. Figur. I det viste eksempel er benyttet en antagelse om Cournot konkurrence (her er CV lig 0). Andre antagelser om konkurrenceintensiteten (beregninger gennemført men ikke vist) giver et andet niveau for overvæltningen, men mønsteret er det samme: flere konkurrenter øger overvæltningen.

Figur 5    Antal virksomheder og prisovervæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Figur 5    Antal virksomheder og prisovervæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Kilde: Beregninger med CAPOC, Cournot konkurrence.

Ikke-kvotebelagte konkurrenter

I mange tilfælde vil virksomhederne være i konkurrence med andre virksomheder, der ikke er underlagt kvotesystemet. Disse kan basalt set deles op i tre kategorier: 1) Virksomheder i Danmark eller EU, som producerer samme produkter ved hjælp af tilsvarende teknologi, men som af den ene eller anden årsag ikke er blevet underlagt kvoteordningen. 2) Virksomheder, der producerer samme produkter ved hjælp af tilsvarende teknologi, som har base uden for EU, hvor kvoteordningen ikke findes. 3) Virksomheder som ikke udleder CO2, men hvis produkter alligevel er nære substitutter for produkterne fra de kvotebelagt virksomheder (f.eks. murstens- kontra træhuse).

Det er oplagt at ikke-kvotebelagte virksomheder kan få en konkurrencefordel i emissionsintensive sektorer. Som betragtningerne om konkurrenceintensiteten viste, vil især konkurrenceudsatte virksomheder kun have to muligheder: overvælte omkostningerne eller indskrænke produktionen. Når virksomheden har ikke-kvotebelagte konkurrenter i intensiv konkurrence reduceres muligheden for overvæltning imidlertid, fordi priskonkurrencen gør at den ikke-kvotebelagte kan vinde markedsandele. Derfor må den/de kvotebelagte i større eller mindre udstrækning reducere produktionen frem for at overvælte.

Det fremgår af Figur at antallet af ikke-kvotebelagte konkurrerende virksomheder har meget stor betydning for hvor stor en del af kvoteomkostningen, der kan overvæltes. I eksemplet er regnet med Cournot konkurrence, og det ses at når bare tre ud af fem konkurrenter ikke er kvotebelagte, vil de kvotebelagte virksomheder ikke have nogen mulighed for at overvælte kvoteomkostningerne.

Figur 6    Antal ikke kvotebelagte virksomheder og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Figur 6    Antal ikke kvotebelagte virksomheder og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Kilde: Beregninger med CAPOC, Cournot konkurrence.

Endvidere vil de kvotebelagte virksomheders markedsandel falde. I det illustrerede eksempel ses, at de kvotebelagte virksomheder taber så meget omsætning, at deres profit også reduceres ud over omkostningerne ved kvoterne. Af

Tabel fremgår det at en kvotebelagt virksomhed med fire ikke-kvotebelagte, men ellers ens konkurrenter, vil få sin omsætning reduceret med en tredjedel (stadig under antagelse om Cournot konkurrence). Hvis der er flere end 5 virksomheder, skal der formentlig mere end 2 udenfor kvotesystemet til at gøre overvæltningen negativ.

Tabel.1   Markedsandel for kvote- og ikke-kvotebelagte virksomheder (pct.)

  Virk. 1 Virk. 2 Virk. 3 Virk. 4 Virk. 5
0 ikke-kvotebelagte 20,0 pct. 20,0 pct. 20,0 pct. 20,0 pct. 20,0 pct.
Virk. 5 ikke-kvotebelagt 18,3 pct. 18,3 pct. 18,3 pct. 18,3 pct. 26,8 pct.
Virk. 4-5 ikke-kvotebelagte 16,6 pct. 16,6 pct. 16,6 pct. 25,1 pct. 25,1 pct.
Virk. 3-5 ikke-kvotebelagte 15,0 pct. 15,0 pct. 23,3 pct. 23,3 pct. 23,3 pct.
Virk. 2-5 ikke-kvotebelagt 13,4 pct. 21,6 pct. 21,6 pct. 21,6 pct. 21,6 pct.

