| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2007

Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1 Indledning

• 1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Udgangspunkt - grundvandsforekomsterne
• 1.3 Strategi

2 Model for revision

• 2.1 Den oprindelige model 2
• 2.2 Konceptuelle problemer med model 2/li>
• 2.3 Den reviderede model 2/li>

3 Metode

• 3.1 Dataindsamling
• 3.2 Afstrømningsområder og vandløbsoplande/li>
• 3.3 Terrænnære grundvandsforekomster
• 3.4 Datagrundlag for afgrænsning af regionale og dybe forekomster
• 3.5 Regionale grundvandforekomster
• 3.6 Dybe grundvandsforekomster
• 3.7 Strukturering og klassificering

4 Klassificeringssystem

• 4.1 Navngivning af grundvandsforekomsterne
• 4.2 GIS-Tabellernes indhold

5 Resultat af udpegningen

• 5.1 De udpegede grundvandsforekomster
• 5.2 Anbefalinger

6 Referencer

Bilag 1 Vanddistrikt I - Jylland og Fyn

• Bilag 1.1 Nordjylland (I,1)
• Bilag 1.2 Limfjorden (I,2)
• Bilag 1.3 Mariager Fjord (I,3)
• Bilag 1.4 Nissum Fjord (I,4)
• Bilag 1.5 Randers Fjord (I,5)
• Bilag 1.6 Djursland (I,6)
• Bilag 1.7 Århus Bugt (I,7)
• Bilag 1.8 Ringkøbing Fjord (I,8)
• Bilag 1.9 Horsens Fjord (I,9)
• Bilag 1.10 Vadehavet (I,10)
• Bilag 1.11 Lillebælt Jylland (I,11)
• Bilag 1.12 Lillebælt Fyn (I,12)
• Bilag 1.13 Odense Fjord (I,13)
• Bilag 1.14 Storebælt (I,14)
• Bilag 1.15 Det Sydfynske Øhav (I,15)

Bilag 2 Vanddistrikt II - Sjælland og Øerne

• Bilag 2.1 Kalundborg (II,1)
• Bilag 2.2 Roskilde Fjord (II,2)
• Bilag 2.3 Øresund (II,3)
• Bilag 2.4 Køge Bugt (II,4)
• Bilag 2.5 Smålandsfarvandet (II,5)
• Bilag 2.6 Østersøen (II,6)

Bilag 3 Vanddistrikt III - Bornholm

Bilag 4 Vanddistrikt IV - International

Bilag 5 Vanddistrikt IV - International

• Bilag 5.1 Landskabselementer brugt ved udpegning af de terrænnære grundvandsforekomster
• Bilag 5.2 Terrænnære Grundvandsforekomster, Nordjylland
• Bilag 5.3 Terrænnære Grundvandsforekomster, Sønder-jylland og Fyn
• Bilag 5.4 Terrænnære Grundvandsforekomster, Sjælland og Øerne
• Bilag 5.5 Regionale Grundvandsforekomster, Nordjylland
• Bilag 5.6 Regionale Grundvandsforekomster, Midtjylland
• Bilag 5.7 Regionale Grundvandsforekomster, Sønderjylland
• Bilag 5.8 Regionale Grundvandsforekomster, Fyn
• Bilag 5.9 Regionale grundvandsforekomster,Sælland og Øerne
• Bilag 5.10 Dybe Grundvandsforekomster, Nordjylland
• Bilag 5.11 Dybe Grundvandsforekomster, Sønderjylland og Fyn
• Bilag 5.12 Dybe Grundvands forekomster, Sjælland og Øerne
• Bilag 5.13 Terrænnære og regionale grundvandsforekomster, Bornholm

Forord

Denne rapport udgør dokumentationen for den revision af udpegningen af grundvandsforekomster, som COWI A/S har gennemført for Miljøstyrelsen i efteråret 2006.

Projektets primære resultat er en afrapportering af grundvandsforekomsterne i GIS, som er afleveret i digital form.

Projektet er baseret på den digitale rapportering af basisanalysen, men det har været nødvendigt at supplere med yderligere data. Alle amter har velvilligt stillet data til rådighed for projektet.

Sammenfatning og konklusioner

Rapporten beskriver den revision af udpegningen af grundvandsforekomster, som blev iværksat af Miljøstyrelsen i efteråret 2006. Grundvandsforekomsterne er udpeget af de daværende amter som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Opgaven blev grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, hvorfor forekomsterne blev meget forskellige. Formålet med revisionen har været dels at få en mere homogen udpegning af grundvandsforekomster, dels at reducere det samlede antal grundvandsforekomster, så det blev mere sammenligneligt med udpegningen i nabolandene.

Baggrund og formål

Grundvandsforekomster er en ny administrativ størrelse, som blev indført med implementeringen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand i et eller flere magasiner, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater vurderer, om målsætningen er opfyldt.

Amterne udpegede grundvandsforekomster i basisanalysens del 1 i 2004, men flere steder blev udpegningen ændret i basisanalysens del 2, som blev rapporteret i marts 2006. Udpegningen blev baseret på det materiale amterne allerede havde til rådighed, og den faldt meget forskelligt ud i de enkelte amter. Et stort antal grundvandsforekomster og meget store regionale forskelle betød, at udpegningen ikke var et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet havde derfor behov for at udpegningen blev revideret, så den kunne udgøre grundlaget for opstilling af et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver.

I foråret 2006 gennemførte COWI A/S et projekt for Miljøstyrelsen, hvor der blev opstillet tre forskellige modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster. På baggrund af dette besluttede Miljøstyrelsen, at der skulle gennemføres en revision efter model 2 i efteråret 2006.

Revisionen

Revisionen af de udpegede grundvandsforekomster har taget udgangspunkt i dels den foreliggende udpegning, dels model 2 for revision. Begge dele er beskrevet i det metodeprojekt, som går forud for selve revisionen.

Model 2 for revision er beskrevet med udgangspunkt i udpegningen af grundvandsforekomster i vanddistrikt 50, som blev administreret af det tidligere Sønderjyllands Amt. Ved det indledende arbejde med revisionen viste det sig imidlertid, at modellen ikke gav en meningsfuld opdeling af grundvandsmagasinerne i store dele af landet, hvorfor projektet blev indledt med en revision af model 2. Revisionen blev herefter gennemført efter ens metodik i hele landet.

Resultatet

Ved udpegningen af grundvandsforekomster i basisanalysen blev der udpeget ca. 2000 grundvandsforekomster. Ved basisanalysens del 1 lå antallet lidt under 2000, men i forbindelse med basisanalysens anden del valgte to amter at foretage en yderligere opdeling, så antallet herefter kom over 2000 forekomster. Antallet af grundvandsforekomster varierede fra mellem 3 og 20 til næsten 1500 forekomster i det enkelte vanddistrikt, og den gennemsnitlige størrelse lå mellem 6 km² og mere end 600 km². Statistikken afspejler, at det anvendte datagrundlag og den anvendte metodik var vidt forskellig.

Efter revisionen er der udpeget 385 grundvandsforekomster. Udpegningen er ikke opgjort efter de tidligere 12 vanddistrikter, da de er lagt sammen til fire distrikter i forbindelse ved kommunalreformen. Grundvandsforekomsterne er i stedet opgjort efter 23 hovedoplande (afstrømningsområder), som vil være udgangspunkt for Miljøministeriets fremtidige administration efter vandrammedirektivet.

Grundvandsforekomsterne er vertikalt opdelt i tre niveauer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster.

De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De er defineret som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. I områder med udbredte terrænnære sandmagasiner er forekomsterne opdelt efter deloplande, mens de i områder, hvor sandet forekommer spredt, er samlet inden for hovedoplande.  Der er i alt udpeget 55 terrænnære grundvandsforekomster.

Regionale grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af mindre deloplande inden for de enkelte hovedoplande. Her findes de fleste af de grundvandsmagasiner, som bruges til indvinding af drikkevand. Der er i alt udpeget 246 regionale grundvandsforekomster.

Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og hovedoplande (afstrømningsområder). Der er tale om dybe kalk- og sandmagasiner og begravede dale. Der er i alt udpeget 84 dybe grundvandsforekomster.

Grundvandsforekomsterne

Udgangspunktet - grundvandsforekomsterne

Grundlaget for revisionen af grundvandsforekomsterne har været de grundvandsforekomster som amterne har udpeget i basisanalysen. Grundvandsforekomsterne var meget forskellige, blandt andet på grund af store forskelle i geologiske og hydrogeologiske forhold og vandindvinding, men der er også store forskelle, som skyldes det anvendte datagrundlag og den skala for udpegningen, der er anvendt.

De geologiske modeller, der er anvendt ved udpegningen af grundvandsforekomster, er dels vektormodeller, dels pixelmodeller, hvoraf nogle har laggrænser, som følger formationsgrænserne, mens andre opererer med lag, der altid er lige tykke. Det har derfor ikke været ligetil at få korreleret grundvandsforekomsterne på tværs af amtsgrænserne.

