|
Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling 3 Systematisering og sammenligning af sager
I dette kapitel er der foretaget en systematisering og sammenligning af de forskellige typer ansøgninger og deres behandling i amterne. Kapitlet er bygget op, så der først gives en samlet beskrivelse af ansøgningerne. Dernæst ses på tilladelser til videregående vandbehandling, afslag på videregående vandbehandling og ankesager til Miljøstyrelsen. Sidst i kapitlet er givet en oversigt over anlæg med videregående vandbehandling, som er i drift i 2006. Kapitlet vil give svar på følgende spørgsmål: Ansøgninger:
Tilladelser:
Afslag:
Ankesager:
Anlæg i drift:
3.1 Tidsperioder for ansøgningerI tabel 3.1 er vist en oversigt over, hvornår amterne har afgjort sagerne fordelt på problemstoffer.
Tabel 3.1 Oversigt over, hvornår amterne har behandlet sager for de forskellige problemstoffer Det fremgår af tabellen, at nogle af stofferne har udgjort et problem for vandforsyningen i Danmark gennem en lang årrække, mens det først er i de senere år, at amterne har modtaget ansøgninger om andre problemstoffer. Denne forskel skyldes dels, at der ikke har været analyseret for alle parametre i lige lang tid, dels at grænseværdierne for stofferne i drikkevand har ændret sig gennem tiden. For grundvandets hovedbestanddele har amterne behandlet sager over en lang årrække. I det indsamlede materiale foreligger der sager fra perioden 1989-2006. Hovedbestanddele har længe indgået i vandværkernes kontrolprogrammer, og vandforsyningerne og amterne har derfor stået over for problemer med de naturlige stoffer i en lang periode. Analyser for nikkel blev først almindelige i starten af 1990’erne, hvor det viste sig, at der flere steder i specielt Østdanmark var problemer med højt nikkelindhold i grundvandet. Den eneste ansøgning vedrørende nikkel er fra 1998. I december 2003 blev grænseværdien for arsen i drikkevand sænket fra 50 µg/l til 5 µg/l ved indgang til ejendom. Det betød, at mange vandværker ikke længere kunne overholde drikkevandskravet. Der er først behandlet sager om behandling for arsen i 2004 og frem til i dag. I starten af 1990’erne blev det almindeligt at analysere for klorerede opløsningsmidler i grundvandet og med en metode med en tilstrækkelig lav detektionsgrænse. Det betød fund af mange grundvandsforureninger også i indvindingsboringer til vandforsyninger. Amterne har modtaget ansøgninger om behandling for klorerede opløsningsmidler i perioden 1993 – 2003. I 1995 begyndte man at analysere for flere pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, hvor man tidligere kun have analyseret for 8 stoffer. Det betød, at man flere steder fandt forurening med et nyt stof BAM. I det indsamlede materialer foreligger der derfor først ansøgninger om behandling for BAM i perioden fra 1995-2003. I det indsamlede materiale foreligger der ansøgninger om behandling af midlertidige driftsproblemer på vandværkerne i perioden 2002-2005. Det er dog sandsynligt, at der har været lignende sager i tidligere perioder, som ikke er fremsendt i denne undersøgelse. 3.2 Problemstoffer og vandbehandlingsmetoderI tabel 3.2 er vist en oversigt over problemstoffer og de videregående vandbehandlingsmetoder, som vandforsyningerne har søgt om at anvende for at behandle problemstoffet. Til behandling af aggressiv kuldioxid er der søgt om enten tilsætning af natriumhydroxid eller tilsætning af kalk for at hæve pH og dermed neutralisere den aggressive kuldioxid. Der er i de fleste tilfælde søgt om tilsætning af natriumhydroxid, da det er nemmere at styre rent driftsmæssigt frem for tilsætning af kalk. Embedslægerne har dog i flere amter udtrykt bekymring ved brug af natriumhydroxid, da midlet er ætsende og kan give anledning til kraftige pH-stigninger, hvis ikke processen styres optimalt. Til behandling af kalk og hårdhed er der søgt om 3 forskellige metoder:
Til behandling af sulfat og klorid er der søgt om brug af omvendt osmose, hvor vandet filtreres gennem membraner. Metoden kræver rensning af membranerne med kemikalier for at renholde dem, så de ikke stopper til.
