| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme

3 Miljø- og sundhedseffekter

• 3.1 Bæredygtig udvikling
• 3.2 Risikovurdering
• 3.3 Afgrænsning af væsentlige materialestrømme
  • 3.3.1 Fossile brændstoffer
  • 3.3.2 Tungmetaller
  • 3.3.3 Farlige kemiske stoffer
  • 3.3.4 Kvælstofforbindelser
  • 3.3.5 Ødelæggelse af økosystemer og reduktion af biodiversiteten

3.1 Bæredygtig udvikling

For at afgrænse materialestrømme, som har væsentlig indflydelse på miljø og sundhed, er det nyttigt at tage udgangspunkt i begrebet om bæredygtig udvikling ifølge Brundtland-Kommissionens rapport om miljø og udvikling (World Commission on Environment and Development 1987). Begrebet "bæredygtig udvikling" udfoldes videre i det følgende ved brug af begrebet "økologisk råderum", som introduceredes i Wuppertal Instituttets rapport til Friends of the Earth "Mod et bæredygtigt Europa" (1995). Idet der fokuseres på velfærd, miljø og sundhed, kan bæredygtig udvikling her udmøntes i følgende kriterier:

Vedrørende velfærd:

1. Velfærdskriteriet skal overholdes: Ethvert menneske skal have tilfredsstillet sit grundlæggende behov for føde, rent vand, bolig, tøj, uddannelse og sociale behov, og fattigdom er uacceptabelt. Imidlertid er velfærden i dag globalt ulige fordelt med omkring 1,2 mia. mennesker, der tjente mindre end 1 $ om dagen i 1998 (World Bank 2000/2001).

Vedrørende sundhed:

2. Sundhedskriteriet: Ethvert menneske har ret til et sundt liv, det vil sige har ret til at leve under hygiejnisk betryggende forhold, sund kost, sund bolig, adgang til behandling i et velfungerende sundhedsvæsen og ret til nødvendig medicin.

Vedrørende miljø:

Emissioner:

3. Det økologiske råderum (naturens bæreevne eller tålegrænse) for emissioner til naturen må ikke overskrides (Wuppertal 1995). Det økologiske råderum kan defineres som den udledning af emissioner til naturen, naturen kan omsætte, og som ikke ændrer tilstanden i naturen i uacceptabel grad. Enhed: tons/år eller tons/person/år.

Ikke-fornyelige ressourcer:

4. Det økologiske råderum for ikke-fornyelige ressourcer må ikke overskrides (Wuppertal 1995). Udnyttelsen af ikke-fornyelige ressourcer skal være mindre end eller lig med tilvæksten i mængden af kendte ekstraherbare ikke-fornyelige ressourcer, som kan ekstraheres med dagens til rådighed værende teknik og til mindre end tre gange de sidste 10 års gennemsnitspris. Ikke-fornyelige ressourcer skal beskyttes mod forurening, nedbrydning og fragmentering.

Fornyelige ressourcer:

5. Det økologiske råderum for fornyelige ressourcer må ikke overskrides: Udnyttelsen af fornyelige ressourcer skal være mindre end eller lig med naturens genskabelse af de fornyelige ressourcer. De fornyelige ressourcer skal beskyttes mod forurening, nedbrydning og fragmentering (i en sådan grad, at naturens kapacitet til at regenerere ikke-forurenede fornyelige ressourcer ikke reduceres).

Dele af naturen, ressourcer og økosystemer, som er alvorligt truede, udnyttet eller forurenet ud over naturens bæreevne er (kriterierne A-E er i parentes):

• atmosfæren i relation til temperatur, klima og ozonlaget (A, B, E)
• luftkvaliteten i byerne (B, E)
• biodiversiteten (D)
• skove, især upåvirkede skove og regnskove (A, B, C, D, E)
• anden terrestisk upåvirket natur
• frugtbare arealer, som er truet af erosion og ørkendannelse (A, B, C, D, E)
• olie- og gasfelter (A, B, D)
• værdifulde metaller (A, B, D)
• rent ferskvand til forsyning af husholdninger, industri og landbrug (A, B, C, E)
• vandområder: Søer, vandløb, floder, kystzoner og oceaner (A, B, C, E)
• fiskebestandene (A, B, C, E)

Som det ses af ovenstående, er de fleste dele af naturen både vigtige for velfærd, sundhed, ressourcer og emissioner (recipienter). Interaktionen mellem mennesket og naturen er ekstremt kompleks og kræver – og har krævet – en stor videnskabelig indsats for at finde sammenhængen mellem materialestrømmene og deres mangfoldige påvirkninger af velfærd, miljø og sundhed.

