|
Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme 10 Analyser på baggrund af MFA-data
Dette kapitel diskuterer behovet for analyser af ændringer i materialestrømme og årsager hertil og diskuterer via en række eksempler muligheder og begrænsninger for at anvende MFA-studier hertil. 10.1 Eksempel: Hvilken betydning har tendenser i den overordnede samfundsudvikling for materialestrømme, bæredygtighed og dematerialisering?En vigtig dimension i diskussionen af miljø, sundhed og bæredygtig udvikling må være at tematisere, hvilken betydning aktuelle sociale og økonomiske udviklingstendenser har for den fremtidige udvikling mod eller bort fra øget bæredygtighed. En central tankefigur har gennem en årrække været, at samfundet – og her tænkes nok især på de moderne, industrialiserede samfund USA, Europa (Vesteuropa?) og Asien – bevæger sig mod det, der betegnes informationssamfundet. Der er da heller ingen tvivl om, at brugen af informationsteknologier i omfang er tiltaget kraftigt over de sidste år. Inden for de seneste 10-15 år har vi således set en kraftig stigning i virksomheders og privates anskaffelse og brug af computere og mobiltelefoner – og over et længere tidsperspektiv fjernsyn, radio, telefon mv. Servicesamfundet udgør en anden tankefigur, som har udviklet sig parallelt med diskussionen om informationssamfundet. Heri ligger bl.a. forestillingen om, at produktion og forbrug i stigende grad bevæger sig fra materielle goder (varer) mod immaterielle tjenesteydelser og service. I forskellige sammenhænge har diskussionerne om miljø og bæredygtighed (på den ene side) og informationssamfundet/servicesamfundet (på den anden side) da også være bragt sammen, og det har bl.a. været fremført, at informationssamfundet/servicesamfundet ville indebære en dematerialisering. Den konkrete udvikling i ressourceforbruget peger dog i flere retninger – bl.a. har indførelsen af nye kommunikationsteknologier ikke medført et fald i transporten (som forudsagt af mange). Tværtimod er denne fortsat i stigning i de fleste lande. Spørgsmålet er nu, om MFA-studier vil udgøre et bidrag til at kvalificere diskussionen af aktuelle sociale og økonomiske udviklingstendensers betydning for miljø og bæredygtighed. Med udgangspunkt i tankerne om informations- og servicesamfundet kan man spørge mere konkret: Hvordan vil udviklingen mod et informations- og servicesamfund påvirke materialeforbruget? Dette er temaet for det følgende, hvor vi først vil se på overordnede tendenser i de højt industrialiserede landes samlede materialeforbrug (afsnit 10.1.1) og dernæst fokusere mere snævert på betydningen af den øgede brug og anskaffelse af informationsteknologi (afsnit 10.1.2). 10.1.1 Bevæger vi os mod en dematerialisering af økonomien?Spørgsmålet om dematerialisering blev allerede – på et makroplan – bragt op i forbindelse med WRI's studie Resource Flows: The Material Basis of Industrial Economies (Adriaanse et al. 1997), hvor det formuleredes på følgende måde:
WRI's studie af TMR og DMI for Tyskland, Holland, Japan og USA viste, at materialeintensiteten ganske vist havde været faldende over en længere årrække, men i løbet af første halvdel af 1990'erne udviste en stagnerende tendens. På baggrund af dette konkluderede forfatterne:
WRI's studie kan således ikke støtte teorien om en dematerialisering af økonomien som følge af informations- og servicesamfundet. EEA's/Wuppertal Instituttets studie af udviklingen i TMR for EU (Bringezu & Schütz 2001b) viste, at TMR for EU-15 over perioden 1995-1997 steg med 3% (fra 18,1 til 18,7 mia. tons) – svarende til en stigning fra 49 til 50 tons/capita. TMR for perioden 1988-1994 (før optagelsen af Østrig, Finland og Sverige) viste også en stigende tendens; fra 45 tons/capita i 1988 til 49 tons/capita i 1994. Studiet viser således, at der i perioden 1988-1997 ikke har været nogen absolut afkobling af TMR for EU og dermed heller ikke nogen dematerialisering af den europæiske økonomi. (Bringezu & Schütz 2001b, p 12). Mht. det direkte materialeinput (DMI) viser EEA's/Wuppertal Instituttets studie en relativ afkobling mellem væksten i