| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade

1 Indledning

1.1 Baggrund og formål

Den rekreative industri, der omfatter badelande, svømmehaller og andre svømmebadsanlæg, har igennem flere år været i stærk vækst. Denne udvikling forventes at fortsætte i takt med den øgede fritid og den øgede velstand i veludviklede, industrialiserede samfund. På den baggrund er det forventeligt, at det enkelte svømmebad vil opleve en øget belastning med badende og dermed skærpede krav til dokumentation og sikring af en tilfredsstillende vandkvalitet, så de badende trygt kan benytte faciliteterne.

I mere end 100 år har klor været det foretrukne desinfektionsmiddel med henblik på sikring af den hygiejniske vandkvalitet i svømmebade. Klor har den fordel, at det er effektivt mod en lang række mikroorganismer, det reagerer hurtigt, og det fastholder en blivende desinfektionseffekt i vandet, så længe indholdet af aktiv klor er tilstrækkeligt til at sikre en momentan desinfektion af mikroorganismer afgivet til bassinet.

Imidlertid reagerer klor ikke selektivt mod mikroorganismer, og det er velkendt, at klor ved reaktion med såvel organiske som uorganiske stoffer udskilt fra de badende (sved, spyt, urin og hudrester) danner en række klorerede desinfektionsbiprodukter (DBP). De mest velkendte DBP’er er kloraminer også kendt som bundet klor (monokloramin, dikloramin, trikloramin og organiske kloraminer) samt klorerede organiske forbindelser herunder specielt trihalomethaner (THM). Andre klorerede DBP’er, der er fundet i svømmebadsvand, er mono-, di- og trikloreddikesyre, klorat og bromat (Stottmeister & Naglitsch, 1996; Erdinger et al., 1999; Wang et al., 1998; WHO, August 2000). De fleste af ovennævnte DBP’er er alle i en vis udstrækning flygtige og vil derfor være til stede i både bassinvandet og den omgivende luft – især i de første centimeter over vandoverfladen (Aggazzotti et al., 1995; WHO, August 2000).

Disse desinfektionsbiprodukter har gennem årene været i stigende fokus på grund af deres mulige sundhedsskadelige virkninger. Sundhedsskadelige virkninger er således veldokumenteret i forhold til indtag af DBP’er via kloreret drikkevand (WHO, November 2004a). Imidlertid er det kun indenfor de sidste 10 år, at der har været gennemført målrettet forskning for at belyse sammenhængen mellem indholdet af DBP’er i svømmebade og mulige sundhedsskadelige virkninger. Denne forskning kan overordnet inddeles i to forskellige grupper:

  1. Forskning rettet mod at finde sammenhænge mellem koncentrationer af DBP’er i svømmebadsvandet og luften og forskellige eksponeringsveje samt graden af optag i kroppen
     
  2. Forskning rettet mod at finde sammenhænge mellem deltagelse i svømmebadsrelaterede aktiviteter og faktiske sygdomssymptomer

I svømmebade er der grundlæggende tre eksponeringsveje, hvorved DBP’er kan optages i kroppen: inhalering af luft, optagelse gennem huden og direkte indtagelse af bassinvand. I modsætning til drikkevand er de vigtigste eksponeringsveje i svømmebade gennem huden og via inhalering (Lévesque et al., 1994; Aggazzotti et al., 1995). Endvidere er det vist, at optaget af trihalomethan (THM) stiger med varigheden og intensiteten af den fysiske aktivitet, hvilket øger risikoen for elitesvømmere, som det også konkluderes i et nyligt gennemført projekt (Miljøstyrelsen, 2006a). Se også WHO (December 2004b).

Betydningen af de to eksponeringsveje varierer også med bassintypen, idet øget temperatur i fx spa-bade øger den relative betydning af THM-optag via huden (Gordon et al., 1998; Corley et al., 2000). Med hensyn til optaget via inhalering er der fundet at være en sammenhæng mellem koncentrationen af THM i halluften og THM i lungeluften hos ansatte i svømmehallen (Fantuzzi et al., 2001), hvilket viser, at også ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt er der en potentiel sundhedsrisiko forbundet med klorerede DBP’er i bassinvandet og luften.