3.2 Risikovurdering

Massestrømmenes påvirkning af miljø og sundhed kan evalueres ved en risikovurdering. Risikoen defineres som sandsynligheden for, at en hændelse indtræffer ganget med konsekvenserne af hændelsen (Miljørisikorådet, ATV 2002).

Konsekvenserne vedrørende bæredygtig udvikling vedrører menneskehedens og plante/dyrelivets skæbne og livsbetingelser på kloden. Konsekvenserne kan søges opgjort som antal dødsfald, sygdomstilfælde, epidemier, flygtninge, hungersnød, fattigdomstilfælde, velfærdstab, tab af biodiversitet, tab af oprindelig natur som regnskov og koralrev, tab af heder, enge og bøgeskov, eutrofieringen af havet, globale klimaforandringer, ozonlagets tykkelse mv. I forhold til bæredygtig udvikling, skal der vurderes på konsekvenserne over mange fremtidige menneskegenerationer. Jo længere ud i fremtiden konsekvenserne estimeres, desto større bliver usikkerheden, hvilket er et velkendt resultat af kaosteorien. Tidsperspektivet bør – afhængig af hændelsens type – strække sig op til 500 år frem i tiden.

Her bør forsigtighedsprincippet bringes i anvendelse. Hvor konsekvenserne af en handling er delvis ukendte og usikre, skal usikkerheden komme livet og miljøet til gode.

Det er således vigtigt at bestemme:

• mulighederne for at reducere de pågældende skadelige materialestrømme og i hvilket tidsperspektiv
• årsagsvirkningsforholdet og sandsynligheden for den pågældende sammenhæng

Sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer, kan således opdeles i sandsynligheden for at materialestrømmene vokser/falder og sandsynligheden for, at en bestemt virkning indtræffer som følge af materialestrømmens påvirkning.

Årsagsvirkningsforholdet er vigtigt at analysere og vurdere sandsynligheden for. At finde sammenhængen mellem årsag og virkning er imidlertid en vanskelig øvelse i forskningen vedrørende bæredygtig udvikling pga. den store grad af kompleksitet i de involverede systemers gensidige dynamik. Da den heraf opståede usikkerhed begrænser forudsigeligheden, bliver forsigtighedsprincippet så meget desto mere vigtigt.

Endnu et forhold bør inddrages i risikovurderingen: Er hændelsen og konsekvensen reversibel eller irreversibel? Irreversible konsekvenser er mere alvorlige end reversible hændelser og må derfor tillægges betydeligt større vægt på konsekvenssiden end reversible hændelser (alt andet lige). I nærværende kontekst skal irreversible forandringer ikke forstås strengt termodynamisk, men skal forstås som forandringer, som mennesket ikke er i stand til at reversere, fx:

1. indfange toxiske stoffer, som er spredt i naturen
2. genskabe oceanstrømme, hvis de først er ændret
3. genskabe levende arter, hvis de først er uddøde

Konsekvenserne af de menneskeligt igangsatte materialestrømme kan vurderes i forhold til naturens bæreevne. Den belastning, som ikke går ud over naturens bæreevne, udtrykkes ofte som det økologiske råderum (Wuppertal 1995). Jo mere naturens bæreevne eller det økologiske råderum er overskredet, desto større er påvirkningen og dermed ændringen af naturen. Jo større ændring af naturforholdene, desto større er konsekvenserne i risikovurderingen. I en risikovurdering vil en undersøgelse af materialestrømmene og ressourcernes ødelæggelse i forhold til naturens bæreevne derfor være væsentlig.

I tabel 3.1 vises nogle eksempler på ressourcernes og materialestrømmenes påvirkning af miljø og sundhed:

Tabel 3.1 Ressourcer og materialeflows med forårsagede miljø- og sundhedsbelastninger.

*) F = Fornyelige ressourcer. I = Ikke-fornyelige ressourcer.

