Miljøprojekt, 1157; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening – Miljøvurdering af termisk assisteret jordrensning (dampoprensning)

Miljøvurdering af termisk assisteret jordrensning (dampoprensning)

1 Indledning

Klorerede opløsningsmidler er et stort problem på en lang række forurenede grunde i Danmark. Den vertikale spredning af klorerede opløsningsmidler standses ofte af lavpermeable jordlag, hvor stofferne diffunderer ind i revner og sprækker. Traditionelle oprensningsmetoder til brug in situ er ofte utilstrækkelige til en hurtig og effektiv oprensning. En lovende og effektiv in situ oprensningsmetode er termisk assisteret oprensning, f.eks. en kombination af dampinjektion og vakuumsug samt oppumpning af vand. Ved brug af denne metode er det således også muligt at bortskaffe disse stoffer fra svært tilgængelige områder f.eks i dybtliggende jordlag eller jord under bebyggede områder uden at fjerne jorden.

En undersøgelse af den potentielle risiko af forurenede grunde i Københavns Amt viste, at en af de vigtigste kildepladser for Københavns Vand – Solhøj Kildeplads – på længere sigt var truet af forurening fra klorerede opløsningsmidler fra et gammelt industriområde beliggende i området omkring Industrivej og Teglstenen i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune. Af aktiviteter ved Industrivej og Teglstenen, der kan have været kilde til forurening af området, kan nævnes renserier, smedevirksomheder, limproduktion samt produktion af så forskellige ting som celluid, sakkarin, hjortetakssalt, radioer og grammofoner samt køleanlæg. På området har således været opbevaringstanke for terpentin, toluen, acetone og olie.

Generelt blev der dog ikke fundet væsentlige forureninger (af klorerede opløsningsmidler) i de øverste par meter af overfladejorden, hvilket i sig selv var en af grundene til, at alternativer til opgravning af jord var nødvendige. Det kan dog ikke udelukkes, at der har været restforureninger af f.eks. tungere oliekomponenter som PAH’er m.m. i det øverste jordlag. Men da området i forbindelse med nybyggeri har været planeret m.m. er det overvejende sandsynligt, at der ikke har været væsentligt stress af de eksisterende økosystemer som følge af forurening. Områdets flora og fauna var dog tydeligt præget af den arealanvendelse som fandt sted, dvs. tætklippet græs sandsynligvis med gødskning og/eller ukrudtsbekæmpelse samt færdsel på arealerne.

Projektformål

Dampinjektion og andre termiske processer må forventes at påvirke jordens naturlige økosystemer. Mulige ændringer af jordens struktur eller egenskaber kan også have indflydelse på økosystemerne samt ændre vand og lufts bevægelser gennem jordsøjlen.

Det vides ikke med sikkerhed i dag i hvilken grad og i hvor lang tid det enkelte økosystem vil være forstyrret. Påvirkningen af jordbundsdyr og planter kendes hverken på kort eller lang sigt, og derfor kan en permanent eller længere påvirkning ikke udelukkes.

Det var projektets overordnede formål at undersøge, om der sker akutte skader af dampassisteret oprensning, som kan forventes at have betydning for arealernes forsatte anvendelse. Den typiske arealanvendelse vil her være parcelhushaver og friarealer i øvrigt. Her tænkes dels på skader på den eksisterende bevoksning, og dels på ændringer af den del af jordmiljøet, som har betydning for reetableringen af arealet, f.eks. beplantning med græsplæner, buske og træer. Det ligger uden for dette projekts tidsramme at undersøge langvarige effekter af dampbehandling.

Til at belyse hovedproblemstillingen blev der igangsat følgende tre delprojekter, alle koordineret af Danmarks Miljøundersøgelser.

1. En undersøgelse af effekterne af termisk assisteret jordrensning på jordbundsdyr og plantesamfund (Danmarks Miljøundersøgelser).

2. En undersøgelse af effekterne af termisk assisteret jordrensning på det mikrobielle samfund (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse).

3. En undersøgelse af de fysiske ændringer af jorden herunder dens vandledningsevne som følge af termisk assisteret jordrensning (Dansk Jordbrugsforskning).

Efter projektets afslutning blev der igangsat et opfølgende projekt på det mikrobielle område, som blev koordineret af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og afrapporteret i /4/.