Orientering fra Miljøstyrelsen, 3/2007 – Miljøtilsyn 2005 – Redegørelse for kommunernes, amternes, Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn i 2005

Miljøtilsyn 2005 – Redegørelse for kommunernes, amternes, Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn i 2005

1 Indledning

1.1 Kommunernes miljøtilsyn
1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn
1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn

Denne miljøtilsynsredegørelse indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale samt Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens beretninger om miljøtilsynet i 2005.

1.1 Kommunernes miljøtilsyn

1.1.1. Udviklingen på landsplan

Kommunernes ressourceforbrug i 2005 til den samlede tilsynsvirksomhed med virksomheder og landbrug udgjorde 622 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 147 mio. kr. i udgift til fremmede tjenesteydelser inkl. bistand fra miljøcentre og andre miljøsamarbejder. Omregnet svarer disse udgifter til 286 årsværk, således at kommunerne samlet anvendte 908 årsværk i 2005.

Dermed kan der konstateres et fortsat fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger, som i perioden 2000 til 2005 er faldet med 102 årsværk. I samme periode er forbruget til fremmede tjenesteydelser imidlertid steget med 30 årsværk, således at det samlede fald i perioden udgør 72 årsværk.

Af den samlede ressourceanvendelse i 2005 blev 66 % anvendt til tilsynet, 4,5 % til udarbejdelse af godkendelser og 29,5 % til kortlægning og planlægning i forbindelse med tilsynet.

Kommunerne meddelte i 2005 i alt 231godkendelser på industriområdet. Heraf blev 15 godkendelser meddelt til i-mærkede virksomheder, dvs. virksomheder godkendt jf. EU’s godkendelsesordning. Dermed udgjorde antallet af godkendte industrivirksomheder ved udgangen af 2005 i alt 3.314 ud af de i alt 3.637 godkendelsespligtige industrivirksomheder. Størstedelen af de resterende 323 virksomheder blev tilført godkendelseslisten ved en ændring heraf i 2005.

De godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold var alle i-mærkede. Antallet af disse brug har været stigende, siden godkendelsespligten blev indført. I perioden 2003 til 2005 har der været en stor stigning i antallet af godkendelser i forhold til tidligere år. Baggrunden herfor er at alle godkendelsespligtige landbrug skulle ansøge om godkendelse senest 1. januar 2003 således, at alle kan være miljøgodkendte inden 29. oktober 2007. Der er godkendt 215 landbrug i 2004 og 218 i 2005 mod omkring 218 i 2002 - 2003. Det ekstra antal vil i noget omfang omfatte husdyrbrug, der i mange år har haft en uændret produktion og dermed først nu bliver tvunget til at få en miljøgodkendelse. Der er i 2005 i alt 968 landbrug med en miljøgodkendelse. Antallet af godkendelsespligtige landbrug er også forøget markant fra 798 i 2003 til 1.072 i 2005, hvilket kunne tyde på, at det øgede antal godkendelser også kan have baggrund i et forøget antal godkendelsespligtige landbrug pga. strukturudviklingen.

Ved udgangen af 2005 var der i kommunerne registreret i alt 3.637 listevirksomheder ekskl. landbrug, 11.991 virksomheder optaget på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, 7.904 autoværksteder, 191 kemiske renserier, 1.981 pelsdyrfarme og 32.798 erhvervsmæssige landbrug. Det samlede antal virksomheder med kommunen som tilsynsmyndighed falder fortsat med især et markant fald gennem årene i antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Tilsynsfrekvenserne i 2005 udgjorde på landsplan for listevirksomhederne 61 %, hvilket er et fortsat fald siden 2000. For virksomheder på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og for branchevirksomheder (autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) lå tilsynsfrekvensen set under ét på 35 % i 2005, hvilket ligeledes betegner er fortsat fald set over årene siden 2000.

For landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har kommunerne overordnet set haft en høj tilsynsfrekvens i perioden 2003-2005, idet de har besøgt 73 % af ejendommene med erhvervsmæssigt dyrehold. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige landbrug har i gennemsnit været på niveau med den aftalte tilsynsfrekvens på 50 % i 2005.