Model 2

Revisionen af grundvandsforekomsterne er foretaget med udgangspunkt i den model 2, som er beskrevet i metodeprojektet. Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den  øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen er tilknytningen til vandløb, som ikke allerede indgår i administrationen i alle amter i dag.

Model 2 blev oprindelig beskrevet på baggrund af udpegningen af grundvandsforekomster i Sønderjylland, som opfylder kravene til model 2. Der viste sig imidlertid en række problemer ved at overføre denne model direkte til resten af landet, da model 2 er opstillet på baggrund af de geologiske og geomorfologiske forhold som findes i det sydligste Jylland.

Udgangspunktet for udpegningen i model 2 er en arealmæssig opdeling af landet efter vandløbsoplande samt landskabselementer som f.eks. hedeslette, bakkeø eller morænelandskab. I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne foretages efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen.

Når model 2 ikke umiddelbart lader sig overføre til resten af landet, skyldes det primært, at opdelingen efter landskabselementer ikke ville medføre nogen væsentlig opdeling af arealerne i de dele af landet, der har været dækket af is i den seneste istid. Derudover vil opdelingen i afgrænsede dybe grundvandsmagasiner kun være muligt i en begrænset del af landet.

Revideret model 2

For at imødekomme de beskrevne problemer er der udarbejdet en revideret model 2. I denne model udpeges grundvandsforekomsterne principielt i tre niveauer: terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. En sådan tredeling blev anvendt af mange amter ved den tidligere udpegning.

Sammen med udarbejdelsen af den reviderede model 2 var der enkelte spørgsmål, som krævede en nærmere afklaring inden revisionen kunne gennemføres: blandt andet hvilken skala, der skal benyttes ved opdelingen efter vandløbsoplande og hvorledes de dybe begravede dale skal håndteres/udpeges. Som skala for vandløbsoplande er primært valgt den inddeling af hovedoplande (afstrømningsområder), som er foretaget af Miljøministeriet, men hvor der har været behov for større detaljeringsgrad, er der anvendt deloplande.

De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De defineres som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. Disse områder har kontakt med lokale vandløb og afgrænses ved vandløbets delopland i områder, hvor sandforekomster findes i større sammenhæng, dvs. i Vestjylland og dele af Nordjylland. I de øvrige egne af landet findes det terrænnære sand som små spredte ”klatter”, der af praktiske grunde ikke kan udpeges enkeltvis. I stedet er disse små lokale sandforekomster samlet i én grundvandsforekomst inden for hovedoplandet. Som datagrundlag er benyttet dels jordartskort, hvor sand i terræn er identificeret, dels oplysninger om tykkelser af terrænnært sand fra boringsdatabasen Jupiter.

Regionale grundvandsforekomster er andre grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af overordnede vandløbsoplande. De regionale grundvandsforekomster er primært udpeget ved hjælp af grundvandsforekomster fra basisanalysen, amternes geologiske modeller og NOVANA-modellen for det østlige Danmark.

Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og hovedoplande (afstrømningsområder). Også her udgør grundvandsforekomsterne fra basisanalysen det vigtigste grundlag.

Principperne for den reviderede model 2 er vist i figur 1.

Klik her for at se figuren.

Figur 1 Principper for den reviderede model 2.

Ved revision af udpegningen af grundvandsforekomster har det været forsøgt at anvende en stringent fremgangsmåde, men da datagrundlaget for udpegningen varierer meget, er metoderne tilpasset lokale forhold. Desuden har det været nødvendigt at efterlade enkelte spørgsmål uafklaret på grund af mangel på data. Der kan derfor være grund til at revidere udpegningen yderligere på et senere tidspunkt.

Resultatet

Revisionen af grundvandsforekomsterne har resulteret i, at der nu er udpeget 385 grundvandsforekomster, hvoraf 55 er terrænnære, 246 regionale og 84 dybe. Fordelingen af terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster mellem hovedoplandene er vist i nedenstående tabel.

Tabel 1 Grundvandsforekomster efter revisionen

De reviderede grundvandsforekomster er afrapporteret i GIS-format, og der er samtidig opstillet et klassificeringssystem til entydig identifikation af forekomsterne. Systemet er opstillet så fleksibelt, at det i fremtiden vil være muligt at foretage yderligere opdeling eller samling af grundvandsforekomsterne.

1 Indledning

• 1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Udgangspunkt - grundvandsforekomsterne
• 1.3 Strategi

1.1 Baggrund og formål

Med implementeringen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse i form af grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater vurderer, om målsætningen er opfyldt.

Amterne har udpeget grundvandsforekomster i basisanalysens del 1 i 2004, men flere steder er udpegningen ændret i basisanalysens del 2, som er rapporteret i marts 2006.

Udpegningen af grundvandsforekomster er baseret på det materiale amterne havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte amter. Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle betyder at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, så den kan udgøre grundlaget for opstilling af et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver.

COWI A/S gennemførte i foråret 2006 et projekt for Miljøstyrelsen, hvor der blev opstillet tre forskellige modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster /1/. På baggrund af dette besluttede Miljøstyrelsen, at der skulle gennemføres en revision efter model 2 i efteråret 2006. Revisionen er herefter udført af COWI A/S.

Formålet med dette projekt har primært været at revidere udpegningen af grundvandsforekomster, og hovedresultatet er derfor den GIS-aflevering som er foretaget digitalt. Denne rapport beskriver og dokumenterer revisionen.

1.2 Udgangspunkt - grundvandsforekomsterne

Grundlaget for revisionen af grundvandsforekomsterne har været de grundvandsforekomster som amterne har udpeget i basisanalysen. Udpegningen af grundvandsforekomster er beskrevet i /2/, hvor også forskellene i bl.a. datagrundlag og anvendelse af konceptuelle modeller er beskrevet. Som nævnt ovenfor, har udpegningen resulteret i meget forskellige grundvandsforekomster i amterne. En stor del af forskellene skyldes forskelle i geologiske og hydrogeologiske forhold og vandindvinding, men der er også store forskelle som skyldes det anvendte datagrundlag og den skala for udpegningen der er anvendt.

De geologiske modeller der er anvendt ved udpegningen af grundvandsforekomster er dels vektormodeller, dels pixelmodeller, hvoraf nogle har laggrænser som følger formationsgrænserne, mens andre opererer med lag der altid er lige tykke. Det har derfor været en udfordring at få korreleret grundvandsforekomsterne på tværs af amtsgrænserne.

1.3 Strategi

Revisionen af grundvandsforekomsterne er foretaget med udgangspunkt i den model 2, som er beskrevet i /1/. Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen er tilknytningen til vandløb, som ikke fuldt ud er indgået i amternes administration.

I /1/ er model 2 beskrevet på baggrund af udpegningen af grundvandsforekomster i Sønderjylland, som opfylder kravene til model 2. Der har imidlertid vist sig en række problemer ved at overføre denne model direkte til resten af landet, da model 2 er opstillet på baggrund af de geologiske og geomorfologiske forhold som findes i det sydligste Jylland.

Udgangspunktet for udpegningen i model 2 er en arealmæssig opdeling af landet efter landskabselementer og vandløbsoplande. Landskabselementerne identificeres som f.eks. hedeslette, bakkeø, morænelandskab eller yoldiaflade. I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne foretages efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen.

Når model 2 ikke umiddelbart lader sig overføre til resten af landet, skyldes det primært at opdelingen efter landskabselementer ikke vil medføre nogen væsentlig opdeling af arealerne i de dele af landet, der har været dækket af is i den seneste istid. Derudover vil opdelingen i afgrænsede dybe grundvandsmagasiner kun være muligt i en begrænset del af landet.

Derudover har der været enkelte spørgsmål, som krævede en nærmere afklaring inden revisionen kunne gennemføres: blandt andet hvilken skala, der skal benyttes ved opdelingen efter vandløbsoplande og hvorledes de dybe begravede dale skal håndteres/udpeges.

For at imødekomme problemerne med model 2 er der udarbejdet en revideret model 2, hvor det er forsøgt at tage højde for de problemer, der er beskrevet ovenfor. Den reviderede model 2 blev i efteråret 2006 godkendt af Miljøstyrelsen, og den er anvendt i udpegningen af de reviderede grundvandsforekomster. Modellen og resultaterne af at anvende den er beskrevet i denne rapport sammen med resultaterne af udpegningen.

Det skal bemærkes at udpegningen af de reviderede grundvandsforekomster er foretaget i efteråret 2006 over en periode på blot 3 måneder.  Med den meget begrænsede tid til rådighed har det været nødvendigt at foretage revisionen udelukkende på grundlag af eksisterende og umiddelbart tilgængelige data, og med færrest mulige ændringer i forhold til den udpegning amterne tidligere har foretaget. Desuden har det været nødvendigt at se bort fra mange detaljer undervejs, og flere steder er der åbne spørgsmål, som vil kræve senere afklaring. Sidst i rapporten er der en opsamling af disse spørgsmål, som overlades til statens miljøcentre. I processen frem til vandplanen, som skal vedtages i 2009, er det muligt at justere udpegningen, f.eks. med udgangspunkt i disse spørgsmål.