3.3 Afgrænsning af væsentlige materialestrømme

Der foretages nu en simpel kvalitativ risikovurdering af væsentlige danske materialestrømmes direkte effekt på miljø og sundhed i Danmark og globalt. De materialestrømme, som har den mest alvorlige direkte påvirkning af miljø og sundhed og er relateret til dansk forbrug af materialer og energi, afgrænses således ved en risikovurdering:

Materialestrømme:

• Fossile brændstoffer
• Tungmetaller
• Farlige kemikalier
• Kvælstofforbindelser

Arealanvendelsen har også en væsentlig påvirkning af miljø og sundhed som påvist af (Spangenberg 2002). For Danmark afgrænses den arealanvendelse, der forårsager:

• Ødelæggelse af økosystemer og reduktion af biodiversitet

3.3.1 Fossile brændstoffer

I Danmark er de centrale kraftværker primært baseret på importeret kul, mens hovedparten af den dansk producerede olie eksporteres. Centrale kraftværker, trafik, huse og industri er de væsentligste forbrugere af fossile brændstoffer i Danmark.

Dansk udvinding af råolie og naturgas har fundet sted siden starten af 1980'erne. Danmark er herved i dag selvforsynende med energi. Ressourcen har stor samfundsøkonomisk betydning – ikke mindst i relation til betalingsbalancen. En fortsat udvinding af råolie og naturgas mindsker alt andet lige importen af energi, herunder importen af kul.

Brugen af olie og naturgas fører til luftforurening og CO₂-udslip. Dog er brug af naturgas – og til dels olie – fordelagtig i forhold til fx brugen af importeret kul. I forbindelse med udvindingen finder der afbrænding af naturgas sted (flaring), ligesom der med boremudder mv. sker en vis forurening af havmiljøet.

Olie er en knap global ressource, og ressourcen er fordelt ulige på få nationer. Olie er en vigtig ressource i industrialiserede økonomier, og olie har været årsag til konflikter og krige i de sidste 100 år.

(IEA 2002) ekstrapolerede verdens forbrug af fossile brændstoffer og fandt, at CO₂-emissionerne vil øges med omkring 70% i perioden 2000-2030. Stigende emissioner af CO₂ vil forårsage stigende koncentrationer af CO₂ i atmosfæren. Stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren vil øge drivhuseffekten og skabe klimaændringer. Klimaændringer vil sandsynligvis skabe tørke, vandstandsstigninger, ekstremt vejr, oversvømmelser, sult, sygdomme, fattigdom, flygtninge og mange dødsfald (IPCC 2001).

De væsentligste drivhusgasser er: C0₂, CH₄, HFC-CFC-CF-gasser, ætere, O₃ og N₂O (IPCC 2001). CO₂ har den største betydning for drivhuseffekten på grund af de store mængder, mens HFC-gasser, CF-gasser og ætere har det største drivhuspotentiale (Global Warming Potential-GWP) pr. kg. De enkelte drivhusgassers drivhuspotentiale over en 100 årig periode er (IPCC 2001): CO₂ ( 1 ), CH₄ (23), N₂O (296), HFC-gasser (12-12.000), CF-gasser (8.600-12.000), ætere (1-15.000). CO₂ står for ca. 64% af den menneskeskabte globale opvarmning, CH₄ for ca. 20%, N₂O for ca. 6% og industrigasserne for ca. 10% af opvarmningen (Statistisk Årbog 2002).

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er fra det før industrielle niveau i 1750 til 1998 steget som følger (IPCC 2001):

Tabel 3.2 Stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren.

I 2000 færdiggjorde IPCC en "Special Report on Emissions Scenarios, (SRES)" til erstatning for de 6 scenarier, der udvikledes for IPCC i 1992. Disse nye scenarier – se tabel 3.3 – modellerer perioden 1990 til 2100 og inkluderer forskellige socioøkonomiske antagelser (fx vedrørende befolkningsvæksten og bruttonationalproduktet).

Tabel 3.3 SRES scenarier og effekten på temperatur og vandstand.

Sandsynligheden for, at de målte stadig stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren vil resultere i temperaturstigninger, er meget stor (IPCC 2001). Hvordan luft- og havstrømme samt temperaturfordelingen vil udvikle sig, er relativt usikkert, men der er stor sandsynlighed for, at luft- og havstrømme vil ændres i både styrke og retning, når der opstår globale temperaturændringer (IPCC 2001). Stigende globale temperaturer og ændrede hav- og luftstrømme vil med stor sandsynlighed skabe klimaforandringer (IPCC 2001). Klimaforandringer vil med stor sandsynlighed skabe tørke, stigende vandstand, afsmeltning af is på polerne og i bjergene, spredning af sygdomme, fattigdom og mange dødsfald ( IPCC 2001).

