| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2005 – Redegørelse for kommunernes, amternes, Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens miljøtilsyn i 2005

3 Amtskommunernes miljøindsats

• 3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
• 3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
  • 3.2.1. Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder
  • 3.2.2. Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
  • 3.2.3. Tilsynet med ferskvandsdambrug
• 3.3 Tilsyn med renseanlæg
  • 3.3.1. Tilsyn med renseanlæg
  • 3.3.2. Resultater af indberetningen
  • 3.3.3. Kravoverholdelse
  • 3.3.4. Konklusion
• 3.4 Tilsyn med vandløb og søer
  • 3.4.1. Tilsyn med vandløb
  • 3.4.2. Tilsyn med søer
  • 3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne

Det amtskommunale miljøtilsyn omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne

De 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 2005 i alt 322 årsværk i egne forvaltninger til tilsynsområdet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Herudover anvendte amterne til tilsynsområdet i alt 66,2 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til f.eks. entreprenørarbejder eller lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger.  De anvendte samlede ressourcer fordelt på tilsynsområderne er vist herunder for årene 2002 til 2005.

Figur 3-1. Amternes samlede ressourceforbrug til tilsynsområderne i årene 2002 – 2005, dels anvendte årsværk i egne forvaltninger og dels udgifter til fremmede tjenesteydelser. Angivelserne er desuden angivet i procent af total.

Af fig. 3.1 fremgår, at tilsynet med virksomhederne og tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne generelt tegner sig for det størstedelen af det samlede årsværkforbrug, medens langt størstedelen af udgifterne til fremmede tjenesteydelser anvendes til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne

Amternes årsværk til tilsynsområderne i perioden 1995 til 2005 er vist i fig. 3.2. Det fremgår, at der siden 1998, er sket et fald i amternes samlede årsværkforbrug. Uanset en stigning på 10 årsværk i 2004 drejer det samlede fald i perioden 1998 til 2005 sig om 121 færre årsværk, svarende til et fald på 27 % i forhold til 1998. Alene i 2005 faldt det samlede årsværkforbrug med i alt 32 årsværk, svarende til et fald på 9 % i forhold til året før. For de enkelte tilsynsområder ses faldet over de senere år at ligge på virksomhedsområdet og - i mindre omfang - på området ”andet tilsyn”.

Figur 3-2. Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 1995-2005

Ses der på udviklingen i 2005 på de enkelte tilsynsområder, faldt årsværkforbruget på virksomhedsområdet med 45 årsværk - svarende til et fald på 39 % i forhold til 2004, medens derimod forbruget til tilsynet med renseanlæg og tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne steg med henholdsvis 4 årsværk og 10 årsværk. Tilsynet med ”andet” faldt med 2 årsværk.

Det tilsyneladende kraftige fald i årsværkforbruget til virksomhedsområdet i 2005 kan have sammenhæng med, at 2005 var året, hvor det timebaserede brugerbetalingssystem blev indført. Brugerbetalingssystemet gælder ikke for de øvrige tilsynsområder. Nogle amter har oplyst, at de for 2005 ikke har oplyst i indberetningerne om anvendte årsværk til virksomhedstilsynet, som amterne ikke har fundet klart omfattet af reglerne for brugerbetaling. Der kan dermed rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket et fald i amternes årsværksbrug til virksomhedstilsynet i 2005 i forhold til året før.

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser

Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1995 til 2005 er vist i fig. 3.3. Samlet set er der siden 1999 sket et fald i udgifterne til fremmede tjenesteydelser på i alt 43,1 mio. kr., svarende til et fald på 39 %. For 2005 alene var det samlede fald på 13,6 mio. kr., svarende til et fald på 17 % i forhold til året før.

Figur 3-3. Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 2005

Faldet i udgifterne til fremmede tjenesteydelser i 2005 ligger på virksomhedsområdet og ”Andet tilsyn”. På virksomhedsområdet faldt udgifterne med 3,5 mio. kr. i forhold til året før, svarende til et fald på 43 %, og udgifterne til ”Andet tilsyn” faldt med 11,8 mio. kr., svarende til et fald på 60 % i forhold til året før. Derimod steg udgifterne i 2005 til tilsynet med renseanlæg og med miljøtilstanden i omgivelserne med henholdsvis 0,7 mio. kr. og 1,1 mio. kr. i forhold til 2004.