2 Model for revision

• 2.1 Den oprindelige model 2
• 2.2 Konceptuelle problemer med model 2/li>
• 2.3 Den reviderede model 2/li>

2.1 Den oprindelige model 2

Den oprindelige model 2 er beskrevet i /1/, og i dette afsnit skal der blot gives et resumé af beskrivelsen af modellen.

Det grundlæggende princip i model 2 er, at udpegningen netop skal opfylde Vandrammedirektivets krav, og at den skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres.

Udgangspunktet for udpegningen tages i en arealmæssig opdeling af landet efter landskabselementer og vandløbsoplande. Kun i områder hvor der er viden om at der ikke findes ferske grundvandsmagasiner på grund af ler eller salt grundvand, udpeges der ikke grundvandsforekomster.

Landskabselementerne identificeres indledningsvis som f.eks. hedeslette, bakkeø, morænelandskab eller yoldiaflade. Ved afgrænsningen i forhold til vandløbsoplande anvendes så vidt muligt grundvandsoplandene til vandløbene, men hvor der ikke er oplysninger om disse, anvendes topografiske oplande. Der foretages desuden en nedre afgrænsning af grundvandsmagasinerne, normalt efter lerlag eller efter saltvandsgrænsen.

I områder med dybtliggende grundvandsmagasiner uden kontakt til overfladevand identificeres disse som separate magasiner. Det gælder specielt tertiære sandmagasiner, som afgrænses efter formationsgrænser, begravede dale, som afgrænses på grundlag af den foreliggende viden, og kalk som ligger så dybt at der ikke er direkte kontakt til overfladevand. Som udgangspunkt afgrænses de dybe magasiner sådan at hvert magasin udgør en grundvandsforekomst, og der kan således ligge flere grundvandsforekomster over hinanden. Hvor magasinerne har indbyrdes hydraulisk kontakt, kan de slås sammen til én grundvandsforekomst, hvis ikke der er særlige grunde til ikke at gøre det.

Den vertikale afgrænsning af grundvandsforekomsterne sker ved at den øvre grænse udgøres af vandspejlet eller af magasinernes overside, mens den nedre grænse udgøres af impermeable lag, saltvand eller, i mangel af bedre, af dybden af de dybeste boringer. Grænsen mellem øvre og nedre magasiner kan f.eks. fastlægges i kote -20 meter, hvor det er relevant, medmindre der foreligger oplysninger som godtgør at en anden grænse skal anvendes.

Opdelingen efter overordnede vandløbsoplande vil medføre en meget grov inddeling, som ikke modsvarer de målsatte vandløbsstrækninger, og hvor det derfor kan være vanskeligt at bedømme tilstanden entydigt. En opdeling efter målsatte strækninger vil omvendt medføre at grundvandsforekomsterne bliver meget små. Det er derfor nødvendigt at vælge et relevant detaljeringsniveau for inddeling efter vandløbsoplande. Yderligere opdeling af grundvandsmagasinerne i flere grundvandsforekomster foretages derudover kun hvor en større, kendt forureningskilde er årsag til en omfattende grundvandsforurening.

2.2 Konceptuelle problemer med model 2

Den væsentligste indvending mod model 2, som den er beskrevet i /1/, er at opdelingen efter landskabselementer ikke vil medføre nogen væsentlig opdeling af arealet øst for hovedstilstandlinien, hvor alle områder har været dækket af isen under Weichsel (seneste istid).

Endvidere vil opdelingen efter landskabselementer medføre, at hele morænelersområder, hvor grundvandsmagasinerne ikke findes i selve moræneleren, men i sandlag eller sandlommer i leren, bliver udpeget som grundvandsforekomster, uanset om der er grundvandsmagasiner eller ej.

En anden væsentlig indvending mod modellen er, at den ikke giver en entydig opdeling af de kvartære aflejringer. I et område, hvor der øverst er f.eks. hedeslette, kan der være ældre moræneaflejringer med glaciale sandmagasiner under hedesletten, og disse magasiner vil med den beskrevne metodik komme til at tilhøre grundvandsforekomster, som de hydraulisk og grundvandskemisk ikke har nogen sammenhæng med.

2.3 Den reviderede model 2

For at imødekomme de beskrevne problemer er der udarbejdet en revideret model 2. I denne model udpeges grundvandsforekomsterne principielt i tre niveauer: terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. En sådan tredeling er anvendt af mange amter ved den tidligere udpegning.

De terrænnære grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner med direkte kontakt til vandløb. De defineres som forekomster af sand fra terræn og omfatter såvel hedesletter som andre sandmagasiner. Som datagrundlag benyttes dels jordartskort, hvor sand i terræn er identificeret, dels oplysninger om tykkelser af terrænnært sand fra boringsdatabasen Jupiter.

Regionale grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner, som har en vis kontakt til vandløb. Magasinerne er beskrevet på baggrund af geologiske modeller mv. fra amterne og er opdelt i grundvandsforekomster på basis af overordnede vandløbsoplande. De regionale grundvandsforekomster er primært udpeget ved hjælp af grundvandsforekomster fra basisanalysen, amternes geologiske modeller og NOVANA-modellen for det østlige Danmark.

Dybe grundvandsforekomster er grundvandsmagasiner uden kontakt til vandløb, og de opdeles udelukkende efter formationsgrænser og afstrømningsområder. Også her udgør grundvandsforekomsterne fra basisanalysen det vigtigste grundlag.

Tilknytningen til vandløbssystemer er anvendt som grundlag for opdeling og samling af grundvandsforekomsterne. Terrænnære grundvandsforekomster er i det meste af landet samlet inden for hovedoplande; dog er der foretaget en yderligere opdeling i de oplande, hvor terrænnært sand dækker det meste af arealet. Regionale grundvandsforekomster er afgrænset efter deloplande, som er en underopdeling af hovedoplandene. Endelig er de dybe grundvandsforekomster afgrænset efter hovedoplande. Principperne for den reviderede model 2 er vist i Figur 2.

Ved revision af udpegningen af grundvandsforekomster har det været forsøgt at anvende en stringent fremgangsmåde, men da datagrundlaget for udpegningen varierer meget inden for de enkelte amter, er metoderne tilpasset lokale forhold. Nærmere kriterier for opdeling og samling af grundvandsforekomster beskrives nærmere i det følgende afsnit.

Klik her for at se figuren.

Figur 2 principper for udpegning af de reviderede grundvandsforekomster

3 Metode

• 3.1 Dataindsamling
• 3.2 Afstrømningsområder og vandløbsoplande/li>
• 3.3 Terrænnære grundvandsforekomster
• 3.4 Datagrundlag for afgrænsning af regionale og dybe forekomster
• 3.5 Regionale grundvandforekomster
• 3.6 Dybe grundvandsforekomster
• 3.7 Strukturering og klassificering

3.1 Dataindsamling

Grundvandsforekomsterne er udelukkende revideret på baggrund af eksisterende datamateriale. Udgangspunktet har været materialet fra den første udpegning af grundvandsforekomster i basisanalysen, som er beskrevet i /2/.  Denne gennemgang er benyttet til at identificere fælles data, sammenligne skalaforhold samt sammenstille hydrogeologiske informationer med kort og modeldata indhentet fra amterne i den indledende fase af dette projekt.

Det har været nødvendigt at indhente supplerende datamateriale fra alle amter, som velvilligt har udleveret det ønskede, hvis det eksisterede. Det har været kort over regionale potentialeforhold, grundvandsskel, vandløb og vandløbsoplande samt oplysninger om vertikale grænser, ofte i form af geologiske modeller for hele eller dele af amterne. Ikke alle amter ligger dog inde med alle de beskrevne data.

Derudover er der indsamlet data, der dækker hele landet. Der er benyttet kort over den prækvartære overflade, jordartskort, landskabselement kort og kort over vandløb og vandløbsoplande. Endelig er boringsdata fra Jupiter-databasen anvendt sammen med kortlægninger, der dækker større områder af landet, f.eks. som kortlægningen af Ribe formationen i Vestjylland /6/.

Endvidere har Miljøstyrelsen leveret kort over vanddistrikter, afstrømningsområder og hovedoplande.

3.2 Afstrømningsområder og vandløbsoplande

3.2.1 Skala for vandløbsoplande

I den reviderede model sker afgrænsningen af grundvandsforekomsterne inden for vandløbsoplande. Det har derfor været vigtigt at fastlægge en operationel skala for deres størrelse.