økonomiens størrelse (GDP) og udviklingen i DMI. Over perioden 1988-1997 steg GDP pr. indbygger i EU med 36% (fra 11.440 til 13.482 ECU/capita), mens DMI pr. indbygger i EU reduceredes med 8% (fra 21,2 til 19,5 tons/capita). Det største fald i det totale DMI fandt dog sted i perioden 1990-1992 (og var især forårsaget af et betragteligt fald i importen af varer til EU på ca. 1 ton/capita), mens DMI i den efterfølgende periode (1993-1997) faktisk var svagt stigende. Studiet viser således, at heller ikke mht. DMI har der været nogen absolut afkobling (dematerialisering) – men alene en relativ afkobling mellem GDP og DMI (Ibid., p 24 ff). OECD publicerede i 2002 en rapport med titlen Indicators to measure decoupling of environmental pressure from economic growth (OECD 2002). I denne rapport foreslås en række såkaldte Economy-wide decoupling indicators, hvoraf én relaterer sig til materialestrømme. Forholdet mellem det direkte materialeinput (DMI) og størrelsen af GDP benyttes således som indikator for (eventuel) afkobling mellem materialeforbrug og økonomiens størrelse. Om valget af denne indikator skriver forfatterne til rapporten:
På baggrund af data udviklet af Eurostat og Wuppertal Instituttet konkluderes det i OECD-rapporten, at der for EU-15 har fundet en relativ afkobling sted mellem DMI og økonomisk vækst for perioden 1980-1997. Dette stemmer overens med det før beskrevne. Mens der for EU ikke er tale om nogen absolut afkobling (eller dematerialisering), viser tal for Japan – ifølge rapporten – en absolut afkobling (med afkoblingsfaktor 0,10) over perioden 1995-1999. I forhold til OECD's valg af DMI som hovedindikator for materialestrømme, kan det indvendes, at brugen af DMI (frem for TMR) har det væsentlige problem, at skjulte strømme ikke medtages. DMI præsenterer dermed et forsimplet billede af de faktiske materialestrømme og deres relaterede miljøproblemer. Dette kan især være et problem i forhold til diskussionen om global ulighed og relationen mellem udviklingslandene og den industrialiserede del af verden. Den rige og industrialiserede del af verden (herunder også EU) synes i stigende grad at basere økonomiens materielle basis på import af ressourcer og (rå-)materialer fra udviklingslandene og den fattige del af verden. Dermed flyttes ressourceudvindingen (og de dermed forbundne miljøproblemer) i stigende grad fra den rige til den fattige del af verden. En sådan udvikling antydes bl.a. i EEA's/Wuppertal Instituttets studie (Bringezu & Schütz 2001b), som viser, at den "indenlandske" del af TMR for EU-15 (dvs. den del af TMR, som er relateret til udvinding af ressourcer og materialer inden for EU-15) over de senere år har været faldende, mens den "udenlandske" del har været stigende. Således faldt den indenlandske del af TMR med 13% over perioden 1985-1997, mens den udenlandske del steg med 23% over perioden 1988-1997. I forhold til stigningen i den udenlandske del bemærker forfatterne:
På baggrund af gennemgangen oven for, synes det rimeligt at konkludere, at hidtidige Economy-wide MFA-studier ikke viser nogen (begyndende) dematerialisering (her ses der bort fra udviklingen i Japan over perioden 1995-1999). Den postulerede sammenhæng mellem udviklingen mod et informations- og servicesamfund og en heraf følgende dematerialisering kan således ikke finde støtte i foreliggende studier. Flere af studierne viser dog en relativ afkobling mellem økonomisk vækst og TMR/DMI, hvilket antyder en stigende ressourceeffektivitet – som dog ikke hidtil har formået at udligne økonomiens vækstrate. 