1.1.2. Minimumsaftalen

Aftalen fra 1996 om minimumsfrekvenser for tilsyn

Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996 med virkning fra 1998. De indebærer at:

minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det pågældende år og,
minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde^[1]- eller branchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.
alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for de seneste tre år.

Miljøstyrelsen foretager vurderingen af kommunernes tilsyn i forhold til de første to led af aftalen, mens Skov- og Naturstyrelsen foretager vurderingen og opfølgningen i forhold til landbrugstilsynet.

Selv om kommunerne på landsplan mere end opfylder minimumskravene skal efterlevelsen af dem vurderes i forhold til den enkelte kommune.

Fase 1 i opfølgningen.

I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis

det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, så vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Fase 2 i opfølgningen.

Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.

Fase 3 i opfølgningen.

Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Aftalen fra 2005 om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn

Minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljøministeren i juli 2005 med virkning fra 1. januar 2005. Et samlet tilsyn skal forstås som en gennemgang af en virksomheds eller et landbrugs samlede miljøforhold. Samtidigt aftaltes en overgangsordning i forhold til 1996-aftalen, som omtalt ovenfor.

Aftalen om samlede tilsyn indebærer at:

Samtlige listevirksomheder - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 33 % pr. år. Ved listevirksomheder forstås alle virksomheder og landbrug, der i bilagene til godkendelsesbekendtgørelsen er opført som godkendelsespligtige.
Samtlige branchevirksomheder (p.t. autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) og virksomheder optaget på bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 4-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 25 % pr. år.
Samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 16 % pr. år.

I tilsynsmyndighedernes årlige indberetning om tilsynet skal det fremgå, hvorvidt 100 % af listevirksomhederne har modtaget et samlet tilsyn inden for de seneste 3 forudgående år. Ligeledes skal det fremgå af indberetningen, hvorvidt 100 % af branchevirksomhederne og virksomhederne optaget på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen har modtaget et samlet tilsyn inden for de seneste 4 forudgående år. Endeligt skal det fremgå af indberetningen, hvorvidt 100 % af de erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven, har modtaget et samlet tilsyn inden for de seneste 6 forudgående år.

Opfølgning på minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (vedr. landbrugsområdet) vil på baggrund af kommunernes årlige tilsynsindberetninger for hver kommune vurdere overholdelsen af aftalen om samlede tilsyn, regnet fra den 1. januar hvert år. Opfølgning på aftalen om samlede tilsyn svarer til opfølgningen på 1996-aftalen.

Fase 1 i opfølgningen.

Hvis det fremgår af tilsynsberetningerne, at ikke alle kommuner lever op til de ovenfor nævnte minimumstilsynsfrekvenser for samlede tilsyn, vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet samt indlede en dialog med de pågældende kommuner. Det skal herunder blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.

Fase 2 i opfølgningen.

Fase 3 i opfølgningen.

Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljøministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Overgang fra tilsynsfrekvenser jf. 1996-aftalen til frekvenser for samlede tilsyn jf. 2005-aftalen

Der vil være en glidende overgang fra minimumsfrekvenserne for tilsyn jf. 1996-aftalen til minimumsfrekvenserne pr. 1. januar 2005 for samlede tilsyn. Det betyder, at den nuværende opgørelsesmåde af tilsynsfrekvenserne i Miljøstyrelsens årlige tilsynsrapport i forhold til aftalen fra 1996 om minimumstilsynsfrekvenser fortsætter i en overgangsperiode, indtil de nye minimumsfrekvenser for samlede tilsyn er fuldt indarbejdet.

Eksempelvis vil Miljøstyrelsen for listevirksomhederne vurdere, om kommunerne i 2005 og 2006 har fulgt den hidtidige aftale (dvs. hvert af årene besøgt 50 % af virksomhederne i det foregående år), medens det fra og med 2007 alene vil blive vurderet, om kommunerne har ført samlede tilsyn med 100 % af disse virksomheder i den seneste 3-årige periode. Med udgangen af 2007 skal kommunernes således som minimum have ført tilsyn med 100 % af listevirksomhederne i perioden 2005 – 2007, begge år inklusive.

