| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af indikatorsystem for materialestrømme, ressourceforbrug og -effektivitet samt affaldsstrømme

6 MFA

• 6.1 Begreber og indikatorer
• 6.2 Fortolkning og sammenligning af MFA-indikatorer
• 6.3 Analyse og fortolkning af materialestrømsopgørelser: Behov og problemer
• 6.4 internationale analyser og fortolkninger af materialestrømsopgørelser
  • 6.4.1 Eksempel 1: Total Material Requirement of the European Union (EEA/Wuppertal Instituttet)
  • 6.4.2 Årsager til forskelle i TMR skal søges i et kompleks af faktorer
  • 6.4.3 Eksempel 2: The Material Basis of Industrial Economies (World Resources Institute)
  • 6.4.4 Opdeling af TMR på materialekategorier som led i sammenlignende analyse

6.1 Begreber og indikatorer

MFA er forkortelsen for Material Flow Accounts, dvs. regnskaber for materialestrømme. MFA dækker strengt taget over en lang række tilgange til opgørelser af materialestrømme. Her bruges betegnelsen imidlertid for det, der også hedder Economy Wide Material Flow Accounts, altså materialestrømme for økonomien på det overordnede niveau. Der er tale om en beskrivelse af de samlede materialestrømme og om at se på økonomien som en helhed.

Gennem internationalt samarbejde er der efterhånden opstået en bestemt tradition for, hvorledes MFA skal udarbejdes, og Eurostat (Eurostat 2001) har opstillet retningslinjer herfor og defineret en række MFA-indikatorer.

MFA-princippet er illustreret i figur 6.1, hvor den mørke firkantede boks repræsenterer økonomien i bred forstand, dvs. alle økonomiske aktiviteter i form af produktion, forbrug og investeringer.

Tilgangen af materialer fra omgivelserne til økonomien udgøres dels af indenlandsk råstofudvinding, dels af importerede varer. Dette er de to eneste former for oprindelse for materialerne, der kan være. Opgjort for hele økonomien og for alle indenlandske ressourcer og importerede varer under ét kaldes denne materialetilgang for det direkte materialeinput – Direct Material Input - DMI.

TMI, Total Material Input fås ved at lægge mængden af indenlandske ubrugte ressourcer til DMI (se afsnit 2.1 vedrørende definition af ubrugte ressourcer).

Suppleres yderligere med tal for de såkaldte indirekte materialestrømme i udlandet (jf. afsnit 4.7 vedrørende indirekte strømme) fås indikatoren TMR, Total Material Requirement. Denne indikator er udtryk for den samlede mængde af materialer i naturen, der – på globalt plan – påvirkes af den økonomiske aktivitet i landet. Som dansk betegnelse for TMR kan totalt materialebehov benyttes. TMR indregner materialestrømmene i udlandet, men fratrækker ikke de strømme i Danmark og udlandet, der er betinget af den danske eksport. Opgørelsesmetoden indebærer i øvrigt en dobbeltregning, når forskellige landes TMR lægges sammen, fordi de samme ressourcer derved kan blive talt med flere gange.

I praksis foretages beregningen af TMR ud fra DMI ved at tillægge dels de ubrugte ressourcer ved indenlandsk ressourceudvinding, dels ved at omregne importen til såkaldte primære ressourceækvivalenter, RME, og tilknyttede ubrugte ressourcer. Hvis IF betegner de indirekte brugte og ubrugte ressourcestrømme i udlandet og i Danmark (dvs. de strømme, der ikke direkte er registreret i ressourceudvindingsstatistikken og Udenrigshandels-statistikken) fås:

TMR = DMI + IF

hvor

IF (indirekte ressourcestrømme)
= ubrugte ressourcer ved dansk ressourceudvinding
+ RME (primære ressourceækv.) for importen (brugte ressourcer)
+ ubrugte ressourcer ved udvinding af RME for importen
÷ importerede varer

Figur 6.1 MFA-indikatorer.

Som supplement til disse tre inputindikatorer (DMI, TMI og TMR) kan forskellige indikatorer, der går under betegnelsen forbrugsindikatorer (jf. Eurostat 2001, p. 38) opstilles.

DMC, Direct Material Consumption (direkte materialeforbrug) beregnes ved at trække eksporten fra DMI. Indikatoren udtrykker det direkte ressourcetræk, som det indenlandske forbrug giver anledning til. Forbruget inkluderer her også forbrug i produktionen, dvs. alle de rå- og hjælpestoffer, der medgår til den samlede produktion (herunder også den produktion, der eksporteres).