Tabel 3.2 Problemstoffer og ansøgte behandlingsmetoder fordelt på antal ansøgninger. Tallene i parentes angiver antal ansøgninger med afslag. Til fjernelse af nitrat er der søgt om brug af en redoxmetode, hvor det nitratholdige vand fra boringer injiceres i grundvandsmagasinet, så der dels sker en fortynding dels en reduktion i en redoxzone. Til rensning for huminbundet jern, humus og farvetal er der søgt om 2 forskellige metoder. Tilsætning af kaliumpermanganat, hvor det organiske stof iltes, så jernet efterfølgende kan frafilteres i sandfiltrene eller fældning med aluminium, hvor det organiske stof flokkulerer og frafiltreres i sandfiltrene. Til rensning for arsen er der søgt om tilsætning af jern(II), som stimulerer udfældningen af arsen i sandfiltrene. En anden ansøgt metode er brug af Microdrop iltningsanlæg, hvor vandet inden iltningen passerer en bakke med jernspåner, og på denne måde øges jernindholdet i vandet. Der er søgt om et anlæg til fjernelse af nikkel med Metclean metoden. Her udfælder nikkel på sandkorn i en fluid-bed reaktor under tilsætning af mangan og kaliumpermanganat. Til rensning for BAM er der udelukkende søgt om aktiv kulfilter og efterfølgende UV-anlæg til desinfektion. Ved metoden adsorberes BAM på kullene, og efterhånden som kullene bliver mættet, bevæger BAM-fronten sig ned gennem kulfiltret. Når kullene er ved at være fuldt mættede, udskiftes kullene. Til rensning for klorerede opløsningsmidler er der søgt om 3 metoder. Den første metode er rensning med aktiv kulfilter og UV-anlæg. Dette foregår på samme måde som ved fjernelse af BAM. Den anden metode er iltning med Microdrop-anlæg, hvor vandet risler over specielle plader, som findeler vandet og dermed giver en stor overflade mellem luft og vand, så de klorerede opløsningsmidler nemmere kan strippes af. Den tredje metode er stripning i en pakket kolonne, hvor vand og luft sendes modsat gennem kolonnen, der er fyldt med fyldlegemer. Herved skabes en stor luft/vand-overflade, hvor de klorerede opløsningsmidler strippes fra vandet over i luften. Til optimering af mangan/ammoniumfjernelsen under indkøring af filtre er der søgt om tilsætning af kaliumpermanganet, der kan optimere processerne ved at ilte organisk stof og stimulere stofomsætningen. Ligeledes er der søgt om tilsætning af kaliumpermangant for at fjerne smag og lugt fra vandet, som menes at være forårsaget af svampe i vandet. Til at reducere kimtallene er der søgt om brug af UV-anlæg. De forhøjede kimtal er opstået i forbindelse med renovering af sandfiltrene, og det er ikke muligt at få ordentlig gennemstrømning gennem vandværket til udskylning af de sidste kim, hvis vandet ikke kan leveres til forbrugerne. 3.3 Tilladelser til videregående vandbehandlingI det følgende er tilladelserne opdelt i 4 grupper efter problemstof, og der er foretaget en sammenligning af tilladelserne inden for hver gruppe. De 4 grupper er:
I bilag B er der for hver sag givet et mere uddybende resumé af sagsforløbet, amtets afgørelse og begrundelse for afgørelsen. 3.3.1 Grundvandets hovedbestanddeleI tabel 3.3 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til behandling for grundvandets hovedbestanddele. Det er dog ikke alle tilladelser, der efterfølgende er udnyttet. I afsnit 3.6 er vist en oversigt over anlæg i drift i 2006. Tilladelserne er opdelt på de enkelte problemstoffer. I tabellen er angivet begrundelse for tilladelse, længde af tilladelsesperiode og udløbsår for tilladelse.
Tabel 3.3 Oversigt over anlæg med tilladelse til videregående vandbehandling for grundvandets hovedbestanddele. 3.3.1.1 Aggressiv kuldioxidAlle tilladelser er givet til anlæg, som ikke kan overholde drikkevandskravene uden behandling for aggressiv kuldioxid. Anlæggenes størrelse defineret som indvindingsmængde ligger i intervallet 90.000 – 2.500.000 m³/år og omfatter således både mindre og større vandværker. I Bornholm, Ribe og Ringkøbing amter er der givet tilladelser af minimum 10 års længde, og som regel er tilladelsen til den videregående vandbehandling gældende indtil vandforsyningens vandvindingstilladelse udløber. I et enkelt tilfælde er der i Ringkøbing Amt givet en tilladelse til et forsøg på 2 mdr., hvor vandværket afprøver forskellige optimeringsmuligheder. De fleste af tilladelserne er stadig gældende. Den første gældende tilladelse udløber i 2007, mens den sidste tilladelse udløber i 2029. For tilladelsen til Rønne vandforsyning er der ikke angivet tidsperiode for tilladelsens længde. I Århus Amt er der i et enkelt tilfælde givet en 10-årig tilladelse. Denne tilladelse er givet i 1991, og der foreligger ingen begrundelse for amtets afgørelse. De øvrige tilladelser i Århus Amt er givet i 2005 og har en kortere varighed på henholdsvis 2 og 5 år. I sin afgørelse skriver amtet, at der er tale om en anden måde at neutralisere vandet på end tidligere, og i det ene tilfælde er der tale om et forsøg. I tilfældet med Gudenå Vandværk refererer amtet til erfaringer fra andre anlæg og giver en længere tilladelser på 5 år. Dette er dog fortsat en kort periode i forhold til tilladelsesperioderne fra de øvrige amter. Begrundelserne for at give tilladelserne er, at der skal foretages en neutralisering af vandet, for at det kan overholde kvalitetskravene. I flere tilfælde har vandforsyningerne tidligere neutraliseret vandet med kalk, hvilket har givet driftsproblemer. Tilsætning af natriumhydroxid vurderes at være den mest optimale metode rent driftsmæssigt, og flere vandværker har udført forsøg med metoden for at dokumentere, at den fungerer tilfredsstillende, inden tilladelsen er givet. I bilag B er resumeret de vilkår i tilladelserne, der har direkte relevans for den videregående vandbehandling. Tilladelsen for Astrup Vandværk i Ribe Amt er givet sammen med den endelige indvindingstilladelse, og der er ingen vilkår i tilladelsen, der omfatter tilsætningen af kalk. Ligeledes er der ingen vilkår i den midlertidige tilladelse til Engbjerg Vandværk i Ringkøbing Amt. For de øvrige sager med tilsætning af natriumhydroxid er tilladelserne givet på vilkår omfattende:
3.3.1.2 Kalk og hårdhedFor anlæg med magnetisk vandbehandling er der givet tilladelser på 3 år, 10 år og permanent tilladelse. Der er ligeledes stor forskel på, hvordan amterne opfatter magnetisk vandbehandling. Ringkøbing Amt mener ikke, at der er tale om væsentlige ændringer af vandbehandlingen og vil ikke modsætte sig anlægget. I Frederiksborg og Roskilde amter har man vurderet, at det er usikkert, om metoden har den effekt, som producenterne påstår og har givet tilladelser på dette grundlag, selv om Embedslægerne har udtrykt bekymring for, om der sker en frigivelse af tungmetaller i ledningsnettet, der kan påvirke vandkvaliteten. I tilladelserne fra Frederiksborg og Roskilde amter er der stillet vilkår om supplerende analyser på ledningsnettet for at undersøge, om den magnetiske vandbehandling har en effekt. Undersøgelserne omfatter udtagning af vandprøver til analyse for uorganiske sporstoffer og total hårdhed samt spørgeskema til forbrugerne, om de oplever større eller mindre problemer med kalkudfældning efter installering af magnetisk vandbehandling. To af tilladelserne til at lede behandlet vand ud til