Den største skala for opdeling af vandløbsoplande er afstrømningsområder. En sådan opdeling resulterer f.eks. i at Fyn opdeles i fire afstrømningsområder, og at Sjælland og øerne opdeles i 6 afstrømningsområder.

En mulighed er at opdele vandløbene efter orden, dvs. efter antallet af forgreninger opstrøms udløbet til kyst. Efter denne opdeling kan både ganske små og meget store vandløb f.eks. tilhøre første orden, og opdelingen anses derfor ikke for at være operationel som grundlag for opdeling af grundvandsforekomster.

En anden mulighed er, at benytte de målsatte vandløbsstrækninger. De er dog generelt meget små, og opdeling af grundvandsforekomsterne efter målsatte vandløbsstrækninger ville resultere i et antal grundvandsforekomster som ligger langt over det der tidligere er udpeget. Denne opdeling er derfor ikke anvendelig.

Som udgangspunkt for opdelingen i vandløbsoplande anvendes afstrømningsområder. De svarer i stort omfang til de hovedoplande som Miljøstyrelsen har defineret som underafdeling af de 4 nye vanddistrikter. Afstrømningsområderne opdeles herefter så vidt muligt efter større vandløbsoplande. De største vandløbsoplande opdeles tilsvarende på grundlag af de inddelinger amterne tidligere har foretaget. Yderligere opdeling kan foretages hvis det anses for hensigtsmæssigt.

3.2.2 Vanddistrikter og hovedoplande

De oprindelige 12 vanddistrikter er nu opdelt i 4 vanddistrikter som omfatter

Jylland/Fyn, Sjælland/øerne, Bornholm og det internationale vanddistrikt ved grænsen mod Tyskland. De to sidste har et lille areal, hvorimod de to første er store og dermed opdelt i hovedoplande.

Afgrænsningen af hovedoplandene svarer til afstrømningsområder. Der er 15 hovedoplande i vanddistrikt 1: Jylland og Fyn, hvoraf de 4 ligger på Fyn. I vanddistrikt 2: Sjælland og øerne er der 6 hovedoplande. De nye vanddistrikter og hovedoplandene fremgår af Bilag 6

COWI har konverteret disse kort til Euref89 koordinatsystemet, så beliggenheden stemmer overens med de øvrige kort.

3.2.3 Revideret afgrænsning af hovedoplande

Ved gennemgang og anvendelse af hovedoplandene er der konstateret uoverensstemmelse mellem projektionerne af kyststrækningerne og de inddelte hovedoplande. Ligeledes er der fundet eksempler på uhensigtsmæssige opdelinger mellem hovedoplande, hvor hele vandløbsoplande ikke er inkluderet i samme hovedopland.

Da afgrænsningen af hovedoplandene bruges til afgrænsning af grundvandsforekomsterne er det vurderet, at en revision af afgrænsningerne var nødvendig. Der er således udarbejdet et revideret kort over hovedoplande, hvor kyststrækninger og hovedoplandsgrænser er i samme projektion. Derudover er der foretaget mindre korrektioner af hovedoplandsgrænserne, i de tilfælde hvor et vandløbsopland blev delt mellem to hovedoplande.

De reviderede hovedoplandsgrænser er baseret på en sammenstilling af vandløbsoplande, potentialekort og grundvandsskel. Følgende korrektioner er foretaget:

• Afgrænsningen af hovedoplandet Lillebælt (Hovedopland I.12) på Fyn er korrigeret, idet Stavis Å afstrømmer mod Odense Fjord i hovedoplandet Odense Fjord (I.13)
• Et lille opland ved Aabenraa Fjord er tilføjet i Hovedoplandet Lillebælt i Jylland (I.11). Det var udeladt på det oprindelige kort.
• Den nordligste del af hovedoplandet Randers Fjord (I.5) er flyttet til Djursland hovedopland (I.6)
• Det foreslås at anvende navnet Nissum Fjord i stedet for Nissum Bredning for hovedopland I.4

3.2.4 Underopdeling af hovedoplande i deloplande

Da der er øget fokus på grundvandsforekomsternes kontakt med overfladevandssystemet, er det vandløbsoplande, der er benyttet som de primære grænser mellem forekomsterne. Da hovedoplandene samtidig er store sammenlignet med de udpegede grundvandsforekomster er der foretaget en underopdeling af hovedoplandene i deloplande.

Opdelingen af hovedoplande i deloplande er baseret på en sammenstilling af alle de tilgængelige hydrogeologiske data med data for vandløb og vandløbsoplande. Skalaen på deloplandene er valgt så det er rimeligt at antage, at et regionalt grundvandsmagasin ligger indenfor og kun har kontakt til vandløbssystemet i et enkelt delopland.

Følgende data er anvendt:

• Grundvandskel
• Potentialkort
• Vandløb
• vandløbsoplande (1. og 2. ordens)
• Bassinkort - de store dominerende vandløbsoplande

Der er udpeget i alt 137 deloplande for hele landet. De er primært navngivet som det vandløb der dominerer deloplandet. Deres afgrænsning fremgår af Bilag 1-4.

I Tabel 2 findes en oversigt over de data der er anvendt ved fastlæggelsen af deloplandene med angivelse af dataleverandøren. Det er primært amterne der har bidraget med data, men GEUS har også leveret geologiske modeller og geologiske profiler.

Tabel 2 Anvendte data og data leverandører til udpegning af deloplande

1 Kun for Skagerraks kyst

2 Kun for områder i den vestlige Limfjord

3 Model findes kun for den østlige del af Ribe Amt

4 Kort kun for den nordlige del af hovedoplandet i Ribe Amt

5 Kun for områder i Vejle Amt svarende til den nordlige del af Lillebælt i Jylland

3.2.5 Små øer

Det er derudover vurderet, at de lokale grundvandsforekomster, som findes på mange af de danske småøer og som anvendes til indvinding af drikkevand, er så vigtige at de også skal omfattes af udpegningen. For ikke at få et meget stort antal grundvandsforekomster aggregeres grundvandsforekomster på små øer i det omfang det anses for rimeligt ud fra geologiske forhold.

3.3 Terrænnære grundvandsforekomster

3.3.1 Horisontal afgrænsning

De terrænnære grundvandsforekomster er udpeget i områder hvor der er sand fra terræn. Disse områder har kontakt med lokale vandløb og afgrænses ved vandløbets delopland i områder, hvor sandforekomster findes i større sammenhæng, dvs. i Vestjylland og dele af Nordjylland. I de øvrige egne af landet findes det terrænnære sand som små spredte ”klatter”, der ikke kan udpeges enkeltvis. I stedet er disse små lokale sandforekomster samlet i én grundvandsforekomst indenfor for hovedoplandet.

Som grundlag for opdelingen anvendes det digitale jordartskort /4/ til at identificere de områder hvor der er sand fra terræn. I disse områder udpeges en terrænnær grundvandsforekomst, som direkte knyttes til det pågældende vandløbsopland.

I første omgang afgrænses forekomsterne horisontalt ved deres synlige udbredelse på jordartskortet. Der sættes ikke en nedre grænse for hvor små områder med sand, der inddrages, men i de områder, hvor forekomsterne optræder spredt samles de i større enheder, således at de terrænnære grundvandsmagasiner inden for hvert vandløbsopland samles i én grundvandsforekomst.

Definitionen af hvad der er sand, foretages som følger (farven angiver farven på jordartskortet):

• De ekstramarginale aflejringer i form af hedesletter (orange) udpeges.

• Smeltevandssand og -grus (rød) udpeges.

• Marint sand, strandvolde og marsk udpeges (blå nuancer).

• Flyvesand (gul) tilføjes til de områder det ligger omkring og vil ofte blive   udpeget som grundvandsforekomst.

• Ferskvandsdannelser (grøn) negligeres, da mægtigheden ofte er begrænset, og arealet henføres i stedet til de omkringliggende jordarter.

• Moræneler , -sand og -grus  (brune nuancer) udpeges ikke som terrænnære grundvandsforekomster, men vil optræde som kvartære grund      vandsforekomster.

• Smeltevandsler (karrygul) udpeges ikke.

Områderne med sand i terræn er herefter sammenholdt med landskabskortet for at kunne afgrænse de terrænnære sandforekomster efter overordnede landskabselementer.

Derudover er de sandmagasiner nær terræn, der fremgår af de geologiske modeller forsøgt korreleret med udbredelsen af sand fra terræn. Er korrelationen tydelig udpeges sandmagasinerne i de øverste geologiske lag som terrænnære grundvandsforekomster.

Endelige er der beregnet en tykkelse af sandforekomster, der benyttes som den nedre vertikale grænse og som ligeledes afgrænser de terrænnære grundvandsforekomster horisontalt inden for oplandene.