NAS, Net Addition to Stock (nettoakkumulering) er udtryk for, hvor stor en mængde materialer, der i løbet af året ophobes i økonomien. Der er tale om nye bygninger og anlæg, transportmidler og maskiner, lageropbygninger samt om varige forbrugsgoder. Opgørelsen foretages netto, hvilket vil sige, at vægten af de kapitalgoder mv., der skrottes i løbet af året, fratrækkes.

TMC, Total Material Consumption (totalt materialeforbrug) fås ved at lægge de indirekte materialestrømme til de enkelte komponenter i DMC. TMC fås også ud fra TMR ved at fratrække eksporten og dens indirekte materialestrømme.

Den sidste forbrugsrelaterede materialestrømsindikator er PTB, Physical Trade Balance (fysisk handelsbalance), som fremkommer ved at trække eksporten fra importen. PTB kan opgøres inkl. eller ekskl. indirekte strømme.

Efter brug i økonomien forlader materialerne den indenlandske økonomi igen enten i form af varer, der bliver eksporteret, eller som affaldsstoffer (residualer) der ledes ud i omgivelserne (luftemissioner, vand- og jordforurening mv.). På outputsiden opstilles således forskellige outputindikatorer.

Som mål for mængden af residualer, der forlader økonomien i et givet år, benyttes indikatoren DPO, Domestic Produced Output (produceret indenlandsk output). DPO består af direkte strømme af affald og emissioner i bred forstand herunder også de varer (fx gødning), der bevidst eller ubevidst spredes i naturen. Genanvendte materialer indgår ikke i DPO.

TDO, Total Domestic Output (totalt indenlandsk output) er summen af DPO og de indenlandske ubrugte ressourcer. Der er tale om en indikator for den samlede mængde af output til miljøet som følger af den økonomiske aktivitet. Indikatoren inkluderer de ressourcer, der egentlig ikke har været brugt i økonomien, men som alligevel er blevet "forstyrret" af den økonomiske aktivitet (ubrugte ressourcer).

DMO, Direct Material Output (direkte materialeoutput) er defineret som summen af DPO og eksporten. DMO udtrykker den samlede vægt af de (brugte) materialer, der forlader økonomien.

TMO, Total Material Output (totalt materialeoutput) er summen af TDO og eksporten. TMO er udtryk for den samlede mængde af (brugte og ubrugte) materialer, der forlader økonomien.

Med henvisning til den detaljerede model i afsnit 5.2 og figur 5.2 og de betegnelser, der benyttes dér, kan følgende sammenhænge i øvrigt opstilles:

Inputindikatorer:

DMI = r_P + ∑i

TMI = r_R + ∑ i = r_P + h + ∑i

Forbrugsindikatorer:

DMC = r_P + ∑i - e_P

NAS = ∑M = r_P + ∑i - e_P - ∑w

PTB = Si - e_P

Outputindikatorer:

DPO = ∑w

TDO = ∑w + h

DMO = ∑w + e_P

TMO = ∑w + h + e_P

hvor:

∑i = i_P + i_C

∑M = M_P + M_C + M_W

∑w = w_P + w_C + w_W

6.2 Fortolkning og sammenligning af MFA-indikatorer

MFA bidrager først og fremmest med en belysning af overordnede sammenhænge på makroniveau, dvs. af størrelsen og arten af de materialestrømme, der sættes i værk af de økonomiske aktiviteter i et samfund. MFA kan danne baggrund for indikatorer, der viser noget om, hvordan det går med at afkoble væksten i de materielle strømme fra den økonomiske vækst (jf. afsnit 7.4), og hvorvidt det giver mening at tale om, at der foregår en dematerialisering. Sådanne makroindikatorer kan bidrage til at øge forståelsen af økonomiens materielle aspekter, og de kan have en væsentlig debatskabende funktion ved at skabe opmærksomhed om overordnede miljø- og fordelingsmæssige problemstillinger. Hvis der bliver politisk grundlag for det, kan sådanne indikatorer også anvendes i et meget overordnet styringsøjemed, idet de kan belyse, hvilke aktiviteter der i særlig grad sætter materialestrømme i gang hjemme og i udlandet, og hvilke former for økonomisk vækst der måske skal vurderes mere kritisk. På længere sigt kan sådanne indikatorer også understrege behovet for i højere grad at styre inputsiden af økonomierne fx ved – på internationalt plan – at beskatte ressourceudvinding.

Ved vurdering af MFA-indikatorernes anvendelighed til belysning af udviklingen kan det være nyttigt at sammenligne med anvendelsen af BNP, bruttonationalproduktet. BNP er en samlet indikator for den økonomiske vækst. Det er bredt accepteret, at BNP benyttes som en overordnet indikator for den økonomiske aktivitet. Heri ligger ikke, at BNP siger noget entydigt om udviklingen i velfærden. Det samlede BNP er en meget grov indikator, som på ingen måde kan stå alene som mål for den økonomiske udvikling. Forhold som betalingsbalance, beskæftigelse, skattetryk, offentligt underskud mv. må også indgå i en vurdering af om udviklingen er fornuftig. Ligeledes vil egentlige analyser af den økonomiske udvikling tage udgangspunkt i, hvordan enkelte branchers eller sektorers økonomiske udvikling har været.