Som det gjaldt amternes forbrug af årsværk, kan det tilsyneladende fald i forbruget af fremmede tjenesteydelser til virksomhedsområdet i 2005 skyldes, at der ikke er indberettet om anvendte ressourcer ud over de ressourcer, som amterne har vurderet klart omfattet af reglerne om brugerbetaling. Der kan således også her rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket et fald i ressourceanvendelsen til virksomhedstilsynet.

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Amternes virksomhedstilsyn omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i de nedenstående opgørelser.

3.2.1. Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder

Ressourcerne til virksomhedstilsynet.

I fig. 3.4 er amternes forbrug af årsværk til virksomhedstilsynet i 2003, 2004 og 2005 opstillet i stigende rækkefølge i forhold til årsværkforbruget i 2005. Det fremgår, årsværkforbruget varierer mellem ganske få og op til ca. 17 årsværk. Videre fremgår det, at med undtagelse af det amtslige tilsyn for Fyn, Vestsjælland, Frederiksborg og Bornholm ligger årsværkforbruget i 2005 for de øvrige amter væsentligt lavere end de foregående år. Når faldet i ressourceforbruget ikke omfatter alle amter, kan det skyldes, at de fleste amter ikke har indberettet hele det anvendte årsværksforbrug til virksomhedstilsynet i 2005 - jf. det i det ovenstående nævnte.

Figur 3-4. Amternes forbrug af årsværk til det samlede virksomhedstilsyn i 2003 - 2005

I fig. 3.5 er tilsvarende amternes forbrug i 2003, 2004 og 2005 af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet, opstillet i stigende rækkefølge i forhold til forbruget i 2005. Det fremgår, at der er stor spredning i forbruget af fremmede tjenesteydelser, som varierer fra ingen eller få udgifter og op til ca. 1,2 mio. kr. pr. amt. Som for årsværksforbruget, gælder det også her, at nogle amter tilsyneladende har haft et væsentligt lavere forbrug af fremmede tjenesteydelser i 2005 i forhold til året før. Dette kan ligeledes skyldes, at der ikke er indberettet om anvendte ressourcer til ydelser, der ikke er vurderet klart at være omfattet af gebyrreglerne.

Figur 3-5. Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virksomhedstilsyn i 2003 - 2005

Tilsynet med virksomhederne

For de enkelte amter er antallet af registrerede virksomheder, antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt i 2005 vist i fig. 3.6. Registrerede virksomheder omfatter samtlige a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.

Figur 3-6. registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2005

Det ses af fig. 3.6, at enkelte amter skiller sig ud med et forholdsvis stort antal besøgte virksomheder og især antal tilsynsbesøg i forhold til antallet af virksomheder. Der ses ikke at være større sammenhæng mellem antallet af virksomheder i det enkelte amt og antallet af besøgte virksomheder eller af tilsynsbesøg.

Udviklingen i virksomhedstilsynet

For 2005 var det samlede antal registrerede virksomheder 3.450 virksomheder, hvilket er 318 virksomheder færre end i 2004. Af de registrerede virksomheder blev 1.500 - svarende til 43 % af virksomhederne - tilset i 2005. De tilsete virksomheder modtog i alt 2.368 tilsynsbesøg.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist i fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Figur 3-7. Totale antal registrerede virksomheder samt antal og procent besøgte virksomheder 1994 – 2005.

Som det fremgår af fig. 3.7, er der over de seneste 3 år sket et fald i antal besøgte virksomheder, hvilket i samme periode har betydet et fald i tilsynsfrekvensen fra 59 % tilsete virksomheder i 2002 til 43 % tilsete virksomheder i 2005.

3.2.2. Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

Virksomheder og godkendelser

En del af de registrerede virksomheder er a-mærkede listevirksomheder. Disse udgjorde ved udgangen af 2005 i alt 2.197 virksomheder, hvilket er 36 flere virksomheder end året før.