3.3.2 Vertikal afgrænsning

Mægtigheden af de terrænnære sandforekomster er beregnet ved at inddrage boringsdata der er udtrukket fra PC Jupiter-databasen. Der foretages en søgning i Jupiter efter boringer med sand fra terræn, og dybden af sandmagasinet fastlægges ved en maskinel konturering af disse sandlag. Der er ikke fastlagt en nedre grænse for de terrænnære grundvandsmagasinerne, men ved den anvendte metodik strækker forekomsterne sig ikke mere end ca.25 meter under terræn. De underliggende magasiner tilknyttes de regionale grundvandsforekomster og følger primært de afgrænsninger der tidligere har været benyttet.

I Jupiter er boringer med sand i terræn eller lige under et muld/tørvelag udvalgt. Sand er her defineret som bjergartstyperne: G, S, DS, DG, HG, HS, ES, YG, YS, QG, QS.  Kun boringer med en minimumstykkelse af sandlaget på én meter er udvalgt. Fra de udvalgte boringer hentes koten af sandlagets nedre grænse. Herefter griddes alle data til et sammenhængende lag for hele landet, der viser den nedre kote for det terrænnære sand.

Endelig kan tykkelsen af sandlaget beregnes ved at sammenholde det med et topografisk kort. Kort over den beregnede tykkelse af det terrænnære sand kan ses på Bilag 5.1-5.4. Ved at anvende en afskæringsværdi på tykkelsen på minimum 5 meter fås et kort der viser de sandforekomster, der forventes at have størst betydning for vandløb.

Den grove forenkling med at anvende hovedoplande som afgrænsning i områder med spredte forekomster er valgt for at mindske antallet af grundvandsforekomster og for at nå igennem revisionen på den fornødne tid. Afgrænsningen kan med fordel ændres og arealet reduceres ved at sammenstille kort over mægtigheden med de tidligere udpegninger af lokale grundvandsforekomster, og dermed begrænse arealet til områder, hvor der reelt er betydelige terrænnære sandforekomster med kontakt til vandløb.

3.4 Datagrundlag for afgrænsning af regionale og dybe forekomster

3.4.1 Geologiske modeller

Fra GEUS er der udleveret to foreløbige geologiske modeller for henholdsvis Fyn og Sjælland/øerne. De er opstillet som den del af et NOVANA modelleringsprojekt, /5/. Modellerne i NOVANA-projektet opstilles på vanddistriktsniveau og skal danne grundlag for den nationale forvaltning af grundvandsressourcen. Det medfører blandt andet at resultater fra basisanalysen overføres til modellerne, som således vil indeholde de udpegede grundvandsforekomster.

Ved at anvende NOVANA modellen for Fyn og Sjælland/øerne til at revidere grundvandsforekomsterne opnås der en overensstemmelse mellem disse og den nationale grundvandsovervågning. Udpegningen baseres således på data, der er samtolket på større skala, og som indeholder amternes nyeste geologiske viden om grundvandsmagasinernes udbredelse.

NOVANA-modellen for Jylland er under opstilling, og kan derfor ikke anvendes til udpegning af grundvandsforekomsterne i Jylland. Her er amternes egne regionale modeller benyttet og forsøgt korreleret over amtsgrænserne. Flere områder er dog ikke omfattet af en geologisk model, så her har de øvrige hydrogeologiske data været grundlaget for udpegningen.

Også på Bornholm er den eksisterende udpegning af grundvandsforekomster anvendt som udgangspunkt for revisionen, da NOVANA-modellen endnu ikke er tilgængelig.

3.4.2 Basisanalyse del 1 og 2

Ved gennemgang af rapporterne fra basisanalysens del 1 og 2, er der mange eksempler på anvendelse af skønnede afgrænsninger, både horisontalt og vertikalt. Det er ofte et udtryk for manglende konkret information og er således et kvalificeret bud på en afgrænsning, når andre data ikke har været tilgængelige.

3.4.3 Sammenhængende grundvandsforekomster over amtsgrænserne

Amterne har anvendt meget forskellige geologiske modeller til definitionen af grundvandsforekomster. Nogle modeller følger geologiske laggrænser, mens andre har laggrænser der er defineret som faste dybder. Detaljeringsgraden er forskellig, og det medfører at mange grundvandsforekomster har afgrænsninger langs amtsgrænserne. Disse afgrænsninger er elimineret ved revisionen af grundvandsforekomster.

Ved revisionen af grundvandsforekomster anvendes som udgangspunkt de definitioner af grundvandsmagasinerne, som ligger indbygget i amternes modeller. I nogle områder har det været muligt at supplere med oplysninger fra den geologiske model fra NOVANA-modellen, men da denne model er under opbygning, foreligger oplysningerne kun i nogle områder. En samlet geologisk model er anvendt for Fyn, Sjælland og øerne, hvorimod der endnu ikke findes en geologisk model for Jylland. Her har der dog i begrænsede områder været geologiske profiler til at understøtte udpegningen af grundvandsforekomsterne.

Afgrænsningen af grundvandsmagasinerne langs amtsgrænserne i Jylland er gennemgået systematisk sådan at grundvandsmagasiner i samme dybde lægges sammen. Det har været nødvendigt i nogle tilfælde at justere såvel den horisontale som den vertikale afgrænsning af magasinerne i nærheden af amtsgrænserne for at få det til at hænge sammen. Hvor der har været geologiske modeller til rådighed er disse anvendt som datagrundlag og herefter suppleret med andre relevante data.

3.5 Regionale grundvandforekomster

De regionale grundvandsforekomster er forekomster der har kontakt til vandløb, men som har en større regional udbredelse. De består typisk af kvartære sand- og gruslag, men kan også være kalk, der ligger mere terrænnært og derved også har kontakt til vandløb.

Da afgrænsningen af de regionale forekomster er foretaget på grundlag af de eksisterende modeller og data, er der anvendt forskellig metodik til revisionen i forskellige dele af landet.

3.5.1 Øerne

På Fyn og Sjælland/øerne er de geologiske modeller opstillet i NOVANA projektet som udføres af GEUS /5/, anvendt. Modellerne er stadig under udvikling, men de nuværende modeller giver et fornuftigt og sammenhængende billede af geologien på tværs af amterne i en skala som er anvendelig ved udpegning af grundvandsforekomsterne, da modellerne blandt andet er opstillet, så de afspejler amternes egne bud på deres grundvandsforekomster.

I NOVANA-modellen for Fyn er der 3 sandlag, hvorimod der i Sjællandsmodellen beskrives 4 sandlag. Laggrænserne for sandlagene er brugt til at beregne tykkelseskort over de enkelte sandlag. Ved at konturere den beregnede tykkelse fås et kort, der viser udbredelsen af grundvandsmagasinerne. Magasinerne afgrænses herefter horisontalt ved deres tykkelse. På Fyn er der af praktiske grunde brugt en minimumstykkelse på magasintykkelsen på 5 meter, hvorimod det har været nødvendigt at benytte en afskæring på 10 meter på Sjælland. De fremkomne magasiner er sammenlignet med de gamle grundvandsforekomster, og der er fundet en god overensstemmelse mellem disse. Herefter der foretaget en gruppering af forekomsterne indenfor deloplandene.

På Sjælland indeholder NOVANA-modellen fire sandlag. Modellen er baseret på data fra HUR, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt, der i efteråret 2006 er samlet til en sammenhængende model. Brugen af data fra 3 forskellige amter afspejles i modellen i form af en inhomogen fordeling af grundvandsmagasinerne i de forskellige sandlag. Det er dog vurderet at modellen repræsenterer de regionale modeller tilfredsstillende og at modellen er det bedste udgangspunkt for en samlet udpegning af grundvandsforekomster på Sjælland

På Lolland-Falster er NOVANA-modellen for generel. Den tidligere udpegning indeholder en detaljeret beskrivelse om forekomsternes kontakt til vandløb, hvilket ikke er gengivet via geologien i NOVANA-modellen. Derfor er de oprindelige grundvandsforekomster brugt som udgangspunkt for en gruppering efter delopland. Få steder er der registreret forskelle mellem forekomsterne inden for et delopland. I de tilfælde er opdelingen bevaret.

3.5.2 Jylland

I Jylland er udpegningen af de regionale grundvandsforekomster baseret på lokale geologiske modeller, hvor de eksisterer. Derudover er de eksisterende grundvandsforekomster samlet til én grundvandsforekomst indenfor deloplandene, medmindre der er specifikke grunde til at adskille disse, f.eks. hvis de optræder henholdsvis i kalk og sand. Det antages, at de grundvandsmagasiner der er udpeget i et delopland også har kontakt til vandløbssystemet i deloplandet. Det er ikke undersøgt om der er steder hvor denne antagelse ikke holder.

I Vestjylland findes store sammenhængende sandforekomster af tertiær oprindelse. Desværre er der ingen korrelation mellem amternes modeller, så for at udpege grundvandsforekomsterne i de tertiære lag i Vestjylland er der anvendt en overordnet geologisk model, der er beskrevet i /6/. Ved at sammenholde de enkelte amters regionale modeller med oplysninger i /6/ er der opnået en samlet forståelse for udbredelsen af de tertiære lag, hvorefter udpegningen af de regionale og dybe grundvandsforekomster er foretaget. Udgangspunktet har været den oprindelige udpegning, så mange af de nye forekomster består i en gruppering af de gamle forekomster.