FN's klimapanel (IPCC 2001) beskriver eksempler på følgerne af de fremskrevne ændringer i ekstreme klimabegivenheder som følge af drivhuseffekten:

Tabel 3.4 Ændring af ekstreme klimafænomener.

Klimaforandringer og ændringer af havstrømmene er formodentlig delvis irreversible inden for utallige generationer (IPCC 2001). Det er tvivlsomt, om havstrømme – som Golfstrømmen – kan bringes tilbage til deres oprindelige forløb, hvis de først er vendt (IPCC 2001). Golfstrømmen stabiliserer klimaet i Europa, og at fremprovokere ændringer af Golfstrømmen er at spille hasard med Europa. Menneskeheden foretager i øjeblikket et fuldskalaeksperiment med hele klodens og livets fremtid, hvor konsekvenserne er enorme og delvis ukendte.

Da således sandsynligheden for hændelsen er stor, og konsekvenserne er uhyggeligt store og delvis irreversible, er udledning af drivhusgasser de højst prioriterede materialestrømme.

Ud over at forårsage klimaforandringer medfører den stigende globale temperatur en nedbrydning (blegning) af koralrevene. Koralrevene er de biotoper i oceanerne, der har den største og mest værdifulde biodiversitet.

Forbrændingen af kul og olie foranlediger også andre emissioner ud over kuldioxid: Emissioner af partikler, svovldioxid, kvælstofforbindelser og tungmetaller. Selvom danske kraftværker renser røggasserne for en betydelig del af partikler, svovldioxid og kvælstofforbindelser, forårsager forbrændingen af kul og olieprodukter også andre alvorlige påvirkninger af miljø og sundhed:

• emission af kvælstofforbindelser medvirker til eutrofieringen af havet og næringsfølsomme terrestiske biotoper som heder og højmoser
• emission af svovldioxid og kvælstofforbindelser medvirker til forsuring af skove, søer og bygninger
• små partikler forårsager åndedrætssygdomme hos byboerne
• tungmetaller spredes via røggasser og fra slagge og flyveaske
• store mængder slagge og flyveaske dannes ved forbrænding af kul
• olieforurening af have, kyster og grundvand
• forurening af grundvand med benzinkomponenter

Reservernes størrelse – udtømningstiden – for den danske olie og naturgas skønnes til omkring 30 år. Da der således ikke vil være dansk olie- og naturgasreserver til de næste generationer, er bæreevnen for disse ressourcer overskredet på det nationale plan. De globale olie- og gasreserver skønnes til omkring 50 år, hvilket også fortæller, at bæreevnen er overskredet, idet der globalt ikke vil være tilstrækkelige olie- og gasreserver til de næste generationer.

Energibesparelser og fornyelige enegikilder er derfor essentielle for at opnå bæredygtig udvikling.

3.3.2 Tungmetaller

Tungmetaller, som spredes i naturen, kan opkoncentreres i fødekæden. Gennem denne bioakkumulation kan dyr og mennesker akkumulere høje koncentrationer af tungmetaller, hvilket kan fremkalde meget alvorlige og dødelige sygdomme i nervesystem, hjerne, blodbane, nyrer, hud og andre organer.

Spredningen af disse stoffer i naturen og fødekæden er irreversibel – disse stoffer kan aldrig indsamles igen. Selvom produktionen af disse stoffer standsede øjeblikkeligt, vil de fortsætte med at være i biosfæren i mange år fremover.

Konsekvenserne af en spredning af disse stoffer i miljøet og eksponering af mennesker og dyr har derfor alvorlige konsekvenser Af den grund må reduktion af anvendelsen og spredningen af tungmetaller have meget høj prioritet.

Mange dyr har akkumuleret så høje koncentrationer af tungmetaller i deres væv, at deres sundhed og reproduktionskapacitet er forringet. Især fisk i tungmetalforurenede vandområder, dyr og mennesker i de arktiske områder og mennesker i luftforurenede byer har for høje koncentrationer af tungmetaller i deres væv. I mange lande opfordres gravide kvinder og børn til ikke at spise for meget fisk pga. helbredsrisikoen fra tungmetallerne, selvom fisk er meget sundt.