Af de 2.197 a-mærkede listevirksomheder havde i alt 1.718 virksomheder en godkendelse ved udgangen af 2005. Der blev i 2005 i alt udarbejdet 407 godkendelser til a-mærkede virksomheder.

Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder i perioden 2002 til 2005. Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt. Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomheds-godkendelser og på selve tilsynet.

Figur 3-8. Amternes ressourceforbrug til tilsynet med a-mrk. listevirksomheder 2002 - 2005

Det samlede forbrug af årsværk til tilsynsopgaven med de a-mærkede listevirksomheder udgjorde mellem 140 og 145 årsværk pr. år i perioden 2002 - 2004, medens forbruget faldt til 93 årsværk i 2005, et fald på 35 % i forhold til året før. Tilsvarende lå forbruget af fremmede tjenesteydelser på mellem 7,3 og 7,9 mio. kr. pr. år i perioden 2002 - 2004, medens forbruget faldt til 4,2 mio. kr. i 2005, et fald på 45 % i forhold til året før.

Forbruget af årsværk til henholdsvis godkendelser og tilsyn fordelte sig i 2005 med 42 % af forbruget til godkendelser og 58 % til selve tilsynet. For forbruget af fremmede tjenesteydelser var fordelingen 27 % af udgifterne til udarbejdelse af godkendelser, medens 73 % af udgifterne blev anvendt til selve tilsynet.

Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene

Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder. Amternes forbrug af årsværk til tilsynet med ferskvandsdambrug - i alt 11 årsværk i 2005 jf. fig. 3.8 - udgjorde 12 % af det samlede årsværkforbrug til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene - i alt 699.833 kr. jf. fig. 3.8 - udgjorde 5 % af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder.

Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I 2005 blev i alt tilset 1.136 af de i alt 2.197 a-mærkede virksomheder, svarende til tilsyn med 52 % af virksomhederne. Det er et fald i forhold til 2004, hvor 63 % af d a-mærkede virksomheder blev tilset.

For 2005 varierede tilsynsfrekvensen for de enkelte amter mellem 27 % og 96 %. For 5 amter lå tilsynsfrekvensen under 50 %. Frederiksberg Kommunes amtslige tilsyn er ikke medtaget i det nævnte, da kommunen ikke førte tilsyn i 2005 med de i alt 2 a-mærkede listevirksomheder i kommunen. En del af de a-mærkede virksomheder tilses flere gange årligt. I 2005 blev der således gennemført i alt 1.932 tilsyn, hvilket er 606 tilsyn færre end året før.

Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1995-2005. Endvidere er vist den procentvise udvikling i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Figur 3-9. Antal a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1995-2005

Af fig. 3.9 fremgår, at antallet af besøgte virksomheder fortsat er faldet igennem de senere år. Tilsynsfrekvensen med de a-mærkede virksomheder er således faldet fra 74 % i 2001 til 52 % i 2005.

Tilsynet med de i-mærkede listevirksomheder.

En del listevirksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede.

Ved udgangen af 2005 var der i alt 504 i-mærkede virksomheder, hvilket er 3 virksomheder færre end året før. I alt 282 af virksomhederne blev tilset i 2005, svarende til 56 % af virksomhederne. Til sammenligning blev 69 % af disse virksomheder tilset i 2004. Der gennemførtes i 2005 i alt 554 tilsyn på virksomheder, imod 712 tilsyn i 2004.

3.2.2.1. Samlede tilsyn

Indberetningerne for 2005 har - som nævnt i rapportens indledning - for første gang også omfattet indberetning om antallet af samlede tilsyn og antal virksomheder, som har modtaget samlede tilsyn. Indberetningen omfatter listevirksomheder og brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder.

Listevirksomheder

Af amternes indberetninger fremgår det, at 891 af de i alt 2.737 listevirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2005, svarende til 33 % af virksomhederne. I alt blev der gennemført 914 samlede tilsyn med disse virksomheder.

For de enkelte typer af listevirksomheder fordeler samlede tilsyn sig som flg.:

-          i+a-mrk. listevirksomheder: 135 af de i alt 461 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 29 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 135samlede tilsyn.