De regionale grundvandsforekomster i Jylland består af dybe kvartære aflejringer, øvre tertiære aflejringer samt det øverste af kalken, i de områder hvor den er højtliggende. De tertiære aflejringer er store sammenhængende formationer, hvis udbredelse stadig kortlægges, så der kan blive behov for senere revisioner af grundvandsforekomsterne. De kvartære sandmagasiner er som i resten af landet mere spredte og består af mindre enheder indlejret i moræneler. Endelig forekommer de regionale forekomster i kalk i mindre områder på Djursland og i et større sammenhængende område omkring Limfjorden.

3.5.3 Bornholm

På Bornholm er grundvandsforekomsterne afgrænset via de formationsgrænser, der er beskrevet i basisanalysen. De oprindelige forekomster er grupperet; opdelt i hærdede og ikke-hærdede sedimenter. Grundfjeldsområdet er bibeholdt som grundvandsforekomst, og endelig er de glaciale aflejringer i de opsprækkede dale i grundfjeldsområdet samlet i forekomst.

Udpegningen er foretaget ved at gruppere sandforekomsterne i sydvest, i sydøst og endelig gruppere områder med hærdede sedimenter, hvorfra der indvindes vand.

3.5.4 Afgrænsning af forekomsterne

Grundvandsmagasinerne er afgrænset vertikalt ved laggrænserne i de geologiske modeller eller ved de laggrænser, der er anvendt i den eksisterende udpegning. Ved at tage udgangspunkt i de laggrænser, der beskriver de kvartære lagfølger i modellerne, er mægtigheden af sandlagene beregnet, hvorefter udbredelsen af grundvandsmagasinerne er visualiseret i MapInfo. Ved at benytte en afskæring på minimum 10 meters tykkelse af sandlaget opnås en god overensstemmelse med de tidligere udpegede grundvandsforekomster. På Fyn gav en afskæringstykkelse på 5 meter samme gode overensstemmelse mellem de tidligere udpegede grundvandsforekomster.

I mange områder findes kvartære grundvandsmagasiner i flere niveauer, og de fleste amter har udpeget regionale forekomster i flere lag. Da grundvandsmagasiner, som ligger over hinanden kan have forskelle i kemisk sammensætning kan de regionale grundvandsforekomster derfor udpeges i flere niveauer. Hvis lerlaget mellem to overliggende magasiner er tynde, grupperes de to magasiner dog i én grundvandsforekomst, hvilket fremgår af tabellerne i Bilag 1-4, hvor udpegningen af den enkelte grundvandsforekomst er beskrevet skematisk.

Mange steder ligger kalken så højt at kalkmagasinerne har kontakt til overfladevand. I disse områder tilknyttes kalkmagasinerne til vandløbsoplande ud fra samme kriterier som for de kvartære grundvandsmagasiner. Afgrænsningen nedadtil udgøres normalt af saltvand. Kvartære sand- og grusaflejringer direkte over kalken tilhører samme grundvandsforekomst.

3.5.5 Udestående spørgsmål for regionale grundvandsforekomster

Da der mangler en samlet geologisk model for Jylland er grundvandsforekomsternes sammenhæng over amtsgrænserne ikke ligeså vel gennemarbejdet som på øerne. Afgrænsningen af de større grundvandsforekomster, der krydser amtsgrænserne kan med fordel evalueres, når der foreligger en samlet geologisk model for hele Jylland.

Den vertikale afgrænsning af de kvartære grundvandsmagasiner fremgår ikke af tabellerne. Afgrænsningerne bør beskrives ved lagflader, og kan defineres ved magasinernes fysiske udstrækning, hvor disse oplysninger findes. I områder hvor der er saltvand i de dybeste magasiner, kan saltvandsgrænsen anvendes som nedre afgrænsning. I områder hvor datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt, anvendes skøn for øvre og nedre afgrænsning af forekomsterne.

3.6 Dybe grundvandsforekomster

De dybe grundvandsforekomster er forekomster uden kontakt til vandløb. De består af dybtliggende kalk- og sandmagasiner, ofte af tertiær oprindelse. Til de dybe forekomster henføres også de begravede dale, som er udpeget i store dele af landet og med varierende betydning som magasiner.

Udpegningen baseres på eksisterende modeller og udpegninger. Mængden af information om de dybe magasiner er mange steder sporadisk, hvilket gør afgrænsningen usikker. Vertikalt afgrænses de dybe forekomster som de eksisterende grundvandsforekomster. Horisontalt afgrænses forekomsterne ligeledes af de eksisterende magasin-grænser og hovedoplandene. Inden for hvert hovedoplande samles de til én forekomst. Dog holdes magasiner med forskellig geologi adskilt (sand kontra kalk).

De tertiære sandmagasiner findes i Vestjylland og afgrænses i første omgang ved formationsgrænserne, hvilket i store træk svarer til den nuværende udpegning. Herefter er de dybe forekomster opdelt efter hovedoplandene, hvilket giver nogle store sammenhængende forekomster. Dette valg skyldes manglen på en sammenhængende geologisk model, der samler forståelsen for geologien i de dybe tertiære magasiner. Når en sådan model bliver tilgængelige f.eks. som et resultatet af NOVANA-projektet, kan afgrænsningen af de dybe tertiære forekomster revideres til at følge formationsgrænser, der må anses som de mest anvendelige til afgrænsning af de dybe grundvandsforekomster.

I de nordøstlige egne af Jylland er kalken udpeget som dybe forekomster, men hvor kalken er så højtliggende at der er kontakt til overfladevandsystemet er den udpeget som regionale forekomster. I Nordjylland findes en enkelt stor dyb grundvandsforekomst bestående af uspecificeret sand.

Begravede dale afgrænses som de kendes i dag, men grupperes efter erkendte, navngivne dalstrukturer. Begravede dale med en udstrækning på mindre end 10 km² medtages ikke.

På Sjælland bevares den oprindelige udpegning af dybe forekomster i HUR og Storstrøms Amt. Tilsvarende er de dybe forekomster i Vestsjællands Amt udledt af udpegningen i basisanalysen del 1.

På Fyn er der kun udpeget enkelte dybe grundvandsforekomster. De øvrige forekomster vurderes alle at have nogen kontakt til overfladevandssystemet og de er derfor udpeget som regionale forekomster.

Hvor kalken ligger dybt og ikke har kontakt til overfladevand, håndteres den som andre dybe magasiner. Afgrænsningen vil derfor oftest svare til den hidtidige afgrænsning.

3.7 Strukturering og klassificering

Udpegningen af grundvandsforekomsterne er foretaget via en systematiseret gennemgang og sammenstilling af mange forskellige datatyper. De er udpeget efter den beskrevne struktur i 3 forskellige vertikale lag og herefter opdelt efter hovedoplande og deloplande, hvorefter de er navngivet efter klassificeringssystemet beskrevet i afsnit 4.

Udbredelsen af hver grundvandsforekomst fremgår af MapInfo-kort, hvortil der knyttes tabeller med beskrivende data.

I forbindelse med revisionen er det forsøgt at bibeholde de tidligere udpegede grundvandsforekomster, således at disse i størst muligt omfang kan genfindes i de nye grundvandsforekomster. Endvidere er det angivet på hvilket datagrundlag den nye grundvandsforekomst er udpeget, hvilket fremgår af afsnit 3.2.4. Håbet er, at det vil øge forståelsen for udpegningen af de reviderede forekomster.

4 Klassificeringssystem

• 4.1 Navngivning af grundvandsforekomsterne
• 4.2 GIS-Tabellernes indhold

4.1 Navngivning af grundvandsforekomsterne

Da de udpegede grundvandsforekomster skal danne basis for indberetninger til EU og dermed er underlagt specificerede krav derfra, er der udarbejdet et nyt klassificeringssystem. De nye vanddistrikter og dertilhørende hovedoplande er ligeledes indarbejdet, således at klassificeringen afspejler de seneste ændringer i udpegningen.

Ved opstillingen af klassificeringssystemet har ønsket været at opnå et stringent system, hvor en erfaren bruger kan udlede information om en grundvandsforekomsts beliggenhed horisontalt som vertikalt. Derudover har ønsket være at lave et fleksibelt system, der kan udvides til at omfatte fremtidige ændringer af de udpegede grundvandsforekomster.

Klassificeringen er opbygget, så den overholder og opfylder kravene til indberetningen fra EU. Klassificeringen skal sikre at den enkelte grundvandsforekomst identificeres ved et unikt ID, der kun må indeholde tal. De to første tal er fastlagt som vanddistrikt og hovedoplands nummer, og de adskilles af et punktum. Herefter er der ikke fastlagt retningslinier for nummereringen.

