Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på oplandsskala
Bilag C
Pesticiddatabase brugermanual
1 Introduktion til brugermanual
3 Find oplysninger i databasen
- 3.1 Vis pesticidoplysninger
- 3.2 Stofvalg og generelle oplysninger
- 3.3 Strukturformel
- 3.4 Visning af metabolitter
- 3.5 Parametre og målebetingelser
- 3.6 Eksport af data til Excel
- 3.7 Andre databaser
- 5.1 Generelt
- 5.2 Eksport af data til Excel-regneark
- 5.3 Visning af metabolitter
- 5.4 Visning af parametre og værdier
1 Introduktion til brugermanual
1.1 Baggrund og indhold
Nærværende manual er en brugerorienteret gennemgang af pesticiddatabasen, der er første fase af et projekt under Teknologiprogrammet jord- og grundvandsforurening, finansieret af Miljøstyrelsen, Fyns Amt og Videncenter for jordforurening og udviklet af NIRAS (Bay et al., 2006). Denne projektfase omfatter i øvrigt et værktøj til risikovurdering og prioritering af pesticidpunktkilder på oplandsskala.
Pesticiddatabasen er et af flere delelementer, der tilsammen skal udgøre et overordnet værktøj til risikovurdering og prioritering af pesticidpunktkilder. Et af delelementerne omhandler pesticiderne, herunder deres generelle og fysisk-kemiske data - pesticiddatabasen.
Adgang og log ind til databasen er nærmere beskrevet i kapitel 2. I kapitel 3 er anvendelse af databasen på brugerniveau beskrevet.
1.2 Datagrundlag
Nuværende version (2006) af databasen indeholder generelle data for i alt 173 stoffer, omfattende pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter. Ved generelle data forstås stoffernes navn, CAS-nr., standatkode, systematiske navn og molekylformel. Der er disse stoffer, der analyseres for i grundvandsprøver.
61 af de 173 stoffer er fundet i grundvandsprøver i Danmark og for disse stoffer indeholder databasen ligeledes oplysninger om stoffernes fysisk-kemiske egenskaber herunder damptryk, Henry’s konstant, opløselighed, molvægt, massefylde, fordelingskoefficient oktanol/vand (Kow), fordelingskoefficient i organisk kulstof/vand (Koc), fordelingskoefficient i jord/vand (Kd), pKa, diffusionskoefficient i vand samt halveringstid i forskellige medierunder forskellige forhold.
Yderligere foreligger oplysninger om, hvorvidt stoffernes eventuelle nedbrydningsveje er skitseret i såkaldte metabolittræer, men denne del omfatter kun de metabolitter, som findes blandt de 173 stoffer, der på nuværende tidspunkt indgår i databasen.
Dataene er fremkommet ved litteratursøgning, samt beregninger og vurderinger ud fra forskellige parametre. I databasen gives et bedste bud på værdier for de forskellige parametre under forskellige målebetingelser. For oplysninger om baggrunden for valget af bedste bud, samt udvælgelsen og behandlingen af datagrundlaget generelt, henvises til protokollen for udarbejdelse af pesticiddatabasen i projektrapporten (Bay et al., 2006).
2 Pesticiddatabase
2.1 Adgang
Pesticiddatabasen åbnes via et weblink hos Videncenter for Jordforurening, www.pesticiddata.dk. Pesticiddatabasens startside er vist i figur 2.1.
Figur 2.1: Opstartssiden på www.pesticiddata.dk.
2.2 Log ind
Ved brug af databasen skal man af hensyn til sikkerheden bruge en fælles standard log ind.
Ved at klikke på log ind til højre på forsiden åbnes et vindue til indtastning af Bruger og Password. Disse indtastes og der trykkes log in. Hermed gives der efter en kort ventetid adgang til databasen. Vælges Fortryd, returneres til databasens forside.
Figur 2.2: Log ind.
For adgang til Pesticiddatabasen er både Bruger og Password: pesticid
Efter log ind fremkommer værktøjets 4 delelementer: Pesticiddata, Lokalitetsdata, Risikovurdering og Vejledning.
