|
Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling 2 Dataindsamling2.1 Udvælgelse af afgørelserTil at afgrænse og præcisere de sager, som ønskes indsamlet fra amterne, er der opstillet en række forudsætninger for at udvælge afgørelser om videregående vandbehandling. Forudsætningerne og definitionen af videregående vandbehandling er opstillet udelukkende til brug for indsamling af sager fra amterne i dette projekt. Forudsætningerne er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Rambøll og er godkendt af følgegruppen. Følgende skrivelse, som er indsat nedenfor, har været sendt til amterne i forbindelse med indsamling af data: ”Forudsætninger for udvælgelse af afgørelser om videregående vandbehandling i forbindelse med projekt vedrørende erfaringsopsamling inden for området i Vandpuljens regi I forbindelse med projektet ser vi kun på almene vandforsyningsanlæg og større enkeltindvindingsanlæg (indvinding > 3.000 m³/år), hvor vandet skal opfylde kravene til drikkevandskvalitet, og hvor amterne giver tilladelser. Dvs. at vi ikke er interesserede i de mindre enkeltindvindingsanlæg til forsyning af 1-2 husstande, hvor der evt. er givet tilladelse til at behandle vandet. På disse anlæg kan der også være tale om tilladelser til videregående vandbehandling, men disse indgår ikke i det aktuelle projekt. De kriterier, der er opstillet neden under, skal lægges til grund, når der skal udvælges de afgørelser, som amterne har truffet omkring videregående vandbehandling, og som er relevante for projektet. Følgende skal være opfyldt:
Det omfatter ikke tilladelser eller afslag til behandling på mindre enkeltindvindingsanlæg (forsyning af 1-2 husstande).” 2.2 Resultat af dataindsamlingDer er modtaget svar fra samtlige amter og kommuner med amtsstatus. I Vestsjællands Amt og i Københavns Kommune er der ikke behandlet nogen ansøgninger om videregående vandbehandling. I de øvrige amter og amtskommuner foreligger der fra 1 til 11 sager. Der er i alt modtaget oplysninger og materiale fra behandling af 62 sager om videregående vandbehandling. Ud af de 62 sager er 4 sager stadig under behandling i amterne, og der foreligger ikke en endelig afgørelse i det modtagne materiale. Ud fra følgegruppens kendskab til sager behandlet i amterne vurderes det, at det indsamlede materiale ikke er udtømmende, og at der kan være sager, som ikke er fremsendt i forbindelse med dataindsamlingen. Det kan blandt andet skyldes, at udvælgelsen af sager hos amterne for specielt grundvandets hovedbestanddele sandsynligvis er afhængig af, hvad det enkelte amt fortolker som videregående vandbehandling. Det vurderes imidlertid, at alle problemstoffer og behandlingsmetoder, som er anvendt i Danmark, fremgår af materialet. I tabel 2.1er vist en oversigt over antallet af modtagne sager fra amterne med angivelse af de problemstoffer, som vandværkerne har søgt om behandling for. I bilag A findes en oversigt over samtlige ansøgninger med angivelse af kommune, vandforsyning, problemstof, behandlingsmetode, oplysninger om tidspunkt for afgørelser inklusive forlængelse af tilladelser samt driftsstatus for anlæggene i 2006.
Tabel 2.1 Oversigt over ansøgninger om videregående vandbehandling fordelt på amter og problemstoffer. På figur 2.1 er antallet af ansøgninger og problemstoffer vist geografisk for Danmark. På figuren er ansøgningerne opdelt efter problemstoffer i følgende kategorier:
I tabel 2.2 er vist, hvordan ansøgningerne fordeler sig på de forskellige problemstoffer.