Tilsvarende er MFA-indikatorer helt overordnede indikatorer, der ikke retter sig direkte mod at belyse miljøpåvirkninger. MFA er derfor heller ikke egnet som redskab i forbindelse med direkte styring eller løsning af specifikke miljøproblemer. Derimod vil det være muligt at benytte de grundlæggende og/eller supplerende informationer fx om branchefordelte materialestrømme som del af beslutningsgrundlaget ved styring, løsning og kontrol.

Overvejelser om MFA-indikatorernes anvendelighed må også knyttes til spørgsmålet om, hvorvidt der skal sættes nogle mål op for, hvor store (visse af) materialestrømmene skal være, eller hvor meget de skal reduceres med. Regeringen har opstillet som pejlemærke, at forbruget af ressourcer på lang sigt skal begrænses til ca. 25% af det nuværende forbrug (Regeringen 2002b, s. 44).

Som helt overordnet redskab til måling af om denne reduktion faktisk finder sted, vil TMR i princippet kunne benyttes som udgangspunkt, men mere hensigtsmæssigt vil det dog nok være på baggrund af MFA-principperne at opstille delmål og delindikatorer for forskellige typer af ressourcer, da dette i højere grad vil muliggøre en analyse af udviklingen.

MFA-indikatorer er formentlig mest interessante i et langsigtet perspektiv. På kort sigt vil MFA-indikatorerne være påvirket af konjunkturerne, herunder ikke mindst om der er stor eller lille byggeaktivitet. Ved sammenligning af fx DMI eller TMR for to år, skal man således være opmærksom på, at indikatorerne vil være påvirket i betydelig grad heraf. Derfor er gennemsnit over flere år eller tidsserier, der belyser udviklingen mere velegnet end indikatorer opgjort med flere års mellemrum - i hvert fald når det drejer sig om at fange strukturelle skift og udviklingstendenser.

MFA-indikatorerne omfatter ud over output indikatorerne som nævnt både inputindikatorer og forbrugsindikatorer. Forskellen på de to sidste sæt af indikatorer udgøres af eksporten og de indirekte strømme knyttet til eksporten. De to sæt af indikatorer kan til en vis grad – men også kun til en vis grad - siges at være knyttet til to forskellige opfattelser af, hvilket ansvar landet har for materialestrømmene.

I det første tilfælde ses på samtlige indgående materialestrømme svarende til, at landet har ansvaret for samtlige økonomiske aktiviteter. Når der således tales om, at TMR er materialebehovet knyttet til den samlede økonomiske aktivitet i et land, skelnes der ikke mellem produktion og forbrug, idet der med den økonomiske aktivitet blot menes "det der foregår i landet".

I det andet tilfælde justeres for de materialestrømme, der forlader landet i form af varer. Derved afspejler forbrugsindikatorerne kun den materialemængde, der "forbruges" i landet svarende til, at landet ikke har ansvaret for de materialer, der eksporteres til udlandet. Når der her tales om forbrug, drejer det sig om forbrug i bred forstand dvs. både forbrug i produktionen og indenlandsk endelig anvendelse i form af privat forbrug og investeringer. Der er således ikke tale om, at MFA-forbrugsindikatorerne udtrykker materialeforbruget knyttet til husholdningernes forbrug alene.

Specielt DMC er det problematisk at knytte en snæver forbrugsansvarsbetragtning til, fordi en del af det inkluderede forbrug i produktionen går til at producere varer, der i sidste ende eksporteres. TMC, der også fratrækker de indirekte strømme ved eksporten, kan derimod betragtes som et mål for, i hvor høj grad den indenlandske endelige anvendelse (forbrug og investeringer) har givet anledning til materialestrømme – dvs. et mere begrænset udgangspunkt for ansvaret. Denne fortolkning af TMC forudsætter dog, at beregningen af de indirekte materialestrømme ved eksporten også omfatter samtlige materialeinput, der er medgået ved produktionen af eksporten.

Der er således ikke nogen af MFA-indikatorerne, der direkte kan belyse, hvordan vi løfter produktionsansvaret henholdsvis forbrugsansvaret. Derimod siger input indikatorerne på den ene side noget om de samlede materialestrømme knyttet til den samlede økonomiske aktivitet (inkl. eksporten), og TMC kan på den anden side sige noget om materialestrømme knyttet til privat forbrug og investeringer under ét. Det sidste kræver dog, at de indirekte strømme knyttet til eksporten er korrekt og dækkende beregnet.