-          Øvrige i-mrk. listevirksomheder: 15 af de i alt 43 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 31 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 18 samlede tilsyn.

-          Kun a-mrk. ekskl. dambrug: 376 af de i alt 1.397 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 27 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 377 samlede tilsyn.

-          Ferskvandsdambrug: 230 af de i alt 339 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 68 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 248 samlede tilsyn.

-          Øvrige listevirksomheder: 135 af de i alt 497 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 27 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 135 samlede tilsyn (dvs. her i alt 1 samlet tilsyn pr. virksomhed).

Brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder

Amterne har indberettet, at 126 af de i alt 525 virksomheder har modtaget et samlet tilsyn i 2005, svarende til 24 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 126 samlede tilsyn (- dvs. her i alt 1 samlet tilsyn pr. virksomhed).

3.2.3. Tilsynet med ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrugene udgør en del af de a-mærkede listevirksomheder. For 2005 har amterne indberettet oplysninger om 339 dambrug, hvilket er færre end året før. Vejle Amt har ikke indberettet data for 2005, og i forbindelse med datasammenstillingen er 2004 data genbrugt i 2005 for de dambrug, som ligger i Vejle Amt. Sammenstillinger er derfor behæftet med en vis usikkerhed mht. udvikling. Af de registrerede dambrug havde 110 dambrug en godkendelse ved udgangen af 2005. Heraf blev 13 godkendelser meddelt i 2005.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om det generelle miljøtilsyn, tilsynet med dambrug i henhold til dambrugsbekendtgørelsen og indberetningerne til det nationale overvågningsprogram NOVANA i 2005.

I alt var 316 dambrug i drift i 2005, og der blev ført tilsyn med alle i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Amterne har for 2005 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgelser ved 8 dambrug, hvor der er udtaget i alt 209 supplerende sæt vandprøver, foretaget iltmålinger ved et dambrug samt udtaget suppl. slamprøver ved en række dambrug. Der er stor variation amterne imellem ved valg af strategi for og omfanget af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun enkelte prøver som supplement til dambrugets egenkontrol, mens andre amter har udtaget op til 24 supplerende prøver. Omfanget af amternes belastningsundersøgelser er generelt aftaget gennem de senere år. I 1995 udtog amterne 274 sæt prøver ved 73 dambrug.

Foderforbrug.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Figur 3-10. Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2005.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10. Det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at foderforbruget i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte. Der er igennem årene sket et jævnt fald i produktionen på ferskvandsdambrugene, hvilket dels skyldes lukning af dambrug men i 2005 kan en medvirkende årsag også være, at 8 dambrug omlagde driften i forbindelse med modeldambrugsforsøget, hvilket har medført længere perioder med lukning af produktionen på enkelte af disse relativt store anlæg. De 8 modelforsøgsdambrug udgør ca. 10 % af den samlede produktion.

Foderkvotient

Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er vist på fig. 3.11. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2004 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,96, hvilket medfører en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendtgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.

Påvirkning af vandløbskvaliteten.

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005 er vist i fig. 3.11.

Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2005 forringede ca. 33 % af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 7 % med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved ca. 45 dambrug (14 %) var vandløbskvaliteten i 2005 bedre nedstrøms dambruget end opstrøms.

Ved henholdsvis 12 % af stationerne opstrøms og 5 % af stationerne nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten i 2005. De manglende oplysninger skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 blev forureningsgradsundersøgelser foretaget med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Figur 3-11. Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005.

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2005 er vist på fig. 3.12.

Det fremgår, at regionplanernes målsætninger er opfyldt neden for 50 % af dambrugene i 2005 i forhold til 14 % i 1989. I perioden 1989 til 2005 er tilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54 % til opfyldelse af målsætningerne ved 62 % af dambrugene. Fig. 3.12 viser således, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og dambrugenes påvirkning af miljøforholdene i vandløbene er blevet væsentligt mindre. Endnu resterer der dog en del dambrug, hvor tilstanden neden for dambrugene og påvirkningen af vandløbene ikke er acceptabel. Det skal bemærkes, at der generelt har været registreret dårligere vandløbskvalitet opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005 i forhold til de tidligere år.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Figur 3-12. Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2005.