Tabel 2.2 Oversigt over antal ansøgninger fordelt på problemstoffer Det fremgår af figur 2.1 og tabel 2.2, at vandforsyninger med ansøgning om behandling for grundvandets hovedbestanddele ligger spredt over landet. Der er dog en geografisk sammenhæng mellem ansøgningerne og den generelle grundvandskvalitet i Danmark. Ansøgninger om behandling for aggressiv kuldioxid er behandlet i følgende amter: Bornholm, Ribe, Ringkøbing og på vandværker i den vestlige del af Århus Amt. I disse er områder med blødt vand, findes der generelt aggressiv kuldioxid i grundvandet. Ansøgninger om reduktion af hårdhed eller kalkindhold kommer fra vandforsyninger i områder i Frederiksborg, Fyn, Ringkøbing, Roskilde og Sønderjyllands amter, hvor der til dels indvindes fra kalkmagasiner. Ansøgninger om reduktion af hårdheden er især et spørgsmål om at reducere driftsproblemer hos vandforsyningerne og problemer hos forbrugerne med tilkalkning af installationer og husholdningsmaskiner, og ikke et spørgsmål om at overholde grænseværdier for drikkevand. Figur 2.1 Geografisk visning af ansøgninger fordelt på problemstoffer Der er kun modtaget ansøgninger om reduktion af henholdsvis sulfat og klorid fra 2 vandforsyninger beliggende i henholdsvis Københavns og Storstrøms amter. Ansøgningerne er betinget af lokale forhold som f.eks. i Storstrøms Amt, hvor vandforsyningen ligger på en ø og ønsker at reducere indholdet af klorid. Der er kun modtaget ansøgninger om reduktion af nitrat fra vandforsyninger i Nordjyllands Amt. Anlæggene ligger i det såkaldte nitratbælte, som også omfatter Århus og Viborg amter. I alle tilfælde er der søgt om at reducere indholdet af nitrat ved at nedpumpe nitratholdigt vand i grundvandsmagasinet, hvor der kan ske en reduktion af nitrat ved fortynding og ved kemisk/biologisk reaktion i en begrænset redoxzone omkring injiceringsboringen. Ansøgninger om behandling for huminbundet jern, humus og farvetal kommer fra vandforsyninger i Nordjylland, Ribe, Sønderjylland og Århus amter. Grundvandet i områder i Ribe og Sønderjyllands amter er karakteriseret som brunt vand med et højt indhold af humus/organisk stof. I Århus Amt kommer ansøgningen fra Anholt og i Nordjyllands Amt kommer ansøgningen fra Skagen, hvor grundvandet i disse kommuner indeholder meget humus/organisk stof. Ansøgninger om reduktion af uorganiske sporstoffer omfatter 1 ansøgning om nikkelfjernelse og 8 ansøgninger om arsenfjernelse. Ansøgningen om nikkelfjernelse kommer fra Københavns Amt, hvor der indvindes vand fra et højtliggende kalkmagasin. Områder med nikkelproblemer forekommer ifølge GEUS Grundvandsovervågning 2004 /1/ især i den østlige del af Sjælland. Ansøgninger om arsenfjernelse er modtaget fra vandforsyninger, der ligger i Fyns, Storstrøms og Århus amter. Forhøjede indhold af arsen findes i områder, hvor der indvindes vand fra aflejringer, som er opblandet med tertiære marine aflejringer. Ifølge GEUS Grundvandsovervågning 2004 findes disse områder på Sydsjælland, på Fyn, i den østlige del af Jylland og spredt i den nordlige del af Jylland. Ansøgninger om behandling for organiske mikroforureninger er modtaget fra 7 amter. Vandforsyninger, der har søgt om at behandle for BAM, ligger i Fyn, København, Nordjylland, Roskilde, Vejle og Viborg amter. Ifølge GEUS Grundvandsovervågning 2004 /1/ er der fundet pesticider – hovedsageligt BAM – mange steder spredt rundt om i Danmark. Der er dog mange fund i nærheden af de større byer, og der er tilsyneladende også en overrepræsentation af pesticidfund i lerede områder. I de sandede områder, som de jyske hedesletter og de marine sletter i Nordjylland, hvor vandværkerne generelt indvinder fra større dybder, er der færre fund af pesticider. Klorerede opløsningsmidler er problemstoffer på 6 vandforsyninger i Frederiksberg Kommune og i Københavns og Fyns amter. Disse vandforsyninger ligger alle i nærheden af eller i større byer, hvor der findes mange kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler. Ansøgninger, som er betinget af driftsproblemer på vandværkerne, er modtaget fra Ringkøbing og Vejle amter. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem geografien og problemerne. Fodnoter [1] Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
|