| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2005 – Redegørelse for kommunernes, amternes, Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn i 2005

2 Kommunernes miljøindsats

• 2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne
• 2.2 Godkendelse af virksomheder
• 2.3 Virksomhedstilsynet
  • 2.3.1. Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug
  • 2.3.2. Virksomheder omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser
  • 2.3.3. Andre virksomheder og anlæg
  • 2.3.4. Tilsyn med "andet"
• 2.4 Landbrugstilsynet
• 2.5 Årets tema 2005
  • 2.5.1. Tilsyn med benzin- og dieselsalgsanlæg
  • 2.5.2. Kommunernes tilsyn med markstakke

2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne

Kommunerne redegør i de årlige miljøtilsynsberetninger for den gennemførte miljøindsats i form af godkendelser og tilsyn samt anden administration efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.

På landsplan blev der i 2005 anvendt i alt 908 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og miljøtilsyn mv., hvilket er et fald på 53 årsværk forhold til 2004 og - jf. fig. 2.1 - udtryk for et fortsat fald siden 2001.

Figur 2-1. Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning 2000 - 2005

Et årsværk er ansat til omkostningerne til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er derimod ikke medregnet.

De opgjorte årsværk dækker ikke alene de anvendte ressourcer indenfor kommunens egen miljøforvaltning, men også ressourcerne til udført arbejde hos de fælleskommunale miljøsamarbejder og køb af fremmede tjenesteydelser derudover.

Ved omregningen til årsværk fra kommunernes oplysninger om udgifter til de kommunale miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser er det forudsat, at oplysningerne er ekskl. moms. Endvidere er ét årsværk ved beregningen ansat til i gennemsnit 513.000 kr. i 2005, hvilket udgør de skønnede gennemsnitlige omkostninger pr. medarbejder i kommunerne til løsningen af opgaverne i miljøforvaltningerne. Satsen svarer nogenlunde til den gennemsnitlige begyndelsesløn for akademisk uddannet personale inkl. feriepenge, pensionsopsparing mv., hvortil kommer 75 % overhead-udgifter - dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter. Omregningssatsen er løbende reguleret op siden 2000 med de stigningsprocenten for priser og lønninger, der regnes med i det offentlige.

Jf. fig. 2.2 kan der over de seneste år konstateres et fortsat fald i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger, heraf alene et fald på 46 årsværk det seneste år. Derimod ligger kommunernes benyttelse af ydelser fra de kommunale miljøcentre og køb af fremmede tjenesteydelser derudover nogenlunde på samme niveau som i de foregående år. Fremmede tjenesteydelser omfatter overvejende køb af analyser og andet laboratoriearbejde.

Figur 2-2. Årsværk til miljøforvaltning fordelt på egen forvaltning, miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser 2000 - 2005

Miljøindsatsen vedrørende administration af miljølovgivningen kan overordnet inddeles i flg. arbejdsområder: ”meddelelse af godkendelser” efter miljøbeskyttelsesloven § 33; “tilsyn” - herunder kontrol, vejledning og opfølgende arbejde (sagsbehandling) samt “kortlægning og planlægning”, f.eks. vandindvindingsplanlægning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v.

Figur 2-3. Årsværk til miljøforvaltning fordelt på godkendelse, tilsyn og kort- og planlægning 2000 - 2005

Der fremgår af fig. 2.3, at ressourceanvendelsen til udarbejdelse af godkendelser har ligget nogenlunde konstant omkring 50 årsværk frem til og med 2004, men herefter er faldet med 12 årsværk i 2005. Ressourceanvendelsen til tilsynet er faldet støt siden 2002 og alene i 2005 med 26 årsværk. Også ressourcerne til kortlægning og planlægning er faldet over årene, bortset fra 2004. I 2005 fald årsværkforbruget igen, nu med 12 årsværk.

2.2 Godkendelse af virksomheder

Efter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal listevirksomheder godkendes af miljømyndighederne. Listevirksomheder er de virksomheder, der er optaget på listen i bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen^[2]. I bilaget til bekendtgørelsen er listevirksomhederne inddelt i a-mærkede, i-mærkede og øvrige listevirksomheder.

Amterne varetager godkendelse og tilsyn med de a-mærkede virksomheder. For de i-mærkede listevirksomheder - også kaldet IPPC-virksomheder - gælder visse særregler jf. EU’s IPPC-direktiv. Såvel amter som kommuner kan være godkendelses- og tilsynsmyndighed for de i-mærkede listevirksomheder. For de øvrige listevirksomheders vedkommende varetages godkendelse og tilsyn af kommunerne. Det drejer sig om i alt ca. 3.600 listevirksomheder og ca. 900 godkendelsespligtige landbrug.

I 2005 har kommunerne i alt meddelt 231 godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Heraf blev 15 godkendelser meddelt til i-mærkede listevirksomheder og 216 godkendelser til øvrige listevirksomheder. Med udgangen af 2005 var der dermed i alt 3.314 godkendte virksomheder. Sammenlignet med 2004 er antallet af godkendte virksomheder faldet med 256 virksomheder.

Derimod kan der fra 2004 til 2005 konstateres en stigning i antallet af godkendelsespligtige virksomheder, der har kommunen er myndighed. Ved udgangen af 2005 var der i alt 3.637 godkendelsespligtige virksomheder, hvoraf 323 virksomheder endnu ikke en godkendelse. Dette er en stigning på 266 virksomheder i forhold til udgangen af 2004, hvor kun 57 virksomheder manglede godkendelse - og de tilhørte alle de såkaldt gamle listevirksomheder, dvs. de var etableret før godkendelsespligtens indførelse med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Stigningen i antallet af ikke-godkendte listevirksomheder i 2005 skyldes ændringer i godkendelsespligten, hvorved en række tidligere ikke-listevirksomheder blev omfattet af godkendelsespligt i 2005. Det drejer sig om forskellige oplag af gas og mineralolieprodukter samt virksomheder med et vist risikopotentiale.

Udviklingen over årene i antallet af henholdsvis godkendte og ikke-godkende listevirksomheder er vist på fig. 2.4. De særlige omstændigheder for 2005, der har medført et procentvis fald i andelen af godkendte virksomheder fra 98 % i 2004 til 91 % i 2005, er beskrevet ovenfor.

Figur 2-4. Forholdet mellem godkendte – og registrerede listevirksomheder (ekskl. Landbrug) 2000 - 2005

På figur 2.5. er vist udarbejdelsen af godkendelser i 2005 sammenholdt med det totale antal listevirksomheder, totale antal godkendte listevirksomheder og det anvendte antal årsværk dertil. Det fremgår, at kommunerne i 2005 udarbejdede i alt 15 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder ekskl. landbrug og i alt 216 godkendelser til øvrige listevirksomheder ekskl. landbrug. Til sammenligning er der tale om et fald i forhold til 2004, hvor kommunerne meddelte godkendelser til 25 i-mærkede listevirksomheder og 262 øvrige listevirksomheder.

Til godkendelsesarbejdet i 2005 anvendte kommunerne i alt 3 årsværk til de i-mærkede listevirksomheder og i alt 22 årsværk til øvrige listevirksomheder. Videre fremgår det, at de nævnte 323 listevirksomheder, som endnu mangler godkendelse, fordeler sig med 6 i-mærkede listevirksomheder og 317 øvrige listevirksomheder.

Figur 2-5. (Logaritmisk skala) Antal årsværk til godkendelser i 2005, antal godkendte i året, antal virksomheder godkendt i alt og antal registrerede virksomheder – for henholdsvis i-mærkede listevirksomheder og øvrige listevirksomheder.

De godkendelsespligtige landbrug, som alle er i-mærkede, omtales i afsnittet om tilsyn med landbrug.

2.3 Virksomhedstilsynet

Kommunernes tilsynsopgaver omfatter det kontrollerende tilsyn på virksomheder og landbrug samt vejledning og planlægning i forbindelse hermed - f.eks. vejledning om ny lovgivning eller renere teknologi og sagsbehandling som optakt til og opfølgning på tilsynet.

På fig. 2.6 er vist anvendelsen af årsværk til tilsynsopgaverne på forskellige tilsynsobjekter i årene 2002 - 2005. Den største kategori, ”Andet”, omfatter overvejende ressourcerne til tilsyn i forbindelse med vandforsyning, spildevand, vandløb, badevand og jordforurening. Kategorien ”Bilag 1-virks.” betegner virksomheder, omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtige virksomheder). Kategorien ”Branchevirksomheder” omfatter virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser, p.t. autoværksteder, kemiske renserier og pelsdyrfarme.

Den indbyrdes fordeling af ressourcerne igennem årene viser kun mindre forskydninger. Der er dog samlet set tale om et fald i de anvendte ressourcer fra 646 årsværk i 2002 til 597 årsværk i 2005, dvs. et fald på 49 årsværk. Alene fra 2004 til 2005 var faldet 26 årsværk.

Figur 2-6. Antal årsværk til tilsynet med de forskellige tilsynsobjekter 2002 – 2005

Den procentvise fordeling af ressourcerne til tilsynet i 2005 på tilsynskategorierne er vist på figur 2.7. Det fremgår, at kategorierne ”Andre virksomheder” og ”Andet” beslaglægger mere end halvdelen af de samlede ressourcer til tilsyn. Til landbrug, plantebrug og pelsdyrfarme anvendtes ca. 19 % af ressourcerne, mens industritilsynet, omfattende tilsynet med listevirksomheder, anmeldevirksomheder og autoværksteder tegnede sig for ca. 29 % af ressourceforbruget.

Figur 2-7. Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og ”andet” i 2005

Der er i perioden 2002 til 2005 sket et fald i ressourceanvendelsen på i alt 44 årsværk til tilsynet med de tilsynsobjekter, for hvilke der er fastsat minimumstilsynsfrekvenser, og som skal betale tilsynsgebyr - dvs. listevirksomheder, virksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtige virksomheder), virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser (autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Faldet i ressourceanvendelsen skal ses i sammenhæng med det samtidige fald i antallet af disse virksomheder over perioden - jf. fig. 2.8. Samlet set kan der over perioden konstateres et fald i antal virksomheder på 4.734 virksomheder, heraf alene et fald i erhvervsmæssige husdyrbrug på 3.683 virksomheder.

Figur 2-8. Antal virksomheder 2002 - 2005, for hvilke der opkræves brugerbetaling, herunder: listevirksomheder, ”Bilag 1”-virksomher (de tidligere anmeldepligtige virksomheder), autoværksteder, pelsdyrfarme og landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Antallet af renserier er opgjort særskilt i 2004 og 2005. For årene forud indgår antallet af renserier i gruppen ”Bilag 1”-virksomheder.

2.3.1. Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug

Tilsyn på listevirksomheder (jf. 1996-aftalen)

Antallet af besøgte listevirksomheder er jf. fig. 2.9 faldet støt igennem perioden 2000 – 2005, også betydeligt mere end faldet i samme periode i antallet af disse virksomheder. I 2000 blev således godt 71 % af listevirksomhederne tilset mod ca. 61 % i 2005. Tilsynsfrekvensen ligger dog samlet set over det minimum, der i 1996 blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren om, at kommunerne hvert år skal have tilset 50 % af listevirksomhederne.

Figur 2-9. Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder 2000 – 2005

Tilsynsindberetningerne for 2005 viser, at 8 kommuner ikke overholdt dette krav. Heraf manglede 3 kommuner at tilse 1 virksomhed, 2 kommuner at tilse 2 virksomheder, 1 kommune at tilse 3 virksomheder og 2 kommuner at tilse 4 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

Miljøstyrelsen har bedt de kommuner,  der ikke har overholdt minimumsfrekvenserne for tilsynet om at redegøre for årsagen hertil.

Fig. 2.10 angiver data for tilsynet med listevirksomheder i 2005 vedr. dels i-mrk. virksomheder og dels øvrige listevirksomheder. I de fire første søjler ses data for hhv. antal anvendte årsværk, antal virksomheder, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i alt. De fire sidste søjler angiver gennemsnit, herunder tilsynsfrekvens, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed, antal årsværk pr. virksomhed og antal årsværk pr. besøgt virksomhed. Det fremgår bl.a., at såvel tilsynsfrekvensen, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed samt ressourceanvendelsen er væsentlig højere for de i-mrk. virksomheder end for de øvrige listevirksomheder.

Figur 2-10. Tilsynet med i-mrk. - og øvrige listevirksomheder i 2005. Totalopgørelser i de første fire søjler og gennemsnit i de sidste fire søjler.

Af fig. 2.11 fremgår det, at antallet af tilsynsbesøg på listevirksomheder falder hen over årene 2000 - 2005, mens antallet af myndighedsreaktioner i samme periode samlet set ligger nogenlunde konstant og derfor viser en procentvis stigning i forhold til tilsynsbesøgene. I 2000 gav således 30 % af tilsynsbesøgene anledning til en myndighedsreaktion, medens 41 % af besøgene i 2005 gav anledning hertil.

Figur 2-11. Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og myndighedsreaktioner i forbindelse med tilsynsbesøg 2000 – 2005

Samlede tilsyn på listevirksomheder (jf. 2005-aftalen).

Indberetningerne for 2005 har - som nævnt i rapportens indledning - for første gang også omfattet indberetning om antallet af samlede tilsyn og antal listevirksomheder, som har modtaget samlede tilsyn i forhold til antallet af disse virksomheder.

Af indberetningerne fremgår det, at 82 af de i alt 160 i-mrk. listevirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2005, svarende til 51 % af virksomhederne. I alt blev der gennemført 107 samlede tilsyn med disse virksomheder. Af de i alt 3.477 øvrige listevirksomheder modtog 1.722 virksomheder et samlet tilsyn i 2005, svarende til 49 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 1.734 samlede tilsyn på disse virksomheder. Set under et blev der i alt gennemført 1.841 samlede tilsyn på listevirksomhederne, svarende til 50 % af virksomhederne.

Håndhævelse på listevirksomheder

Myndighedsreaktionerne i forbindelse med tilsynet med listevirksomheder fordeler sig som vist på figur 2.12., hvor dog antallet af påbud, forbud og revurderinger af godkendelser er slået sammen under et. Det fremgår, at der over de seneste 3 år er sket et fald i antallet af henstillinger, som dog næsten opvejes af stigningen i antallet af indskærpelser, der især i 2005 steg kraftigt. Antallet af politianmeldelser er få. Set over hele perioden faldt antallet fra 14 politianmeldelser i 2000 til 3 anmeldelser i 2005.

Figur 2-12. Antal håndhævelsesreaktioner på listevirksomheder 2000 - 2005

2.3.2. Virksomheder omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser

Virksomheder opført på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (”Bilag 1”-virksomheder) omfatter de tidligere anmeldepligtige virksomheder. De minimumsfrekvenser, der gjaldt for tilsynet med de anmeldepligtige virksomheder, gælder således for ”Bilag 1”-virksomhederne. Der er hovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.

Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser (branchevirksomheder) drejer sig p.t. om autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme. Hver virksomhedskategori er omfattet af en særskilt bekendtgørelse, hvori der stilles en række miljømæssige krav til netop disse virksomheder. Vedr. selve tilsynet med pelsdyrfarme er dette nærmere omtalt i rapportens afsnit om landbrugstilsynet.

Der var i alt 11.991 ”Bilag 1”-virksomheder i 2005. Af branchevirksomheder var der i alt 10.076, heraf 7.904 autoværksteder, 191 kemiske renserier og 1.981 pelsdyrfarme.

I forhold til vurderingen af opfyldelsen af minimumsfrekvenserne behandles ”Bilag 1”-virksomhederne og branchevirksomheder imidlertid under ét. Det skyldes, at disse virksomheder behandles under ét i minimumsaftalen om tilsynsfrekvenser. Beregningerne for ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomhederne foretages således, at det samlede antal besøgte virksomheder over de seneste to år holdes op imod det samlede antal registrerede virksomheder ved udgangen af det seneste år.

Aftalen fra 1996 om minimumsfrekvenser indebærer, at 50 % af de virksomheder, der er omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For 2005 beregnes tilsynsfrekvensen i den enkelte kommune således på baggrund af tilsynsindsatsen i 2004 og 2005.

Figur 2-13. Antallet af virksomheder omfattet af Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser samt og antallet af besøgte virksomheder 2000 – 2005

Fig. 2.13 viser, at antallet af ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder falder jævnt hen over årene 2000 – 2005. Det samlede fald i perioden udgør i alt 1.911 virksomheder.

Videre fremgår det, at andelen af tilsete virksomheder ligeledes er faldet igennem perioden fra 42 % tilsete virksomheder i 2000 til 35 % tilsete virksomheder i 2005.  Konkret drejer sig det samlede fald i antallet af tilsete virksomheder sig om 2.441 færre tilsete virksomheder i 2005 sammenlignet med situationen i 2000. Den samlede indsats ligger dog stadig over den aftalte minimumsfrekvens for tilsynet med disse virksomheder.

Tilsynet med ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder (jf. 1996-aftalen)

Fig. 2.14 angiver data for tilsynet i 2005 med ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder. I de fire første søjler ses data for hhv. antal anvendte årsværk, antal virksomheder, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i alt. De fire sidste søjler angiver gennemsnit, herunder tilsynsfrekvens, antal tilsyn pr. besøgt virksomhed, antal årsværk pr. virksomhed og antal årsværk pr. besøgt virksomhed.

I 2005 var årsværksforbruget på de 4 virksomhedskategorier henholdsvis 62 årsværk til ”Bilag 1”-virksomheder, 40 årsværk til autoværksteder, 2 årsværk til renserier og 8 årsværk til pelsdyrfarme. Det samlede årsværksforbrug til de nævnte virksomhedskategorier udgjorde således i alt 112 årsværk, hvilket er ca. 8 årsværk færre end i 2002.

Videre fremgår det af fig. 2.14, at tilsynsfrekvenserne i 2005 var 34 % for ”Bilag 1”-virksomheder, 36 % for autoværksteder, 57 % for renserier og 36 % for pelsdyrfarme. Tilsynsfrekvenserne ligger på niveau med 2004. Der var dog et særligt fokus på tilsynet med kemiske renserier.

Det samlede antal tilsynsbesøg i 2005 med de nævnte virksomheder udgjorde i alt 9.037 tilsyn, hvilket er 296 færre tilsyn end i 2004.

Figur 2-14. Tilsyn med ”Bilag 1”-virksomheder, autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme i 2005. Totalopgørelser i de første fire søjler og gennemsnit i de sidste fire søjler.

I 2005 var der i alt 8 kommuner, som ikke overholdt minimumsaftalen om tilsyn med 50 % af disse virksomheder over de seneste 2 år. Heraf manglede 1 kommune at tilse 1 virksomhed, 2 kommune at tilse 2 virksomheder, 1 kommune at tilse 3 virksomheder, 1 kommune at tilse 4 virksomheder, 2 kommuner at tilse 6 virksomheder og 1 kommune at tilse 7 virksomheder, for at aftalen var overholdt.

Miljøstyrelsen har påtalt forholdet over for de kommuner, der ikke har overholdt aftalen. Kommunerne er herunder blevet bedt kommunerne om at redegøre for årsagerne hertil.

Samlede tilsyn på ”Bilag 1”-virksomheder og branchevirksomheder (jf. 2005-aftalen)

Som for listevirksomhederne – og som ligeledes nævnt i rapportens indledning – har indberetningen for 2005 for første gang også omfattet indberetning om antallet af samlede tilsyn og antal ikke-listevirksomheder, som har modtaget samlede tilsyn i forhold til antallet af disse virksomheder.

Af indberetningerne fremgår det, at set under et, dvs. omfattende ”bilag 1”-virksomheder, autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme, modtog 6.327 virksomheder ud af de i alt 22.067 virksomheder et samlet tilsyn i 2005, svarende til 29 % af virksomhederne, og der blev i alt gennemført 6.356 samlede tilsyn på virksomhederne.

I tabellen herunder er vist fordelingen af samlede tilsyn på de enkelte virksomhedsgrupper. Det fremgår, at tilsynet i 2005 især har fokuseret på pelsdyrfarme og renserier. Endvidere fremgår det, at kommunerne - set under et - har fulgt anbefalingerne i 2005-aftalen om at tilstræbe, at der sker en jævn fordeling over årene af tilsynet med virksomhederne.