Det tredje tal benyttes til at beskrive den vertikale placering af grundvandsforekomsten som en terrænnær, en regional eller en dyb forekomst. Da bogstaver ikke må anvendes er de terrænnære forekomster kaldet x.x.1, de regionale kaldes x.x.2 og de dybe x.x.3.

Det fjerde og sidste nummer i identifikationsnummeret er et fortløbende nummer for antallet af forekomster indenfor hovedoplandet i det enkelte lag. Dette nummer vil nemt kunne ændres, hvis der senere viser sig et behov for en yderligere opdeling af de udpegede grundvandsforekomster. Der vil være flest forekomster af den regionale type.

I Tabel 3 er klassifikationssystemet præsenteret systematisk. Der er 4 vanddistrikter (blå), hvor Jylland/Fyn er opdelt i 15 hovedoplande og Sjælland/øerne i 6 hovedoplande. Bornholm og det internationale vanddistrikt opdeles ikke yderligere (rød). Hver af disse hovedoplande kan herefter have grundvandsforekomster i 3 vertikale lag (grøn). Endelig er der indenfor hvert lag og hovedopland mulighed for et antal grundvandsforekomster navngivet med fortløbende numre (gul).

Tabel 3: Klassifikationssystemet

Som eksempel kan nævnes grundvandsforekomst: 1.2.2.3

1.x.x.x Vanddistrikt 1 (Jylland og Fyn)

x.2.x.x Hovedopland 2 (Limfjorden)

x.x.2.x En regionale forekomst

x.x.x.3 Den 3. regionale forekomst indenfor hovedoplandet Limfjorden

4.2 GIS-Tabellernes indhold

Ved indberetningen til EU skal der udover det beskrevne klassifikationssystem også indberettes data for grundvandsforekomsterne, der i EU opfattes i et to-dimensionelt system. Hver enkelt grundvandsforekomst skal beskrives ved et areal og en x- og y-koordinat på arealets centrum. Derudover er der mulighed for at angive en lagfølge, hvis forekomsterne overlapper hinanden. Endelig er der mulighed for at tilknytte et navn til forekomsten.

Som yderligere hjælp til beskrivelse af forekomsten er der tilføjet oplysninger om vandløbsopland og geologi. Dette er dog ikke et krav fra EU og kan nemt udelades. Struktur og indhold af de GIS-tabeller der knyttes til MapInfo kortene fremgår af Tabel 4.

Tabel 4: Struktur på GIS-tabellerne

5 Resultat af udpegningen

• 5.1 De udpegede grundvandsforekomster
• 5.2 Anbefalinger

5.1 De udpegede grundvandsforekomster

Grundvandsforekomsterne i hele landet er revideret. I dette afsnit præsenteres resultaterne overordnet i tabel-form. I Bilag 5 findes flere detaljer i tabeller samt kort, der viser den horisontale udbredelse af de reviderede forekomster.

Som beskrevet er de opdelt i 3 hovedtyper: Terrænnære, regionale og dybe forekomster. De terrænnære forekomster findes kun i ét lag, hvorimod de regionale og dybe forekomster kan forekomme i flere lag over hinanden.

Den oprindelige fordeling af forekomster er beskrevet i /2/. Det samlede antal på 1911 forekomster er reduceret betragteligt og der er nu udpeget 385 forekomster for hele landet. Fordelingen af de nye grundvandsforekomster fremgår af Tabel 5.

Tabel 5: Antal og fordeling af de reviderede grundvandsforekomster

Der er i alt udpeget 55 terrænnære grundvandsforekomster. I de fleste hovedoplande findes blot én terrænnær grundvandsforekomst, som i realiteten er en række små spredte forekomster, der er samlet.

I det nordlige og vestlige Jylland er der anvendt landskabselementer og vandløbsoplande til afgrænsning, så der kan være mere end én terrænnær grundvandsforekomst pr. hovedopland; helt op til 12 inden for oplandet til Vadehavet.

Det største antal grundvandsforekomster er de regionale, som er udgangspunktet for størstedelen af vandindvindingen i dag, og som ofte forekommer i flere niveauer. Inddelingen af forekomsterne efter deloplande er dog den primære årsag til at antallet er væsentligt større end for terrænnære og dybe grundvandsforekomster.

Dybe grundvandsforekomster er udpeget i de fleste oplande, og er i vid udstrækning identiske med tidligere udpegede dybe grundvandsforekomster. Her er forekomsterne blot sat sammen over amtsgrænserne og samlet henholdsvis opdelt efter hovedoplandenes afgrænsning.

5.2 Anbefalinger

De terrænnære forekomster på Fyn, Sjælland og øerne afgrænses af hoved-oplandene. Det skyldes tilstedeværelsen af mange små spredte forekomster, der ved en finere opdeling ville resultere i et stort antal forekomster. Det vil dog være muligt at reducere arealet af disse ved at foretage en detaljeret sammenstilling af tykkelseskortet af det terrænnære sand med de oprindelige lokale/sekundære grundvandsforekomster. Herved vil store områder af hovedoplandene kunne udelades grundet manglende forekomster af sand,

For de fremtidige medarbejder der skal benytte de reviderede forekomster vil det være en fordel med en kryds-reference tabel, der korrelerer de gamle grundvandsforekomster med de nye. I langt de fleste tilfælde er de gamle grundvandsforekomster indeholdt i det gamle. De nye forekomster er generelt større og består derfor ofte af en gruppering af de gamle forekomster.

Der er ikke krav fra EU om at beskrive grundvandsforekomster i tre dimensioner. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke lavet kort der beskriver de øvre og nedre laggrænser for grundvandsforekomsterne. Laggrænserne vil dog være nyttig viden i det fremtidige arbejde med grundvandsforekomster hvorfor det anbefales at bearbejde det benyttede datamateriale, så laggrænser beskrives. For Fyn, Sjælland og øerne kan laggrænserne allerede nu fastlægges via NOVANA-modellen. Eventuelt kan laggrænserne korreleres med andre regionale modeller, der er mere detaljerede. Ud fra laggrænserne kan der beregnes tykkelseskort, der skulle stemme overens med de reviderede grundvandsforekomster.

Det anbefales at foretage en revision af grundvandsforekomsterne, når der er opstillet NOVANA modeller for hele landet. Den reviderede udpegning i Jylland er baseret på en sammenstilling af mange data, og der er adskillige ”huller”, hvor datamængderne enten ikke har været til rådighed eller data ikke har kunnet korreleres. Disse problemer håndteres i NOVANA, som desværre først bliver færdig med en model for Jylland i løbet af 2007.

I den nuværende udpegning er der ikke foretaget yderligere opdeling af grundvandsforekomster begrundet i kendskab til større, væsentlige forureningskilder og eksisterende større grundvandsforureninger. Det skyldes at det ikke har været muligt at indhente data der afgrænser de relevante grundvandsforureninger. Det anbefales at en sådan opdeling foretages i de relevante Miljøcentre, der har det nødvendige lokale kendskab.

Endelig anbefales det, at overleveringen af de reviderede grundvandsforekomster til de relevante myndigheder følges op af en detaljeret gennemgang af udpegningen. Det vil med fordel kunne gøres i mindre grupper, der har samme lokale interesse område. Det er yderst vigtigt for det fremtidige arbejde, at de kommende brugere og forvaltere af grundvandsforekomsterne har forstået konceptet, antagelser og begrænsninger for forekomsterne.

6 Referencer

/1/ Miljøstyrelsen, 2006. Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Bente Villumsen og Marlene Ullum, COWI A/S.

/2/ Miljøstyrelsen, 2006. Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Bente Villumsen og Marlene Ullum, COWI A/S.

/3/ Per Smed: Landskabskort

/4/ Det digitale jordartskort 1:200.000 fra GEUS

/5/ NOVANA modellering - et projekt mellem amterne og GEUS i forbindelse med NOVANA-programmet, hvor der opstilles en hydrogeologisk model på vanddistrikstniveau.

/6/ Kortlægning af Ribe formationen. Teknisk rapport fra et fællesjysk grundvandssamarbejde, 1999

/7/ http://www.begravede-dale.dk/. Hjemmeside omkring kortlægning af de begravede dale i Jylland og på Fyn.. Administreres af "De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde"

Bilag 1 Vanddistrikt I - Jylland og Fyn

• Bilag 1.1 Nordjylland (I,1)
• Bilag 1.2 Limfjorden (I,2)
• Bilag 1.3 Mariager Fjord (I,3)
• Bilag 1.4 Nissum Fjord (I,4)
• Bilag 1.5 Randers Fjord (I,5)
• Bilag 1.6 Djursland (I,6)
• Bilag 1.7 Århus Bugt (I,7)
• Bilag 1.8 Ringkøbing Fjord (I,8)
• Bilag 1.9 Horsens Fjord (I,9)
• Bilag 1.10 Vadehavet (I,10)
• Bilag 1.11 Lillebælt Jylland (I,11)
• Bilag 1.12 Lillebælt Fyn (I,12)
• Bilag 1.13 Odense Fjord (I,13)
• Bilag 1.14 Storebælt (I,14)
• Bilag 1.15 Det Sydfynske Øhav (I,15)

Grundvandsforekomster og del-oplande i Nordjyllands hovedopland (I,1)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.1 1 Afgrænsede deloplande i Nordjyllands hovedopland.

Tabel B1.1 1 Deloplande

Tabel B1.1 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.1 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.1 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Limfjords hovedopland (I,2)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.2 1 Afgrænsede deloplande i Limfjordens hovedopland.

Tabel B1.2 1 Deloplande

Tabel B1.2 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.2 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.2 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Mariager fjords hovedopland (I,3)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.3 1 Afgrænsede deloplande i Mariager fjords hovedopland.

Tabel B1.3 1 Deloplande

Tabel B1.3 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.3 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.3 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og dellande i Nissum fjords hovedopland (I,4)

Figur B1.4 1 Afgrænsede deloplande i Nissum fjords hovedopland.

Tabel B1.4 1 Deloplande

Tabel B1.4 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.4 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.4 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Randers fjords hovedopland (I,5)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.5 1 Afgrænsede deloplande i Randers fjords hovedopland.

Tabel B1.5 1 Deloplande

Tabel B1.5 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.5 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.5 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Djurslands hovedopland (I,6)

Figur B1.6 1 Afgrænsede deloplande i Djurslands hovedopland.

Tabel B1.6 1 Deloplande

Tabel B1.6 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.6 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.6 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Århus bugts hovedopland (I,7)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.7 1 Afgrænsede deloplande i Århus bugts hovedopland.

Tabel B1.7 1 Deloplande

Tabel B1.7 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.7 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.7 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Ringkøbings hovedopland (I,8)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.8 1 Afgrænsede deloplande i Ringkøbing fjords hovedopland.

Tabel B1.8 1 Deloplande

Tabel B1.8 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.8 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.8 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Horsens fjords hovedopland (I,9)

Figur B1.9 1 Afgrænsede deloplande i Horsens fjords hovedopland.

Tabel B1.9 1 Deloplande

Tabel B1.9 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.9 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.9 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Vadehavets hovedopland (I,10)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.10 1 Afgrænsede deloplande i Vadehavets hovedopland.

Tabel B1.10 1 Deloplande

Tabel B1.10 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.10 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.10 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Lillebælt Jyllands

hovedopland (I,11)

Figur B1.11 1 Afgrænsede deloplande i Lillebælt Jyllands hovedopland.

Tabel B1.11 1 Deloplande

Tabel B1.11 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.11 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.11 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og op-lande i Lillebælt Fyns hovedopland (I,12)

Figur B1.12 1 Afgrænsede deloplande i Lillebælt Fyns hovedopland.

Tabel B1.12 1 Deloplande

Tabel B1.12 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.12 3 Regional Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Odense fjords hoved-opland (I,13)

Figur B1.13 1 Afgrænsede deloplande i Odense fjords hovedopland.

Tabel B1.13 1 Deloplande

Tabel B1.13 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.13 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B1.13 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Storebælts hovedopland (I,14)

Figur B1.14 1 Afgrænsede deloplande i Storebælts hovedopland.

Tabel B1.14 1 Deloplande

Tabel B1.14 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.14 3 Regionale Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Det Sydfynske øhavs

hovedopland (I,15)

Klik her for at se figuren.

Figur B1.15 1 Afgrænsede deloplande i det sydfynske øhavs hovedopland.

Tabel B1.15 1 Deloplande

Tabel B1.15 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B1.15 3 Regionale Grundvandsforekomster

Bilag 2 Vanddistrikt II - Sjælland og Øerne

• Bilag 2.1 Kalundborg (II,1)
• Bilag 2.2 Roskilde Fjord (II,2)
• Bilag 2.3 Øresund (II,3)
• Bilag 2.4 Køge Bugt (II,4)
• Bilag 2.5 Smålandsfarvandet (II,5)
• Bilag 2.6 Østersøen (II,6)

Grundvandsforekomster og del-oplande i Kalundborgs hovedopland (II,1)

Klik her for at se figuren.

Figur B2.1 1 Afgrænsede deloplande i Kalundborgs hovedopland.

Tabel B2.1 1 Deloplande

Tabel B2.1 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B2.1 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B2.1 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Roskilde fjords hovedopland (II, 2)

Klik her for at se figuren.

Figur B.2.2 1 Afgrænsede deloplande i Roskilde fjords hovedopland.

Tabel B2.2 1 Deloplande

Tabel B2.2 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B2.2 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B2.2 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og deloplande i Øresunds hoved-opland (II,3)

Klik her for at se figuren.

Figur B.2.3 1 Afgrænsede deloplande i Øresunds hovedopland.

Tabel B2.3 1 Deloplande

Tabel B2.3 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B2.3 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B2.2 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Køge bugts hovedop-land (II,4)

Figur B.2.4 1 Afgrænsede deloplande i Køge bugts hovedopland.

Tabel B2.4 1 Deloplande

Tabel B2.4 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B2.4 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B2.4 4 Dybe Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Smålandsfarvandets hovedopland (II,5)

Figur B.2.5 1 Afgrænsede deloplande i Smålandsfarvandets hovedopland.

Tabel B2.5 1 Delopland

Tabel B2.5 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B2.5 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B2.5 4 Dybde Grundvandsforekomster

Grundvandsforekomster og del-oplande i Østersøens hovedopland (II,6)

Klik her for at se figuren.

Figur B.2.6 1 Afgrænsede deloplande i Østersøens hovedopland.

Tabel B2.6 1 Deloplande

Tabel B2.6 2 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B2.6 3 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B2.6 4 Dybe Grundvandsforekomster

Bilag 3 Vanddistrikt III - Bornholm

Grundvandsforekomster og del-oplande i Bornholms Vandhovedopland (III,1)

Figur B3.1 1 Bornholms hovedopland.

Tabel B3.1 1 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B3.1.2 Regional Grundvandsforekomster

Bilag 4 Vanddistrikt IV - International

Grundvandsforekomster og del-oplande i International hoved-opland (IV,1)

Klik her for at se figuren.

Figur B.4.1 1 International hovedopland.

Tabel B4.1 1 Terræn Grundvandsforekomster

Tabel B4.1 2 Regional Grundvandsforekomster

Tabel B4.1 3 Dybe Grundvandsforekomster

Bilag 5

• Bilag 5.1 Landskabselementer brugt ved udpegning af de terrænnære grundvandsforekomster
• Bilag 5.2 Terrænnære Grundvandsforekomster, Nordjylland
• Bilag 5.3 Terrænnære Grundvandsforekomster, Sønder-jylland og Fyn
• Bilag 5.4 Terrænnære Grundvandsforekomster, Sjælland og Øerne
• Bilag 5.5 Regionale Grundvandsforekomster, Nordjylland
• Bilag 5.6 Regionale Grundvandsforekomster, Midtjylland
• Bilag 5.7 Regionale Grundvandsforekomster, Sønderjylland
• Bilag 5.8 Regionale Grundvandsforekomster, Fyn
• Bilag 5.9 Regionale grundvandsforekomster,Sælland og Øerne
• Bilag 5.10 Dybe Grundvandsforekomster, Nordjylland
• Bilag 5.11 Dybe Grundvandsforekomster, Sønderjylland og Fyn
• Bilag 5.12 Dybe Grundvands forekomster, Sjælland og Øerne
• Bilag 5.13 Terrænnære og regionale grundvandsforekomster, Bornholm

Klik her for at se bilagene 5.1 - 5.13.

Bilag 5.1 Landskabselementer brugt ved udpegning af de terrænnære grundvandsforekomster

Bilag 5.2 Terrænnære Grundvandsforekomster, Nordjylland

Bilag 5.3 Terrænnære Grundvandsforekomster, Sønder-jylland og Fyn

Bilag 5.4 Terrænnære Grundvandsforekomster, Sjælland og Øerne

Bilag 5.5 Regionale Grundvandsforekomster, Nordjylland

Bilag 5.6 Regionale Grundvandsforekomster, Midtjylland

Bilag 5.7 Regionale Grundvandsforekomster, Sønderjylland

Bilag 5.8 Regionale Grundvandsforekomster, Fyn

Bilag 5.9 Regionale grundvandsforekomster,Sælland og Øerne

Bilag 5.10 Dybe Grundvandsforekomster, Nordjylland

Bilag 5.11 Dybe Grundvandsforekomster, Sønderjylland og Fyn

Bilag 5.12 Dybe Grundvands forekomster, Sjælland og Øerne

Bilag 5.13 Terrænnære og regionale grundvandsforekomster, Bornholm

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Marts 2007 • © Miljøstyrelsen.