| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme

8 Overordnet forslag til indikatorsystem

8.1 Oversigt

Kapitlet giver en overordnet oversigt over et generelt system for materialestrømme, samt et overordnet indikatorsystem, der indeholder indikatorer på forskellige niveauer, som i vid udstrækning kan opstilles ved anvendelse og bearbejdning af eksisterende miljø- og energistatistik.

I kapitel 9 ses på en konkret delmængde af dette overordnede system: Et MFA-baseret indikatorsystem, som i praksis vil kunne opstilles ved udnyttelse og viderebearbejdning af foreliggende data og statistik om ressource- og varestrømme.

8.2 Mål og krav til indikatorer

Ordet "indikator" kommer af latin, "indicator, indicare" og betyder "pege på", "angive" eller "vise indirekte". I nærværende sammenhæng skal indikatorerne angive, om samfundets materialestrømme over tid går i retning af bæredygtig udvikling.

Indikatorens værdi kan sammenlignes med politisk fastsatte mål eller delmål for bæredygtig udvikling, og differencen mellem indikatorværdi og målet bestemmes. Denne afstand til målet kan anvendes til at bestemme den politiske regulering af økonomien, ressourceanvendelsen og emissionerne for hermed at mindske afstanden til målet. Herved bliver indikatorerne output-signal i en reguleringssløjfe til bestemmelse af fejlen (afstanden til målet) for hermed at kunne indregulere systemet.

Der skal stilles krav til indikatorerne vedrørende deres relevans, kvalitet, målemetode, validitet, usikkerhed (nøjagtighed), sammenlignelighed, forståelighed, datatilgængelighed og frekvens. Der tages udgangspunkt i FN's metodologi (UN 2001):

  1. Indikator: Navn, definition, enhed, placering i indikatorsystemet
  2. Policy relevans: Formål, relevans til bæredygtig udvikling, internationale konventioner, internationale mål og standarder, forbindelse til andre indikatorer
  3. Metodologisk beskrivelse: Underliggende definitioner og koncepter, målemetoder, begrænsninger, status, alternative definitioner/indikatorer
  4. Vurdering af data: Nødvendige data, national og international datatilgængelighed og datakilder, datareferencer
  5. Institutioner involveret i udvikling af indikatoren: Ledende institution, andre deltagere
  6. Referencer: Litteratur, internetsider

I projektets udvikling af indikatorer er så vidt muligt anvendt indikatorer, som anbefales af FN, OECD og EU for herved at opnå sammenlignelighed mellem indikatorer for Danmark og internationalt anvendte indikatorer. Herudover anbefales særlige nationale indikatorer som supplerende indikatorer.

Det anbefales at anvende en klassifikation af ressourcer, energi og materialestrømme som foreslået af FN i bl.a. (UN SEEA 2000).

I en del af indikatorerne sættes materiale- og energistrømme i forhold til:

  • Befolkningstallet: verdensbefolkningen eller den nationale befolkning eller
  • Den økonomiske omsætning svarende til BNP, BNI eller BFI

i den pågældende økonomi.

8.3 Indikatorpyramiden

Det anbefales at strukturere et indikatorsystem som en indikatorpyramide. Øverst i pyramiden er få topindikatorer, mens der nederst i pyramiden er mange detaljerede indikatorer:

Figur 8.1 Indikatorpyramide.

Figur 8.1 Indikatorpyramide.

I toppen af pyramiden er et lille antal indikatorer for de materialestrømme og den arealanvendelse, som forårsager den mest alvorlige påvirkning af miljø og sundhed. I bunden af pyramiden er et stort antal indikatorer for specifikke materialestrømme i specifikke brancher.

I toppen af pyramiden anbefales følgende typer af indikatorer:

  • indikatorer for de ressourcer og emissioner, som har den mest alvorlige påvirkning af miljø og sundhed målt i tons/person/år (eller PJ/person/år eller g/person/år)
  • indikatorer for areal af næsten upåvirket natur målt i % af total areal

Materialestrømme, ressourceeffektivitet og ressourceintensitet kan opdeles i 3 dimensioner (se kapitel 4, figur 4.1):

  • strømme af forskellige grundstoffer, kemiske forbindelser og sammensætninger af kemiske forbindelser (homogene og heterogene, legeringer, blandinger, strukturer og produkter)
  • strømme af ressourcer, produkter, affald og emissioner
  • hele samfundet, sektorer, brancher, virksomheder og husholdninger

Indikatorpyramiden kan yderligere struktureres ved hjælp af et formelt indikatorsystem, som relateres til:

  • sektormodellen, figur 5.2
  • definitionerne af ressourceeffektivitet og levetider i kapitel 7
  • brug af areal

8.4 Generelt indikatorsystem

I tabel 8.1 ses forslaget til et generelt indikatorsystem ud fra sektormodellen, figur 5.2, med følgende symboler:

r: totale ressourcestrømme

ra: primære ressourcestrøm, som er ressourcerne til det endelige produkt

rb: sekundære ressourcestrømme bestående af energi og hjælpestoffer

w: summen af emissioner

p: produktstrømmen

c: recirkulering af affald retur til produktionen

M: mængden af materialer i forbrugssektoren

er: økologisk råderum for ressourcer

ee: økologisk råderum for emissioner

BFI: bruttofaktorindkomsten

N: indbyggertallet

K: total kapital (flydende plus fast)

Primære ressourcer kan betragtes som enten før eller efter råstofekstraktionen. Hvis primære ressourcer er før råstofekstraktionen, skal de skjulte strømme medregnes i de aggregerede emissioner.

Tabel 8.1 Generelt indikatorsystem.

  Pri-
mære
res-
sourcer		 Total
res-
sourcer		 Emis-
sioner		 Res-
source-
effek-
tivitet		 Levetid Emis-
sioner
pr. produkt		 Gen-
anven-
delses-
forholdet		 Materiel
velfærd
  ra r w γ T α β M
Masse-
strømme,
effektivitet,
levetid		 ra r w p/r M/p w/p c/w M
Tryk på
økologisk
råderum og
intensitet af
velfærd		 ra/er r/er w/ee         MSLmin/γP·TC·r
Ressource-
intensitet,
økonomisk
dekobling		 ra/BFI r/BFI w/BFI         M/K
Pr.
indbygger		 ra/N r/N w/N         M/N

Samt indikatorer for arealanvendelse A, som foreslået af (Spangenberg 2002):

  1. By, boligområder, transport, befæstede arealer, Ac
  2. Konventionelt landbrug, Aa
  3. Økologisk landbrug, enge og brugsskov, Af
  4. Upåvirkede eller næsten upåvirkede naturområder, An

Til de i tabel 8.1 viste indikatorer skal tilføjes de tidslige ændringer af disse indikatorer. Herved kan det indikeres, om der er stigninger eller fald i indikatorerne, altså om hastigheden og bevægelsen af indikatorens udvikling er i overensstemmelse med mål og delmål.

8.5 Forslag til overordnet indikatorsystem

Der foreslås konkrete indikatorer organiseret som indikatorpyramidens forskellige niveauer, figur 8.1, og det formelle indikatorsystem i tabel 8.1, MFA-modellen og sektormodellen:

Tabel 8.2 Forslag til indikatorer i indikatorpyramiden.

Klik her for at se Tabel 8.2

Indikatorerne i de øverste niveauer, A, B og C (tabel 8.2) er indikatorer for:

  • materialestrømme, som blev afgrænset ved risikovurderingen (se kapitel 3) plus
  • aggregerede og disaggregerede indikatorer for materialeforbrug (MFA), energi, arealanvendelse og vandforbrug

I risikovurderingen (kapitel 3) afgrænsedes de materialestrømme, som har den mest alvorlige direkte påvirkning af miljø og sundhed i Danmark til:

  • fossile brændsler
  • tungmetaller
  • farlige kemikalier
  • kvælstofforbindelser

Herudover fandtes arealanvendelsen at have en væsentlig påvirkning af miljø og sundhed i relation til ødelæggelse af økosystemer og reduktion af biodiversiteten.

Ud fra risikovurderingen er derfor valgt følgende grupper af indikatorer med hver deres topindikator i tabel 8.2:

  • aggregeret materialeforbrug, MFA
  • brutto energiforbrug, TEC
  • areal af næsten upåvirket natur, An
  • forbrug af farlige materialestrømme, DFC
  • Øvrige: Vand, kvælstof, øvrige drivhusgasser (uden topindikator)

Hver af disse grupper søges så vidt muligt beskrevet ved balancer/regnskaber for ressourcer og emissioner og søges opdelt (disintegreret) ned gennem indikatorpyramiden.

Størstedelen af den energi, som forbruges i Danmark, produceres ud fra fossile brændsler. Da drivhuseffekten i risikovurderingen afgrænses som en af de væsentligste trusler mod miljø og sundhed, er emissionerne af drivhusgasser og det bagvedliggende energiforbrug og energiproduktion væsentlige indikatorer.

De totale aggregerede materialestrømme, MFA, siger ikke noget specifikt om belastningen af miljø og sundhed, men indikerer, hvor meget økonomien fylder (se kapitel 9). De disaggregerede MFA-indikatorer på lavere niveauer (niveau C, D og E) er mere ensartede materialestrømme med mere specifikke effekter på miljø og sundhed, som fx nogle af materialestrømmene i niveau C:

Inputsiden:

  • fossil energi (G15), gødningsstoffer (G16) og kemikalier (G17)

Outputsiden:

  • fast affald (GA1) og spildevand (GA2)

Indikatorerne i de nedre niveauer i indikatorpyramiden er:

  • niveau "D": Indikatorer for brancher, som er struktureret ved det formelle indikatorsystem, tabel 8.1 og sektormodellen, figur 5.2
  • niveau "E": Indikatorer for specifikke materialestrømme i specifikke brancher struktureret ved det formelle indikatorsystem, tabel 8.1 og sektormodellen, figur 5.2

Anvendelsen af det formelle indikatorsystem i tabel 8.1 og sektormodellen, figur 5.2 medfører, at der på niveau D og E også beregnes ressourceeffektivitet, g, levetiden, T, for produkter, emissioner pr. produkt, a, genanvendelsesforholdet, b, samt bidraget til den materielle velfærd, M.

I niveau "A" er 4 topindikatorer anbefalet for påvirkningen af miljø og sundhed i Danmark.

Det totale materiale input (TMR) er defineret som:

TMR = de hjemlige ekstraherede råstoffer, rR, (inkl. ubrugte ressourcer) + importerede varer + importerede indirekte strømme.

TMR udtrykker således de totale mængder af materialer, der håndteres ved ressourceforbruget.

TMR indikerer, hvor meget økonomien fylder inkl. den afledte fylde i udlandet, mens forbruget af farlige materialestrømme, DFC, indikerer mere specifikke skadelige påvirkninger af både miljø og helbred ifølge risikovurderingen.

TMR er udvalgt som topindikator blandt flere MFA-indikatorer, idet:

  • TMR er bedre til at udtrykke dematerialiseringen end DMI og DMC, idet et faldende DMI og DMC blot kan være et udtryk for, at den tunge produktion flytter til udlandet
  • TMR er bedre til at udtrykke det økologiske fodspor globalt, idet TMR medtager ressourceforbruget i udlandet, som importen forårsager
  • indikatorer for det totale ressourcetræk er bedst, idet:
    1) forbruget af ressourcer er den drivende kraft for materialestrømmene
    2) TMR er nyttigt for politikere, virksomheder og forbrugere, som er i stand til at ændre produktions- og forbrugsmønstre
  • vejen til bæredygtig udvikling går gennem øget ressourceeffektivitet, øget levetid for produkter og dematerialisering af velfærden, hvilket vil mindske TMR

Til gengæld er de primære ulemper for anvendelse af TMR i stedet for DMI eller DMC:

  • usikkerheden ved beregning af ubrugte materialestrømme er relativ høj
  • forskellige landes TMR kan ikke adderes, hvilket er tilfældet for DMI og DMC
  • der er større omkostninger forbundet med dataindsamling for TMR og TMC end DMC

Det vurderes, at fordelene ved at bruge TMR som topindikator mere end opvejer ulemperne.

For det i næste kapitel foreslåede indikatorsystem for MFA-indikatorer har det imidlertid ikke den store økonomiske betydning vedrørende omkostninger til udvikling af indikatorerne, hvilken indikator der anvendes som topindikator. Forklaringen herpå er, at alle MFA-indikatorerne for brugte strømme må beregnes for at afstemme balancerne, ligesom alle indirekte og ubrugte strømme må beregnes for at afstemme de totale balancer. Således får man alle indikatorerne med ved de 2 beregningsomgange.

Da drivhuseffekten indebærer den største risiko for miljøet – ifølge risikovurderingen – er det totale energiforbrug en meget vigtig indikator. Det totale energiforbrug, TEC, defineres som:

TEC = bruttoenergi produceret ud fra hjemlige ressourcer + energi stammende fra import ÷ energi stammende fra eksport ÷ energi oplagret.

Ved forbrænding af fossile brændsler og biomasse er der tale om den samlede energi, der frigøres ved forbrændingen svarende til brændværdien. Forbrændingen af fossile brændsler sker i kraftværker, i industrien, i bygninger og i transportmidler.

Den i brændslerne bundne kemiske energi bliver i kraftværker til el-energi, fjernvarme, intern varme og varmetab til omgivelserne. El-energien bliver til transformationstab og anvendt energi hos brugerne. Den anvendte energi hos brugerne bliver videre til mekanisk energi, potentiel energi, kemisk energi, varme og varmetab. Til slut bliver al den producerede energi til varmetab til omgivelserne og endelig til udstråling til verdensrummet. Under hele denne proces forøges entropien.

Ved vindkraft omdannes kinetisk vindenergi til el-energi og varmetab til omgivelserne. Ved vandkraft omdannes potentiel vandenergi til el-energi og varmetab til omgivelserne.

For opstilling af energi-indikatorerne i tabel 8.2 lægges følgende snit med balancer og målinger gennem og uden om økonomien, se sektormodellen, figur 5.2:

Fossile brændsler og biomasse:
Ressourcer ind i økonomien efter ressourceekstraktion + import ÷ eksport ÷ oplagret, hvor masseflowet måles dels i tons/år som fossile brændsler og biomasse på inputsiden og emissioner på outputsiden og dels i Tjoule/år som brændværdien af fossile brændsler og biomasse på inputsiden.

El-energi målt i Tjoule:
Produceret el fra kraftværker baseret på fossile brændsler og vedvarende energi + importeret el ÷ eksporteret el. Elforbruget opdeles i elforbrug i husholdninger og elforbrug i produktionen.

Fossile brændsler beregnes dels i tons/person/år, dels i CO2-ækvivalenter/person/år og dels i Joule/person/år.

Arealet af næsten upåvirket natur er en god indikator for reduktionen af biodiversitet og økosystemer. Arealet består af arealet af næsten upåvirket terrestisk natur + arealet af næsten upåvirket aquatisk natur. Den aquatiske natur omfatter dels overfladevand i landområder (søer, vandløb) og dels kystområder. Arealet af næsten upåvirket natur sættes i forhold til det samlede areal i Danmark inkl. aquatiske kystområder. Opgørelsen gælder for Syddanmark, men kan også udføres særskilt for Grønland og Færøerne. Da der ikke findes helt upåvirket natur i Syddanmark defineres næsten upåvirket natur, som:

  • terristisk natur, der ikke kultiveres og plejes, og som har et rigt dyreliv, og
  • aquatisk natur, som er næsten upåvirket af spildevand og afstrømning fra landbruget og med et rigt dyreliv

Forbruget af farlige materialestrømme er en sum af strømmene af farlige kemikalier, tungmetaller, radioaktive stoffer og risiko-GMO. Disse materialestrømme er små, men med en stor effekt på miljø og sundhed. Selvom de indgående stoffer er mangfoldige og har vidt forskellige skadevirkninger, er de alligevel lagt sammen for hermed at få én indikator for den samlede strøm af farlige stoffer. Indikatoren skal naturligvis tages med et forbehold, idet der eksempelvis kan ske et utilsigtet fald i indikatoren, såfremt lavrisiko farlige stoffer substitueres med højrisiko stoffer i mindre mængde. Ved at bevæge sig fra niveau A i indikatorpyramiden til niveau B og især niveau C, vil sådanne fejl gøres betydeligt mindre.

I niveau "B" er indikatorerne fra niveau "A" disaggregerede til væsentlige typer af ressourcer, materiale- og energistrømme samt arealanvendelser. MFA er opdelt i hoved MFA-indikatorerne, se næste kapitel.

Energiproduktionen er opdelt i fossile brændsler og fornyelig energi. Fossile brændsler er opdelt i forbruget af fossile brændsler på inputsiden og emissioner fra fossile brændsler på outputsiden. El-energien opdeles i elproduktionen og elforbruget. Der gås frem efter lovene om massebevarelse og energibevarelse, således at der opstilles regnskaber efter sektormodellen, figur 5.2.

Arealanvendelse er indikeret med næsten upåvirket terrestisk natur, svagt domineret land og næsten upåvirkede fjorde og kystnære havområder.

Forbrug af farlige materialestrømme er opdelt i forbrug af farlige kemikalier, emission af farlige kemikalier, forbrug af tungmetaller og emission af tungmetaller. Der gås frem efter loven om massebevarelse, og der opstilles regnskaber for input og output efter sektormodellen, figur 5.2.

Forbrug af vand og kvælstof er tilføjet som indikatorer for påvirkningen af det danske grundvand og overfladevand. Emission af øvrige drivhusgasser er tilføjet som indikator for klimaforandringer sammen med drivhusgasser fra fossile brændsler højere oppe i tabel 8.2. Også her gås frem efter loven om massebevarelse, og der opstilles regnskaber efter sektormodellen, figur 5.2.

I niveau "C" er hver indikator fra niveau "B" videre disaggregeret til materiale- og energistrømme samt arealanvendelse.

Bestanddele af hoved MFA-indikatorerne er videre disaggregeret, se næste kapitel.

Forbrug af fossile brændsler er disaggregeret til forbrug af kul, olie, benzin+diesel og gas. Emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler er opdelt på drivhusgasser, eutrofierende stoffer, forsurende stoffer samt slagge og flyveaske.

Produktion af fornyelig energi er disaggregeret til forskellige slags fornyelige energier som sol, vind, vand, jordvarme og biomasse.

Elproduktionen er opdelt på el fra fossile brændsler og el fra fornyelige energikilder. Elforbruget er opdelt på elforbrug i husholdninger og elforbrug i produktionen.

Arealet af næsten upåvirkede specifikke økosystemer såsom skov og tidevandsarealer er foreslået som indikatorer for biodiversitet.

Forbrug af farlige kemikalier samt forbrug og emissioner af tungmetaller er opdelt på hver 3 kategorier: Høj risiko, middel risiko og lav risiko. Her kan anvendes eksisterende klassifikationer for kemikalier såsom A-B-C systemet, R-sætninger eller prioriterede listestoffer.

Emissioner af farlige kemikalier er opdelt efter, hvilke betydelige emissioner der kan skaffes data for: Sprøjtemidler, i spildevand, til luft, til deponi og forbrænding samt farligt kemikalieaffald. Farligt kemikalieaffald indsamles og behandles og er således ikke nogen direkte emission, men en indikator på outputtet fra økonomien af farlige kemikalier.

Vandforbrug er opdelt i forbrug i husholdninger og industri. Forbrug af kvælstof er opdelt i forbrug i landbrug og fossile brændsler. Kvælstofemissioner er opdelt i emissioner fra landbrug og fra forbrænding.

Øvrige samfundsskabte kilder til drivhusgasser opdeles i drivhusgasser fra landbrug og fra husholdninger og industri. De øvrige samfundsskabte kilder for drivhusgasser består primært af methan fra husdyr og CFC-gasser fra industri og industriprodukter.

Bevæger vi os oppe fra og ned gennem indikatorpyramiden fra niveau A til niveau C, gælder for hver af de 4 top-indikatorers disaggregering ned gennem pyramiden:

  • Aggregeret materialeforbrug udtrykt ved hoved MFA-indikatorer disintegreres ved deling, således at summen af materialestrømme i niveau C er lig med materialestrømmene i niveau B
     
  • Total primær energiforbrug, TEC, opdeles i forbrug af fossil energi og produktion af fornyelig energi samt den del af energien, der går til elproduktion og elforbrug. I materialeregnskabet for de fossile brændsler opgøres de samlede emissioner fra fossile brændsler. (Disse bør være lig med forbruget af fossile brændsler). De fossile brændsler opdeles på typer af brændsler (kul, olie, benzin+diesel, gas), emissionerne opdeles på typer af emissioner (drivhusgasser, eutrofierende gasser, forsurende stoffer, slagge og flyveaske), produktion af fornyelig energi opdeles på energityper (sol, vind, vand, jordvarme og biomasse), elproduktionen opdeles på el fra fossile brændsler og el fra fornyelige kilder, og elforbruget opdeles på elforbrug i husholdninger og elforbrug i produktionen. Der gås frem efter lovene om massebevarelse og energibevarelse efter sektormodellen
     
  • Areal af næsten upåvirket natur An/A opdeles i niveau B i næsten upåvirket terrestisk natur og næsten upåvirkede fjorde og kystzoner. Herudover er tilføjet arealet af lidt domineret land. Således er summen af arealer i niveau B ikke lig arealet af næsten upåvirket natur i niveau A. Derimod er summen af arealer i niveau C lig med summen af arealer i niveau B
     
  • Forbrug af farlige materialestrømme, DFC, opdeles i forbrug og emissioner af farlige kemikalier og tungmetaller i niveau B og videre i høj, middel og lav risiko materialestrømme i niveau C. Som for TEC defineres DFC ved: DFC = hjemlig produktion af farlige stoffer + import ÷ eksport ÷ oplagrede stoffer. I niveau C er tilføjet forbrug af radioaktive stoffer og risiko-GMO. Der gås frem efter loven om massebevarelse efter sektormodellen, figur 5.2
     
  • Øvrige materialestrømme – vand, kvælstof og øvrige drivhusgasser – opdeles efter deres kilder ud fra samfundssektorer: Husholdninger, landbrug, industri og erhverv samt ud fra forbrændingsprocesser/ikke forbrændingsprocesser. Der gås frem efter loven om massebevarelse efter sektormodellen, figur 5.2

Den store mængde fast affald fra 1) papir and pap, 2) bygge- og anlægsmaterialer samt 3) slagge og flyaske kan indikeres med ressourceforbruget af tømmer, ikke-metalliske mineraler og fossile brændsler. Disse specifikke materialestrømme kan beregnes ud fra en yderligere disaggregering af DMI (GD6, G13, G14 og G15) samt ved tilbageregning af importerede/eksporterede varer til deres ækvivalente ressourceforbrug.

Indikatorsystemet i tabel 8.2 kan også bruges af andre lande, hvis nogle af indikatorerne bliver flyttet til et højere eller lavere niveau afhængig af, hvilke miljø- og sundhedsproblemer der er mest alvorlige i det pågældende land. Fx bør "vandforbrug" i varme og tørre lande placeres i niveau "A" i stedet for i niveau "C".

8.6 Beregning af indikatorer

Beregning af indikatorerne i tabel 8.2 kan ske ved følgende indhentning og bearbejdning af data. Aktiviteterne opdeles i 4 delaktiviteter svarende til de 4 topindikatorer i tabel 8.2:

MFA, aggregeret materialeforbrug:

Dette er nærmere beskrevet i kapitel 9. Der opstilles et regnskab for aggregerede materialestrømme efter Eurostat's anvisninger. Der hentes data fra Udenrigshandelsstatistikken, råstofstatistikken, Wuppertal Instituttet mv.

TEC, brutto primær energiforbrug:

Der opstilles 2 sammenhørende regnskaber for dels energi målt i TJoule/år og dels energiråstoffer målt i tons/år efter sektormodellen, figur 5.2. Der opstilles således 2 regnskaber for forbruget af energi til den danske økonomi:

  • Forbrug = indenlandsk produktion + import ÷ eksport ÷ oplagret

Der regnes kun på de direkte strømme.

Der hentes data fra energistatistikken, råstofstatistikken, Udenrigshandelsstatistikken, input-output tabellernes satellitregnskaber, Risø og Energistyrelsen. En betydelig del af tallene findes allerede i energistatistikken.

Areal af næsten upåvirket natur:

Der hentes data fra DMU, Kort & Matrikelstyrelsen (nu en del af Miljøministeriet) og Skov- og Naturstyrelsen. En stor del af tallene skønnes allerede at findes.

DFC, forbrug af farlige materialestrømme:

Der opstilles 2 hovedregnskaber ud fra sektormodellen for henholdsvis:

  • Farlige kemikalier: Forbrug og emissioner
  • Tungmetaller: Forbrug og emissioner

Hvert hovedregnskab består af en lang række delregnskaber – ét for hvert tungmetal og kemikalie. Disse enkeltregnskaber nærmer sig egentlige massestrømsanalyser. Det foreslås, at der startes med indikatorer for væsentlige tungmetaller og kemikalier, hvor der allerede er udført massestrømsregnskaber. Hvor massestrømsregnskaber ikke er udført, startes med forbruget af det pågældende stof ud fra produktionsstatistik, kemikalieregistrering og Udenrigshandelsstatistikken.

Endvidere opregnes forbruget af radioaktive stoffer og GMO'er.

Forbruget beregnes som:

  • Forbrug = dansk produktion + import ÷ eksport ÷ oplagret

Der regnes kun på de direkte strømme.

Der hentes data fra Miljøstyrelsen, Udenrigshandelsstatistikken,

Varestatistikken, den kemiske industri, Produktregisteret, RISØ, eksisterende materialestrømsanalyser og Miljøprojekt nr. 281 om miljøvurdering af industriprodukter (Hansen 1995) samt tilhørende baggrundsmateriale (se også kapitel 11).

Vand, kvælstof og øvrige drivhusgasser:

Der opstilles regnskaber for vand, kvælstof og øvrige drivhusgasser ud fra sektormodellen, figur 5.2.

Det samlede vandforbrug til erhverv og husholdninger fås fra vandforsyningsstatistikken.

Forbrug af kvælstof beregnes som:

  • Forbrug = dansk produktion + import ÷ eksport

Forbrug og emissioner beregnes allerede af DMU, hvorfra tallene til indikatorerne hentes.

Data fra øvrige drivhusgasser kan formodentlig findes hos Energistyrelsen, Landbrugsstatistikken og Miljøstyrelsen.

Indikatorsættet kan beregnes en gang om året, hvert andet år eller hvert tredje år.

8.7 Anbefalet trinvis beregning af indikatorerne, tabel 8.2

Alternativt til beregning af hele indikatorsættet med det samme, kan beregningerne udføres trinvist, således at der startes med beregning af nogle af indikatorerne med små omkostninger. En sådan trinvis beregning af indikatorerne i tabel 8.2 kunne være:

Trin 1:
MFA, niveau A+B+C, direkte strømme
Sprøjtemidler, farligt affald
Kvælstof, vand

Trin 2:
MFA med branchefordeling
TEC, niveau A+B+C
Areal af næsten upåvirket natur

Trin 3:
DFC 1, Forbrug og emissioner af tungmetaller

Trin 4:
DFC 2, Forbrug og emissioner af farlige kemikalier

Trin 5:
DFC 3, Forbrug af radioaktive stoffer og risiko-GMO

Trin 6:
Hele indikatorsættet

Alternativt til trin 3, 4 og 5 kan der vælges ét stof for hver risikokategori som indikator for den pågældende kategori. Herved vil tidsforbrug og omkostninger til trin 3, 4 og 5 kunne reduceres betydeligt.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.