Kilde: Beregninger med CAPOC, Cournot konkurrence.

Med en mere intensiv konkurrence vil reduktionen af markedsandele være kraftigere. Yderligere følsomhedsberegninger (med CV lig -0,75; ikke vist) godtgør at en kvotebelagt virksomhed ville være tvunget til lukning, hvis dens fire konkurrenter ikke var kvotebelagt. Præcis hvor niveauet går for lukning, og de præcise tab af markedsandele afhænger således i høj grad af de valgte forudsætninger, især om konkurrenceintensiteten og antallet af virksomheder.

Efterspørgslens prisfølsomhed

Beregninger med modellen viser at efterspørgslens prisfølsomhed kun er af begrænset betydning, især set i forhold til antagelser om konkurrenceintensitet og eksistensen af ikke-kvotebelagte konkurrenter. Af Figur  fremgår det at overvæltningsgraden falder svagt fra knapt til 50 pct. til godt 45 pct., når prisfølsomheden ændres fra meget uelastisk til meget elastisk.[21]

Figur 7    Efterspørgslens prisfølsomhed og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Figur 7    Efterspørgslens prisfølsomhed og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Kilde: Beregninger med CAPOC, Cournot konkurrence.

Yderligere følsomhedsberegninger (ikke illustrerede) viser, at prisfølsomheden har relativt større betydning når konkurrenceintensiteten er mindre. Med "Svag konkurrence" (CV lig 0,75) er det tilsvarende interval for overvæltning 19,6 til 25,9 pct., hvilket er relativt bredere interval end for den lidt mere intense Cournot konkurrence illustreret i figuren ovenfor. Antages i stedet meget intens priskonkurrence (CV lig -0,75) er intervallet for prisovervæltningsgraden relativt smallere, nemlig 83,2 til 84,5 pct..

Grunden til at især mindre konkurrenceintensive sektorer påvirkes mere af markedets prisfølsomhed er, at de større profitter giver mere manøvrerum til at reagere på ændret prisfølsomhed. Derimod har de meget konkurrenceintensive brancher kun ringe mulighed for at gøre andet end at vælte omkostningerne over på forbrugeren.

Kvoteprisen

Det er også af interesse at vide, hvordan overvæltningen påvirkes af kvoteprisen. En højere kvotepris betyder både en større omkostning, og en større kvoteafhængig andel af omkostningen. Det viser sig imidlertid at kvoteprisen kun har ringe betydning for overvæltningsgraden. For kvotepriser mellem 20 og 100 kroner per ton CO2 ligger overvæltningsgraden mellem 46,0 og 49,3 pct. i det viste eksempel, jf. Figur .

Figur 8    Kvotepriser og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Figur 8    Kvotepriser og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Kilde: Beregninger med CAPOC, Cournot konkurrence.

Den mindste overvæltning finder sted ved de højeste kvotepriser. Det skyldes at den større økonomiske påvirkning fordrer en lidt mere udtalt (om end stadig begrænset) reaktion fra virksomheden, der via sin markedsmagt justerer profitten optimalt givet kvoteprisen. Som det også var tilfældet i de ovenfor nævnte følsomhedsanalyser giver mere intens konkurrence anledning til både en større overvæltning, men også en relativt mindre reaktion på ændringer af modellens øvrige forudsætninger. Således er intervallet for prisovervæltning 83,4 til 84,4 pct. ved meget intens priskonkurrence.

En forudsætning for beregningen vist ovenfor er at kvoteprisen er betydelig i forhold til marginalomkostningen (de beregnede eksempler opererer med kvoteudgifter som udgør 10 til 50 pct. af de samlede marginalomkostninger). For en lang række virksomheder udgør kvoteomkostningerne en betydelig mindre andel af de samlede marginalomkostninger.