Ønsker man indikatorer, der mere præcist er rettet mod at belyse materialestrømmene knyttet til dele af den økonomiske aktivitet – fx for at fordele ansvaret for materialestrømmene – er det nødvendigt at benytte input-output baserede modelberegninger til bestemmelse af de indirekte strømme knyttet til de enkelte økonomiske aktiviteter. Derved vil det fx være muligt at opgøre de direkte og indirekte materialestrømme, der er knyttet til det private konsum, til det offentlige konsum, til eksporten og til investeringerne. I (Pedersen 2002) er resultatet af sådanne beregninger for 1997 vist. Se også afsnit 10.2. Man skal dog være opmærksom på at sådanne beregninger kræver, at materialestrømsopgørelserne og MFA-indikatorerne tilknyttes en branchefordeling, således at de nødvendige input-output beregninger kan foretages.

6.3 Analyse og fortolkning af materialestrømsopgørelser: Behov og problemer

I lyset af, at arbejdet med MFA gennem de seneste ti år især har fokuseret på udviklingen af metode og datagrundlag, synes der i dag at være behov for at diskutere og konkretisere fortolkningen af de mange tal. Det hidtidige fokus på metode- og dataudvikling ses bl.a. af opgørelser såsom EEA's Total material requirement of the European Union (Bringezu & Schütz 2001b & 2001c), der rummer detaljerede diskussioner og redegørelser af datagrundlaget og metoden for udviklingen af tal for bl.a. DMI og TMR og opgørelsen af disse i forhold til BNP, indbyggertal og på materialekategorier – men kun sporadiske og næsten usystematiske analyser og fortolkninger af de opnåede resultater.

En årsag til den manglende analyse og fortolkning af MFA-opgørelser kan formodentlig søges i det forhold, at data- og metodegrundlaget hidtil har været (og fortsat er) præget af stor usikkerhed og manglende konsensus. Denne mangel på datasikkerhed og metodekonsensus kom bl.a. til udtryk på projektets workshop 31. oktober 2002 på DTU (se bilag D). Dog er der med udgivelsen af Eurostat-guiden (Eurostat 2001) udviklet et første forsøg på en "international metodestandard" for arbejdet med Economy-wide MFA (i Eurostat-guiden er – for inputsiden – indikatorerne DMI, TMI, TMR, DMC, TMC, NAS og PTB beskrevet). Som følge af Eurostat's retningslinjer for MFA-opgørelser er det overvejende sandsynligt, at MFA-indikatorer for de forskellige EU-lande fremover vil være sammenlignelige på det definitoriske plan. Derimod er det ikke sikkert, at der vil være fuld overensstemmelse med fx fremtidige opgørelser for USA og Japan, ligesom der ikke vil være fuld konsistens ved sammenligning med tidligere opgørelser for EU-lande. Endvidere synes der at være problemer med datagrundlaget i form af, hvorvidt de grundlæggende tal (som indgår i metodestandarden) er konsistente på tværs af landene.

Et springende punkt i forhold til overvejelserne om at gennemføre detaljerede analyser og fortolkninger af resultater af MFA-opgørelser er, hvorvidt det på det nuværende data- og metodegrundlag overhovedet kan give mening at gennemføre sådanne analyser. Med andre ord: Er de nuværende usikkerheder og den hidtidige manglende metodekonsensus så udtalt, at usikkerhederne på resultaterne af MFA-opgørelser overstiger de forskelle (fx mellem lande, mellem sektorer, mellem brancher eller over tid), som man ønsker at bestemme og analysere?

I de tilfælde, hvor Wuppertal Instituttet i Tyskland eller IFF (Interuniversitäres institut für interdisziplinäre Forschung und Fortbildung) i Østrig har stået for de internationale opgørelser, må det formodes, at data langt hen ad vejen er konsistente.

Ulempen ved sådanne opgørelser er imidlertid, at et enkelt institut næppe har kendskab til alle forhold og til alle datakilder for de enkelte lande. Også af tidsmæssige årsager er det derfor nødvendigt, at man baserer sig på internationale databaser samt en lang række skøn og antagelser, når de enkelte landes MFA-indikatorer skal beregnes. Dette gør uden tvivl, at MFA-indikatorerne bliver noget mere summariske og mindre præcise.

Opgøres MFA-indikatorerne nationalt, rejser der sig derimod umiddelbart problemet om international sammenlignelighed, da forskellige datasæt og beregningsmetoder uvilkårligt vil blive brugt. En sammenligning af de to opgørelser af DMI for Danmark, som er foretaget af hhv. Danmarks Statistik for Miljøstyrelsen, jf. (Pedersen 2002) og IFF i Østrig, viste således, at IFF's brug af de internationale databaser medførte en række faktuelle datafejl i opgørelsen (dog uden større betydning for det samlede DMI), og at de to opgørelser fx adskilte sig definitorisk med hensyn til beregning af græs- og grøntfoderudbytte.