I epidemiologiske studier er der fundet en øget risiko for udvikling af astma blandt elitesvømmere. I en undersøgelse med fire unge elitesvømmere blev der konstateret en gradvis udvikling af træningsrelateret astma gennem mange års træning. Alle fire svømmere kunne konstatere en forværring af symptomerne, når luften var varm, og når bassinet havde en kraftig lugt af klor (kloraminer). Samtidig kunne de fire svømmere konstatere, at når de trænede i udendørsbassiner, eller når de dyrkede andre former for sport, var deres symptomer væsentligt mindre (Fjellbirkeland et al., 1995).

I et andet studie kunne det konstateres, at regelmæssig brug af svømmebade blandt almindelige skolebørn kunne øge risikoen for permanent lungeskade og astma (Bernard et al., 2003). I dette studie var der samtidig indikationer af en sammenhæng mellem den øgede risiko for lungeskade og den øgede eksponering til klorerede DBP’er.

Deltagelse i babysvømning er også fundet at være relateret til øget risiko for at få gentagne infektioner i luftvejene. Således fandt Nystad et al. (2003), at antallet af børn med gentagne infektioner i luftvejene var højere for børn, der havde deltaget i babysvømning, end for børn der ikke havde deltaget i babysvømning.

Også hos livreddere i svømmehaller er der konstateret en øget risiko for udvikling af irriterede øjne samt næse- og svælgirritationer såvel som astma (Massin et al., 1998; Thickett et al., 2002).

Sammenfattende kan det således konstateres, at der i litteraturen foreligger stærke indikationer af, at hyppig og gentagen eksponering med klorerede DBP’er i svømmebade kan føre til kroniske luftvejssygdomme og astmalignende symptomer hos såvel badende som ansatte. Specielt for de velkendte DBP’er som kloraminerne og THM ligger der veldokumenterede studier af sammenhængen mellem koncentrationerne i vand og luft og graden af optag i kroppen.

På ovenstående baggrund har det således været formålet med dette projekt - via et omfattende litteraturstudie at undersøge, om det er muligt at:

  • anvende alternative desinfektionsmidler, der kan erstatte klor eller reducere brugen af klor således, at de potentielle sundhedsrisici forbundet med klorerede DBP’er elimineres
     
  • identificere supplerende renseteknologier, der vil kunne indsættes i det eksisterende vandbehandlingskredsløb og bidrage til en reduktion i klorforbruget og deraf følgende reduktion i tilstedeværelsen af uønskede klorerede desinfektionsbiprodukter

1.2 Rapportens indhold

Rapportens kapitel 2 indeholder en oversigt over de svømmebadsspecifikke begreber og definitioner, der opereres med i rapporten.

I rapportens kapitel 3 gives en oversigt over relevante vandkvalitetsparametre i offentlige svømmebade. Kapitel 3.1 omhandler de fysisk/kemiske vandkvalitetsparametre, mens kapitel 3.2 omhandler de mikrobiologiske vandkvalitetsparametre.

I kapitel 4 gives en sammenlignende oversigt over europæiske kravværdier for kemiske og mikrobiologiske vandkvalitetsparametre i offentlige svømmebade. Herudover er foretaget en specifik sammenligning mellem den danske kontrol af vandkvaliteten og den tyske norm DIN 19643.

Kapitel 5 giver en oversigt over mulige kemiske alternativer til klor som desinfektionsmiddel. Kapitlet omhandler kemiske alternativer med blivende desinfektionseffekt, der eventuelt vil kunne fungere som egentlige alternativer til klor.

I kapitel 6 er givet en oversigt over teknologier til behandling af svømmebadsvand. Kapitlet omhandler dels teknologier der i dag er standard i danske svømmebade, og dels teknologier der er mindre udbredt, og som vurderes at kunne bidrage til en forbedret kemisk og/eller mikrobiologisk vandkvalitet. For hver teknologi er givet en beskrivelse af teknologien og dens placering i vandkredsløbet, en beskrivelse af virkemåden samt en belysning af, hvilket stade den praktiske erfaring med anvendelse af teknologien på svømmebadsvand har nået i dag.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.