| Forside | | Næste |

Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Introduktion

• 1.1 Formål
  • 1.1.1 Projektets målgrupper
• 1.2 Projektets baggrund i den nationale og internationale diskussion om bæredygtig udvikling
• 1.3 Menneskelige samfund som naturfænomener
• 1.4 Forskellige tilgange til at opgøre "økonomiens fysiske størrelse"
• 1.5 Menneskelige samfunds naturmæssige størrelse: skalaproblemet
• 1.6 Miljø og fordeling
• 1.7 Politik og data: om udvikling og anvendelse af ndikatorer

2 Klassificering og måling af fysiske strømme

• 2.1 Klassificering af naturressourcer
• 2.2 Detaljeret gennemgang af ressourcer
• 2.3 Klassifikation af varer
• 2.4 Klassifikation af affald og emissioner
• 2.5 Detaljeret gennemgang af affald og emissioner
  • 2.5.1 Emissionernes dannelse
  • 2.5.2 Opdeling af emissioner
  • 2.5.3 Emissioner fra fossile brændstoffer
  • 2.5.4 Emissioner fra radioaktive stoffer
  • 2.5.5 Emissioner fra kemiske produkter
  • 2.5.6 Emissioner fra metalliske mineraler
  • 2.5.7 Emissioner fra ikke-metalliske mineraler
  • 2.5.8 Emissioner fra tømmer
  • 2.5.9 Emissioner fra afgrøder og husdyr
  • 2.5.10 Emissioner fra udnyttelse af fisk
  • 2.5.11 Fast affald
• 2.6 Materialer og stoffer

3 Miljø- og sundhedseffekter

• 3.1 Bæredygtig udvikling
• 3.2 Risikovurdering
• 3.3 Afgrænsning af væsentlige materialestrømme
  • 3.3.1 Fossile brændstoffer
  • 3.3.2 Tungmetaller
  • 3.3.3 Farlige kemiske stoffer
  • 3.3.4 Kvælstofforbindelser
  • 3.3.5 Ødelæggelse af økosystemer og reduktion af biodiversiteten

4 Analyseniveauer og modeltyper

• 4.1 Genstandsfelt og analysemetoder
• 4.2 Masse, energi og entropi
• 4.3 Beholdninger og strømme
• 4.4 Dimensioner
• 4.5 Modelpyramide
• 4.6 Analyseniveau og formål
• 4.7 Systemafgrænsninger

5 Detaljerede modeller

• 5.1 Opdeling af økonomien
• 5.2 Sektormodel
• 5.3 Fysiske input-output tabeller
• 5.4 Ressourceregnskaber og emissionsregnskaber

6 MFA

• 6.1 Begreber og indikatorer
• 6.2 Fortolkning og sammenligning af MFA-indikatorer
• 6.3 Analyse og fortolkning af materialestrømsopgørelser: Behov og problemer
• 6.4 internationale analyser og fortolkninger af materialestrømsopgørelser
  • 6.4.1 Eksempel 1: Total Material Requirement of the European Union (EEA/Wuppertal Instituttet)
  • 6.4.2 Årsager til forskelle i TMR skal søges i et kompleks af faktorer
  • 6.4.3 Eksempel 2: The Material Basis of Industrial Economies (World Resources Institute)
  • 6.4.4 Opdeling af TMR på materialekategorier som led i sammenlignende analyse

7 Ressourceeffektivitet, afkobling og levetider

• 7.1 Generelt om ressourceeffektivitet
• 7.2 Sektormodellen
• 7.3 Overordnede MFA- og nationalregnskabsbaserede effektivitetsmål
• 7.4 Afkoblingsmål på basis af MFA
• 7.5 OECD-indikatorer for afkobling af økonomisk udvikling og miljøbelastning og ressourceforbrug
• 7.6 Levetid
• 7.7 Vejen til bæredygtig udvikling
• 7.8 Eksempler på beregning af ressourceeffektivitet ud fra sektormodellen

8 Overordnet forslag til indikatorsystem

• 8.1 Oversigt
• 8.2 Mål og krav til indikatorer
• 8.3 Indikatorpyramiden
• 8.4 Generelt indikatorsystem
• 8.5 Forslag til overordnet indikatorsystem
• 8.6 Beregning af indikatorer
• 8.7 Anbefalet trinvis beregning af indikatorerne, tabel 8.2

9 Forslag til et dansk MFA-baseret regnskabssystem med tilknyttede indikatorer

• 9.1 Præsentationsniveau
  • 9.1.1 Hele økonomien
  • 9.1.2 Brancher og endelig anvendelse
• 9.2 Detaljeret MFA-regnskab - datagrundlag
• 9.3 Videreudvikling af MFA-datagrundlag ved brug af Miljøprojekt nr. 281
  • 9.3.1 Muligheder og begrænsninger for anvendelse af Miljøprojekt nr. 281 i MFA-sammenhæng
• 9.4 Forslag til hvorledes Miljøprojekt nr. 281 kan bidrage til forbedring og videreudvikling af datagrundlaget for MFA-indikatorer
  • 9.4.1 International database over materialesammensætning af færdigvarer
  • 9.4.2 Forbedret datagrundlag for indirekte brugte strømme knyttet til import/eksport

10 Analyser på baggrund af MFA-data

• 10.1 Eksempel: Hvilken betydning har tendenser i den overordnede samfundsudvikling for materialestrømme, bæredygtighed og dematerialisering?
  • 10.1.1 Bevæger vi os mod en dematerialisering af økonomien?
  • 10.1.2 Hvilken betydning har den øgede brug af informationsteknologi?
• 10.2 Eksempel: Materialeintensiteter knyttet til det private forbrug
  • 10.2.1 Materialeintensiteter knyttet til dansk privat konsum (resultater og problemer)
  • 10.2.2 Fokus på "forårsagende forbrugsfelter"
  • 10.2.3 Dekomponering af data for forbrugsrelaterede materialestrømme

11 Livscyklusbaserede materialestrømsindikatorer på produktgruppeniveau

• 11.1 Produktrelaterede materialestrømme i et livscyklusperspektiv
• 11.2 Videreudvikling af databasen knyttet til Miljøprojekt nr. 281
  • 11.2.1 Udbygning af database med oplysninger om ubrugte materialestrømme
  • 11.2.2 "Datahul" for opgørelsen af materialeforbrug over produkters livscyklus
• 11.3 Hvad viser LMI?
• 11.4 Hvordan beregnes LMI?
• 11.5 Hvad kan LMI bruges til?
• 11.6 Hvilke begrænsninger er knyttet til LMI?
• 11.7 Vedligeholdelse af baggrundsdata for LMI
  • 11.7.1 Data for industriprodukters materialesammensætning og energiforbrug
  • 11.7.2 Løbende opdatering af opdeling af industriprodukter i varegrupper
  • 11.7.3 Opdatering af nøgletal for materialeforbruget

12 Referencer

BILAG A Detaljeret brancheopdeling af DMI

BILAG B Miljøprojekt nr. 281 - metode, data og resultater

BILAG C Workshop on material flows, use of resources and indicators

BILAG D Sammendrag af workshop om materialestrømme mv. (31. oktober 2002)

| Forside | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.