| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling

4 Opsamling på afgørelser

I dette kapitel er der samlet op på afgørelserne med henblik på at afdække overordnede forskelle og ligheder i sagsbehandlingen på tværs af problemstoffer.

I tabel 4.1 er givet en oversigt over de indsamlede sager fordelt på afgørelser.

Tabel 4.1 Oversigt over afgørelser

Det fremgår af tabellen, at der i alt er givet tilladelse i 50 sager om videregående vandbehandling. I 8 tilfælde har vandforsyningerne fået afslag på deres ansøgning, mens 4 sager endnu ikke er afgjort af amterne. Der er således en klar tendens til, at vandforsyningernes ansøgninger resulterer i en tilladelse til videregående vandbehandling.

Det fremgår af ankesager indbragt til Miljøstyrelsen, at amterne skal foretage en konkret vurdering af den aktuelle sag, inden den kan afgøres. Amtet må f.eks. ikke give afslag på en ansøgning med henvisning til generelle retningslinier i f.eks. Regionplaner. Ligesådan skal vandforsyningerne søge om tilladelse til et konkret anlæg, da amtet ikke kan behandle principsager om f.eks. tilladelse til brug af aktiv kul til rensning for BAM.

Da der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, vil sagsbehandlingen og afgørelserne i høj grad være afhængige af individuelle forhold for den enkelte vandforsyning og den forsyningsstruktur, der er i området.

Det gør sig bl.a. gældende i Hovedstadsområdet, hvor der i flere afgørelser er lagt vægt på vigtigheden af at bevare den decentrale indvindingsstruktur, selv om vandforsyningerne har mulighed for at få leveret vand fra Københavns Energi. Et af argumenterne for afgørelserne har været, at en øget leverance fra Københavns Energi kan påvirke vand- og naturområder andre steder på Sjælland. Af hensyn til det store vandforbrug i Hovedstadsområdet er det vigtigt at kunne udnytte så store lokale ressourcer som muligt uden at forringe grundvandsressourcen yderligere.

Der er i flere tilfælde uden for Hovedstadsområdet givet afslag på ansøgninger om videregående vandbehandling med begrundelsen om, at der umiddelbart findes alternative vandforsyningsmuligheder.

I sager med videregående vandbehandling for kalk og hårdhed er der givet tilladelser til behandlingen, selv om ingen grænseværdier er overskredet. For alle andre stoffer er der kun givet tilladelser til videregående vandbehandling, hvis kvalitetskriteriet for drikkevand er overskredet.

Der skal som nævnt foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt ansøgning. Det kan derfor være svært at sammenligne afgørelserne fra Amt til Amt. Der er dog enkelte forhold, som skiller sig ud.

Tilladelser til behandling for aggressiv kuldioxid med natriumhydroxid er givet for forskellige perioder. I de fleste tilfælde er tilladelserne givet for lange perioder (10-30 år), der ofte følger vandforsyningens indvindingstilladelse. I et enkelt amt er tilladelsesperioderne kortere (2-5 år), og amtet har betragtet behandlingen som forsøg og en ny metode til neutralisering af aggressiv kuldioxid.

Også for tilladelser til behandling for arsen er der forskel på tilladelsernes gyldighedsperiode. I Storstrøms Amt er tilladelserne givet for lange perioder på 24 år, mens der i Fyns og Århus amter kun er givet tilladelser i forsøgsperioder på op til 2 år.

For de andre problemstoffer er tilladelsesperioderne mere ensartede amterne imellem. Der er givet tilladelser til rensning for BAM med aktiv kulfiltrering og UV-anlæg i 5 amter. Ud over tilladelsesperioderne er begrundelserne for tilladelse og vilkårene også sammenlignelige fra amt til amt.

For at få tilladelser til behandling for organiske mikroforureninger har amterne stillet krav om, at der skal være udført en række undersøgelser som dokumentation for, at der ikke kan indvindes og leveres vand med indhold under grænseværdien af problemstoffet. Endvidere gives der kun midlertidige tilladelser, og vandforsyningerne skal fortsat beskytte grundvandet og udføre tiltag, som kan forbedre drikkevandskvaliteten.

For tilladelser til behandling for grundvandets hovedbestanddele (aggressiv kuldioxid, huminbundet jern, humus, farvetal) gives der i flere tilfælde lange tilladelser uden yderligere krav om at skaffe vand af en bedre kvalitet. Det hænger blandt andet sammen med, at grundvandet generelt omkring det pågældende vandværk indeholder problemstoffet.

Amterne er blevet bedt om at oplyse, om de har udarbejdet et paradigma for behandling af sager med videregående vandbehandling. Dette er tilfældet i Københavns Amt, mens de øvrige amter enten svarer nej eller ikke har svaret på spørgsmålet.

I en del af de videregående vandbehandlingsmetoder tilsættes der kemikalier til vandet. Vilkårene for tilsætningsstofferne er dog meget forskellige både fra amt til amt, og inden for samme amt. F.eks. er der ikke i alle tilladelser stillet krav til kemikaliets indhold af urenheder eller til, at tilsætningen af kemikaliet styres efter indpumpningen, så der ikke tilsættes stof ved stop i produktionen.

Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem størrelsen af vandværket og amternes afgørelse af sager. Der er således givet tilladelser til videregående vandbehandling for anlæg i intervallet 7.000 – 3.300.000 m³/år. Det er dog ikke i alle sager, at størrelsen af vandforsyningen (årlig indvinding) fremgår af det fremsendte materiale.

Sagerne i det indsamlede materiale er generelt meget forskellige, og sager for samme problemstoffer er ikke behandlet ensartet fra amt til amt. Det indsamlede materiale i undersøgelsen kan derfor kun i begrænset omfang bidrage til at sikre et ensartet grundlag for den fremtidige behandling af sager om videregående vandbehandling.

Undersøgelsen skaber imidlertid overblik over omfanget af sager om videregående vandbehandling, hvilke problemstoffer og behandlingsmetoder, der har været søgt om behandling for samt i nogen omfang de begrundelser og lokale hensyn, der skal overvejes i hver enkelt konkret sag.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.