For branchevirksomheder og ”Bilag 1-virksomheder” vil tilsvarende tilsynsfrekvenserne i forhold til 1996-aftalen blive vurderet for hvert af årene 2005 til og med 2008, medens det for 2009 og de følgende år vil blive vurderet, om kommunerne har ført samlede tilsyn med 100 % af disse virksomheder inden for den seneste 4-årige periode. Den første 4-årige periode vil således omfatte årene 2005 – 2008.

Endelig vil det for erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven, betyde, at tilsynsfrekvenserne i forhold til 1996-aftalen bliver vurderet for hvert af årene 2005 til og med 2010, mens det fra og med 2011 vil blive vurderet, om kommunerne har ført samlede tilsyn med 100 % af disse virksomheder i den forudgående 6-årige periode. Den første 6-årige periode vil således omfatte årene 2005 – 2010 (begge år inklusive).

I overgangsperioden er skemaerne for kommunernes årlige tilsynsindberetninger tilpasset til indberetning såvel i forhold til 1996-aftalen om tilsyn og 2005-aftalen om samlede tilsyn.

1.1.3. Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene.

Minimumsfrekvenserne jf. 1996-aftalen.

Vedrørende de godkendelsespligtige industrivirksomheder var der i 2005 i alt 8 kommuner, der ikke overholdt aftalen om minimumsfrekvensen for tilsyn. Heraf manglede 3 kommuner at tilse 1 virksomhed, 2 kommuner at tilse 2 virksomheder, 1 kommune at tilse 3 virksomheder og 2 kommuner at tilse 4 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

For virksomheder, optaget på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, og branchevirksomheder var der i 2005 i alt 8 kommuner, som ikke overholdt minimumsaftalen. Heraf manglede 1 kommune at tilse 1 virksomhed, 2 kommunen at tilse 2 virksomheder, 1 kommune at tilse 3 virksomheder, 1 kommune at tilse 4 virksomheder, 1 kommune at tilse 6 virksomheder og 1 kommune at tilse 7 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

Miljøstyrelsen har bedt de kommuner, der ikke har overholdt de aftalte minimumsfrekvenser for tilsynet, om at redegøre for årsagen hertil (fase 1).

For landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har 3 kommuner ikke overholdt minimumsaftalen i perioden 2003-2005. De 3 kommuner har besøgt under 50 % af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold de sidste 3 år. 2 af disse kommuner har ikke tidligere i de sidste 5 år haft problemer med at overholde tilsynsaftalen.

Skov- og Naturstyrelsen har derfor i første omgang kun meddelt kommunerne, at de aftalte tilsyn ikke er nået. Kommunerne har derved haft mulighed for at udtale sig om årsager osv. 1 kommune er genganger fra tidligere år. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget kommunens forklaring på årsagerne og vil foreløbig ikke gøre yderligere, da problemerne kun vedrører 2003. Tilsynet i 2004 og 2005 har isoleret set været tilfredsstillende, således problemet vil være løst ved en uændret tilsynsindsats i 2006.

Minimumsfrekvenser for samlede tilsyn - jf. 2005-aftalen

I alt 50 % af de godkendelsespligtige industrivirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2005. I alt 29 % af virksomhederne på Bilag 1 til brugerbekendtgørelsen og branchevirksomheder (autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) set under ét, modtog et samlet tilsyn i 2005. For begge virksomhedsgrupper gælder det således, at tilsynsfrekvenserne ligger forholdsvist højt, og det kan dermed konstateres, at aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn er kommet godt fra start.

I alt 47 % af de godkendelsespligtige landbrug og ca. 20 % af de ikke-godkendelsespligtige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold modtog et samlet tilsyn i 2005. Da tilsynsaftalen lægger op til, at ca. 1/3 af de godkendelsespligtige og ca. 1/6 af de ikke-godkendelsespligtige landbrug i gennemsnit pr. skal modtage et samlet tilsyn, vil en fortsat tilsynsindsats på det nuværende niveau være tilfredsstillende.