De definitoriske og datamæssige forskelle er det med tiden nok muligt at få styr på, således at indikatorerne for DMI, DMC m.m. bliver internationalt sammenlignelige. Et langt større arbejde tilbagestår med hensyn til de indirekte strømme. Ved beregning af de indirekte strømme er det i dag næsten udelukkende nødvendigt at basere sig på de faktorer for indirekte strømme, som Wuppertal Instituttet ligger inde med. Hertil kommer, at afgrænsningen af de indirekte strømme og udvælgelsen af de varer, for hvilke de indirekte strømme skal beregnes, må være præget af pragmatiske løsninger og skøn. Det er derfor klart, at "decentrale" beregninger i de enkelte lande af fx TMR vil indebære store afgrænsningsmæssige og definitoriske forskelle, som uvilkårligt vil hæmme internationale sammenligninger.

Projektets workshop 31. oktober 2002 (bilag D) gav ikke noget entydigt svar mht. størrelsen af problemerne med datausikkerheder. Det synes dog at fremgå af workshoppens indlæg og diskussion, at datausikkerhederne især knytter sig til opgørelser af skjulte strømme samt bestemte materialekategorier. Skjulte strømme defineres af Wuppertal Instituttet som dels nationale og udenlandske ubrugte strømme, dels udenlandske indirekte, brugte strømme, mens Eurostat i sin MFA-guide ikke medtager indirekte strømme i sin definition af skjulte strømme. Mht. materialekategorier knytter der sig især problemer til opgørelsen af biomasse, hvor valg af vandindhold (frisk vægt eller tørvægt) har afgørende betydning for det endelige resultat – ligesom der i nationale statistikker benyttes forskellige tilgange ved opgørelse af biprodukter ved høst (fx halm) og udbytte af græsningsarealer. Et tilsvarende problem gælder endvidere malmudvinding, hvor forskellige metoder anvendes til opgørelse af størrelsen af skjulte strømme. På andre felter er datasikkerheden dog rimelig; dette gælder især ved opgørelser af materialestrømme knyttet til fossile brændsler, industrielle mineraler og bygningsmineraler.

Opsummerende må det konstateres, at på den ene side vanskeliggøres international sammenligning af MFA-opgørelser af det usikre datagrundlag og den hidtidige manglende internationale konsensus i forhold til metodologi. Stor forsigtighed må derfor udvises mht. at drage konklusioner på baggrund af internationale sammenligninger. På den anden side synes behovet for sådanne sammenligninger (og en mere substantiel analyse af resultaterne i det hele taget) at øges i takt med de gradvise forbedringer af data- og metodegrundlaget for Economy-wide MFA. Dels for at resultaterne af sådanne analyser kan bidrage til vores viden om sammenhænge mellem økonomisk aktivitet, materialestrømme, ressourceeffektivitet mv. (og dermed kan indgå i udviklingen af et miljøstrategisk informationsgrundlag for politisk handling), dels som et bidrag til en videreudvikling og forbedring af MFA-metoden. Sidstnævnte argument gælder, hvis forbedringen af data og metode forstås som den ene komponent i en vekselvirkning, hvor den anden komponent består i arbejdet med at analysere og fortolke frembragte data. Således vil analyse og fortolkning af MFA-resultater synliggøre metodiske og datarelaterede problemer og dermed bidrage til at orientere arbejdet med at forbedre grundlaget for MFA. Samtidig vil erfaringer fra arbejdet med at forbedre og udvikle datagrundlag og metode være et input til at kvalificere fortolkningerne af de frembragte resultater.

6.4 internationale analyser og fortolkninger af materialestrømsopgørelser

Vi sætter i det følgende fokus på, i hvilket omfang og hvordan hidtidige MFA-studier indeholder forsøg på fortolkning af resultater. Eksemplerne danner desuden grundlag for nogle mere overordnede betragtninger.

6.4.1 Eksempel 1: Total Material Requirement of the European Union (EEA/Wuppertal Instituttet)

Wuppertal Instituttet har for EEA gennemført et studie af TMR for EU (se Bringezu & Schütz 2001b). Overordnet set er studiet mangelfuldt på fortolkninger af forskelle dels mellem EU-landene indbyrdes, dels mellem EU og andre lande (fx USA og Japan). Der er dog undtagelser herfra; bl.a. rummer rapporten en diskussion af forskelle i tilknytning til en opsplitning af TMR på følgende materialekategorier: Fossile brændsler, Mineraler, Metaller, Biomasse og Erosion (Bringezu & Schütz 2001b, p 14). Heraf fremgår det, at:

Fossile brændsler: Materialestrømme knyttet til fossile brændsler udgjorde 29% af TMR for EU-15 i 1995 – eller 14,2 ton/indbygger. En sammenligning med USA viser, at EU-landenes materialestrømme knyttet til fossile brændsler kun udgjorde 43% af de tilsvarende amerikanske strømme i 1994. Som forklaring på denne forskel peger forfatterne på EU-landenes lavere energiforbrug og det reducerede forbrug af kul i Europa (overgang til andre energiformer).