Håndhævelse på ikke-listevirksomheder (”Bilag 1”-virksomheder, renserier og autoværksteder)

I fig. 2.15 er vist forholdet mellem antal tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner på ”Bilag 1”-virksomheder, renserier og autoværksteder (Oplysninger vedr. pelsdyrfarme er givet i landbrugsafsnittet). Det ses af figuren, at antallet af tilsyn er faldet jævnt hen igennem årene, mens antallet af myndighedsreaktionerne varierer mellem ca. 4.000 og 4.700 reaktioner. Forholdet mellem tilsyn og myndighedsreaktioner ligger mellem ca. 40 % og 50 % af tilsynsbesøgene og med en forholdsvis stor stigning i 2005.

Figur 2-15. Antal tilsynsbesøg på ”Bilag 1”-virksomheder, renserier og autoværksteder i forbindelse med tilsynsbesøg 2001- 2005.

Fordelingen af myndighedsreaktioner på håndhævelsesmidler er vist på fig. 2.16.

I 2005 var antallet af håndhævelsesreaktioner 4.402, hvilket er en stigning på 336 håndhævelser i forhold til året før. Det fremgår, at der er sket en stigning i antallet af indskærpelser over de seneste 2 år og især med en kraftig stigning i det seneste år. Antallet af forbud og politianmeldelser udgør fortsat en meget lille andel af det samlede antal håndhævelsesreaktioner.

Figur 2-16. Håndhævelsesreaktioner over for ”Bilag 1”-viirksomheder, renserier og autoværksteder 2001 - 2005.

Myndighedsreaktionernes fordeling på ”Bilag 1”-virksomheder + renserier og på autoværksteder er vist på fig. 2.17. Som i de foregående år, er det især tilsynet med autoværksteder, der i forhold til antal virksomheder i hver gruppe tegner sig for de fleste myndighedsreaktioner både i 2003, 2004 og 2005.

Det fremgår videre, at det især er tilsynet med autoværkstederne, som resulterer i indskærpelser, dvs. håndhævelser i forbindelse med overtrædelser. Dette synes i de seneste 2 år at være sket på bekostning af antallet af henstillinger. Forholdsvis er det ligeledes tilsynet med autoværkstederne, der resulterer i flest politianmeldelser, dvs. situationer med konstaterede alvorlige overtrædelser af miljøreglerne.

Samlet set gav 47 % af tilsynene på ”Bilag 1”-virksomheder og renserier anledning til en myndighedsreaktion i 2005. I 2004 var den tilsvarende andel 44 %. For autoværkstederne gav 64 % af tilsynene i 2005 anledning til en myndighedsreaktion imod 54 % af tilsynene i 2004.

Figur 2-17. Håndhævelsesreaktioner på virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen + renserier og på autoværksteder 2003-05

2.3.3. Andre virksomheder og anlæg

Andre virksomheder og anlæg omfatter virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt i det foranstående. Det drejer sig om virksomheder, der typisk har et mindre eller ubetydeligt forureningspotentiale, f.eks. mindre værksteder, forretninger, restaurationer mv.

Antallet af ”Andre virksomheder og anlæg” og tilsynet hermed er vist i fig. 2.18. Det fremgår, at antallet af virksomheder varierer en del over årene, hvilket formentlig skyldes, at antallet til en vis grad er udtryk for, hvor mange virksomheder myndighederne løbende har været i kontakt med, og som derved er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister. Tilsynsbesøgene skyldes eksempelvis ofte naboklager. Der ses et fald over årene i antallet af tilsyn med disse virksomheder. I 2005 blev der således gennemført 6.963 tilsyn, hvilket er 889 færre tilsyn end året før. Antallet af besøgte virksomheder i 2005 var 3.608 virksomheder, hvilket svarer til under 3 % af de pågældende virksomheder.

Figur 2-18. Antal registrerede ”andre virksomheder og anlæg”, antal besøgte og antal tilsynsbesøg 2001 – 2005.

Fig. 2.19 fremstiller kommunernes håndhævelse i forhold til de nævnte virksomheder. Samlet set gav tilsynet i 2005 anledning til i alt 1.584 myndighedsreaktioner, hvilket er 276 flere end året før. Dette på trods af det færre antal tilsyn og færre antal besøgte virksomheder. Stigningen fordeler sig over henstillinger, indskærpelse og påbud. I forhold til det førte antal tilsyn resulterede 23 % af tilsynsbesøgene i en myndighedsreaktion.

Figur 2-19. Gruppen ”Andre virksomheder og anlæg”. Art og antal af håndhævelsesreaktioner 2001 - 2005

2.3.4. Tilsyn med “andet”

Tilsyn med “andet” omfatter en række tilsynsopgaver, som ikke er medtaget i det foranstående, herunder tilsyn med vandløb, privat vandforsyning, badevand, spildevandsudledning, jordforurening samt tilsyn i forbindelse med gene- og klagesager samt tilsyn efter en række øvrige bekendtgørelser.

De anvendte ressourcer til tilsynet med ”andet” er vist på fig. 2.20. I 2005 anvendtes 253 årsværk hertil, hvilket er på niveau med året før. Ressourceanvendelsen til ”andet” tilsyn udgør en væsentlig del - 43 % - af kommunernes samlede ressourcer i 2005 til miljøforvaltning.

Figur 2-20. Antal årsværk til tilsyn med “Andet”, 2002 - 2005

Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsynet i perioden 2002 - 2005 er vist på fig. 2.21. Det samlede antal håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsynet i 2005 udgjorde 7.953 reaktioner, hvilket er 1.940 reaktioner færre end året før. Faldet drejer sig især om henstillinger og indskærpelser, mens der samtidigt kan ses en stigning i antallet af meddelte påbud.

Figur 2-21. Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med “Andet” 2002 - 2005

2.4 Landbrugstilsynet

Denne indberetning omfatter godkendelser og tilsyn med erhvervsmæssigt dyrehold samt tilsyn med pelsdyrfarme, øvrige landbrug uden erhvervsmæssig dyrehold, og ”andet”.

Tilsynet med pelsdyrfarme og ”andet” medregnes ikke i det følgende i begrebet ”landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold”, men er angivet separat andre steder.

I indberetningen er landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i:

1. Godkendelsespligtige landbrug. Dvs. landbrug, der ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 33 er godkendelsespligtige som i-mærkede listevirksomheder, også benævnt ”kapitel 5 landbrug”.

2. Landbrug med godkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (lokaliseringsgodkendelser). Godkendelse kræves ved etablering, udvidelse eller ændringer, der medfører forøget forurening fra landbrug indenfor fastsatte afstande til f.eks. byzone, nabobeboelse eller samlet bebyggelse.

Ifølge den nye tilsynsaftale skal samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug (100%), der ikke er godkendt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Samtlige listevirksomheder skal derimod som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode.

Ifølge de aftalte overgangsregler vil miljøministeriet i perioden 2005 til 2010 vurdere, hvorvidt den hidtidige aftale overholdes, hvor kravet er tilsyn med 50 % af ejendommene hvert 3. år. Følgende forhold skal dog præciseres:

• I perioden 2005-2010 beregnes tilsynsfrekvensen som hidtil på baggrund af antal besøgte ejendomme.

• I perioden 2005-2006 indgår som hidtil tilsyn med godkendelsespligtige husdyrbrug efter kapitel 5 i beregningen af tilsynsfrekvensen for erhvervsmæssigt dyrehold. Fra 2007 indgår de ikke, da det i 2005 er blevet præciseret, at tilsynsfrekvensen skal beregnes uden disse brug.

• Fra og med 2011 beregnes tilsynsfrekvensen på baggrund af antal ejendomme med samlet tilsyn.

Det skal bemærkes, at det særlige tilsyn med svinebrug med 6-9 opbevaringskapacitet er bortfaldet fra 1. januar 2005.

Figur 2-22. Antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold to antallet af besøgte landbrug 2001 - 2005

Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende igennem de seneste år. De sidste 5 år er antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold faldet med 1059-1434 eller ca. 3-4 % årligt.

Ifølge overgangsreglerne aftalt mellem KL og Miljøministeriet skal minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold være tilset i løbet af de sidste 3 år regnet fra det pågældende år. Opgørelsen foretages ved at sammenholde antal besøgte landbrug de seneste 3 år med antallet af landbrug det seneste år. Godkendelsespligtige landbrug (listevirksomheder) medregnes i opgørelsen af denne tilsynsfrekvens.

Kommunerne har i perioden 2003-2005 overordnet set igen i år haft en høj tilsynsfrekvens, som ligger over kravet. I gennemsnit har kommunerne i perioden således besøgt 73 % af ejendommene. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige landbrug har i gennemsnit i 2005 været på niveau med den aftalte tilsynsfrekvens på 50 % i 2005.

Tilsynsaftalen bliver indtil videre vurderet efter antal besøgte ejendomme, men da kommunerne om nogle år skal vurderes efter antal ejendomme, der har modtaget samlet tilsyn, er det vigtigt også at følge dette. Det kan i den forbindelse oplyses, at kommunerne i 2005 på de besøgte 7.466 ejendomme har gennemført 6.623 samlede tilsyn, og at 6.609 ejendomme i alt har modtaget et samlet tilsyn. Dette svarer til ca. 1/5. Da tilsynsaftalen lægger op til, at en 1/6 af det samlede antal ejendomme i gennemsnit skal modtage et samlet tilsyn, vil en fortsat tilsynsindsats på dette niveau derfor i gennemsnit være tilfredsstillende.

3 kommuner har ikke overholdt minimumsaftalen med hensyn til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold i perioden 2003-2005. De 3 kommuner har besøgt under 50 % af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold de sidste 3 år. 2 af disse kommuner har ikke tidligere i de sidste 5 år haft problemer med at overholde tilsynsaftalen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor i første omgang kun meddelt kommunerne, at de aftalte tilsyn ikke er nået. Kommunerne har derved haft mulighed for at udtale sig om årsager osv. 1 kommune er genganger fra tidligere år. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget kommunens forklaring på årsagerne og vil foreløbig ikke gøre yderligere, da problemerne kun vedrører 2003. Tilsynet i 2004 og 2005 har isoleret set været tilfredsstillende, således problemet vil være løst ved en uændret tilsynsindsats i 2006.

Pelsdyrfarme er omfattet af tilsynsreglerne vedrørende virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser. Ifølge overgangsreglerne følges den hidtidige aftale i perioden 2005 til 2008 dvs., at der skal føres tilsyn med minimum 50 % af virksomhederne i løbet af det pågældende og foregående år. I 2009 foreligger den første 4-årige periode, hvorefter kravet er 100 % tilsyn inden for den seneste 4-årige periode.

Opgørelsen af pelsdyrfarme opgøres sammen med de øvrige virksomheder, men kan også opgøres separat.

Figur 2-23. Antal pelsdyrfarme og antallet af besøgte virksomheder i 2000 - 2005

Tilsynsfrekvensen på pelsdyrfarme var gennemsnitlig 73 % i løbet af den toårige periode 2004-2005, hvilket er over det generelle aftalte niveau for virksomheder på Bilag 1 til brugerbekendtgørelsen og for branchevirksomheder.

Det ses af følgende figur, at antallet af godkendelsespligtige brug forsat stiger. Ifølge listebekendtgørelsen skal alle landbrug have indsendt en ansøgning om godkendelse senest 1. januar 2003, og alle godkendelsespligtige landbrug skal være miljøgodkendte senest 29. oktober 2007. Dette er en del af baggrunden for den store stigning i antal godkendelser i perioden fra 2003 til 2005 i forhold til tidligere år. Det ekstra antal vil i noget omfang omfatte husdyrbrug, der i mange år har haft en uændret produktion og dermed først nu bliver tvunget til at få en miljøgodkendelse.

Figur 2-24. Antal godkendelser og godkendelsespligtige landbrug ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 33

Landbrug der ansøger om udvidelse eller ændring, inden for de nye afstandskrav, kan ansøge om en godkendelse efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.).

I perioden 2002-2005 har alle kommuner indberettet oplysninger om § 4 godkendelser. Indberetningen viser et stigende antal lokaliseringsgodkendelser efterhånden som flere husdyrbrug ved etablering, ændring og udvidelse bliver omfattet af de skærpede afstandskrav fra 2001. Der kan dog registreres et faldende antal årlige godkendelser fra 224 i 2002 til 143 i 2004. Dette kan skyldes det øgede fokus på nabogener, så udvidelser af husdyrbrug i større omfang foretages i udflyttede staldanlæg eller lokaliseres på ejendomme med større afstand til omboende.

Figur 2-25. Antal godkendte i alt og antal godkendelser det pågældende år ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 i perioden 2002 - 2005

Kommunerne har i 2005 anvendt i alt ca. 157 årsværk, hvilket er en anelse mindre end i perioden 2002-2004, hvor der årligt er anvendt 160-165 årsværk. Reduktionen er fordelt jævnt på alle opgaver bortset fra tilsyn med ”andet”.  Lidt under halvdelen anvendes i forbindelse med tilsyn på ”øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold”. Lidt over 1/4 anvendes til tilsyn efter ”andet” (f.eks. vandløbsloven) samt tilsyn med landbrug uden erhvervsmæssigt dyrehold. Den sidste 1/4 anvendes til tilsyn på pelsdyrfarme og tilsyn og godkendelse af godkendelsespligtige landbrug og landbrug med § 4 godkendelse.

Figur 2-26. Årsværk i kommunerne i 2005 fordelt på godkendelser, tilsyn og typer af landbrug

Figur 2-27. Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af håndhævelsesreaktioner 2001-2005

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har indtil 2002 været rimelig konstant over de seneste år med et niveau lige over 40 %. Fra 2003 til 2005 kan der spores en tendens til, at der i en stigende procentdel af tilsynene forekommer reaktioner. Selvom mange af de ekstra reaktioner vedrører anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i 2003 og som landmændene skal vænne sig til, er der også på andre områder tegn på en skærpet praksis i kommunerne. Det ser ikke umiddelbart ud til, at de ændrede konsekvenser, som følge af håndhævelserne i forbindelse med krydsoverensstemmelsen, har påvirket håndhævelsespraksis i 2005.

Pelsdyrfarme er ikke medregnet i den forrige figur men opgøres separat. Der har i 2005 været 940 tilsyn på pelsdyrfarme og i ca. 53,5 % af tilfældene har der været en håndhævelsesreaktion, hvilket er på niveau for de øvrige typer husdyrbrug. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i 2005 for første gang er en tendens til, at miljøforhold håndhæves hyppigere på ejendomme omfattet af § 4 godkendelser, idet der var 197 reaktioner ved 241 tilsyn på ejendomme med § 4 godkendelser, hvilket svarer til over 81 %.

I den følgende figur er vist antallet af de forskellige håndhævelsesreaktioner i forhold til tidligere år. Som det fremgår anvendes hyppigst henstillinger og indskærpelser, hvorimod de øvrige reaktioner anvendes i betydeligt mindre omfang. Der er kun en lille forskel på hvilken reaktion kommunerne anvender mod forskellige typer af brug. Der er dog en tendens til at indskærpelser anvendes hyppigere på pelsdyrfarme og ejendomme med kapitel 5 godkendelser, og at politianmeldelser anvendes hyppigere på ejendomme med kapitel 5 godkendelser end på øvrige husdyrbrug.

Figur 2-28. Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold

Det ses, at det øgede antal reaktioner i 2004 og 2005 skyldes et øget antal indskærpelser. Det øgede antal reaktioner skal vurderes i lyset af, at der bliver stadigt færre antal tilsyn, da antallet af husdyrbrug falder. Hvor antallet af indskærpelser i 2002 var ca. 14 % af antallet af tilsyn er dette i 2004 og 2005 øget til ca. 25 %.

Ligesom de sidste år har kommunerne angivet, hvilke miljøforhold der behandles i håndhævelserne og afgørelserne. En håndhævelse eller afgørelse kan indeholde flere miljøforhold og antallet af berørte emner kan derfor overstige samlede antal reaktioner.

Figur 2-29. Miljøforhold, der behandles i håndhævelserne og afgørelserne i 2005. Der er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende miljøforhold. Der har i alt været 618 tilsyn på godkendelsespligtige husdyrbrug, 241 tilsyn på husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelse, 940 tilsyn på pelsdyrfarme og 7414 tilsyn på øvrige husdyrbrug.

Klik her for at se figuren.

Det ses af figuren, at der hyppigst har været reaktioner omkring

gødningsbeholdere (incl. flydelag). Der kan dog konstateres et fald for den store gruppe under ”øvrige husdyrbrug”, hvor der har været reaktioner ved ca. 12 % af tilsynene i 2005 mod 16-18 % tidligere. På pelsdyrfarme øges problemerne med dette miljøforhold i takt med at der etableres flere gyllebeholdere. Det øgede antal gyllebeholdere på pelsdyrfarme har baggrund i den nye pelsdyrbekendtgørelsen, hvor der stilles krav om gødningsrender med tilhørende gyllebeholder.

Det var håbet, at kravene om gødningsrender på pelsdyrfarmene også ville reducere fluegenerne. Tilsynsindberetningerne i 2005 kan dog foreløbige ikke påvise dette, idet der har været reaktioner overfor fluer på pelsdyrfarme i ligeså stort omfang i 2005 som tidligere.

I forhold til tidligere har der været hyppigere reaktioner overfor oplag af kompost i marken. Niveauet er ca. 5-8 % i 2005 mod tidligere 4-5 %. Dette skyldes dels nye krav til overdækning af disse markstakke samt at kommunerne i 2005 har gennemført et tilsynstema målrettet disse markstakke. Også på dette område må vi konstaterer, at pelsdyrfarmene har fået flere problemer. Tidligere var der kun reaktioner overfor oplag af kompost i marken ved under 2 % af tilsynene på pelsdyrfarme, mens dette nu er øget til ca. 8 %.

2.5 Årets tema 2005

Årets tema i 2005 omfattede dels kommunernes tilsyn med benzin- og dieselgasanlæg og dels kommunernes tilsyn med markstakke.

2.5.1. Tilsyn med benzin- og dieselsalgsanlæg

Miljøstyrelsen bad for tilsynsåret 2005 kommunerne om at oplyse om deres tilsyn med benzin- og dieselsalgsanlæg. Miljøstyrelsen ønskede at sætte fokus på dette område, bl.a. fordi der den 31. december 2004 var frist i benzinstationsbekendtgørelsen for opgradering af de større benzin- og dieselsalgsanlæg. Besvarelserne kunne være med til at belyse i hvilket omfang, der fra kommunernes og benzinstationernes side er blevet fulgt op på bekendtgørelsens krav.

Der blev stillet spørgsmål om tilsynet og om karakteren af de eventuelle efterfølgende myndighedsreaktioner. Dertil blev der stillet spørgsmål om jordforurening på benzin- og dieselsalgsanlæg, herunder om hvor mange undersøgelses- og oprensningspåbud der var meddelt efter jordforureningsloven, og hvor mange undersøgelser hhv. oprensninger der var udført af virksomheden selv (uden påbud). Endelig blev der stillet spørgsmål om, hvor mange overfyldte tanke, spild eller anden form for forurening, der er blevet anmeldt til kommunen.

Besvarelser

Miljøstyrelsen har modtaget 122 besvarelser fra kommunerne. Dvs. svarene repræsenterer ca. 45 % af kommunerne. Dette må siges at være en forholdsvis lav svar procent. Dertil kommer at de kommuner der har svaret, kun har i alt 772 anlæg lokaliseret. Da der i alt er ca. 2300 anlæg i Danmark, svarer det til, at Miljøstyrelsen kun har fået besvarelser vedr. ca. 34 % af anlæggene.

Alle svar er i tabellen herunder opdelt efter både størrelsen af benzin- og dieselsalgsanlægget og efter alderen af disse (om de er etableret før den 1/10 2001 eller efter den 30/9 2001).

Tabel 1. Anlæg og tilsynet med anlæggene

Det fremgår af tabellen, at der i alt findes 772 anlæg i de 122 kommuner, der har svaret. På disse anlæg er der ført i alt 399 tilsyn, hvilket svarer til, at 52 % af alle anlæggene har fået et tilsyn i 2005. Typisk føres der tilsyn på benzinstationer (med vaskepladser eller værkstedsaktivitet) mindst hvert 4. år. Benzinstationer uden vaskeplads eller værksteder er ofte ikke underlagt regelmæssigt tilsyn.