1.1.4. Håndhævelse

I 2005 resulterede 41 % af samtlige tilsynsbesøg på listevirksomhederne i en myndighedsreaktion, hvilket er en stigning i forhold til de foregående år. Myndighedsreaktionerne drejer sig i stadig højere grad om indskærpelser i forhold til henstillinger. Antallet af politianmeldelser er få og er faldet igennem årene fra 14 anmeldelser i 2000 til 3 anmeldelser i 2005.

For gruppen af virksomheder - omfattende virksomheder opført på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (tidligere anmeldepligtige virksomheder), renserier og autoværksteder - resulterede 50 % af samtlige tilsynsbesøg i 2005 i en myndighedsreaktion, hvilket ligeledes er en stigning i forhold til de foregående år. Også for denne gruppe er der i stigende omfang tale om indskærpelser frem for henstillinger.

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har indtil 2002 været rimelig konstant over de seneste år med et niveau lige over 40 %. Fra 2003 til 2005 kan der spores en tendens til, at der i en stigende procentdel af tilsynene forekommer reaktioner. Selvom mange af de ekstra reaktioner vedrører anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i 2003 og som landmændene skal vænne sig til, er der også på andre områder tegn på en skærpet praksis i kommunerne.

1.1.5. Årets tema

Tilsynstemaet for 2005 omfattede dels kommunernes tilsyn med benzin- og dieselgasanlæg og dels kommunernes tilsyn med markstakke. Det er frivilligt for kommunerne at udfylde og indsende de særlige skemaer med spørgsmål til udvalgte tilsynstemaer for de enkelte år.

Tilsynet med benzin og dieselgasanlæg.

I alt har 122 kommuner besvaret spørgeskemaet hertil. Besvarelserne viser, at kommunerne generelt har fulgt godt op i kontrollen med, at de nye krav i benzinstationsbekendtgørelse bliver overholdt. Endvidere tyder det på, at de benzin- og dieselsalgsanlæg, der er blevet ført tilsyn med, også overholder de fleste af de nye krav. Myndighedernes reaktioner har overvejende drejet sig om forhold vedr. olieudskillere og egenkontrol, hvilket er forventeligt som følge af de mange nye regler herom.

Tilsynet med markstakke.

I alt har 152 kommuner besvaret spørgeskemaet hertil. Besvarelserne viser, at der er problemer med overholdelsen af specielt det nye krav om overdækning af markstakken. Det er utilfredsstillende, at i gennemsnit mellem 1/3 – 1/2 af ejendommene ikke har en tilfredsstillende overdækning. Indberetningerne tyder dog på, at kommunerne effektivt har håndhævet disse forhold i første omgang. Omfanget af overtrædelser betyder dog, at kommunerne skal være meget opmærksomme på forhold omkring markstakke ved tilsyn fremover og følge effektivt op overfor de ejendomme, hvor der er problemer med overdækningen. Ved gentagne overtrædelser må de mere skærpede håndhævelser som f.eks. politianmeldelser anvendes.

1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn

1.2.1. Udviklingen på landsplan

Tilsynsopgaverne.

Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfattede i 2005 de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne førte desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere førte amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig havde amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Ressourcerne til den samlede tilsynsvirksomhed.

Amternes ressourceforbrug i 2005 til den samlede tilsynsvirksomhed jf. det ovenstående udgjorde i alt 322 årsværk i tilsynsforvaltningerne og 66,2 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser. Sammenlignet med ressourceanvendelsen i 2004 blev der i 2005 anvendt 32 årsværk færre i forvaltningerne og 13,6 mio. kr. mindre til fremmede tjenesteydelser.

1.2.2. Virksomhedstilsynet

Virksomhederne og tilsynsressourcerne.

Det samlede antal registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder, udgjorde i 2005 i alt 3.450 virksomheder, hvilket er 318 virksomheder færre end i 2004. Faldet ligger ikke på a-mærkede listevirksomheder, som ud af de registrerede virksomheder udgjorde i alt 2.197 virksomheder, hvilket er 36 flere end året før.

Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 2005 i alt 107 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 45 årsværk færre end i 2004. Desuden anvendtes 4,7 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er 3,5 mio. kr. mindre end året før.

Det tilsyneladende kraftige fald i ressourcerne til virksomhedsområdet i 2005 kan have sammenhæng med, at 2005 var året, hvor det timebaserede brugerbetalingssystem blev indført. Brugerbetalingssystemet gælder ikke for de øvrige tilsynsområder. Nogle amter har oplyst, at de for 2005 ikke har oplyst i indberetningerne om anvendte ressourcer til virksomhedstilsynet ud over de ressourcer, som amterne har vurderet klart omfattet af reglerne for brugerbetaling. Der kan dermed rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket et fald i amternes ressourceforbrug til virksomhedstilsynet i 2005 i forhold til året før.

Udviklingen i virksomhedstilsynet.

I 2005 blev i alt 1.500 af de i alt 3.450 registrerede virksomheder tilset. Dette svarer til tilsyn med 43 % af virksomhederne, hvilket er et fald i tilsynsfrekvensen på 5 % i forhold til 2004 og et fortsat fald siden 2002, hvor 72 % af virksomhederne blev tilset.

Betragtes alene de a-mærkede listevirksomheder, blev i alt 1.136 virksomheder tilset i 2005, svarende til 52 % af virksomhederne. I 2004 var den tilsvarende andel 63 %. For de enkelte amter varierede tilsynsfrekvensen for de a-mærkede virksomheder imellem 27 % og 96 %.

En del virksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede. Ved udgangen af 2005 var der i alt 504 i-mærkede virksomheder. Heraf blev i alt 282 virksomheder tilset i 2005, svarende til 56 % af virksomhederne.

Myndighedsreaktioner.

Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 804 myndighedsreaktioner i 2005, hvilket er 52 flere reaktioner end året før. Tilsynet alene på listevirksomhederne inkl. dambrugene foranledigede amterne til i alt 640 egentlige håndhævelsesreaktioner i 2005, hvilket er 46 flere håndhævelsesreaktioner end året før. Politianmeldelser - det mest vidtgående håndhævelsesskridt - anvendes kun i få tilfælde. Således blev der i 2005 kun indgivet 8 anmeldelser for hele tilsynsområdet, og det drejede sig i alle tilfælde om overtrædelser på listevirksomheder.

1.2.3. Tilsyn med renseanlæg

Renseanlæg med overskridelser.

Antallet af kommunale renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 2005 i alt 69 anlæg, svarende til 7,7 % af anlæg med kontrollerede krav.

Af de 69 ulovlige udledere havde 58 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2005, 3 anlæg i hvert af de seneste to år, 4 i hvert af de seneste tre år, 2 i hvert af de seneste fire år og 2 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt procentandelen til 20 %. Siden 1997 er procentandelen faldet jævnt frem til 2002 og har herefter ligget mellem 6 og 9 %.

1.2.4. Tilsynet med vandløb og søer

Amternes indberetning for det regionale miljøtilsyn i 2005, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66 viser, at der i 2005 blev ført tilsyn med 4.156 stationer, hvilket er lille stigning i forhold til 2004, hvor der blev ført tilsyn med 4.051 stationer.

Målopfyldelsen for vandløb er efter et mindre fald i 2004 (47 %) i 2005 tilbage på samme niveau som i de tidligere år, hvor målopfyldelsen har ligget omkring 50 %.

For søerne viser 2005 tilsynet en fremgang i antallet af undersøgte søer fra 197 i 2004 til 234 i 2005. Der er sket et fald i målopfyldelsen fra 30 % i 2004 til 27 % i 2005. Faldet kan dog skyldes, at det ikke er samme stationer, der undersøges hvert år og dermed, at de indberettede data ikke er sammenlignelige.

1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn

Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.

Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.

Fodnoter

^[1] Anmeldebekendtgørelsen er ophævet. De omfattede virksomheder er nu optaget på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen.