| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme

9 Forslag til et dansk MFA-baseret regnskabssystem med tilknyttede indikatorer

• 9.1 Præsentationsniveau
  • 9.1.1 Hele økonomien
  • 9.1.2 Brancher og endelig anvendelse
• 9.2 Detaljeret MFA-regnskab - datagrundlag
• 9.3 Videreudvikling af MFA-datagrundlag ved brug af Miljøprojekt nr. 281
  • 9.3.1 Muligheder og begrænsninger for anvendelse af Miljøprojekt nr. 281 i MFA-sammenhæng
• 9.4 Forslag til hvorledes Miljøprojekt nr. 281 kan bidrage til forbedring og videreudvikling af datagrundlaget for MFA-indikatorer
  • 9.4.1 International database over materialesammensætning af færdigvarer
  • 9.4.2 Forbedret datagrundlag for indirekte brugte strømme knyttet til import/eksport

Udvikling af MFA-indikatorer er i øjeblikket en international trend. En række lande er i gang med MFA-arbejde, og Eurostat, EEA og det europæiske Temacenter for affald og materialestrømme arbejder med denne type indikatorer. I Danmark har politikere og presse også interesseret sig for MFA-opgørelserne. Baggrunden er, at indikatorerne har en åbenbar appel og nogle pædagogiske kvaliteter.

Ulempen er, at de helt overordnede MFA-indikatorer ikke siger noget specifikt om ressourceknaphed, miljøbelastninger eller sundhedseffekter. Det betyder, at man i realiteten lægger nogle generelle og ganske udefinerede bæredygtighedsbetragtninger eller miljøhensyn til grund.

Der er derfor et åbenlyst behov for, at et dansk MFA-baseret indikatorsystem indeholder mere disaggregerede indikatorer, men på en sådan måde, at forbindelsen til de overordnede indikatorer og mulighederne for international sammenlignelighed ikke mistes.

Formålet med de helt overordnede indikatorer er af pædagogisk art (de synliggør, "at økonomien fylder"), men en opadgående eller nedadgående tendens i disse indikatorer vil også fremprovokere ønsker om forklaring på udviklingen. Hertil kan mere detaljerede indikatorer være et redskab. Den mest detaljerede forståelse af udviklingen fås først, når et fuldstændigt materialestrømsregnskab inddrages.

Et dansk MFA-baseret indikator- og regnskabssystem for materialestrømme bør derfor opbygges med udgangspunkt i den traditionelle informationspyramide, jf. figur 9.1. De traditionelle MFA-indikatorer (DMI, DMC, TMR, TMC, DPO og NAS) ligger i toppen af informationspyramiden. Herunder bør der ligge en række indikatorer på et mere detaljeret niveau, dvs. med en opdeling efter hovedgrupper af materialer og varer og eventuelt med en brancheopdeling. Længst nede ligger regnskabssystemets grunddata. Data og indikatorer bør opbygges, således at der er indbyrdes konsistens og på en sådan måde, at det er gennemskueligt, hvilke tal og begreber der indgår i hvilke indikatorer. Regnskabssystemet bør så vidt muligt baseres på bogholderimæssige sammenhænge (materialebalancer) med mulighed for tjek af, om data er konsistente.

Figur 9.1 MFA-baseret indikator- og regnskabssystem.

Det vil være hensigtsmæssigt, at man søger at supplere systemet med målsætninger om, inden for hvilke grænser strømmene bør ligge. Grænserne kan være naturvidenskabelige eller politisk fastsatte niveauer for, hvad der er tilladeligt/bæredygtigt. Som et første skridt kan en kvantitativ beskrivelse benyttes – altså en beskrivelse af, hvor problematiske (i dansk og global sammenhæng) materialestrømmene er, og hvorfor de er det. Målsætningerne bør knyttes til de forskellige niveauer i systemet.

I afsnit 9.1 skitseres, på hvilket detaljeringsniveau de øverste niveauer i systemet kan sammenfattes og præsenteres for offentligheden, dvs. præsentationsniveauet. I afsnit 9.2 behandles det detaljerede niveau – materialeregnskabssystemet – summarisk. Endelig gennemgås i afsnit 9.3 nogle muligheder for at udnytte Miljøprojekt nr. 281 til opbygning af en del af datagrundlaget for det detaljerede MFA-baserede system.

9.1 Præsentationsniveau

9.1.1 Hele økonomien

Opdelingen af materialestrømmene bør ideelt set tage udgangspunkt i de knapheds-, miljø- og sundhedseffekter, der er knyttet til materialestrømmene. Det må dog erkendes, at dette er yderst vanskeligt, da materialestrømmene under alle omstændigheder skal betragtes på det overordnede plan, hvor der til enkelte grupper af materialer kan være knyttet mange problemer. Hertil kommer, at sammenhængene mellem materialestrømme på den ene side og problemer på den anden side i mange tilfælde kun er delvis kendte eller helt ukendte.

Derfor er det nødvendigt at opdele ud fra nogle overordnede betragtninger af, hvad der kendetegner samfundets relation til naturgrundlaget:

• De industrielle samfund er baseret på udnyttelsen af fossil energi
• Stadig mere biomasse beslaglægges både fra jorden og havet. I en række tilfælde sker der en overudnyttelse i forhold til regenereringhastigheden eller udnyttelsen er forbundet med miljøbelastninger af den benyttede natur
• Infrastrukturen udbygges til stadighed. Der akkumuleres fortsat materialer i økonomien til udbygning af de materielle strukturer. Mere areal beslaglægges, og de akkumulerede materialer vil en gang i fremtiden blive til affald, der skal tages hånd om
• De udtømmelige ressourcer graves ud/indvindes fortsat i stort omfang
• Nye teknologier udvikles langt hurtigere end forståelsen af deres negative bieffekter: Miljøfremmede stoffer kommer i omløb, genteknologi sætter økosystemerne på prøve

Disse overordnede aspekter kan søges belyst ved en opdeling af materialestrømmene på inputsiden i nogle grupper, der adskiller sig ved karakteren af de aktuelle eller potentielle problemer, de giver anledning til:

• Fossil energi (drivhuseffekt, luftforurening, landskabsødelæggelse)
• Biomasse (beslaglæggelse af areal, overudnyttelse, trussel mod økosystemer og biodiversitet)
• Sten, ler, grus, sand mv. (landskabsødelæggelse, trussel mod økosystemer)
• Metaller og mineraler (landskabsødelæggelse, udledning af farlige stoffer)
• Gødningsstoffer (vandmiljø, luftforurening)
• Kemikalier og kemiske produkter (drikkevand, sundhedsskader)

I tabel 9.1 er disse grupper vist adskilt, idet der dog er foretaget en yderligere opdeling af visse af materialerne ud fra et ønske om at kunne belyse de pågældende materialer lidt mere indgående.

I opdelingen er desuden bibeholdt den logiske opdeling i indenlandsk ressourceudvinding og importerede varer, som der er tradition for inden for MFA-regnskaber (jf. Eurostat 2001).

På inputsiden aggregeres grundoplysningerne til 6 og 11 grundindikatorer for hhv. dansk ressourceudvinding og importerede varer. Ved udeladelse af vand (GD4) kan de øvrige 16 indikatorer lægges sammen til den velkendte DMI-indikator (Direct Material Input).

På inputsiden optræder i øvrigt også forbrændingsluft. Dette er nødvendigt for at kunne balancere regnskabets materialeinput på den ene side med akkumulering og materialeoutput på den anden side. Forbrændingsluften indgår dog ikke ved beregningen af input indikatorerne.

Indikatorerne på inputsiden (DMI og TMR) tager udgangspunkt i den samlede økonomiske aktivitet, og der skelnes ikke mellem, hvilke dele af økonomien der er ophav til materialestrømmene. Nederst i tabellen er dog medtaget de afledte indikatorer DMC og TMC, hvor eksporten er fraregnet.

Som illustration af størrelsesordenerne af de forskellige poster og den bogholderimæssige sammenhæng mellem inputsiden og outputsiden indeholder tabel 9.1 tal for de forskellige regnskabsposter og indikatorer. Det skal bemærkes, at en del af tallene er fiktive. Dog er tallene for DMI, TMR, DMC og TMC baseret på opgørelsen i (Pedersen 2002).

Tabel 9.1 Forslag til præsentation af regnskab for materialestrømme med grundindikatorer og overordnede MFA-indikatorer – hele økonomien, mio. tons (delvis fiktive tal).

De MFA-indikatorer, der indregner materialestrømme i udlandet, opfylder strengt taget ikke de basale krav, man må stille til statistiske oplysninger og officielle indikatorsystemer – og der er ikke udsigt til, at de vil gøre det i en overskuelig fremtid. Hertil kommer, at beregningen af de indirekte strømme indtil videre er afhængig af et enkelt instituts (Wuppertal Instituttets) data, som det for udenforstående er ganske vanskeligt at gennemskue. TMR og TMC må derfor betragtes som resultater af en slags modelberegninger og som nogle meget grove overslag over, i hvilken grad der flyttes materialer i udlandet.

TMR- og TMC-indikatorerne har på den anden side nogle åbenlyse debatskabende kvaliteter, og de formår at kaste lys på det faktum, at importen til Danmark er forbundet med store materialemobiliseringer i udlandet. Det må også tages i betragtning, at udviklingen formentlig kan belyses med betydeligt større sikkerhed end de faktiske niveauer kan. Hvis man derfor lægger til grund, at det overordnet set drejer sig om at belyse, om der sker en reduktion i brugen af ressourcer, kan man til en vis grad se bort fra, at der er stor usikkerhed forbundet med niveauerne.

Derfor er indikatorerne TMR og TMC medtaget her, men det må anbefales, at en eventuel offentliggørelse ledsages af et par (eller helst flere) advarende ord om, at opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed.

Med ovenstående forbehold for pålideligheden af indikatorer for totalt materialebehov er TMR og TMC vist i tabel 9.1 sammen med de øvrige indikatorer. Det foreslås som udgangspunkt, at enkeltkomponenterne i TMR og TMC ikke vises pga. den meget store usikkerhed. Dog foreslås det, at nogle af de mest betydningsfulde komponenter i det totale materialebehov og materialeforbrug vises. TMR1 angiver således det totale materialebehov ved importen af fossil energi (kul er en meget betydelig del af det samlede TMR, og de indirekte strømme er formentlig ikke tilknyttet helt så stor usikkerhed). TMR2 angiver det totale materialebehov knyttet til importen af metal, maskiner og transportmidler – dette er en anden stor gruppe, som desuden er i vækst.

Som eksempel på en opgørelse af inputindikatorer viser tabel 9.2 en opgørelse af DMI og TMR fordelt på materiale-/varetyper. Opdelingen på varetyper er her noget mere grov end foreslået oven for.

Tabel 9.2 DMI og TMR – Danmark 1997.

Kilde: Pedersen, 2002

Økonomiens outputside præsenteres ved hjælp af fem grundindikatorer. Årsagen til det beskedne antal indikatorer er til dels, at der på en lang række områder ikke er noget datagrundlag til rådighed, og i de tilfælde, hvor der er data til rådighed, findes der i forvejen ganske udbyggede informationssystemer. Det gælder fx for luftemissioner og fast affald. Formålet med at inddrage outputsiden på dette overordnede plan er derfor først og fremmest eksplicit at vise, at der er en sammenhæng mellem det, der strømmer ind i økonomien og det, der strømmer ud af økonomien. I den forbindelse fungerer regnskabet i øvrigt som et redskab til kontrol af, hvorvidt der er sammenhæng mellem de forskellige materialestrøms- og akkumuleringsdata, der eksisterer.

Den samlede eksport af varer indgår i tabel 9.1 som én post i regnskabet, og dermed som en indikator, men det vil naturligvis være muligt at foretage en opdeling på varegrupper, fx de samme varegrupper som importen er opdelt i. Fast affald, luftemissioner og spildevand er tre andre grundindikatorer. Den 5. grundindikator på outputsiden er andet, som bl.a. dækker over materialer, der tilsigtet eller utilsigtet spredes i naturen. Det gælder fx gødningsstoffer og slid fra dæk og bremsebelægninger (jf. klassifikationen af affald og emissioner i afsnit 2.4). Hertil kommer fx fordampning af vand fra produkter. Ved addition af de fire grundindikatorer for affald, emissioner, spildevand og andet fås MFA-indikatoren DPO (Domestic Processed Output).

Ved opstilling af et sammenhængende materialeregnskab er det nødvendigt at medtage akkumuleringen i økonomien. Ud over at akkumuleringen har betydning for at kunne balancere input og output, kan det have selvstændig interesse at se på, hvor store mængder materialer der ophobes i økonomien. Det indikerer, hvilke materialemængder det vil være nødvendigt enten at genbruge eller at behandle som affald på et senere tidspunkt.

Det er nødvendigt at adskille to typer akkumulering: Bruttoakkumulering og nettoakkumulering. Bruttoakkumuleringen består af det tillæg til beholdningen af materialer, der foregår i løbet af året. Tillægget består af nyopførte bygninger, nye maskiner og transportmidler, nye varige forbrugsgoder og lageropbygning. Nettoakkumuleringen fremkommer ved at trække skrottede kapitalgoder og varige forbrugsgoder samt lagertræk fra bruttoakkumuleringen. Nettoakkumuleringen udtrykker forskellen mellem den ophobning af materialer, der var ved årets start og den ophobning af materialer, der er ved årets udgang.

De enkelte akkumulationsposter specificeres så detaljeret som muligt i det detaljerede materialestrømsregnskab, men som egentlig indikator på præsentationsniveauet medtages kun MFA-indikatoren for nettoakkumulering, NAS (Net Addition to Stock).

I en driftsfase vil indikatorsystemet på det overordnede niveau kunne offentliggøres med ca. et års forsinkelse i forhold til det år, det vedrører.

9.1.2 Brancher og endelig anvendelse

I tilknytning til de overordnede indikatorer for den danske økonomi som helhed kan der suppleres med informationer om de materialestrømme, der er knyttet til enkelte dele af økonomien herunder til de enkelte brancher og kategorier af endelig anvendelse (forbrug, eksport mv.). Materialestrømmene vil i princippet for hver branche og anvendelseskategori kunne opdeles på de samme hovedgrupper som det overordnede MFA-regnskab.

Det første trin vil være at belyse de enkelte branchers materialeinput. Mere fuldstændige regnskaber for branchernes materialestrømme – altså inkl. akkumulering og output – er også mulige, dog kun med en ganske betydelig arbejdsindsats.

Tilføjelsen af branchedimensionen indebærer, at der åbnes muligheder for, at materialestrømmene kan belyses via input-output modeller. Herved åbnes for at foretage egentlige analyser af sammenhængen mellem centrale økonomiske størrelser som privat konsum og eksport på den ene side og afledte materialestrømme på den anden side. Jf. beskrivelsen i afsnit 10.2.1 og (Pedersen 2002).

Brancheopdelingen af økonomiens materialeinput indebærer, at strømmene af materialer ind i økonomien (dvs. dansk ressourceudvinding og import) henføres til de brancher, der i første omgang kommer i kontakt med materialerne. Den danske ressourceudvinding henføres således til de brancher (landbrug, skovbrug, fiskeri og udvinding af ressourcer), der står for udvindingen. Importen henføres til de brancher, der anvender inputtet i produktionen. Også de direkte materialestrømme til den endelige anvendelse registreres, dvs. at det private konsum tilordnes de varer, der importeres og går direkte til privat konsum. Tilsvarende tilordnes eksporten de importvarer, der reeksporteres.

Brancherne og de endelige anvendelseskategorier følger nationalregnskabets opdeling, dvs. at der som udgangspunkt er 130 brancher og en række endelige anvendelseskategorier.

Som eksempel viser tabel 9.3 en brancheopdeling af DMI. I bilag A er den mest detaljerede brancheopdeling vist.

Tabel 9.3 Brancheopdeling af direkte materiale input, DMI – Danmark 1997.

Kilde: Pedersen, 2002

I en driftsfase vil et branchefordelt indikatorsystem kunne opstilles med ca. tre års forsinkelse i forhold til det år, det vedrører.

9.2 Detaljeret MFA-regnskab – datagrundlag

Det foreslås, at der bag præsentationsniveauet og indikatorerne opbygges en database og et regnskab for materialestrømme på detaljeret niveau.

Databasen bør indeholde alle de grundlæggende data, og det skal være muligt at aggregere disse til præsentationsniveauet. Omvendt vil man kunne tage udgangspunkt i de overordnede indikatorer og regnskabet på præsentationsniveauet, og derfra være i stand til at dykke ned i detaljerne, således at det bliver muligt at forklare og analysere den overordnede udvikling.

Alle poster i regnskabet vil dog ikke kunne foreligge på det detaljerede niveau. Det kan således ikke forventes, at det vil være muligt at balancere materialerne (input = akkumulering + output) på alle enkeltbrancher, bl.a. fordi dette også vil kræve, at der inkluderes information om branchernes vareproduktion.

Det detaljerede regnskabs- og databaseniveau kan ses i sammenhæng med det overordnede indikatorsystem, der er skitseret i kapitel 8. I en konkret sammenhæng må det dog overvejes, hvilke muligheder for dataindsamling og bearbejdning, der rent faktisk er til rådighed. Det system, som er skitseret i kapitel 8, er på mange måder langt mere vidtgående med hensyn til detaljeringsgrad, end et rent MFA-baseret system vil være det.

Som udgangspunkt kan det detaljerede regnskab opbygges efter det princip, der er skitseret i tabel 9.1, men naturligvis med en langt større detaljeringsgrad. Det vil være naturligt at vælge et detaljeringsniveau for varerne, der svarer til nationalregnskabets varebalancer, derved kan den information, der ligger i varebalancerne om tilgang og anvendelse (i værdier - 1.000 kr.), udnyttes. For import og eksport af varer er der her tale om ca. 1.500 varer.

De indenlandske ressourcer kan opdeles noget mere detaljeret end det, der er vist i tabel 9.1. Fx kan der foretages en opdeling på forskellige typer råstofproduktion, høstudbytte og fiskearter.

Figur 9.2 Skitse til detaljeret MFA-regnskabssystem og tilhørende database.

Til brug for danske MFA-regnskaber og MFA-indikatorer er der som hovedregel data i god kvalitet til rådighed, når det drejer sig om de direkte strømme på inputsiden (DMI, DMC).

For de indirekte strømme inkl. danske og udenlandske ubrugte ressourcer er datagrundlaget betydeligt dårligere. Såfremt det derfor besluttes, at også indirekte strømme skal indgå (TMR og TMC), er det nødvendigt også at opbygge en systematik og et modul, der indeholder metoder og data for bestemmelse af ressourceækvivalenter og ubrugte ressourcer. I første omgang vil det være nødvendigt at benytte data fra Wuppertal Instituttet, men der vil være muligheder for gradvist også at inddrage oplysninger fra danske og udenlandske livscyklusvurderinger, herunder bl.a. også resultater fra Miljøprojekt nr. 281 (Hansen 1995).

To forskellige principper kan i øvrigt benyttes, når de indirekte ressourcestrømme skal opgøres. Enten kan man lade de indirekte strømme afspejle gennemsnitlige produktions- og ressourceudvindingsforhold, eller man kan lade dem afspejle de faktiske forhold i de lande, der importeres fra. Et argument for at beregne gennemsnitlige indirekte strømme er, at Danmarks import og produktion bør betragtes i en global sammenhæng. Markedskræfterne vil således kompensere for eventuelle omlægninger af den danske import. Hvis Danmark fx holder op med at importere kul fra Colombia, betyder det jo ikke, at brugen af colombianske kul ophører, blot at kullene anvendes i andre lande.

Som udgangspunkt må det dog betragtes som et sundt princip, at opgørelserne afspejler de faktiske forhold, dvs. at der ved opgørelsen ses på, fra hvilke lande Danmark faktisk importerer, og at de indirekte strømme så vidt muligt afspejler forholdene i disse lande. Det synes da også at være princippet i alle de foreliggende opgørelser af TMR, selvom mangel på data vedrørende de indirekte strømme i mange tilfælde gør, at beregningerne afspejler gennemsnitlige forhold eller blot forholdene i de lande, for hvilke der findes oplysninger.

For den fysiske akkumulering eksisterer der ingen samlede opgørelser. Med noget arbejde, en del antagelser og en del tilnærmelser vil det dog være muligt at estimere bruttoakkumuleringen. Fx kan tilgangen af bygninger og anlæg estimeres ud fra inputtet i bygge- og anlægsbranchen. Oplysninger kan også tilvejebringes for tilgangen af maskiner og transportmidler mv. Der findes også økonomiske data (opgørelse i faste priser, der fx belyser bygningsinvesteringerne). Disse kan bruges som tjek af udviklingen eller direkte som grove indikatorer for udviklingen. Kombineres med affaldsstatistik og økonomiske data, kan nettobeholdningen estimeres.

På outputsiden er en række affaldsstrømme og emissioner kendte og velbelyste, men der mangler data og viden på en række områder. Ud fra massebalancer og input af forskellige materialer vil det dog være muligt at anslå de resterende mængder af affald og emissioner.

I (Pedersen 2002) og i (Pedersen 1999) findes mere udførlige beskrivelser af datagrundlaget og de beregningsmetoder, der kan benyttes som udgangspunkt for det skitserede indikatorsystem.

9.3 Videreudvikling af MFA-datagrundlag ved brug af Miljøprojekt nr. 281

COWI gennemførte i 1993 projektet Miljøprioritering af industriprodukter for Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 281). Projektet, der blev finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, havde til formål at rangordne alle industriprodukter, som omsættes i Danmark, ud fra det ressourcetab og energiforbrug, der er knyttet til disse produkter. Projektet fokuserede udelukkende på færdigvarer (industriprodukter) og medtog derfor ikke råvarer, halvfabrikata og varer fremstillet ved håndværk (medmindre disse indgik som dele af industrielt fremstillede færdigvarer).

Projektets resultater baserer sig på indsamlingen af en omfattende mængde af data om materialesammensætningen af industriprodukter, energiforbrug ved fremstilling af materialer og genanvendelse af materialer, etc. Disse data er samlet i en database, som kan udgøre et vigtigt grundlag for opgørelser af materialestrømme knyttet til produktionen og forbruget af industrielle produkter. Projektets (og databasens) detailrigdom er så omfattende, at denne – så vidt vides – er ganske unik i international sammenhæng. Det unikke består også i, at databasens oplysninger om materialesammensætning på en systematisk måde etablerer en forbindelse mellem industrielle færdigvarer (opdelt i 966 grupper) (eksempelvis forskellige former for køretøjer, køleskabe m.m.) og indholdet af materialer i disse. På denne måde kan projektets database bl.a. benyttes til at "oversætte" statistiske opgørelser af den importerede/eksporterede mængde af færdigvarer til mængder af materialer. Projektet kan således udgøre grundlaget for en kobling fra varer til materialer.

Denne og andre muligheder for at benytte data fra Miljøprojekt nr. 281 i en materialestrøms- og MFA-sammenhæng vil blive beskrevet i det følgende. Der indledes dog med en overordnet beskrivelse af, hvilke muligheder og begrænsninger der er knyttet til en tænkt anvendelse af projektets data inden for en MFA-sammenhæng. Særligt beskrives de væsentligste begrænsninger og problemer knyttet til disse data (i forhold til anvendelse inden for MFA), som der må tages højde for i de videre overvejelser om databasens anvendelsesmuligheder. I øvrigt henvises til Bilag B, som udgør en detaljeret beskrivelse og diskussion af projektets metode, data og resultater.

Efterfølgende beskrives to forslag til, hvorledes data fra Miljøprojekt nr. 281 kan tænkes anvendt i en MFA-sammenhæng. Forslagene har karakter af at være en videreudbygning og forbedring af det eksisterende datagrundlag for beregning af MFA-indikatorer.

9.3.1 Muligheder og begrænsninger for anvendelse af Miljøprojekt nr. 281 i MFA-sammenhæng

Det blev beskrevet oven for, at den righoldige information om færdige industriprodukter indsamlet i forbindelse med Miljøprojekt nr. 281 kan være et interessant bidrag til at udbygge og forbedre datagrundlaget for MFA-beregninger. Især er projektets data om varegruppers materialesammensætning og energiforbrug interessante, og dette vil være i fokus for det følgende.

9.3.1.1 Data om varegruppers materialesammensætning

Miljøprojekt nr. 281 opererer som nævnt med en opdeling af færdige industriprodukter på 966 varegrupper. For hver af disse varegrupper er bestemt den gennemsnitlige materialesammensætning af de industriprodukter, som tilhører varegruppen. Industriprodukters materialeindhold er bestemt ud fra en materialeliste omfattende 173 materialetyper (fordelt på 12 materialegrupper). Varegruppernes materialesammensætning opgøres ved vægtprocent og opgøres ud fra summen af følgende komponenter: Materialeindholdet i det færdige produkt + forbruget af emballagematerialer + forbruget af driftsmidler over produktets levetid (dog ekskl. energiforbruget, som opgøres særskilt) + forbruget af reservedele over produktets levetid.

I forhold til en eventuel anvendelse af disse data inden for et materialestrømsperspektiv må man gøre sig det klart, at Miljøprojekt nr. 281 ikke oprindeligt har været tænkt inden for rammerne af MFA. Projektets database rummer derfor ikke oplysninger om ubrugte materialestrømme, som i MFA-sammenhænge er af central betydning. I forhold til de videre overvejelser om muligheder for at benytte projektets data, bør man især bemærke:

• Ved bestemmelsen af materialeindhold og -sammensætning er benyttet en tærskelværdi på 1%, således at indholdet af materialer, som hver for sig udgør mindre end 1% af den samlede materialemængde, ikke er opgjort særskilt. Disse materialeforbrug opgøres samlet under betegnelsen "Andet". I et MFA-perspektiv kan denne afgrænsning være problematisk, idet størrelsen af den økologiske rygsæk forbundet med udvindingen af råstoffer varierer meget
   
• Materialesammensætningen skal forstås som den samlede materialesammensætning af en række materialeinput knyttet til produktet og dets levetid (brugstid). Materialesammensætningen dækker derfor følgende komponenter: 1) Materialeindholdet i det færdige produkt såvel som 2) materialeforbruget ved emballering samt 3) forbruget af driftsmidler og 4) reservedele over produktets levetid. I projektets database er indtastet den aggregerede/samlede materialesammensætning. Det er derfor ikke muligt at adskille de fire komponenter og eksempelvis udtrække data om materialesammensætningen af det færdige industriprodukt alene^[8]
   
• En række materiale- og ressourceforbrug er ikke medtaget ved fastlæggelsen af varegruppernes materialeindhold og -sammensætning. Dette gælder eksempelvis det materialeforbrug ved produktionen, der ikke indgår i det endelige produkt (fx procesvand, smøremidler, spild i produktionsleddet, etc.) og ubrugte materialestrømme ved udvinding og forarbejdning af råmaterialer. Ligeledes er indirekte materialeforbrug knyttet til udvinding og forarbejdning af driftsmidler, reservedele og emballage ikke medtaget

Det ses af ovennævnte, at der til data indeholdt i projektets database om materialesammensætning knytter sig en del metodiske og datamæssige afgrænsninger, som kan have afgørende betydning for mulighederne for at anvende disse data i andre sammenhænge.

9.3.1.2 Data om energiforbrug knyttet til varegrupper

For hver af de 966 varegrupper, som Miljøprojekt nr. 281 opererer med, er opgjort energiforbruget ved 1) udvinding og fremstilling af materialer, 2) videre forarbejdning af materialer til færdigt produkt (hvis dette er skønnet relevant), 3) energiindholdet (den bundne energi i materialet – hvis relevant), 4) energiforbruget i driftsfasen for varegruppens produkter (hvis relevant) samt 5) energiindholdet, som nyttiggøres ved afbrænding af ressourcetabet. I sammenligning med opgørelsen af varegruppernes materialesammensætning er projektets data for energiforbrug væsentlig mere fuldstændige. Hertil kommer, at de indsamlede energidata er indtastet i projektets database i disaggregeret form, således at det er muligt at udtrække data for hver af de oven for nævnte komponenter.

I forhold til en eventuel brug af projektets energidata inden for et MFA-perspektiv, bør følgende især bemærkes:

• Energiforbruget knyttet til "færdigvareproduktionen" er kun medregnet i et meget begrænset omfang. Det såkaldte forarbejdningstillæg (som er materialespecifikt og kun medtages for varegrupper, hvor dette skønnes relevant) repræsenterer alene det energiforbrug, som medgår til den direkte forarbejdning af materialerne. Alle øvrige, sekundære energiforbrug knyttet til fremstillingen af færdige produkter (herunder opvarmning, belysning, transport af delkomponenter og markedsføring) er således ikke medtaget – ligesom energiforbruget relateret til den bygnings- og infrastruktur, som produktionen forudsætter, heller ikke medregnes. Endelig er energiforbruget ved distributionen af færdige produkter ikke opgjort. I praksis underestimerer energiberegningerne for varegrupperne derfor det reelle energiforbrug – i nogle tilfælde med måske op til 50% (jf. Bilag B, afsnit B.5) ^[9].
   
• Ved beregningen af bruttoenergiforbruget medtager Miljøprojekt nr. 281 ikke energiforbrug og -tab ved udvinding og transport af kul, olie og naturgas. Miljøprojekt nr. 281 medregner alene energitabet knyttet til raffinering af olie og ved konvertering af primære brændsler til elektricitet. Dette medfører en yderligere underestimering af det reelle energiforbrug med skønsmæssigt 1,5-4%

9.4 Forslag til hvorledes Miljøprojekt nr. 281 kan bidrage til forbedring og videreudvikling af datagrundlaget for MFA-indikatorer

I dette afsnit fokuseres på følgende to forslag til, hvorledes Miljøprojekt nr. 281 (og den tilknyttede database) kan bidrage til en forbedring/videreudvikling af datagrundlaget for MFA-indikatorer:

• Oplysninger om varegruppers materialesammensætning kan benyttes til at forbedre beregningen af indirekte materialestrømme knyttet til import/eksport. Denne mulighed beskrives i afsnit 9.4.1.
• Oplysninger om energiforbruget knyttet til udvinding og bearbejdning af

(rå-)materialer (den såkaldte ASF-værdi) kan benyttes til at forbedre data om indirekte brugte strømme knyttet til import af råvarer. Denne mulighed beskrives i afsnit 9.4.2.

9.4.1 International database over materialesammensætning af færdigvarer

I sine kommentarer til projektet nævner John Hille (deltager i projektets workshops og fra Idébanken, Norge), at han ser muligheder for at anvende projektets database i internationale sammenhænge:

”Når jeg mener at verktøyet [Hille henviser til databasen] burde kunne gjøres internasjonalt anvendelig, er det selvfølgelig fordi vi lever i en globalisert økonomi der materialsammensetningen av ’en bil’ eller ’en PC’ [...] er nokså lik i alle nasjonale markeder. Vi er bare et lite stykke lenger fra å kunne si det samme om ’et gjennomsnittlig polstret møbel’ eller ’en gjennomsnittlig jakke’. For mange vareslag er energiforbruket noe mer variabelt produksjonsland imellom enn materialsammensetningen, men når andelene av forbruket som dekkes ved innenlandsk produksjon er små, blir heller ikke dette så vesentlig når en vil analysere energiforbruket bak de varene som forbrukes i et land.

Dersom jeg har rett i at verktøyet kan gjøres internasjonalt anvendelig, er det også naturlig å tenke seg raffineringen og den 5- eller 10-årlige oppdateringen som et internasjonalt prosjekt. Det kan være enklere å få finansiert det ved at kilder i flere land, eller EU, bidrar, enn om alle pengene skal skaffes i Danmark.” (personlig korrespondance, 11.11.2002)

Hille peger i sin kommentar på, at det – i kraft af den internationale handels (stigende) udbredelse – vil være tilnærmelsesvis korrekt at benytte en international database over materialesammensætning til at fastlægge materialesammensætningen af import- og eksportvarer. En sådan international database over materialesammensætning (og energiforbrug) vil kunne udgøre et kærkomment værktøj for arbejdet med bestemmelsen af landes materialestrømme. Ved beregninger af TMR og TMC er der generelt store problemer med at håndtere de færdigvarer, som importeres/eksporteres. Dette skyldes bl.a., at den eksisterende viden om materialesammensætningen af disse varer er meget ringe. Dette resulterer i, at importen af mange færdigvarer i opgørelser af TMR og TMC ofte medregnes alene ved vægten af færdigvarerne. Herved medregnes ikke de indirekte strømme (indirekte ubrugte såvel som indirekte brugte strømme), som kan associeres til de importerede varer – hvorfor beregningerne underestimerer den faktiske størrelse af TMR og TMC endog ganske betydeligt.

Ved at benytte databasens oplysninger om materialesammensætning af varegrupper (i en revideret og opdateret udgave), vil det være muligt at kvalificere MFA-beregningerne, idet det bliver muligt at opgøre færdigvareimporten fordelt på enkeltmaterialer. Herefter kan – bl.a. med brug af Wuppertal Instituttets nøgletal for materialer – de indirekte brugte og ubrugte strømme knyttet til denne import bestemmes ved at anvende relevante faktorer for enkeltmaterialerne. Herved kan databasen bidrage til løsningen af et af de for nuværende største problemer ved beregningen af TMR og TMC. Hvad der ydermere understøtter mulighederne for at benytte (og udvikle) databasen internationalt, er det forhold, at databasens opdeling af industriprodukter på varegrupper i sin hovedstruktur er baseret på samme struktur som HS-standarden, der er international standard for import- og eksportstatistikker (se også Bilag B, afsnit 2).

Det væsentligste problem i forhold til at benytte databasen som beskrevet oven for, består i, at databasens oplysninger om varegruppernes materialesammensætning fremstår aggregeret. I materialesammensætning er medregnet såvel materialeindholdet i det færdige industriprodukt som forbruget af materialer til emballage, driftsmidler og reservedele. Det er derfor en nødvendig forudsætning, at materialesammensætningen for det færdige industriprodukt opgøres særskilt, hvilket kræver en nøje (og dermed arbejdskrævende) gennemgang af projektets omfattende dokumentationsmateriale.

9.4.2 Forbedret datagrundlag for indirekte brugte strømme knyttet til import/eksport

Et andet felt, hvor oplysningerne i databasen knyttet til Miljøprojekt nr. 281 kan tænkes at kvalificere MFA-datagrundlaget, er opgørelsen af indirekte brugte strømme knyttet til import/eksport af færdigvarer.

Ved bestemmelsen af den såkaldte ASF-værdi (Akkumulerede materialeSpecifikke energiForbrug) medtog projektet en bred vifte af energiforbrug knyttet til udvinding og fremstilling af (rå-)materialer. ASF-værdier er bestemt for hver af de 173 materialetyper, som projektet opererer med. Det er tænkeligt, at Miljøprojekt nr. 281 (og den tilknyttede database) i denne henseende er (internationalt) unik, og at oplysningerne om materialers ASF-værdier kan være et brugbart input til bestemmelsen af indirekte brugte materialestrømme knyttet til import af produkter. Det skal dog bemærkes, at ASF alene opgør energiforbruget knyttet til udvinding og forarbejdning af (rå-) materialer. Dette betyder, at 1) energiforbruget knyttet til færdigvareproduktionen ikke er medtaget (og i øvrigt som nævnt er dårligt belyst i projektet), og at 2) der skal finde en omregning sted mellem energimængde (ASF-værdien opgøres i GJ/ton) og den modsvarende materialemængde (i ton), der mobiliseres ved tilvejebringelsen af denne energimængde.^[10] Endelig dækker ASF-værdien kun "den halve sandhed", idet alle øvrige indirekte brugte ressourcer ud over energiforbruget ikke er beskrevet ved ASF (dette gælder fx forbruget af vand).

Fodnoter

[8] Det bør bemærkes, at det er praktisk muligt at adskille materialesammensætning på de fire bidrag (det færdige produkt, emballage, driftsmidler og reservedele) ved at benytte projektets Dokumentationsbilag 5. Dette vil dog indebære en del „håndregning“, da materialesammensætningen fordelt på disse fire bidrag ikke kan aflæses direkte af nogen tabel.

[9] Input-output analyser af materialeleverancer mellem brancher kan i denne sammenhæng benyttes til at supplere projektets energidata. Gennem input-output analyser kan „højere ordens energiforbrug“ (dvs. indirekte energiforbrug) opgøres og adderes til energiforbruget bestemt i projektet.

[10] I forhold til sidstnævnte bemærker Helmut Schütz (deltager i projektets 2. workshop og fra Wuppertal Instituttet, Tyskland) dog, at arbejdet med at „omregne“ fra GJ til ton kan vise sig at være (mindst) ligeså arbejdskrævende som at bestemme det faktiske materialeinput.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.