Antallet af tilsyn må siges at være højt for de indberettede kommuner. Dette skyldes formentlig, at der i 2005 har været ekstra fokus på området, dels pga. tilsynstemaet og dels pga. opgraderingsfristerne. Måske har der også været øget tilsynsfrekvens i 2004 pga. fristen den 31. december 2004.

Myndighedsreaktioner

På de 399 anlæg hvor der blev ført tilsyn, blev der i alt givet 104 henstillinger, indskærpelser eller påbud/forbud. Dette svarer til, at der i gennemsnit fulgte en myndighedsreaktion efter tilsyn på hvert fjerde anlæg. Der er ikke indgivet politianmeldelser i 2005. Antallet af reaktioner må siges at ligge på et forventeligt niveau, især efter indførsel af de mange nye krav ved benzinstationsbekendtgørelsen.

Tabel 2. Myndighedsreaktioner

Som det fremgår af tabellen, skete størstedelen af myndighedsreaktionerne i form af henstillinger, herefter indskærpelser og færrest som påbud/forbud.

Endvidere fremgår det, at der primært gives henstillinger på de ældre anlæg, hvorimod de nye anlæg primært får indskærpelser. Forholdet skyldes måske, at eventuelle lovovertrædelser er klarere på nye anlæg pga. klarere regler.

I forhold til antallet af gamle hhv. nye anlæg, reageres der oftere på de nye anlæg. På nye anlæg er der 6 reaktioner ved tilsyn på 18 anlæg, hvilket svarer til 33 %. For ældre anlæg reageres der 84 gange ud fra i alt 381 tilsyn, hvilket udgør 22 %. Det kunne forventes, at nye anlæg var bedre til at overholde regler, idet man fra start af kan indrette sig i overensstemmelse med reglerne. Resultaterne kan dog skyldes statistiske tilfældigheder, de forholdsvis få nye anlæg taget i betragtning.

Ved sammenligninger imellem ældre store hhv. mindre anlæg, er der i forhold til antallet af anlæg, ikke forskel i antallet af reaktioner. På de store anlæg reagerede myndighederne i alt 84 gange ud af 327 tilsyn. For de mindre anlæg blev der reageret 14 gange ud af 54 tilsyn. For begge typer anlæg svarer disse forhold til ca. 26 %. For de to forskellig størrelser af anlæg, er der stort set heller ikke forskel på karakteren af reaktionerne.

Årsager til myndighedsreaktioner

Indledningsvis skal det bemærkes, at summen af besvarelser i nedenstående tabel om årsager til myndighedsreaktioner langt overstiger antallet af myndighedsreaktioner i ovenstående tabel. Dette kan skyldes, at en reaktion måske rækker over flere forhold, eller at kommunerne har sat kryds i tabellen ved f.eks. både tank og produktrør, hvis f.eks. en henstilling vedrører hele tankanlægget.

Tabel 3. Myndighedsreaktioner fordelt på årsager til reaktionen

Ud fra tabellen ses, at reaktionerne på anlæggene primært vedrører olieudskiller/ spildevandssystemet og egenkontrollen.

Betragtes forskellene imellem de ældre store, hhv. mindre anlæg, fremgår det, at der for de mindre anlæg er relativt færre problemer med olieudskiller/spildevandssystem og relativt flere problemer knyttet til tankene. I forhold til olieudskillere kan de forholdsvis mange reaktioner i relation til disse skyldes, at en stor del af de eksisterende olieudskillere har nået en alder, hvor der optræder mange fejl.

At der relativt ses flere reaktioner vedr. olieudskillere på de store anlæg, kan formentlig forklares ved, at der generelt er mere opmærksomhed omkring olieudskillere som følge af opgraderingen (fristen den 31. december 2004) og de derved skærpede krav. Omvendt har tilsynsmyndigheden måske fokuseret på tankene på de små anlæg frem for de ting (lækagealarm, rør, olieudskiller mv.) der skal opgraderes med fristen den 31. december 2007.

Tabel 4. Jordforurening – påbud og anmeldelser

Af ovenstående tabel ses, at der er der givet undersøgelsespåbud efter jordforureningsloven i 5 tilfælde ud af de 720 anlæg der er etableret før 1. oktober 2001. Oprensningspåbud efter miljøbeskyttelsesloven eller olietankbekendtgørelsen blev givet i 2 tilfælde. Dette skal ses i forhold til, at der i 7 tilfælde blev anmeldt spild, anden form for spild/forurening eller mistanke om dette. Det kunne således tyde på, at flere tilfælde af spild mv. oprenses frivilligt af forureneren. Denne tendens ses tydeligt i de sidste to rækker, hvoraf det fremgår, at der i hhv. 19 og 15 tilfælde er udført frivillige undersøgelser og oprensninger af virksomheden selv (uden påbud).

Tallene kunne dække over at der i 15 tilfælde efter en undersøgelse er udført en frivillig oprensning. Det overrasker imidlertid, at alle disse forureninger tilsyneladende ikke er anmeldt, idet der i alt kun er anmeldt 7 tilfælde af forurening/spild. Dette kan dog skyldes, at selve forureningshændelsen er foregået i 2004 og således ikke er rapporteret ved besvarelsen. En anden forklaring kan være, at flere af de frivillige forureningsundersøgelser eller oprensninger er foretaget i forhold til gamle kendte forureninger.

For nye anlæg blev der ikke udstedt påbud om hverken undersøgelse eller oprensning. Der blev heller ikke udført undersøgelser eller oprensninger af virksomheder selv. Dog blev der oplyst om et enkelt tilfælde, hvor der blev anmeldt, at der var sket en overfyldning af tanke.

At der tilsyneladende ikke er givet undersøgelses- eller oprensningspåbud på nye anlæg kunne bekræfte, at de skærpede krav til nye anlæg jf. bekendtgørelsen om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, har en effekt. Der skal dog tages forbehold for det forholdsvise beskedne datagrundlag.

Konklusion

Besvarelserne viser generelt, at de kommuner, der har svaret, har fulgt godt op i kontrollen med, at de nye krav i benzinstationsbekendtgørelse bliver overholdt. Endvidere tyder det på, at de benzin- og dieselsalgsanlæg der er blevet ført tilsyn med, også har efterlevet de fleste af de nye krav. Myndighedernes reaktioner har overvejende drejet sig om forhold vedr. olieudskillere og egenkontrollen, hvilket er forventeligt som følge af de mange nye regler herom.

2.5.2. Kommunernes tilsyn med markstakke

Kommunerne har i 2005 haft tilsyn med overdækning og anvendelse af markstakke som årets tilsynstema. Tilsynstemaet har udgangspunkt i en beslutning om, at markstakke fra d. 1. august 2004 skal være overdækkede for at reducere N-fordampning. Beslutningen er en udmøntning af ammoniakhandlingsplanen fra 2001. Resultaterne af denne ekstra tilsynsindsats har kommunerne indberettet til Skov- og Naturstyrelsen, og nedenfor følger en analyse af disse indberetninger.