10.1.2 Hvilken betydning har den øgede brug af informationsteknologi?Især ét forbrugsområde har allerede i dag tæt forbindelse til (og betydning for) den overordnede samfundsudvikling: anskaffelsen og brugen af moderne kommunikationsteknologi (og moderne teknologi mere generelt). Et eksempel på den hastige udvikling er andelen af danske familier i besiddelse af hjemmecomputer, som mere end tredobledes over perioden 1991-2001 (fra 19,4% i 1991 til 66,9% i 2001). En endnu mere markant udvikling ses for mobiltelefoner; i 1991 blev mobiltelefoner end ikke opgjort særskilt, men kun 10 år senere (i 2001) var ¾ af de danske familier (73%) i besiddelse af mindst én mobiltelefon. (Danmarks Statistik 2001, s. 74). Den hastige udvikling i anskaffelsen og brugen af moderne kommunikationsteknologi berettiger i sig selv, at man sætter fokus på dette område i forhold til diskussionen om forbrugets betydning for miljø og sundhed herhjemme såvel som i udlandet. I denne forbindelse kan opgørelsen af materialestrømme være en mulig indgangsvinkel. Dette vil blive diskuteret yderligere i det følgende. Diskussionen om den positive eller negative betydning af moderne kommunikationsteknologi (og moderne elektronik i det hele taget) for udviklingen i økonomiens samlede ressource- og materialetræk kompliceres af en række modsatrettede tendenser. På den ene side er udviklingen generelt gået mod mindre apparater (nok tydeligst illustreret ved mobiltelefonen), hvilket – ud fra en isoleret betragtning – burde indikere et reduceret træk på ressourcer og materialer. Over for dette står nogle andre tendenser, som synes at trække i en modsat retning: Først og fremmest den kraftige stigning i anskaffelse og brug af apparater såsom computer og mobiltelefon. Dernæst den gradvise udtømning af lettilgængelige metaller, som kan forudses at ville bevirke en betydelig stigning i størrelsen af ubrugte materialestrømme knyttet til metaludvinding samt øget materiale- og energiforbrug knyttet til oparbejdningen. Allerede i dag er der forbundet sådanne store skjulte materialestrømme (økologiske rygsække) med udvindingen af de metaller, som indgår i elektroniske apparater. Eksempelvis indebærer udvindingen af 1 ton kobber mobilisering af skønsmæssigt 249 ton brugte og ubrugte materialer (jf. Wuppertal Instituttets tal). Et andet eksempel er kobberudvindingen, som er forbundet med alvorlige effekter på miljø og sundhed – herunder udsendelse af svovlforbindelser, forurening af lokale floder med høje koncentrationer af bly, jern, kobber, krom, mangan og nikkel mv. (Christensen et al. 1999). Der knytter sig endvidere betragtelige energi- og ressourceforbrug til selve produktionen af mikro-elektronik (fx computeres mikroprocessorer). Dette fremgår af et studie udført af bl.a. Eric D. Williams (United Nations University), som har kortlagt inputtet af energi og materiale til produktionen af mikrochips af typen 32MB dynamisk RAM (Williams et al. 2002). Studiet viser, at alene ved produktionen af denne type mikrochip (der i sig selv kun vejer 2 g) kræves et input af sekundær energi og kemiske stoffer svarende til 1,6 kg fossil brændsel, 72 g kemiske stoffer, 32 kg vand og 700 g kvælstof og andre gasser. Forskerne relaterer deres resultater til diskussionen om dematerialisering og bemærker følgende:
Forskernes resultater antyder altså, at der er god grund til at sætte fokus på den ny teknologis (herunder især mikro-elektronikkens) betydning for ressource- og materialeforbrug (og bæredygtighed i et bredere perspektiv). I tilknytning til resultaterne af undersøgelsen skal det bemærkes, at tallene for det sekundære input ikke medregner ubrugte strømme, hvorfor den "økologiske rygsæk" derfor er betydelig større end det her angivne. Hertil kommer, at computere (og andet elektronisk udstyr) kræver et løbende forbrug af elektricitet med relaterede materialestrømme. For et land som Danmark – der ikke selv råder over naturligt forekommende metalressourcer – kan en stigning i anskaffelsen af elektroniske apparater betyde, at landets forbrug giver anledning til stigende miljø- og sundhedsproblemer andre steder på kloden (i de ressourceudvindende lande). Dermed kan der ske en forskydning i retning af øget global ulighed. Dette understreger nødvendigheden af, at der udvikles metoder, som på en meningsfuld måde kan anskueliggøre og kvantificere de mangeartede og globale effekter af det danske forbrug af varer og tjenester. I denne sammenhæng kan MFA-baserede opgørelser af materialeintensiteten for elektroniske produkter måske vise sig som et brugbart værktøj. 10.1.2.1 Digital EuropeAfslutningsvis kan det nævnes, at EU gennem programmet Information Society Technology financierer et større forskningsprojekt kaldet Digital Europe. Digital Europe projektet løber over perioden primo 2002 til medio 2003 og skal fokusere på tre forskningstemaer (Ebusiness and the environment, Ebusiness and social responsibility samt Ebusiness and sustainable regional development). Et af disse temaer (Ebusiness and the environment) berører spørgsmålet om sammenhængen mellem e-handel og miljøpåvirkning (herunder spørgsmålet om dematerialisering). Indholdet af dette forskningstema beskrives således:
Projektet udføres gennem et samarbejde mellem følgende institutioner: Wuppertal Instituttet (projektledere), Forum for the Future (engelsk tænketank) samt The Foundazione Eni Enrico Mattei (italiensk forskningscenter). Desuden indgår en række private virksomheder (bl.a. Hewlett Packard og EMI) som partnere i projektet. Der vil bl.a. blive gennemført case-studier af konkrete informationsteknologier, hvor MIPS-konceptet (omtalt i afsnit 7.1) vil blive anvendt til på et mikroniveau at analysere informationsteknologiers mulige bidrag til dematerialisering af økonomien. Projektets foreløbige resultater har bestået i en "state-of-the-art" rapport, hvoraf det bl.a. fremgår, at
På makroniveau vil projektet, gennem brug af materialestrømsopgørelser (MFA), vurdere, i hvilket omfang ICT vil bidrage til en dematerialisering af den samlede europæiske økonomi og inden for enkeltsektorer. Projektets resultater kan tænkes at udgøre et kærkomment bidrag til at kvalificere diskussionen om økonomiens dematerialisering. 10.2 Eksempel: Materialeintensiteter knyttet til det private forbrugMiljødebatten og -forskningen har gennem årene i vid udstrækning taget udgangspunkt i produktionssiden af økonomien og fokuseret på de afledede miljøeffekter af denne. Dette har samtidig bevirket en underbelysning af forbrugssiden, selvom der kan fremføres argumenter for, at man i lige så høj grad (eller måske endda i højere grad) bør angribe spørgsmålet fra denne side. (Røpke 2001) peger på to argumenter:
Relevansen af sidstnævnte argument understreges bl.a. af studier udført af Ole Gravgård Pedersen (Danmarks Statistik), som viser, at den del af det danske TMR, som relaterer sig til produkter produceret i udlandet og importeret til Danmark, udgør mere end halvdelen (54%) af det samlede TMR for 1997 (Pedersen 2002a). Der er således god grund til at sætte lys på det danske forbrug og dets virkninger på miljøet herhjemme såvel som i udlandet. Vi vil i det følgende sætte særlig fokus på materialestrømme knyttet til det private forbrug i Danmark. En mulig indfaldsvinkel til at begrebsliggøre og analysere betydningen af det private forbrug kan bestå i at opdele TMR på forårsagende endelig anvendelse og herefter bestemme materialeintensiteten for hver forbrugsgruppe som "TMR pr. krone". Denne fremgangsmåde er benyttet ved et nyligt afsluttet studie af det danske DMI og TMR for 1997, hvor Ole Gravgård Pedersen – på baggrund af input-output analyser – har opgjort TMR på forårsagende endelige anvendelser (Pedersen 2002a; se også Pedersen 2002b, s. 33 ff.). TMR er i denne sammenhæng for en given forbrugsgruppe opgjort både som det samlede TMR knyttet til denne forbrugsgruppe og som forbrugsgruppens materialeintensitet (målt som tons pr. mio. DKK). I det følgende afsnit vil vi gengive udvalgte resultater fra dette studie – herunder diskutere, hvilke problemer der er knyttet til fortolkningen af de fremkomne materialeintensiteter. 10.2.1 Materialeintensiteter knyttet til dansk privat konsum (resultater og problemer)Overordnet viser resultaterne præsenteret i (Pedersen 2002a) og (Pedersen 2002b) høje materialeintensiteter knyttet til forbrugsgrupperne fødevarer og energi: "Food and especially electricity, gas and other fuels are [...] without comparison the groups that cause the largest TMR within private consumption." (Pedersen 2002b, s. 34). Tabel 10.1 viser TMR og materialeintensiteter for en række overordnede forbrugsgrupper (rangordnet efter størrelse af materialeintensitet). Tabel 10.1 TMR og materialeintensiteter for en række overordnede forbrugsgrupper.
From Pedersen 2002b, p 36. Det er næppe overraskende, at forbruget af energi og fødevarer vejer tungt både mht. forårsaget TMR og materialeintensitet. Mere overraskende er det, at rekreation og kultur ligger så højt placeret – mens anskaffelse af biler og boligbenyttelse har en overraskende lav placering. Vi vil i det følgende sætte fokus på forbrugsgrupperne rekreation og kultur, anskaffelse af biler samt boligbenyttelse. Et nærmere studie af gruppen rekreation og kultur viser, at inden for denne gruppe er det især sportsudstyr, legetøj, kæledyr, bøger, aviser, blade og ferierejser mv., som forårsager et betragteligt bidrag til TMR. Tabel 10.2 viser forårsaget TMR og materialeintensiteter for gruppens underkategorier (rangordnet efter materialeintensitet). Tabel 10.2 Forårsaget TMR og materialeintensiteter for gruppens underkategorier.
From Pedersen 2002a, table B.8.2 I lyset af den tidligere diskussion om informationsteknologi og dematerialisering (se afsnit 10.1.2) kan det forekomme overraskende, at elektroniske apparater (radio- og tv-apparater, fotoudstyr, videokameraer og pc'er) generelt har en lav placering. En del af forklaringen på dette kan dog formodentlig søges i det forhold, at den metode, der benyttes af Danmarks Statistik ved opgørelsen af TMR, ikke medtager indirekte strømme (fx energiforbrug knyttet til fremstilling og transport af varer) knyttet til importvarer (men alene ubrugte strømme knyttet til udvinding af materialer i den importerede vare). Da elektroniske apparater kun i begrænset omfang produceres i Danmark og derfor overvejende importeres fra udlandet, vil opgørelsen af TMR knyttet til denne produktgruppe derfor hovedsageligt kun medregne ubrugte strømme og dermed udgøre en undervurdering af det faktiske TMR. For dansk producerede produkter gælder det derimod, at indirekte strømme – i kraft af input-output analysen – er medregnet ved opgørelsen af TMR. Metodisk bias kan således forklare den lave placering af elektroniske apparater i tabel 10.2. Tænker man sig derfor metode og datagrundlaget forbedret, således at opgørelser af TMR knyttet til import af varer også kunne inkludere indirekte brugte strømme, ville elektronisk apparatur formodentlig få en højere placering end vist i tabellen. Foruden den metodisk bundne bias knyttet til opgørelsen af TMR for importerede varer, knytter sig også det problem, at forbruget af energi opgøres som en særskilt gruppe (jf. tabel 10.1). Dette betyder i praksis, at man ikke kan finde oplysninger om de samlede materialestrømme knyttet til fx brugen af en pc eller en bil. Dette problem har afgørende betydning for, hvordan resultaterne, som de der er vist i tabel 10.1 og 10.2, skal fortolkes. Tidligere studier (fx Hansen 1995) har vist, at set over et produkts livscyklus kan forbruget af driftsmidler udgøre et betydeligt bidrag til produktets samlede ressourceforbrug og miljøbelastning. Opgjorde man derfor TMR efter sammenhængende forbrugsfelter snarere end efter traditionelle nationalregnskabsmæssige opdelinger på produktgrupper, ville man sandsynligvis nå til det resultat, at eksempelvis transport (herunder biltransport) har en langt højere placering efter forårsagende TMR og materialeintensitet end det, man umiddelbart får indtryk af ved læsning af tabel 10.1. I tabel 10.1 er Anskaffelse af køretøjer placeret som den mindst materialeintensive produktgruppe.