Marginalomkostningerne

Den sidste følsomhedsanalyse angår størrelsen af marginalomkostningerne. Denne er naturligvis beslægtet med størrelsen på kvoteprisen, da forholdet mellem marginalomkostning og kvoteomkostning har nogen indflydelse på virksomhedens produktionsvalg. Denne indflydelse viser sig imidlertid at have en meget behersket effekt på overvæltningsgraden, idet denne ligger fra 47,5 til 48,4 pct. Større marginalomkostninger tenderer svagt mod at formindske overvæltningen, hvilket sandsynligvis skyldes, at kvoteomkostningen bliver mindre i forhold til marginalomkostningen.

Figur 9     Kvotepriser og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Figur 9     Kvotepriser og overvæltning (pct. af virksomhedens kvoteudgifter overvæltet)

Kilde: Beregninger med CAPOC, Cournot konkurrence. Uden kvoteomkostning er marginalomkostningerne det halve af markedsprisen. Kvoteomkostningen udgør 27 % af marginalomkostningen.

I en alternativ følsomhedsanalyse, hvor priskonkurrencen er meget intens (cv lig -0,75), ligger overvæltningen mellem 83,9 og 84,1 pct., hvilket tydeligt demonstrerer, at effekten på overvæltningen er mest behersket når konkurrencen er mest intens.

Kvotepris i forhold til marginalomkostningerne

For at give en indikation af, hvor store kvoteomkostninger der skal til, for at den i praksis påvirker markedet, er der gennemført en yderligere række følsomhedsanalyser.

Måler man effekten i en model med meget intens konkurrence, skal kvoteomkostningerne udgøre mindst 1 pct. af marginalomkostningerne for at få en målbar effekt på markedet (en prisstigning på 0,92 pct.).[22] Under svagere konkurrence vil man observere endnu mindre effekter, dvs. marginalomkostningerne skal stige mere, for at det giver en målbar effekt på markedet.

En stigning i marginalomkostningerne på 1 pct. svarer til - ved en kvotepris på 50 kr. pr. ton CO2 - at marginalomkostningerne ved at producere varer, der samtidig udleder 1 ton CO2, er 5.000 kr.


Fodnoter

[14] Virksomhedernes produktionsbeslutning er beskrevet i et hav af økonomiske teoribøger - se fx Tirole, The Theory of Industrial Organization, The MIT Press, 1997.

[15] For en generel redegørelse om de konkurrencemæssige effekter af statsstøtte se Konkurrenceredegørelse 2002, Kapitel 9, Statsstøtte - god eller dårlig erhvervspolitik.

[16] Der kan i så tilfælde være tale om misbrug af dominerende stilling efter Konkurrencelovens § 11. Se Konkurrenceredegørelse 2004, kapitel 6, Prisdumping, for en nærmere redegørelse.

[17] Dette beløb er dog ikke nødvendigvis lig faldet i forbrugerens overskud.

[18] Et negativt CV betyder således at konkurrenterne modarbejder virksomhedens outputændring, mens et positivt CV betyder at deres output ændring går i samme retning.

[19] OXERA "CO2 emissions trading: How will it affect UK industry?", 2004.

[20] Den maksimale omsætning kan udelukkende opnås i et tilfælde, hvor virksomheden ingen omkostninger har.

[21] Prisfølsomheden udtrykkes ved den såkaldte efterspørgselselasticitet, som udtrykker hvor stor en mængdeændring en 1 pct. prisstigning afstedkommer. "Meget uelastisk" svarer til et mængdefald på 0,1 pct. af denne prisstigning, mens "Uelastisk" svarer til et 0,25 pct. mængdefald. "Enhedselastisk" svarer til 1 pct. mængdefald, "Elastisk" til 4 pct., mens "Meget elastisk" svarer til et 10 pct. mængdefald.

[22] Det er antaget at 3 virksomheder er i intensiv priskonkurrence, og at alle er underlagt kvotesystemet.

 



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.