forbrugerne er fortsat gældende, mens to tilladelser er udløbet i 1995 og 2004. Der er kun givet én tilladelse til et forsøgsanlæg med blødgøring i fluid-bed anlæg. Forsøget skal udføres som et lukket forsøg, hvor vandet ledes til recipient og ikke ud på ledningsnettet. Der er stillet krav om kvartalsvise driftsjournaler og en rapport ved forsøgets afslutning. Det vides ikke om forsøget er gennemført. Tilladelsen udløber i 2007. Der er ligeledes kun givet tilladelse til ét anlæg med tilsætning af kuldioxid. Tilladelsen er givet i 8 år gældende til 2010 og er kædet sammen med udløb af indvindingstilladelsen. Der er stillet krav om måling af vandkvaliteten ved afgang fra vandværket og hos forbrugerne. Målingerne skal vise, hvor store ændringer, der er sket i vandets kalkfældningspotentiale. Der er endvidere krav om udarbejdelse af en statusrapport efter 1 års drift. Sammenholdes alle tilladelserne til behandling for kalk og hårdhed er der ikke umiddelbart nogen sammenlignelige begrundelser for at give tilladelserne. Begrundelsen for ansøgningerne fra vandværkerne er, at vandbehandlingen primært vil reducere driftsproblemerne og problemer hos forbrugerne med kalkudfældninger. Dette vil reducere energiforbruget og mindske forbruget af bl.a. vaskepulver. Der er ikke i nogen tilfælde tale om, at drikkevandskvaliteten ikke kan overholdes. 3.3.1.3 KloridDer er givet tilladelse til ét anlæg til fjernelse af klorid og natrium over drikkevandskvalitetskriteriet. Anlægget ligger i Storstrøms Amt på Enø. Vandværket kan ikke overholde kvalitetskravene for klorid og natrium uden rensning. Næstved Kommune forventer at revidere vandforsyningsplanen i år 2000. I den gældende vandforsyningsplan fra 1991 har et andet vandværk forsyningspligten i forsyningsområdet for Enø Strand Vandværk. Det fremgår ikke af det modtagne materiale fra amtet, hvordan den nuværende forsyningssituation på Enø er. En lang forsøgsperiode har vist, at anlægget fungerer stabilt, og at vedligeholdelsen efter indkøringsperioden er minimal. Embedslægen har dog udtrykt betænkeligheder ved anlægget, som kræver tæt kontrol og teknisk indsigt. Der er stillet krav om 2 årlige analyser for natrium, klorid, kimtal og ledningsevne ved afgang fra vandværk. Driften af anlægget skal styres efter ledningsevnemålinger i rentvandsbeholderen. Der er givet en 30-årig tilladelse, der udløber i 2030. Anlægget er imidlertid nedlagt i 2005. 3.3.1.4 NitratDer er kun modtaget tilladelser til nitratfjernelse i Nordjyllands Amt. Begrundelsen for at give tilladelserne er at forlænge kildepladsens levetid, så der kan udarbejdes en handlingsplan for at nedbringe nitratindholdet i vandværkets indvindingsopland. Der er således kun givet tilladelser for kortere perioder fra 3 mdr. til 5 år. Alle tilladelserne er udløbet senest i 2001. 3.3.1.5 Huminbundet jern og humusTilladelserne til behandling for huminbundet jern og humus er givet for perioder fra 4 år til permanent tilladelse. I flere tilfælde er tilladelserne givet sammen med indvindingstilladelserne. Begrundelserne for at give tilladelse til videregående vandbehandling er, at der ikke findes alternative indvindings- og forsyningsmuligheder. I alle tilfælde er det nødvendigt at behandle vandet for at kunne overholde kvalitetskravene til drikkevandets indhold af jern og organisk stof. I to tilladelser fra Ribe Amt er der ikke stillet nogen vilkår, som har direkte betydning for den videregående vandbehandling. I de øvrige 3 tilladelser er der stillet vilkår om:
3.3.2 Uorganiske sporstofferI tabel 3.4 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til behandling for uorganiske sporstoffer. I tabellen er angivet begrundelse for tilladelse, længde af tilladelsesperiode og udløbsår for tilladelse.
Tabel 3.4 Oversigt over anlæg med tilladelse til videregående vandbehandling for uorganiske sporstoffer 3.3.2.1 NikkelDer er kun givet tilladelse til ét anlæg til rensning for nikkel. Anlægget ligger i Københavns Amt. Tilladelsen til anlægget er givet efter, at Miljøstyrelsen 2 gange har hjemvist sagen til fornyet behandling i amtet. Begrundelsen for at give tilladelse fra Miljøstyrelsen er, at nikkelproblemet er omfangsrigt, og opgivelse af nikkelforurenet vand som drikkevandsressource kan få alvorlige konsekvenser, da den decentrale vandforsyning vil blive opgivet, hvilket giver ringere forsyningssikkerhed. Amtet har begrundet sin tilladelse med, at anlægget er uproblematisk mht. sundhed og teknik. Samtidig nedsættes indvindingen, hvilket er i overensstemmelse med amtets nikkelstrategi. Der er givet en 3-årig tilladelse som efterfølgende er blevet forlænget med yderligere 3 år. Den gældende tilladelse udløber i 2007. Der er stillet følgende vilkår i tilladelsen:
3.3.2.2 ArsenAnsøgningerne om arsenfjernelse er alle betinget af, at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan overholdes, efter at grænseværdien for arsen i drikkevand blev sat ned i december 2003. Tilladelserne til rensning for arsen er givet for perioder fra 6 mdr. til 24 år. I Storstrøms Amt er der givet langvarige tilladelser, som gælder indtil indvindingstilladelserne til vandværkerne udløber (år 2029). I Fyns og Århus amter er der givet kortvarige tilladelser på henholdsvis 6 mdr. og 2 år med udløbsdato i 2005-2007. I sagsmaterialet fra Århus Amt findes ikke oplysninger om vandværkets størrelse defineret som den årlige indvindingsmængde. De øvrige anlæg med tilladelse til behandling for arsen indvinder årligt 35.000 – 213.000 m³/år. Metoden med tilsætning af jern(II) er i alle sager vurderet som værende uproblematisk, og vil ikke give anledning til vandkvalitetsproblemer. I flere tilfælde er det anført, at vandkvaliteten er tilfredsstillende bortset fra arsen. I Århus Amt har begrundelsen for flere tilladelser været, at der tidligere har været givet tilladelse i lignende sager, der betragtes som forsøgsperioder. Amtet har konsekvent fastholdt at give 2-årige tilladelser. Der er stillet følgende vilkår i tilladelserne:
Vilkårene til tilladelserne i Storstrøms Amt er enslydende, og ligeledes er tilladelserne til anlæg i Århus Amt stort set enslydende. 3.3.3 Organiske mikroforureningerI tabel 3.5 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til behandling for uorganiske mikroforureninger. I tabellen er angivet begrundelse for tilladelse, længde af tilladelsesperiode og udløbsår for tilladelse.
Tabel 3.5 Oversigt over anlæg med tilladelse til videregående vandbehandling for organiske mikroforureninger Der er kun givet korte, midlertidige tilladelser, der gælder i en overgangsperiode, til rensning for organiske mikroforureninger. Tilladelsesperioderne strækker sig fra 6 mdr. til 6 år. I alle sager er der sat en række aktiviteter i værk for at finde en ny kildeplads, afværge forureningen eller fortage grundvandsbeskyttende tiltag, så der på et tidspunkt igen kan indvindes vand til drikkevandsformål uden overskridelse af grænseværdien for de organiske mikroforureninger. Dette er i alle sager angivet som en begrundelse for at give tilladelsen. Der er kun givet tilladelse til etablering af den videregående vandbehandling, hvis grænseværdien er overskredet i drikkevandet. Fyns Amt har dog givet tilladelse til at forberede et vandværk til installering af aktiv kulfiltre og UV-anlæg. Anlægget må først etableres, når grænseværdien er overskredet. 3.3.3.1 Klorerede opløsningsmidlerDer er givet tilladelse til rensning for klorerede opløsningsmidler i to tilfælde. På Frederiksberg Vandværk renses vandet i aktiv kulfiltre, mens det på Rødovre Vandværk renses ved en effektiv iltning. Begge steder er tilladelserne blevet forlænget op til flere gange. Tilladelsen på Frederiksberg omfatter rensning af 2,5 mio. m³/år og er både givet ud fra økonomiske og miljømæssige hensyn. En alternativ vandforsyning med levering af vand fra Københavns Energi er dyrere for forbrugerne, og samtidig belastes vand- og naturområder andre steder på Sjælland, hvor Københavns Energi indvinder deres drikkevand. Samtidig har Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning gjort en stor indsats for at bevare vandforsyningen og beskytte grundvandet. Der er stillet følgende vilkår i tilladelsen til Frederiksberg Vandværk:
Begrundelsen for tilladelsen til Rødovre Kommune er, at amtet og Embedslægen opfatter anlægget som en udvidet beluftning, der tolkes som en simpel vandbehandlingsmetode. Der er endvidere igangsat arbejde for at finde nye indvindingsområder i kommunen. Kilden til forureningen er fundet og amtet iværksætter afværgetiltag. Det er vigtigt at bevare den decentrale indvindingsstruktur i hovedstadsområdet, så vand- og naturområder på det øvrige Sjælland ikke belastet mere end nødvendigt. Rødovre Vandværk indvinder 360.000 m³/år. I tilladelsen til Rødovre Vandværk er der stillet krav om analyse for klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter hvert kvartal i boringer, ved indgang til anlægget og i rentvandet. Der er endvidere stillet krav om, at Rødovre Vandværk arbejder for at finde alternative forsyningsmuligheder. Begrundelserne for tilladelse til de to anlæg er stort set enslydende og omfatter både økonomiske og miljømæssige vurderinger samt krav om, at der fortsat arbejdes for at oprense og beskytte grundvandet. Med hensyn til driftserfaringer fungerer begge anlæg efter hensigten og renser vandet uden problemer, så drikkevandet overholder kvalitetskravene. 3.3.3.2 BAMDer er givet tilladelse til rensning for BAM til vandværker af meget forskellig størrelse fra 7.000 – 3.300.000 m³/år. Begrundelserne for tilladelse til videregående vandbehandling for BAM kan sammenfattes til:
Der er gode driftserfaringer med rensning for BAM i aktiv kulfiltre. Vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende og uproblematisk og renser vandet, så kravene til drikkevand er overholdt. Vilkår for tilladelserne til aktiv kulfiltrering og UV-behandling er opbygget efter samme princip for alle tilladelserne. Der kan være mindre variationer i hyppigheden af analyser afhængig af, om der udtages vandprøver fra haner ned gennem kulfiltrene og afhængig af tilladelsesperioden. Jo kortere tilladelsesperiode, jo hyppigere analyser. Det generelle indtryk er, at vilkårene er rimeligt ens. Flere anlæg har fået forlænget tilladelserne op til flere gange. For anlæg, hvor der foreligger flere års driftserfaringer er der tendens til, at analysehyppigheden nedsættes. Vilkårene i tilladelserne kan sammenfattes til:
3.3.4 Driftsproblemer på vandværkerI tabel 3.6 er vist en oversigt over de anlæg, hvor amterne har givet tilladelse til videregående vandbehandling i forbindelse med driftsproblemer på selve vandværkerne.
Tabel 3.6 Oversigt over anlæg med tilladelser til videregående vandbehandling i forbindelse med driftsproblemer på vandværkerne. Alle tilladelserne er givet for en kortvarig periode på 6 måneder, som formodes at være tilstrækkelig til at få løst driftsproblemerne. Tilladelserne udløber senest i 2006. Begrundelsen for at give tilladelserne er dels at få løst problemerne på vandværkerne, dels at opretholde forsyningssikkerheden for forbrugerne. For de to anlæg med tilsætning af kaliumpermanganat er der stillet følgende vilkår:
For de to vandværker med UV-anlæg er der stillet vilkår om begrænset kontrol af rentvandet hver eller hver anden uge samt vilkår om, at vandværket kontinuerligt skal bekæmpe bakterieforureningen. For anlægget på Brande Vandværk er der endvidere krav om begrænset kontrol af vandet før UV-anlæg. 3.4 Afslag på ansøgningerI tabel 3.7 er vist en oversigt over de ansøgninger, hvor amterne har givet afslag. En mere detaljeret beskrivelse fremgår af sagsresumeerne i bilag B.
Tabel 3.7 Oversigt over afslag på ansøgninger. Der er givet afslag på 8 ansøgninger om videregående vandbehandling. Heraf er 5 af afslagene givet til ansøgninger om rensning for organiske mikroforureninger, mens de resterende 3 afslag er givet til ansøgninger om behandling for grundvandets hovedbestanddele. Afslagene er givet i perioden 1993-2006. Der er givet afslag til både små og store vandforsyninger med en indvinding eller indvindingstilladelse i intervallet 38.000 – 1.900.000 m³/år. I 4 tilfælde er anlægsstørrelsen (indvindingstilladelse eller aktuel indvinding) ikke oplyst i det fremsendte materiale. Kun i en sag er afslaget delvist givet ud fra en begrundelse om, at vandværket ikke er stort nok til at have ekspertise til at drive et anlæg til videregående vandbehandling (omvendt osmoseanlæg). Begrundelserne for afslagene kan sammenfattes til følgende:
3.5 Anke af sager til MiljøstyrelsenI tabel 3.8 er vist en oversigt over sager, hvor amtets afgørelse har været anket til Miljøstyrelsen. En mere detaljeret beskrivelse af begrundelsen for anken og Miljøstyrelsens afgørelse fremgår af sagsresumeerne i bilag B.
Tabel 3.8 Oversigt over sager, hvor amtets afgørelse er anket. Det fremgår af tabel 3.8, at 6 sager har været anket til Miljøstyrelsen. I 2 af sagerne har Embedslægen anket sagen, mens vandforsyningerne har anket sagerne i de resterende 4 tilfælde. I sagen med Frederiksberg Vandværk er parterne blevet enige ved et møde hos Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsen har som sådan ikke afgjort sagen. I 2 af ankesagerne har Miljøstyrelsen givet klageren medhold og har ophævet amtets afslag og hjemsendt sagerne til fornyet behandling i amtet. Begrundelsen for at hjemsende sagerne til fornyet behandling er, at amtet ikke har forholdt sig til den konkrete sag, men har givet afslag ud fra retningslinier i bl.a. regionplanen. I 3 af sagerne har Miljøstyrelsen været enige i amtets sagsbehandling og har stadfæstet amtets afgørelse. 3.6 Anlæg i drift i 2006I tabel 3.9 er vist en oversigt over anlæg med videregående vandbehandling, som ud fra materialet fra amterne med stor sandsynlighed er eller har været i drift i 2006.
Tabel 3.9 Oversigt over anlæg med videregående vandbehandling, der er i drift i 2006 Det fremgår af tabellen, at der er 29 anlæg med videregående vandbehandling i drift i 2006. Anlæggene er fordelt således:
Anlæggenes størrelse varierer fra en indvinding eller indvindingstilladelse på 35.000 m³/år til 2,5 mio. m³/år. Der er således både store og små anlæg til videregående vandbehandling i drift. I det indsamlede materiale fra amterne er der kun i få tilfælde oplyst om driftserfaringer med metoden til videregående vandbehandling. I de fleste af de oplyste tilfælde fungerer vandbehandlingen godt, og kravene til drikkevandskvaliteten er overholdt. Der er kun for anlægget på Anholt i Århus Amt oplyst, at der er problemer med at fjerne hunimbundet jern, men at der ikke findes alternative indvindingsmuligheder på øen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||