Udlederkrav.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrollere at dambrugets drift ikke giver anledning til at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvorvidt udlederkravene kan anses for overholdt.

For 2005 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 287 dambrug, hvoraf der på 138 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt samhørende prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i tabellen, fig. 3.13, hvoraf fremgår, at for langt størsteparten af dambrugene (71 % - 88 % - afhængig af måleparameter), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholdes udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde ca. 62 % - 85 % (afhængig af måleparameter) af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier. Generelt har dambrugene størst problemer i forhold til overholdelse af fosfor (Total-P).

Generelt lå overholdelsen af udlederkravene i 2005 på et lidt lavere niveau i forhold til 2001. I 2001 var udlederkravene overholdt på 83% af dambrugene, hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne.

Figur 3-13. Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2005.

Udlederkravene for dambrug er vejledende og er derfor ikke strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Dambrugeren skal dog tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides.

3.2.4. Myndighedsreaktioner

I tabellen, fig. 3.14, er vist amternes myndighedsreaktioner - såvel håndhævelser som afgørelser - i forbindelse med tilsynet i årene 2002 - 2005.

Figur 3-14. Amternes myndighedsreaktioner 2002 - 2005

Det samlede antal myndighedsreaktioner over årene - når undtages påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b - faldt fra 1.073 reaktioner i 2002 til 752 reaktioner i 2004, hvorefter antallet steg til 804 reaktioner i 2005.

Egentlige håndhævelsesreaktioner i form af henstillinger, indskærpelser og politianmeldelser udgjorde i alt 1.042 i 2002, 965 i 2003, 730 i 2004 og 767 i 2005. Langt de fleste håndhævelsesreaktioner fandt sted i forbindelse med tilsynet med a-mrk. listevirksomheder – inkl. dambrugene.

I fig. 3.15 er der – fordelt på kategorier og i alt - vist en sammenligning af antallet af myndighedsreaktioner i 2005 med de tilsvarende reaktioner siden 1998. Reaktionerne er ekskl. påbud efter Mbl. § 41 b.

Figur 3-15. Myndighedsreaktioner 1998 – 2005, fordelt på kategorier og i alt.

Det fremgår af fig. 3.15 er der over de seneste 5 år er sket et fald i det samlede antal myndighedsreaktioner fra ca. 1.400 reaktioner i 200 til ca. 800 reaktioner i 2005, hvor der dog var en svag stigning i forhold til året før. Den faldende tendens gælder især antallet af henstillinger, som er faldet med ca. 50 % siden 2000.For politianmeldelser, de mest vidtgående håndhævelsesskridt, kan der konstateres et fald fra 48 anmeldelser i 2000 til 8 anmeldelser i 2005 svarende til et fald på 83 % i forhold til 2000.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes.

Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 19 år, og de seneste resultater, der vedrører 2005, er indberettet i 2006.

3.3.1. Tilsyn med renseanlæg

Indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. Hvert amt oplyser antallet af tilsynsbesøg, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser det har for vandområderne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

I indberetningen er desuden skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien ”andet”. Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Endvidere anvendes kategorien ved anlæg, der er nedlagt i løbet af det pågældende tilsynsår, og anlæg, der skal nedlægges i det efterfølgende år. Tilsvarende gælder for de anlæg, hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene, og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke er angivet, hvordan der håndhæves, eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2. Resultater af indberetningen

For 2005 er der registreret i alt 975 kommunale renseanlæg. Nedenstående tabel, figur 3.16, viser det totale antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og antal tilsynsbesøg.

Figur 3-16. Antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og antal tilsynsbesøg, 2005

Af de 975 kommunale renseanlæg er der på de 898 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg. Nedenstående tabel, figur 3.17, viser, hvor mange anlæg der har overskredet udledningstilladelsen i 2005.