Pr. gram tungmetal kan der opskrives følgende omtrentlige rækkefølge for farlighed: Kviksølv, cadmium, bly, tin, zink, nikkel, kobber. Farligheden afhænger dels af, hvilken organisme der betragtes og dels af, i hvilken form tungmetallerne forekommer: Ionogent, kompleksbundet, fast bundet og hvilken kemisk forbindelse.

Flere tungmetaller har en relativ kort forsyningshorisont. Således vurderes forsyningshorisonten af (World Watch Institute 2002) for tin til omkring 20 år og forsyningshorisonten for kobber til omkring 30 år. Efterhånden som metallerne på den ene side bliver sværere at finde og lødigheden forringes og efterspørgslen på den anden side forøges, vil priserne stige væsentligt.

Minimering af spild, substituering af tungmetaller med uskadelige stoffer, mere ressourceeffektiv produktion og forbrug, øget genanvendelse og forlænget levetid for produkter indeholdende tungmetaller bliver derfor nødvendig.

3.3.3 Farlige kemiske stoffer

Der udvikles, fremstilles og anvendes stadig flere farlige kemiske stoffer, og myndighederne kan ikke følge med i vurderingen, klassificeringen og reguleringen af alle disse nye stoffer.

Der er i dag omkring 30.000 forskellige kemiske stoffer i omløb i Danmark og EU. Stofferne har vidt forskellig farlighed, og kun nogle få er vurderet af EU for farlighed.

De svært- eller ikke-nedbrydelige og bioakkumulerbare stoffer vil ophobes og opkoncentreres i fødekæden. Herved kan højerestående dyr og mennesker komme til at indeholde en blandet cocktail af et væld af sundhedsskadelige stoffer. Farlige kemiske stoffer giver sygdomme som cancer, allergi, hormonforstyrrelser, nerve- og hjernesygdomme, nedsat reproduktionsevne, misdannede fostre mv.

Sprøjtemidler – som pesticider – er en særlig gruppe kemikalier, der dels spredes i naturen i store mængder og dels eksponerer fødevarer og grundvand, som indtages direkte af mennesket. Således må stadig flere drikkevandsboringer lukkes på grund af for højt indhold af pesticider.

Spredningen af disse stoffer i naturen og fødekæden er irreversibel – disse stoffer kan aldrig indsamles igen. Selvom produktionen af disse stoffer standsede øjeblikkeligt, vil de persistente af disse stoffer fortsætte med at være i biosfæren i mange år fremover.

Da konsekvenserne for miljø og sundhed er meget alvorlige, og dispersionen af stofferne er irreversibel, må reduktion af produktion, anvendelse og spredning af farlige kemiske stoffer have meget høj prioritet.

3.3.4 Kvælstofforbindelser

Emissioner af kvælstofforbindelser forårsager:

• eutrofiering af fjorde, kystnære områder og havet
• nedsivning af nitrat til grundvandet
• eutrofiering af næringsfølsom terrestisk natur såsom heder og højmoser

De væsentligste kilder til kvælstof er landbruget og forbrændingsprocesser. Også spildevand er en kilde til kvælstof, men i Danmark renses spildevand for kvælstof.

Fra landbruget kommer kvælstof fra handelsgødning og husdyrgødning. Især den store danske svineproduktion forårsager emissioner af kvælstof. Fra forbrændingsprocesser kommer kvælstof fra fossile brændsler og biobrændsler, og udledningerne stammer således fra kraftværker, fyring i huse og fra transport.

De største og væsentligste kvælstofemissioner kommer fra landbruget. Således stammer nitratforureningen af grundvandet i langt overvejende grad fra landbruget, og omkring 80% af tilførslen af kvælstof til Danmarks fjorde og kystnære områder stammer fra dansk landbrug (Danmarks Miljøundersøgelser 1996).

I Danmark er grundvandet kilden til vandforsyning. Nitratkoncentrationerne i det danske grundvand er stigende, og flere og flere kilder har vand med forhøjede nitratkoncentrationer, som overstiger WHO's grænseværdier. Et for højt indtag af nitrat forårsager mavecancer og blodsygdommen med betegnelsen "blå babyer".

Eutrofieringen af fjorde og kystnære områder forårsager iltsvind, hvilket fører til mere hyppige perioder og større arealudbredelse af fiskedød og svovlbrintedannelse i bundlagene – det såkaldte liglagen.