I alt har 152 kommuner indberettet tilsyn med markstakke på i alt 912 landbrugsejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold i 2005. Af de 152 indberetninger har 21 antal kommuner indberettet tilsyn med 0 ejendomme.

Indberetningerne har været i form af en standardiseret formular, hvor kommunerne skulle indberette:

• I hvilket omfang de nye regler om overdækning af markstakke overholdes
• I hvilket omfang gødningens sammensætning lever op til kravene
• I hvilket omfang afstandskravene til naboskel, vandløb osv. overholdes
• I hvilket omfang kommunerne har håndhævet problematiske forhold

Herunder analyseres disse fire emner.

Kommunerne har indberettet tilsyn med fire typer ejendomme, og fordeling af tilsyn ses herunder i tabel 1. Dyrekategorien ”andet” er sandsynligvis hovedsageligt markstakke på ejendomme med heste eller pelsdyr.

Tabel 1. kommunernes tilsyn fordelt på fire ejendomstyper

Tilstand af overdækning

Overdækningen af markstakke vurderes at kunne være foretaget på 6 forskellige måder, hvoraf 2 er tilfredsstillende og 4 er utilfredsstillende. Kommunerne har ved tilsyn skulle indplacere de tilsete ejendomme i en af de 6 kategorier samt angive ejendomstype. Der kan derved for alle kommunerne laves en figur, der angiver i hvilket omfang markstakkene på forskellige typer ejendomme har været overdækket i 2005.

Figur 2-30. Tilstand af overdækning af markstakke fordelt på fire ejendomstyper baseret på kommunale tilsynsindberetninger på 912 ejendomme i 2005.

I figuren ses, at flertallet af ejendomstyperne enten har tilfredsstillende plast/presenning-overdækning eller slet ingen overdækning. De seks kategorier kan overordnet samles i to: Tilfredsstillende eller utilfredsstillende overdækning, hvor kun de ejendomme, der opfylder kravet om tilfredsstillende overdækning af markstakke med plast, presenning, kompostdug eller fiberdug, vurderes som tilfredsstillende.

Tabel 2. Omfatter de fire grupper, der må betragtes som ikke at overholde kravet om overdækning.

Gødningens sammensætning.

Udover kravene til overdækningen af markstakke skal husdyrgødningen sammensætning leve op til en række krav for at det må placeres i markstak for at undgå risiko for udvaskning fra disse markstakke. Lever gødningen ikke op til disse krav skal f.eks. dybstrøelse placeres på møddingsplads med fast bund og afløb. Det fremgår bl.a. af vejledning om etablering og overdækning af kompost, at kompost må opbevares i marken såfremt tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delparti. Dybstrøelse, der har ligget i en stald i 3-4 måneder i gennemsnit, er oftest så kompostlignende, at det kan opbevares i marken. Dybstrøelse fra fjerkræstalde kan være kompostlignende allerede efter 1-2 måneder.

En undtagelse er dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal. Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som f.eks. kvæg gør det, men gøder i stedet i afgrænsede områder. Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen med områder hvor tørstofindholdet er betydeligt under 30 %. For at modvirke risikoen for udvaskning fra markstakke fra sådanne stalde, skal der udlægges betydelige mængder halm på jorden under markstakken, f.eks. et lag svarende til et stempelslag af en bigballe.

Resultaterne af kommunernes indberetninger vedrørende i hvilket omfang de tilsete markstakke lever op kravene om sammensætning af gødningen fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3. I hvilket omfang gødnings sammensætning lever op til kravene.

Afstandskrav

I husdyrgødningsbekendtgørelsen § 6 stk. 1 er fastsat en række afstandskrav for stalde og lignende indretninger til dyr incl. møddinger til vandindvindingsanlæg, vandløb, vej, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel. Disse afstandskrav er fastsat for at mindske risikoen for forurening og gener og markstakke skal også leve op disse afstandskrav. Kommunerne har ved tilsynet skulle vurdere i hvilket omfang markstakke lever op til disse krav.

Vedrørende placering er der ifølge vejledning om etablering og overdækning af kompost yderligere krav om, at markstakke ikke må være placeret på arealer, hvor der inden for 5 år tidligere har været placeret en markstak.

Figur 2-31. Forhold mellem markstakke og afstandskravene ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Baseret på kommunale tilsynsindberetninger af 741 landbrugsejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold i 2005

Det ses, at et flertal af de indberettede ejendomstyper med markstakke ikke er i konflikt med afstandskrav. Det ses også, at problemerne hyppigst opstår i forhold til afstandskravene til naboskel og i forhold til reglen om, at der ikke må have været markstak indenfor 5 år. Hvor afstandskravene ikke kan overholdes kan der meddeles dispensation, hvilket tallene dog tyder på kun sker meget sjældent.

Håndhævelse

Ud af de 912 tilsyn har kommunerne indberettet antallet og karakteren af håndhævelser angående utilstrækkelig overdækning af markstakke. Resultatet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4. Håndhævelser

Det ses, at fordelingen af håndhævelser grupperer sig i den milde ende af mulige håndhævelser, hvilket ikke er overraskende, da der er tale om nye regler, som mange steder ikke har været påtalt før ved tilsyn. Indberetningerne vedrørende tilsyn viser, at kommunernes reaktioner ved problemer med de nye regler har været forholdsvis ensartet i hele landet. På baggrund af indberetningerne må det formodes, at håndhævelserne primært har omhandlet problemer med reglerne vedrørende overdækning. Antallet af håndhævelser i hver kommune kan derfor sammenholdes med antallet af ejendomme, der har en utilfredsstillende overdækning af markstakke, hvilket er vist i den følgende figur.

Figur 2-32. Antal af håndhævelser sammenholdt med antal ejendomme med utilfredsstillende overdækning. Hver kommune er en ”prik”. Der er desuden vist den beregnede ”tendenslinie”.

Det ses af figur at antallet af håndhævelser stort set svarer til antallet af utilstrækkelig overdækning og at kun få kommuner afviger markant fra dette billede.

Konklusion

Indberetningerne vedrørende årets tilsyn i 2005 om tilsyn med markstakke har vist, at der er problemer med overholdelsen af specielt det nye krav om overdækning af markstakken. Det er utilfredsstillende, at i gennemsnit mellem 1/3 – 1/2 af ejendommene ikke har en tilfredsstillende overdækning. Indberetningerne tyder dog på, at kommunerne effektivt har håndhævet disse forhold i første omgang. Omfanget af overtrædelser betyder dog, at kommunerne skal være meget opmærksomme på forhold omkring markstakke ved tilsyn fremover og følge effektivt op overfor de ejendomme, hvor der er problemer med overdækningen.  Ved gentagne overtrædelser må de mere skærpede håndhævelser som f.eks. politianmeldelser anvendes.

Fodnoter

^[2] Bekendtgørelse nr. 943 af 19. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.