Figur 2.3: De fire delelementer.
Pesticiddatabasen og Vejledning er frit tilgængelig for alle brugere, mens de øvrige elementer er forbeholdt udvalgte brugere med særlig adgang til de fornødne GIS-lag og lokalitetsdatabasen.
Under fanebladet Vejledning er det muligt at downloade både brugermanualerne og miljøprojektet (Bay et al., 2006).
Fanebladet Pesticiddata vælges, og der fremkommer 2 underfaner, jf. figur 2.4.
Figur 2.4: Undermenuer under pesticiddata.
- Vis Pesticidoplysninger - Alle data er frit tilgængelige for alle brugere
- Problemløsning – Beskrivelser af almindelige forekommende problemer, deres løsninger og om datansvar. Pesticiddatabasen vedligeholdes løbende af Videncenter for Jordforurening.
I kapitel 3 er givet en beskrivelse af anvendelse af databasen på brugerniveau. I miljørapporten (Bay et al., 2006) er protokol ved dataindsamling beskrevet og i bilag H til miljørapporten beskrives proceduren for dataregistrering, som udføres af den dataansvarlige for databasen.
2.3 Terminologi
Tekstfelter (knapper) med link til en tilkoblet funktion er angivet med blå understreget skrift.
Overskrifter på faneblade og tekstbokse er angivet med fed skrift.
Ved brug af “tabulator tast” på tastaturet kan man navigere fra en tekstboks til den næste. Ved at indtaste det første bogstav af det ønskede ord eller et tal kan man hoppe ned i en rullemenu – ved gentagne tast eller ved at holde et bogstav nede eller brug af pil bevæger man sig ned af listerne.
3 Find oplysninger i databasen
3.1 Vis pesticidoplysninger
Når fanebladet Vis pesticidoplysninger vælges, er alle data i pesticiddatabasen frit tilgængelige for alle brugere.
Fanebladet Vis pesticidoplysninger indeholder en oversigt over de oplysninger, der findes for de enkelte pesticider i databasen. Når fanebladet åbnes, ses følgende skærmbillede:
Figur 3.1: Undermenuer under pesticiddata.
Pesticidoplysninger hentes frem ved at vælge et stof, hvorefter der hentes generelle oplysninger, strukturformel, metabolittræer eller detaljerede oplysninger om parametre og målebetingelser for stoffets fysisk-kemiske egenskaber. Yderligere er der mulighed for at linke op til andre databaser fra siden. Endelig kan data eksporteres til en Excel-fil, enten for ét udvalgt stof eller for samtlige stoffer (Detaljer) eller som en liste over generelle data for samtlige pesticider i databasen (Stofliste).
Disse funktioner er beskrevet i de følgende afsnit.
3.2 Stofvalg og generelle oplysninger
For at søge informationen om et pesticid, vælges stoffet fra en rullemenu til venstre i skærmbilledet. Stoffet kan vælges enten ved at scrolle ned i listen eller ved at indtaste et forbogstav. Når stoffet er valgt, fremkommer generelle oplysninger for stoffet med fed skrift til højre i skærmbilledet, jf. figur 3.2.
Figur 3.2: Generelle oplysninger.
3.3 Strukturformel
En 2-dimentionel strukturformel for stoffet vises ved tryk på knappen Strukturformel.
Figur 3.3: Strukturformel og reference.
3.4 Visning af metabolitter
Hvis stoffet har metabolitter, som findes blandt de 173 stoffer, der på nuværende tidspunkt indgår i databasen, vises nedbrydningsvejen i et metabolittræ, der fremkommer ved tryk på Metabolitter. Diagrammet fremkommer efter en kort ventetid.
Stoffet vises øverst i diagrammet og evt. moderstoffer findes i den underliggende gren til venstre for det valgte stof. Evt. metabolitter findes i den underliggende gren til højre.
Figur 3.4: Skærmbillede fra pesticiddatabasen visende metabolittræer for henholdsvis Glyphosat og AMPA.
I eksemplet i figur 3.4 er metabolittræer for henholdsvis glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA vist.