Mineraler: Forbruget af mineraler er tæt knyttet til byggeri og anlæg, og udgør i EU 10,7 tons pr. indbygger – hvilket svarer til forbruget i USA. På et mere detaljeret plan viser opgørelserne, at Tyskland og Finland har den højeste andel af mineraludvinding, hvilket forklares ved Tysklands udvinding af sand, grus og natursten og Finlands udvinding af grus. Forfatterne går dog ikke ind i en nærmere diskussion af, hvilke årsager der er til denne forskel mellem Tyskland/Finland og det øvrige EU.

Metaller: Resultaterne viser, at EU's materialeforbrug knyttet til metaller er lidt højere end USA's (10,1 hhv. 9,4 ton/indbygger for EU hhv. USA) og betydeligt højere end det japanske (som er mere end 50% lavere end det europæiske). Disse forskelle kommenteres imidlertid ikke yderligere. Derimod bemærkes det, at indenfor EU er materialeforbruget – knyttet til metaller – betydeligt højere for Finland (21,5 ton/indbygger) end for resten af EU, hvilket forklares ved det forhold, at metalfremstilling udgør en betragtelig del af den finske produktion.

Biomasse: EU's materialestrømme knyttet til biomasse er – opgjort som ton/indbygger – på samme niveau som USA's (ca. 6 ton/indbygger). Finland udgør i denne sammenhæng en undtagelse, idet de biomasserelaterede materialestrømme – igen opgjort som ton/indbygger – er næsten dobbelt så store som gennemsnittet for EU. Input af biomasse udgør for Finland 23% af TMR (mod 12% for EU som helhed) og er domineret af skovhugst, som udgør en betragtelig del af den finske eksport af varer.

Erosion: Den af landbrugsproduktionen forårsagede jorderosion udgør 10% af EU's samlede TMR – hvilket er næsten tre gange lavere end størrelsen af USA's jorderosion. Holland ligger i denne sammenhæng væsentlig højere end EU-gennemsnittet, hvilket af forfatterne forklares ved Hollands omfattende import af landbrugsprodukter fra især ikke-europæiske lande. Her er det især importen af produkter fra lande i Syd (såsom kaffe og kakao) – som handles og forarbejdes i Holland – der vejer tungt, idet der er knyttet store erosionsrater til produktionen af disse (se også efterfølgende diskussion af den såkaldte "Rotterdam-effekten").

Samme undersøgelse som den oven for beskrevne har endvidere dannet grundlag for udgivelsen (Bringezu & Schütz 2001a), som dog er udbygget med mere detaljerede analyser og opgørelser af EU's materialestrømme end førnævnte. Men trods den mere detaljerede gennemgang og præsentation af undersøgelsens resultater afstår forfatterne også her fra at gå ind i en nærmere analyse og tolkning af internationale forskelle i TMR. Forfatterne begrænser sig til følgende kommentar om disse forskelle:

”There are some differences in the methods for estimating the TMRs across countries. However, detailed analysis suggests that these differences have a rather small impact on the results. Other factors such as industrial structure or the openness of an economy towards international trade are likely to be much more important. Extensive research into the factors that explain why the levels and movements of TMR differ across countries is beyond the objectives of this study. A first step towards a better understanding of these factors is the analysis of the detailed components of TMR [...]” (Bringezu & Schütz 2001a, p 22)

Det bemærkes i øvrigt, at forfatterne anlægger et optimistisk syn mht. mulighederne for at benytte MFA-opgørelser til analyse og fortolkning af forskelle mellem landes materialestrømme (og årsagerne hertil). Dette står i nogen kontrast til andre forskeres mere kritiske syn på dette (se bl.a. Helga Weisz's kommentarer refereret i sammendraget af workshoppen den 31. oktober 2002; bilag D).

6.4.2 Årsager til forskelle i TMR skal søges i et kompleks af faktorer

Eksemplet i det foregående afsnit viste, at en række faktorer må indgå i analyser af forskelle mellem forskellige landes TMR. Der er ikke tale om, at disse faktorer skal "bortforklare" forskelle mellem forskellige landes TMR, men bevirke til at forstå forskellene. Som det vil fremgå, er nogle forskelle knyttet til naturmæssige forskelle i landene, mens det i andre tilfælde er forskelle, som skyldes de pågældende landes produktionsstrategi og forbrugsniveau:

Størrelsen af det enkelte lands forbrug: Dette illustreres med forskellen mellem EU og USA i størrelsen af materialestrømme knyttet til fossile brændsler, som delvist kan forklares ved det lavere energiforbrug (pr. indbygger) i EU.

Forbrugets sammensætning: Også dette kan illustreres ved forskellen mellem EU og USA i forhold til fossile brændsler, hvor det (relativt) lave forbrug af kul i Europa er en del af forklaringen på de tilsvarende lavere materialestrømme (sammenlignet med USA). Kul har – som brændselstype – tilknyttet store økologiske rygsække, og vejer derfor "tungere" sammenlignet med andre fossile brændsler.

Forekomsten af naturlige ressourcer: Også forekomsten og sammensætningen af naturlige ressourcer har betydning, idet disse indgår som faktorer i landets produktion. Oven for peges i en række tilfælde på dette som en forklaring på forskelle; eksempelvis bevirker forekomsten af metaller i den finske undergrund en – sammenlignet med andre EU-lande – betydelig industri inden for udvinding og fremstilling af metal, som forklarer, at materialestrømme knyttet hertil er væsentlig større for Finland sammenlignet med EU som helhed. Et andet eksempel er den betydelige finske eksport af tømmer og træprodukter, som har årsag i forekomsten af store skovarealer i Finland. Et tilsvarende eksempel vil sandsynligvis være den danske produktion af landbrugsprodukter.

Industriens sammensætning og specialisering: Delvist i sammenhæng med ovennævnte spiller industriens sammensætning og specialisering en vigtig rolle. Dette illustreres ved Holland, hvor erosion af jord udgør en (relativ) stor andel af TMR, idet Holland har en omfattende import af udenlandske landbrugsprodukter (såsom kaffe og kakao), som efter videre forarbejdning bl.a. eksporteres til udenlandske markeder.

Det ses heraf, at man må tage hensyn til et kompleks af faktorer, som hver især har betydning for størrelsen af TMR. Hertil kommer, at man kan pege på flere faktorer, end der nævnes i (Bringezu & Schütz 2002b). Eksempelvis vil størrelsen af den økonomiske aktivitet have en vigtig betydning, idet høj økonomisk aktivitet – alt andet lige – vil følges af et højt materialeforbrug.

Foruden de ovennævnte faktorer (som alle knytter sig til substantielle forskelle mellem lande i økonomiens størrelse og struktur) er der naturligvis en række andre forhold med relation til metode og datausikkerhed, som må tages i betragtning. En række af disse forhold (fx usikkerheder knyttet til opgørelsen af skjulte strømme) er beskrevet tidligere i dette kapitel.

Ved fortolkningen af forskelle i landes TMR (og andre MFA-indikatorer) har den såkaldte "Rotterdam-effekt" en særlig vigtig betydning. Rotterdam-effekten vedrører opgørelsen af materialestrømme knyttet til de produkter, et land importerer til senere eksport. I det foregående afsnit blev Hollands høje værdi for jorderosion netop forklaret ved, at Holland har en omfattende import (bl.a. via Rotterdam – heraf navnet "Rotterdam-effekten") af bl.a. landbrugsprodukter (med relateret jorderosion), som dels udgør transitvarer til andre lande, dels videreforarbejdes til senere eksport. I (Adriaanse et al. 1997) beskrives Rotterdam-effekten på følgende måde:

”As the international trade and transport functions play an important role in the Dutch economy, both the export and the transit flows are relatively large. [...] the Netherlands is an intermediary in international flows and a major exporter in its own right.” (Adriaanse et al. 1997, pp 51-52)

Konkret håndteredes Rotterdam-effekten i (Adriaanse et al. 1997) ved at opdele Hollands import i to kategorier: direkte transitstrømme (direct transit flows), som umiddelbart omlades til andre destinationer og indirekte transitstrømme (indirect transit flows), som omfatter varer opbevaret i Holland for en tid før forsendelse. Ved beregningen af TMR for Holland medtog (Adriaanse et al. 1997) alene indirekte transitstrømme, hvorved Rotterdam-effekten begrænsedes delvist.

6.4.3 Eksempel 2: The Material Basis of Industrial Economies (World Resources Institute)

WRI (World Resources Institute 1997) publicerede et studie af TMR for landene: Tyskland, Holland, Japan og USA. Disse lande sammenlignes her i forhold til deres totale TMR, TMR opgjort på seks materialekategorier, opgjort på direkte materialeinput og skjulte strømme samt fordelingen mellem indenlandske og udenlandske komponenter af TMR.