Figur 3-17. Anlæg der har overskredet udledningstilladelsen, 2005

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt procentandelen til 20 %. Siden 1997 er procentandelen faldet jævnt frem til 2002 og har herefter ligget mellem 6 og 9 %.

Fig. 3.18 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2005 for hele landet.

Figur 3-18. Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrolledere krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2005.

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på vandområderne – inddelt i nedennævnte fire kategorier

• En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i vandområdet, hvortil der udledes.

• En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af vandområdet, hvortil der udledes.

• En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.

• Ingen påvirkning.

I nedennævnte tabel, figur 3.19, ses fordelingen på ovennævnte kategorier.

Figur 3-19. Påvirkning på vandområderne for anlæg der har overskredet udledningstilladelsen, 2005

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følger amterne over for de anlæg, der overskrider.

Nedenstående tabel, figur 3.20, viser fordelingen på forskellige håndhævelsesformer.

Figur 3-20. Håndhævelsesfordeling, 2005

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg.

3.3.3. Kravoverholdelse

Som det fremgår af ovenstående har 69 kommunale renseanlæg overskredet udledningstilladelsen i 2005. Af de 69 anlæg har 11 renseanlæg overskredet udledningstilladelsen i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 58 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2005 og ikke i 2004. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, figur 2,21, fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2, 3, 4 eller 5 år i træk eller mere. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2005.

Figur 3-21. Antal kommunale renseanlæg med overskridelser i fem år i træk eller mere ned til overskridelser i et enkelt år.

3.3.4. Konklusion

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 2005 var 7,7 % af renseanlæg med kontrollerede krav, svarende til 69 af anlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Af de 69 ulovlige udledere havde 58 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2005, 3 anlæg i hvert af de seneste to år, 4 i hvert af de seneste tre år, 2 i hvert af de seneste fire år og 2 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt procentandelen til 20 %. Siden 1997 er procentandelen faldet jævnt frem til 2002 og har herefter ligget mellem 6 og 9 %.

3.3.5. Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Antallet af renseanlæg med overskridelse af udledningstilladelsen har tidligere været meget stort. Således var der op gennem 1990’erne mellem 20 % og 30 % af anlæggene, der overskred deres udledningstilladelser.

På den baggrund har Miljøstyrelsen tidligere hvert år bedt amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager.

For det tredje amts vedkommende er sagen behandlet af Justitsministeriet, der i december 2003 til Miljøstyrelsen har udtalt, at ministeriet kan tilslutte sig Miljøstyrelsens vurdering af, at amtet i perioden 1994-1998 har tilsidesat den tilsynsforpligtelse med renseanlægget, som påhviler amtet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 66, stk. 4. Det er videre Justitsministeriets vurdering, at strafansvaret i sagen jf. lov om kommunernes styrelse er forældet, hvorfor ministeriet allerede af den grund ikke har fundet anledning til at tage stilling til, om der i medfør af den nævnte lov kunne være grundlag for at indgive begæring om påtale mod de daværende medlemmer af det pågældende amtsråd. Justitsministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i sagen.

Statsadvokaten har i april 2006 meddelt Miljøstyrelsen, at han har besluttet at opgive påtale over for de fire omhandlede kommuner, idet han ikke har fundet, at der ved tiltalerejsning består en rimelig udsigt til at opnå domfældelse.

Miljøstyrelsen har ikke siden februar 2000, hvor ovennævnte fem anlæg blev politianmeldt, fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

3.4.1. Tilsyn med vandløb

Tilsynets omfang i 2005

Der blev i 2005 ført tilsyn med 4.156 stationer, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2004. Omfanget af tilsynet er dog langt fra niveauet i starten af halvfemserne, hvor antallet af stationer var over 10.000.

Figur 3-22. Antallet af stationer der indgår i tilsynet for vandløb i perioden 1989 - 2005.

Metoder anvendt ved tilsynet i 2005

Amterne bruger i dag primært Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI), hvor smådyrssammensætningen i vandløbet anvendes til at beskrive vandløbets tilstand. I nogle amter anvendes dog stadig også metoder, som knytter sig til de gamle saprobiesystemer.

Resultater

Amternes indberetning viser, at der i 2005 blev ført tilsyn med 4.156 stationer ud af et samlet antal målsatte stationer på 19.074 – jf. fig. 3.25. Af disse indgår 803 stationer i det nationale overvågningsprogram NOVANA.

En del af faldet i antallet af undersøgte stationer fra 2003 til 2004-05 kan tilskrives, at antallet af årlig undersøgte stationer, der indgår i NOVANA, er lavere end i det tidligere NOVA-program. Hovedårsagen til faldet er dog, at mange amter gennem årene har reduceret det regionale tilsyn med vandløb.

Figur 3-23. Målopfyldelse for de undersøgte stationer i perioden 1990 - 2005 angivet som procent af stationer hvor målsætningen er opfyldt.

Målopfyldelsen var i 2005 på 49 %, hvilket stort set er på niveau med de senere år – jf. figur 3.23. Størst målopfyldelse findes i de A-målsatte vandløb – jf. figur 3.24. Her opfylder omkring 80 % af vandløbene deres målsætning. I B-målsatte og lempet målsatte (C/D/E/F) vandløb lå målopfyldelsen i 2005 på hhv. 49 % og 46 %. Der er dog store regionale forskelle i målopfyldelsen, hvor der i Jylland generelt er en bedre målopfyldelse end på Sjælland. 2005 indberetningen viser, at målopfyldelsen for samtlige målsatte vandløb er på 47 % - jf. fig. 3.25.

Figur 3-24. Fordelingen af stationer de 3 målsætningsklasser på stationer- jf. tabellen, fig. 3.25. Målopfyldelsen for målsætningsklasserne ved tilsynet af vandløb i 2005.

Størsteparten af vandløbsstationerne har en B_{1- 3}-målsætning – jf. tabellen, fig. 3.25, dvs. en fiskevandsmålsætning, hvor vandløbet skal opfylde betingelserne for opvækst og ophold af laksefisk og/eller karpefisk. Kun en lille del af stationerne er A-målsat, dvs. at de er særligt naturvidenskabeligt interesseområde, som f.eks. bevaringsværdige dyr og planter eller områder upåvirket af menneskelig aktivitet.

14 % af stationerne har en lempet målsætning, dvs. en C, D, E eller F-målsætning, fordi vandløbet alene anvendes til vandafledning, eller vandløbet er påvirket af spildevand, vandindvinding eller okker.

De enkelte stationer repræsenterer en bestemt vandløbsstrækning. Her repræsenterer stationer med en lempet målsætning en forholdsvis større strækning end stationer med en A- eller B-målsætning, hvilket medfører at vandløbsstrækninger med en lempet målsætning kilometermæssigt udgør ¼ af de målsatte vandløb.

Figur 3-25. Antallet af vandløbsstationer samt km målsat vandløb fordelt på målsætningsklasser for den samlede mængde målsat vandløb og for tilsynet i 2005. A-målsætning (skærpet målsætning), B_{1- 3}-målsætning (fiskevandsmålsætning), C,D,E og F -målsætning (lempet målsætning).*ekskl. Københavns Amt.

Årsagen til den manglede målopfyldelse er, at mange vandløb gennem tiden er blevet reguleret og hårdt maskinelt vedligeholdt. Desuden optræder der i mange vandløb spærringer, der hindrer fisk og smådyrs frie vandring.

I dag forsøger man flere steder at skabe mere naturlige forhold i vandløbene. Mange spærringer er blevet fjernet og der er blevet etableret nye passager, så fisk og smådyr kan passere. Vedligeholdelsen er også blevet gjort mere skånsom i dag, hvor de store maskiner i mange tilfælde er blevet afløst af håndkraft. I stedet for at fjerne alt vegetation friholdes en slynget strømrende i midten af vandløbet, og man undgår ligeledes så vidt muligt at fjerne sten og grus fra vandløbet. På den måde skabes et mere varieret miljø, der giver fisk og smådyr bedre leveforhold.