[11] Noget tilsvarende gør sig øjensynligt gældende for elektroniske apparater. Et lignende problem gælder boligen som forbrugsfelt, hvor produktgruppen boligbenyttelse (Housing i tabel 10.1) – i den kategorisering der benyttes af Danmarks Statistik – alene omfatter husleje, reparation og vedligeholdelse, renovation samt vand og vandafledningsafgift. I et forbrugsperspektiv burde TMR for bolig også omfatte materialeforbruget knyttet til opvarmning og belysning, boligbyggeri (som sandsynligvis vil udgøre et betragteligt bidrag til TMR for bolig) og måske også boligudstyr og husholdningstjenester. Mht. materialestrømme knyttet til boligbyggeri henføres dette – i overensstemmelse med den nationalregnskabsmæssige praksis – til kategorien Investeringer i bygninger og anlæg, som inkluderer privat beboelse såvel som erhvervsbyggeri, offentligt byggeri, anlæg af veje mv. Det er derfor ikke umiddelbart muligt ved input-output beregningen (i dens nuværende form) at fordele materialestrømmene til byggeri (og investeringer mere generelt) på "forårsagende forbrugsfelter". 10.2.2 Fokus på "forårsagende forbrugsfelter"På baggrund af diskussionen i det foregående afsnit, kan det konkluderes, at hvis MFA-opgørelser skal kunne udgøre et mere brugbart input til diskussionen af ansvaret for forbruget af varer og tjenester, er det nødvendigt at nytænke klassificeringen af TMR på forårsagende endelig anvendelse. Den nuværende opdeling på typer af endelig anvendelse (som tager udgangspunkt i en nationalregnskabsmæssig praksis) bryder radikalt med de fra hverdagslivet kendte sammenhænge mellem forbrug og adfærd. Det giver således ikke megen mening at udskille byggeriet af privat beboelse fra kategorien "boligen" og henføre denne til den generelle kategori "investeringer" (der desuden omfatter erhvervsmæssig bebyggelse, vejanlæg mv.). Dette giver kun mening i en nationalregnskabsmæssig kontekst – hvilket næppe er foreneligt med et forbrugsperspektiv og diskussionen om forbrugsansvar. Det er derfor vanskeligt at omsætte resultaterne til konkrete anbefalinger og en konkret politik. Man må i højere grad forstå forbruget som struktureret af en række sammenhængende forbrugsfelter (fx transport, fødevarer og bolig), som hver især sammenfatter en række underordnede og afledede forbrug. 10.2.3 Dekomponering af data for forbrugsrelaterede materialestrømmeI det omfang der udvikles tidsserier for materialeintensiteter, kunne det være en mulighed at dekomponere materialestrømsdata, hvorved man vil få bedre indsigt i, hvilke kræfter der driver udviklingen i materialestrømmene knyttet til forskellige forbrugsfelter/forbrugsgrupper. Ved dekomponering forstås en opsplitning af – i denne sammenhæng – de totale materialeforbrug på forårsagende faktorer (jf. også diskussionen heraf i afsnit 7.5 i relation til OECD's udvikling af såkaldte intermediate indicators). På forbrugssiden kan man pege på følgende tre faktorer som centrale determinanter for størrelsen af det endelige materialeforbrug:
Disse tre determinanter er sammenlignelige med dem, som tidligere studier af energiforbruget relateret til forbruget har benyttet (se Biesiot & Moll 1995 og Munksgaard et al. 1998). Fodnoter [11] I øvrigt kan en del af forklaringen på den meget lave materialeintensitet for anskaffelse af køretøjer være den danske beskatning af køretøjer, som – sammenlignet med andre Europæiske lande – er ganske høj.
|