Landbruget er det mest subsidierede erhverv i Danmark. Ca. halvdelen af landbrugets indtægter er EU-tilskud, som dækkes af produktionen i byerhvervene. Den store landbrugsstøtte i EU og USA hæmmer fattige lande i at producere og eksportere landbrugsvarer. Herved fastholdes den 3. verden i fattigdom med millioner af syge og dødsfald til følge.

Ved husdyrproduktion udnyttes næringsstofferne og energien i plantematerialet 4-10 gange så dårligt som ved tilsvarende produktion af plantenæringsmidler til mennesker. Herved bidrager den overdrevne animalske produktion til fødemangel i den 3. verden.

Årsagsvirkningsforholdet for, at kvælstofemissioner medfører stigende koncentrationer af nitrat i grundvandet og eutrofiering af fjorde og kystnære havområder, er et 100% videnskabeligt faktum. Og da konsekvenserne af kvælstofemissioner er meget alvorlige for både miljø og sundhed, må reduktionen af kvælstofemissioner – og især landbrugets kvælstofemissioner – have en meget høj prioritet.

For at opnå bæredygtighed skal kvælstofemissionerne ca. halveres. Dette skønnes at kunne opnås gennem en kombination af reduceret svineproduktion, teknisk fjernelse af kvælstof fra gyllen, mindre gødskning, omlægning til økologisk landbrug samt omdannelse af landbrugsareal til naturområder og våde enge.

Den danske landbrugsproduktion er ikke bæredygtig pga.:

• emissioner af kvælstof og pesticider
• ødelæggelse og beslaglæggelse af naturområder
• landbrugsstøtten, som er medårsag til fattigdom og sult i den 3. verden

For at opnå bæredygtighed må bl.a. landbrugsstøtten afvikles. En fjernelse af landbrugsstøtten vil positivt medvirke til, at udviklingslandene stilles lige på markedet, og at arealer med ringe udbytte i Danmark tages ud af drift og omdannes til naturområder.

3.3.5 Ødelæggelse af økosystemer og reduktion af biodiversiteten

Mennesket inddrager mere og mere naturareal til eget behov med en voldsom ødelæggelse af økosystemer og reduktion af biodiversiteten til følge. Inddragelsen af areal under menneskelig dominans fører også til øget ekstraktion af ressourcer og øgede emissioner retur til naturen. De væsentligste årsager til reduktion af biodiversiteten er destruktionen og fragmenteringen af økosystemer, deres transformation fra naturområder til landbrug og by/transport samt økosystemernes forurening og ressourceudnyttelse, især jagt på sjældne arter.

Fældning, fragmentering og kultivering af skovene ødelægger skovenes økosystemer, reducerer biodiversiteten, forøger risikoen for oversvømmelser og reducerer optaget af kuldioxid. Omdannelse af naturarealer til industriel landbrugsdrift forårsager forurening af grundvandet med pesticider og kvælstof, eutrofiering af søer, fjorde og havet, omdanner naturlige vandløb til kanaler og forøger risikoen for oversvømmelser og erosion. Gennemskæring af landområder med transportsystemer fragmenterer land- og naturområderne med betydelig reduktion af biodiversiteten til følge.

I Danmark er de naturlige økosystemer og biodiversiteten blevet omfattende ødelagt og reduceret i to perioder i løbet af de sidste 2.000 år. I den første periode omdannedes urskoven til middelalderligt landbrug, og i den anden periode omdannedes middelalderlandbruget til industrielt landbrug med brug af pesticider og kunstgødning til afgrøder og masseproduktion af grise samt omdannelse af håndværk til energiintensiv industrisamfund baseret på fossile brændstoffer og motorisering af transportsystemerne. (Wilhjelmudvalget 2001) konstaterede, at tilbagegangen i den danske natur er fortsat de sidste 20 år, og at kvaliteten af Danmarks natur og biologiske mangfoldighed i dag aldrig har været ringere.

Således er det økologiske råderum for økosystemer og biodiversitet voldsomt overskredet i Danmark. Arealet med naturlige økosystemer – som skove – er alt for småt. Der er et alt for stort areal med landbrugsdrift, hvor der overgødes og bruges pesticider. Også særlige fugleområder og tidevandsarealer er truede. Derfor må en betydelig forøgelse af økosystemernes og biodiversitetens størrelse og kvalitet have en meget høj prioritet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.