Sammenligningen af landenes TMR (og udviklingen i denne over perioden 1975-1994) viser ligheder og forskelle. Ligheder består i, at TMR (målt som TMR/indbygger) over perioden generelt har været stigende for alle lande med undtagelse af USA. Den faldende tendens for USA tilskrives store reduktioner i den samlede jorderosion som følge af en målrettet indsats (the Conservation Reserve Program), hvor amerikanske jordbrugere blev betalt for ikke at opdyrke arealer med høje erosionsrater. Endvidere lå TMR for Tyskland, Holland og USA mod slutningen af perioden på næsten samme niveau (75-85 tons/person/år). Imidlertid ligger TMR for Japan bemærkelsesværdigt lavere end dette (omkring 45 ton/indbygger/år) og udgør derfor en vigtig undtagelse. Som forklaring på denne betydelige forskel, anfører forfatterne:

• Japans relativt lave energiforbrug (målt som energiforbrug/indbygger) er den primære årsag til, at TMR for Japan er væsentligt lavere end for de øvrige lande
   
• Bidraget til TMR fra den indenlandske erosion er for Japan relativ lavt, hvilket henføres til den risdyrkning, som er en dominerende fødevareproduktion i Japan. Uden at det dog eksplicit er anført, må dette betyde, at risproduktionen må have tilknyttet en væsentlig lavere erosionsrate pr. person som følge af naturgivne forhold og dyrkningsmetoder. Dette kan forstærkes af det større arealkrav, der til sammenligning er ved en europæisk og amerikansk kost, som er baseret på et højere indtag af animalske produkter med deraf følgende arealbeslaglæggelse til dyrkning af foder

6.4.4 Opdeling af TMR på materialekategorier som led i sammenlignende analyse

En nyttig måde at indlede analysen af årsager til forskelle mellem lande i det overordnede TMR synes at være at opgøre TMR på hovedkategorier af materialestrømme. Denne fremgangsmåde har været benyttet af forfatterne til ovennævnte studie. Til illustration kan man – på baggrund af tallene fra ovennævnte studie – opstille følgende oversigt over TMR opdelt på materialekategorier, hvoraf det er muligt at sammenligne Japan, USA, Tyskland og Holland:

Tabel 6.1 TMR fordelt på materialekategorier.

Baseret på Adriaanse et al. 1997, pp 23-25
* NOTE: Der er for flere lande og materialekategorier fundet uoverensstemmelser mellem de tal, der kan udledes af tabellerne side 23-25 i Adriaanse et al. 1997 og de værdier, der kan aflæses på figur 2 i samme. I disse tilfælde har vi valgt at benytte aflæste værdier, da det antages, at figur 2 udtrykker mere gennemarbejdede analyser end førnævnte tabeller. Dette bevirker dog, at de med * markerede tal er behæftet med en vis usikkerhed.

Kategorien Renewables (fornyelige strømme) – der svarer til det, som andre steder betegnes biomasse – omfatter plantebiomasse fra landbrugsproduktion, skovning og høst af uopdyrkede arealer samt animalsk biomasse fra fiskeri, jagt og dyrehold.

I tabel 6.1 kan man udpege interessante forskelle landene imellem, som det vil være oplagt at forfølge og søge en forklaring på. Resultaterne af en sådan analyse kan bidrage til bl.a. at udpege ressource-ineffektive aktiviteter i de enkelte lande – men vil nok i ligeså høj grad kunne sige noget om landenes forskelligheder mht. størrelse og sammensætning af naturligt forekommende ressourcer, produktionens sammensætning og størrelse (herunder eksport) samt størrelse og sammensætning af det private og offentlige forbrug.

Af tabellen kan man umiddelbart udpege følgende interessante forskelle, som kræver en nærmere forklaring:

• Materialestrømme knyttet til kategorien metal og industrielle mineraler er relativt lave for USA og Japan (og modsvarende relativt høje for Holland og Tyskland)
• Materialestrømme knyttet til kategorien fossile brændsler er for Japan bemærkelsesværdig lave – og for USA og (især) Tyskland høje
• Materialestrømme knyttet til kategorien bygningsmineraler er bemærkelsesværdig høje for Tyskland
• Materialestrømme knyttet til kategorien fornyelige strømme er bemærkelsesværdig høje for Holland
• Materialestrømme knyttet til kategorien Infrastruktur jordarbejde er bemærkelsesværdig høje for USA og Japan – og modsvarende lave for Holland og Tyskland
• Materialestrømme knyttet til kategorien jorderosion er bemærkelsesværdig høje for USA og lave for Holland og Japan

Der peges i (Adriaanse et al. 1997) på forklaringer på flere af disse forskelle (jf. bl.a. de nævnte forklaringer på Japans lave TMR).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.