Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade

2 Svømmebade

Formålet med dette kapitel er – med baggrund i en beskrivelse af vandbehandlingen i et svømmebadsanlæg – at introducere de definitioner og begreber, der anvendes indenfor svømmebadsteknikken, og som de øvrige kapitler i denne rapport i videst mulig udstrækning vil benytte sig af. Dette gøres for at sikre en ensartet terminologi igennem hele rapporten. De anvendte definitioner og begreber baseres primært på den danske norm for svømmebadsanlæg (DS 477, 1996).

2.1 Vandbehandling i svømmebadsanlæg

Benævnelsen svømmebadsanlæg dækker over en række forskellige bassintyper, der alle skal være forsynet med et recirkuleret vandkredsløb med indbygget vandbehandlingsanlæg for at leve op til de vandkvalitetskrav, der er fastsat i den eksisterende bekendtgørelse om vandkvalitet i svømmebade (Miljøministeriet, 1988).

De forskellige bassintyper dimensioneres alle på baggrund af en fastsat anlægskapacitet og bassinkapacitet. Anlægskapaciteten angiver således det maksimale antal personer, der samtidigt må benytte anlægget, mens bassinkapaciteten angiver det maksimale antal personer, der samtidigt må opholde sig i det enkelte bassin. Bassinkapaciteten er afhængig af en række faktorer som eksempelvis befolkningsunderlag, forventede besøgstal, bassintype samt erfaringstal for, hvorledes brugerne er fordelt mellem svømmebadsanlæggets forskellige faciliteter. I DS 477 (1996) er der for de forskellige bassintyper angivet følgende vejledende parametre for fastlæggelse af bassinkapaciteten (tabel 2.1.1).

Tabel 2.1.1 Erfaringstal til fastlæggelse af bassinkapaciteten (DS 477, 1996).

Bassintype Bassindybde Vandareal, m² pr. person
Springbassin ≥ 3,4 4,5
Svømmebassin ≥ 1,5 4,5
Sportsbassin ≥ 1,8 4,5
Undervisningsbassin < 1,5 2,5
Terapi-/behandlingsbassin < 1,5 6,0
Varmtvandsbassin < 1,5 2,5-4,5
Morskabsbassin < 1,5 2,5-4,5
Bølgebassin < 2,0 2,5-4,5
Babybassin < 1,5 2,5
Soppe-/plaskebassin < 0,5 1,0

Bassinkapaciteten indgår i fastlæggelsen af den recirkulerede vandstrøm og dermed i fastlæggelsen af kapaciteten af vandbehandlingsanlægget, idet recirkuleringsflowet beregnes som:

Formel

Hvor:

A er bassinarealet[m²]; a er krav til vandareal pr. person [m²/pers.]; n er gennemsnitlig bassinbrugstid for én badegæst [h] (Normalt 1 time); b er maksimal personbelastning pr. m³ behandlet cirkulerende vand (Normalt 0,5 pers/m³).

Størrelsen af den recirkulerede vandstrøm skal desuden tage hensyn til de i bekendtgørelsen (Miljøministeriet, 1988) fastsatte krav til omsætningstid, der angiver den maksimale tid, som det må tage at cirkulere og behandle den samlede vandmængde i bassinet. Kravene til omsætningstider for de forskellige bassintyper fremgår af tabel 2.1.2.

Tabel 2.1.2 Maksimal omsætningstid for forskellige bassintyper (Miljøministeriet, 1988).

Bassintype Vanddybde
(meter)
Maksimal omsætningstid (timer)
Svømme-, spring- og sportsbassiner ≥ 1,5 5
Undervisningsbassiner < 1,5 2
Baby- og terapibassin < 1,5 0,5
Soppebassiner < 0,5 0,5
Spa-bade og lignende   0,1

Til ethvert svømmebadsanlæg skal der således være tilknyttet et vandbehandlingsanlæg, der under de ovenfor givne forudsætninger skal sikre en høj vandkvalitet, der som minimum altid overholder de gældende myndighedskrav.

Uafhængigt af bassintypen består vandbehandlingsanlægget til et svømmebadsanlæg stort set af de samme grundlæggende elementer og vandbehandlingsteknologier (figur 2.1.1).

Figur 2.1.1 Vandbehandlingssystemet i et typisk dansk svømmebadsanlæg

Figur 2.1.1 Vandbehandlingssystemet i et typisk dansk svømmebadsanlæg.

Behandling af vandet foregår ved, at bassinvandet ledes til vandbehandlingsanlægget via overløbsrender, der er indbygget i bassinvæggene. Via overløbsrenderne bortledes således også overfladesnavs. Derudover foretages der efter behov også bundsugning af bassinet for at fjerne kimholdigt bundslam. Vandet fra bundsugning ledes ved let tilsmudsning til vandbehandlingssystemet, mens det ved megen tilsmudsning afledes til det offentlige kloaknet.

Fra overløbsrenderne ledes vandet til en udligningstank, der skal sikre et ensartet flow af vand til vandbehandlingsanlægget uanset variationer i flowet af vand fra overløbsrenderne. I tilknytning til udligningstanken installeres ofte en separat skyllevandstank til opbevaring af skyllevand til returskylning af sandfiltrene. Fra udligningstanken (eller bundsugningen) ledes bassinvandet til et grovfilter, hvori urenheder større end ca. 1 mm tilbageholdes. Efter grovfilteret tilsættes der syre og et flokningsmiddel med henblik på udfældning af partikler og urenheder, der efterfølgende filtreres fra i et antal parallelt drevne sandfiltre. Der installeres typisk et antal sandfiltre, som sikrer, at der filtreres med den i DS 477 fastlagte filterhastighed angivet i meter pr. time. Sandfiltrene returskylles med et fast tidsinterval (filterperiode), og for at sikre en effektiv returskylning er der i DS 477 stillet krav til en vis skyllehastighed angivet i meter pr. time.

Men henblik på fjernelse af kloraminer (bundet klor) er der i mange svømmebadsanlæg installeret et aktivt kulfilter til behandling af en delstrøm, der tages ud efter sandfiltrene, og som efter passage af kulfilteret ledes tilbage til udligningstanken.

En delstrøm ledes over en varmeveksler for opretholdelse af den fastsatte bassinvandstemperatur for den givne bassinvandstype. I DS 477 er der angivet en række vejledende værdier for vandtemperatur for forskellige bassintyper (tabel 2.1.3).

Efter varmeveksleren tilsættes bassinvandet klor i forhold til de gældende kvalitetskrav for de forskellige bassintyper og ledes herefter tilbage til bassinet.

Tabel 2.1.3 Vejledende bassinvandstemperaturer for forskellige bassintyper (DS 477, 1996).

Bassintype Vejledende bassinvandstemperatur °C
Springbassin 24-26
Svømmebassin 24-28
Sportsbassin 24-26
Undervisningsbassin 26-30
Terapi-/behandlingsbassin 32-38
Varmtvandsbassin 32-38
Morskabsbassin 28-30
Bølgebassin 26-28
Babybassin 32-34
Soppe-/plaskebassin 28-34
Spa-bassin 36-40

Udviklingen inden for svømmebadsområdet har gjort, at den aktuelle opdeling af bassintyper ikke nødvendigvis er tidssvarende, og de inddelinger af bassintyper, der foreligger i DS 477, diskuteres derfor i en arbejdsgruppe under Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Formålet med arbejdsgruppens arbejde er at diskutere, om det vil være relevant at foreslå nye inddelinger af bassintyper, som er mere differentieret i forhold til den fysiske udformning og den aktuelle belastning af bassinerne. Specielt en inddeling, der er mere differentieret i forhold til belastning og temperatur, vil kunne give anledning til differentierede krav til eksempelvis indhold af frit klor, omsætningstid og bassinkapacitet.

Med baggrund i den dynamiske udvikling inden for svømmebadsområdet i de senere år er det nærliggende at pege på, at en revision af den nugældende norm kunne være relevant, og resultaterne af den omtalte arbejdsgruppes arbejde vil passende kunne indgå i en sådan eventuel revision.

 



Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.