Såfremt glyphosat er valgt som stof ses, stoffet AMPA - et nedbrydningsprodukt af glyphosat, i metabolittræet på en gren til højre for moderstoffet. Da der ikke findes et moderstof til glyphosat, vises der intet stof på gren til venstre for glyphosat. Såfremt AMPA er valgt og der trykkes på Metabolitter, ses i figur 3.4 en gren til venstre, som viser, at glyphosat er moderstof til AMPA, og at der ikke findes nedbrydningsstoffer for AMPA i databasen.
Såfremt der findes både moderstoffer og metabolitter i databasen, vises disse ligeledes som vist i figur 3.5.
Figur 3.5: Skærmbillede fra pesticiddatabasen visende metabolittræer for Atrazin.
Disse relationer kan i risikovurderingsværktøjet anvendes til at beregne den videre nedbrydning af metabolitter i grundvandszonen. Disse metabolitter kan kun medregnes i den horisontale transport, såfremt der foreligger oplysninger om deres fordelingskoefficient i sand eller kalk (Kd) samt halveringstid i sand- eller kalkmagasiner (DT50).
3.5 Parametre og målebetingelser
3.5.1 Parametre og værdier
Er der valgt et af de stoffer, for hvilke, der i databasen er indtastet både generelle og detaljerede fysisk-kemiske data, jf. afsnit 1.2, kan værdierne for de ønskede parametre vises. Ved tryk på den parameter, for hvilken der ønskes oplysninger om, f.eks. opløselighed, fremkommer der til højre i skærmbilledet et skema med en oversigt over værdier for den valgte parameter og deres løbenr. Under detaljere se afsnit 3.5.3 kan man bladre frem til det ønskede løbenr. og se målebetingelser for den pågældende parameter.
Figur 3.6: Oversigt over alle værdier for et parameter.
Såfremt man vil tilbage til menuen fra en anden menu, skal man blot trykke på Parametre og målebetingelser. Herved fremkommer skærmbilledet vist i figur 3.6.
3.5.2 Bedste bud
Med undtagelse af molvægten, som har en entydig værdi, fremkommer der ofte flere værdier for den valgte parameter. Dette skyldes enten, at der i litteraturen er en spredning i værdierne for den samme parameter, eller at målebetingelserne for værdierne er forskellige. Som en hjælp til brugeren, fremgår det af skemaet, hvilken værdi der generelt betragtes som det bedste bud for den pågældende parameter, eller som under bestemte målebetingelser vil være det bedste bud.
I de tilfælde, hvor målebetingelserne svarende til grundvandsmagasinet er entydige (hvilket gør sig gældende for massefylde, opløselighed, damptryk, Henrys konstant, Kow, diffusionskoefficienten og pKa), foreslår databasen et Overordnet bedste bud på en værdi for den pågældende parameter. Dette fremgår af skemaet ved at der står “Ja” ud for den pågældende værdi i kolonnen Overordnet. Ud for de værdier, der ikke betragtes som et bedste bud på en værdi for den pågældende parameter, står således “Nej”. Da de listede værdier hverken afhænger af redoxforhold, jordmedium eller jordens kulstofindhold, er der ligeledes anført et “Nej” i kolonnerne Redoxmiljø, Medium og Kulstof.
Figur 3.7: Bedste bud for opløselighed vist med “Ja”.
For parametre, der er mere afhængige af målebetingelserne (hvilket gør sig gældende for Koc, Kd samt halveringstid, DT50), kan der ikke gives et overordnet bedste bud på en værdi, og der vil i disse tilfælde stå “Nej” i kolonnen Overordnet.
Afhængig af, under hvilke betingelser den pågældende værdi er målt, vil det af de øvrige tre kolonner: Redoxmiljø, Medium og Kulstof fremgå, om værdien betragtes som et bedste bud under bestemte redoxforhold, medier og kulstofindhold.
Figur 3.8: Bedste bud for halveringstid under forskellige forhold.
Såfremt der ikke er oplysninger om målebetingelser eller værdien ikke betragtes som et bedste bud på en værdi under de pågældende forhold, vil der stå “Nej” i kolonnen. Det bedste bud på en værdi under bestemte forhold angives med “Ja”, efterfulgt af en beskrivelse af forholdene.
I tabel 3.1 vises, hvilke muligheder der kan vælges imellem:
Tabel 3.1: Mulige valg af bedste bud under forskellige forhold.
| Redoxmiljø | Medium | Kulstof |
| Ja, oxiderende Ja, reducerende Nej |
Ja, vand Ja, sand Ja, ler Ja, kalk Ja, muld Nej |
Ja, <0,001 Ja, 0,001-0,01 Ja, >0,01 Nej |
Der kan kun være ét bedste bud for værdier med samme målebetingelser. Udvælgelse af bedste bud er også beskrevet i miljørapporten (Bay et al., 2006).
3.5.3 Målebetingelser
For at få oplysninger om de målebetingelser, der ligger til grund for de viste værdier, trykkes på Detaljer ud for den betragtede parameter. Værdien vises til højre for Detaljer. Oplysninger om måleparametre vises i det højre skærmbillede. Der kan bladres igennem målebetingelser for de forskellige værdier ved tryk på piletasterne umiddelbart til højre for feltet Detaljer. Vælges dobbeltpilen, fremkommer målebetingelser for værdien med det højeste løbenr., dvs. nederst i oversigtsskemaet.
Figur 3.9: Detaljer og målebetingelser for en værdi.
Under Målebetingelser kan det ses om værdien er klassificeret som bedst bud. Herunder fremgår det, om værdien er beregnet (Beregnet), kvaliteten af en eventuel anvendt reference (Datakvalitet) og den forsøgstype, hvorunder værdien er opnået (Forsøgstype). I tabel 3.2 vises de forskellige valgmuligheder for disse tre målebetingelser.
Tabel 3.2: Mulige valgmuligheder for målebetingelser.
| Beregnet | Datakvalitet | Forsøgstype |
| Ja Nej |
1 (God) 2 (OK) 3 (Usikker) |
Markforsøg Laboratorie |
Yderligere fremgår temperatur, kulstofindhold, pH, dato for indtastning af data (Opdatering), redoxforhold og medium (jordtype, vand, sediment) samt det land, hvori forsøget er foretaget. Disse målebetingelser vil naturligvis helt afhænge af baggrunden for det forsøg, hvorunder værdien er opnået.
Medium (jordtype) ved forsøgs- eller feltmålinger er angivet som beskrevet i referencen, da der i mange udenlandske referencer angives en beskrivelse af jordteksturen, som ikke anvendes i Danmark. Dette er illustreret i figur 3.10, hvor der vises et trekantsdiagram for opdeling i jordtypen med angivelse af de engelske betegnelser: Sand loam, sandy clay loam, loamy sand og silt loam m.fl.
Især betegnelsen “loamy” er problematisk at oversætte, idet der ikke findes et tilsvarende begreb på dansk. “Loamy” er en jord med god (optimal) tekstur i relation til plantedyrkning (passende forhold mellem ler, silt og sand).
Figur 3.10 : Diagram visende eksempler på engelske betegnelser for jordteksturer og deres klassificering.
I den danske litteratur klassificeres jordens tekstur ofte i henhold til de 12 jordbundsnumre, JB-nr., i Den Danske Jordklassificering, som er baseret på en opdeling i fraktioner af ler, silt og sand med et humusindhold på under 10%. Humusjord er jord med et humusindhold på mere end 10%. En grov dansk inddeling i ler, lerblandet sandjord, siltjord og sand er illustreret i figur 3.11. Det skal bemærkes, at der i litteraturen også er anvendt andre klassificering.
Figur 3.11: Diagram visende ofte anvendte danske betegnelser for Jordteksturer og deres klassificering (Skov- og naturstyrelsen, 2006).
Eventuelle bemærkninger til de anførte målebetingelser eller det bedste bud er angivet under Bemærkninger. Referencen, hvori værdien er fundet, kan ses under Reference. Såfremt referencen kan findes via et internetlink, er dette linket til referencen og kan åbnes, når der klikkes på linket. Såfremt der ikke findes et weblink er websiden blankt. I figur 3.13 vises et link til “Hazardous substances databank –Aldicarb”, som åbnes som et særskilt vindue til TOXNET, jf figur 3.14.
Figur 3.13: Reference som link i pesticiddatabase.
Figur 3.14: Særskilt vindue åbnes for det valgte link.
I TOXNET er man dog nødt til at indtaste stofnavn, f.eks. “aldicarb”. Herefter vises resultaterne og databladene kan vælges og åbnes, jf. figur 3.15 og 3.16.
Figur 3.15: Datakilden kan vælges fra listen.
Figur 3.16: Datablade åbnes i eget vindue. Eksempel fra http://toxnet.nlm.nih.gov/.
3.6 Eksport af data til Excel
3.6.1 Eksport af stofdata
Under de generelle oplysninger ses hjælpteksten: Download→:
Figur 3.17: Eksport af data til Excel.
Såfremt et stof er valgt, vil et klik på Detaljer betyde, at alle stoffets dataværdier med tilhørende målebetingelser efter en kort ventetid eksporteres til en Excel-fil. Herved er det muligt at gemme eller udskrive alle data og dermed få et overblik over samtlige data for det pågældende pesticid.
Såfremt der ikke er valgt noget stof - valgboks er tom - vil et klik på Detaljer betyde, at dataværdier inklusive målebetingelser for alle stoffer i databasen efter en længere ventetid eksporteres til en Excel-fil.
På nogle maskiner kan denne funktion ikke umiddelbart udføres, da nogle browseropsætninger forhindrer downloading af regnearket via Java/Ajax. For at løse dette, skal man under Internetindstillinger / Sikkerhed tilføje web-siden som et websted, man har tillid til. og eventuelt aktivere kørsel af scriptlets og Active X-objekter for websteder, man har tillid til.
3.6.2 Eksport af stofliste
Såfremt der som vist i figur 3.17 vælges Stofliste, fås en oversigt over generelle oplysninger for samtlige pesticider i databasen som en Excel-fil.
3.7 Andre databaser
Bag felterne Middeldatabasen eller Miljøstyrelsen gemmer der sig et internet-link.
Figur 3.18: Andre databaser.
Klikkes der på felterne, linkes der således op til henholdsvis:
- Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret stofdatabase - Middeldatabasen (http://www.lr.dk/middeldatabasen/Middelvalg.asp)
- Miljøstyrelsens historiske oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler (http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/Bekaemp/bekaemp_historisk/Default.htm
Middeldatabasen indeholder oplysninger om produkter, leverandører, aktivstoffer, dosering, produkter og leverandørbrugsanvisninger m.v.
Miljøstyrelsens historiske oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler bygger på nuværende og tidligere godkendte bekæmpelsesmidler og indeholder oplysninger om produkter, godkendelsesdato, anvendelse, behandlingsfrist og mærkning. Desuden har Miljøstyrelsen andre databaser med oversigter over godkendte bekæmpelsesmidler og forbudte stoffer.
4 Begrænsninger
Databasen indeholder ikke oplysninger om produkter, leverandører, anvendelse og dosering, idet disse oplysninger findes i andre databaser (Miljøstyrelsen, 2006 og Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning, 2006).
For flere af parametrene er der ikke fundet værdier i de tilgængelige datakilder. Yderligere litteratursøgning for disse manglende værdier er kun foretaget for de kritiske parametre, som anvendes i risikovurderingen herunder Kd-værdier og halveringstider.
For en række parametre er der fundet flere værdier i litteraturen, hvorfor der under de angivne forhold udvælges “et bedste bud” for en given parameter.
5 Problemløsning
5.1 Generelt
Såfremt pesticiddatabasen ikke anvendes vil der med tiden ske et system “time-out”, dvs. siden skal genloades eller genfriskes 
med ny log ind.
Man skal ikke anvende 
eller “backspace” knap til navigere tilbage en tidligere visning.
5.2 Eksport af data til Excel-regneark
Såfremt man gerne vil downloade data til Excel skal man har Excel installeret på PC´en.
På nogle maskiner kan denne funktion ikke umiddelbart udføres, da nogle browseropsætninger forhindrer downloading af regnearket via Java/Ajax, jf. afsnit 3.6. For at løse dette, skal man under Internetindstillinger / Sikkerhed tilføje webstedet, som en side man har tillid til, og eventuelt aktivere kørsel af scriptlets og Active-X objekter for websteder, man har tillid til.
Ligeledes er det en god idé, at der under Funktioner (tools)/ Internetindstillinger (internet options)/ Avanceret (advanced) vælges “Slet mappen Temporary Internet files, når webbrowseren lukkes”(Empty Temporary internet files folder when browser is closed) eller at disse filer fjernes manuelt regelmæssigt.
Eksporten af detaljerne for et stof tager typisk omkring 5 sekunder, mens stoflisten tager ca. 9-10 sekunder.
Eksport af detaljer for alle stoffer (valgboks er tom) tager typisk omkring 5-10 minutter. På nogle servere kan dette tage længere tid, og der kan ske et system “time-out”, dvs. at instruksen ikke udføres.
Såfremt web-siden forbliver inaktiv, eller 
vises på den nederste venstre del af siden, skal siden genloades med ny log ind.
Opsætning af Excel-regneark kan betyde, at værdier med decimaler oplagres som tekst i stedet for tal. Disse kan konverteres til tal ved at der indsættes en ny kolonne (kolonne D) ved siden af værdi-kolonnen (kolonne C) og indtastes 1 i alle felter. Herefter mærkes alle felter i kolonne C, der trykkes Ctrl. C (kopi), musen flyttes til det øverste værdi-felt i kolonne D, og der vælges Edit, paste special eller indsæt speciel, og herefter mulitply eller multiplicer. Værdierne skulle nu være indsat i kolonne D som tal og ikke som tekst. Herefter slettes kolonne C.
5.3 Visning af metabolitter
Ved visningen af metabolitter tager det ca. 10-12 sekunder at hente billedet frem.
For yderligere oplysninger om stoffet skal stofnavn genindtastes, da databasen er nulstillet.
På nogle servere kan dette tage længere tid, og der kan ske et system “time-out”, dvs. at instruksen ikke udføres.
Såfremt web-siden forbliver inaktiv, eller vises på den nederste venstre del af siden, skal siden genloades med ny log ind.
5.4 Visning af parametre og værdier
Værdierne fremkommer efter få sekunder. Såfremt der kun foreligger generelle data for et stof, foreligger der ingen fysisk-kemiske parametre og der vises derfor ingen værdier vises i oversigten under parametre og målebetingelser. Derimod kan disse stoffer godt have strukturformel eller være vist i metabolitdiagrammer.
Såfremt der skiftes mellem forskellige stoffer med og uden data, kan det ske, at siden ikke opdateres, og referencer eller værdier fra det tidligere valgte stof stadig ses under detaljer. Dette kan kontrolleres ved at “oversigt” vælges som viser, om der findes data for det pågældende stof.
Såfremt web-siden forbliver inaktiv, eller vises på den nederste venstre del af siden, skal siden genloades med ny log ind.
6 Referencer
Bay, H.; Møller Christensen, P; Dali, J.; Falkenberg, J.A., Fog, C.; Reinhold Kildeby, M.; Mortensen, A.P.; Persson, B.; Ravn Jensen, A., Rügge, K., Spliid, N.H. og Terkelsen, M. (2006). Pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder på oplandskala. Pesticiddatabase og risikovurdering. Miljøstyrelsen, Fyns Amt og Videncenter for jordforurening Miljørapport nr. XXX.
Skov og Naturstyrelsen. (2006). Jordtyper. Jordbunden i landskabet. www.sns.dk/netpub/jordbund/jordtyper.htm
Miljøstyrelsen (2006). Miljøstyrelsens historiske oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. www.mst.dk /Kemikalier/Biocider/Oversigt godkendte bekæmpelsesmidler.
Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning. (2006). Database om midler og aktivt indhold www.lr.dk/middeldatabasen
Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.