Spildevandsudledningen er blevet reduceret ved at nedlægge mange af de små renseanlæg, og forbedret teknologi har gjort de store renseanlæg mere effektive, så udledningen af organisk stof, fosfor og nitrat er reduceret. Nedbringelsen af udledningen af organisk stof har haft stor betydning for dyrene i vandløbet.  Det skyldes, at nedbrydningen af organisk stof forbruger ilten i vandet, hvilket gør det vanskeligt for smådyr og fisk at overleve. Mange mindre vandløb belastes dog stadig af udledning af spildevand fra spredt bebyggelse.

3.4.2. Tilsyn med søer

Tilsynets omfang i 2005

Der blev i 2005 ført tilsyn med 234 søer, jf. figur 3.26, hvilket er en stigning i forhold til 2004, hvor der blev ført tilsyn med 197 søer. Antallet af undersøgte søer er derfor igen på niveau med tidligere år.

Figur 3-26. Antallet af søer, der indgår i amternes tilsyn i perioden 1989 - 2005.

Metoder anvendt ved tilsynet i 2005

For de regionale søtilsyn er der ikke fastlagt noget nationalt prøvetagningsprogram, og det er op til det enkelte amt at vurdere, hvilke informationer man har brug for til at vurdere, om målsætningerne for søen er opfyldt. Typisk vil der være tale om måling af sigtdybde, temperatur, iltforhold og vandkemiske prøver, samt undersøgelse af dyre- og planteplankton.

I 2004 overgik det nationale overvågningsprogram til ”NOVANA-programmet”, hvor et større antal søer undersøges nationalt. Således undersøges 23 større søer (>5 ha) under det intensive program, hvor der tages prøver hvert år. Derudover er der udarbejdet 3 ekstensive programmer med en lavere prøvetagningsfrekvens. Under de ekstensive programmer bliver 204 større søer (>5 ha) undersøgt hvert 3. år og 414 mindre søer (0,1-5 ha) og 456 vandhuller (0,01-0,1 ha) bliver undersøgt hver 6. år. Flere amter har på den baggrund valgt at lade det regionale overvågningsprogram være identisk med det nationale overvågningsprogram.

Resultater

Amterne har indberettet, at der i 2005 er ført tilsyn med 234 ud af 869 specifikt målsatte søer – jf. fig. 3.28. En række amter har B-målsat alle ikke specifikt regionplansmålsatte søer. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medregnet de B-målsatte søer, der specifikt er målsat i regionplanerne.

Målopfyldelsen for søer undersøgt i 2005 var på 27 % - jf. fig. 3.27, hvilket er på niveau med 2004 men lidt lavere end de tidligere år.  Den lavere målopfyldelse i 2004 og 2005 er ikke nødvendigvis et udtryk for at søerne generelt har fået det dårligere, men kan også afhænge af, hvilke søer der udvælges til at indgå i årets tilsyn, da det veksler fra år til år. Målopfyldelsen for samtlige målsatte søer ligger på ca. 30 %, som er et niveau, der stort set har været stabilt siden 1990.

Figur 3-27. Målopfyldelsen for de undersøgte søer i perioden 1990 - 2005 angivet som procent søer, hvor målsætningen er opfyldt.

Hovedparten af de målsatte søer er B-målsatte - jf. tabellen, fig. 3.28.  B-målsætningen er basismålsætningen, hvor hovedsigtet er at bevare et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkningen fra søens opland må ikke være større end at søens økologiske tilstand ikke er påvirket eller kun svagt påvirket i forholdt til baggrundstilstanden.

Figur 3-28. Antallet af søer fordelt på målsætningsklasser angivet i antal og procent af det samlede antal søer og ved tilsynet i 2005. A_{1- 3}-målsætning (skærpet målsætning), B-målsætning (basismålsætning), C-målsætning (lempet målsætning).

Ca. ¼ af de målsatte søer er A-målsat, dvs. at de har en skærpet målsætning. En sø kan A-målsættes, hvis den har særlig naturvidenskabelig interesse (A₁), hvis der er ønske om, at søen skal bruges som badevand (A₂) eller hvis søens vand skal bruges som råvand for vandforsyningen (A₃). Flere A-målsatte søer oppebære mere end en målsætning. Det kan både være mere end en A-målsætninger ofte A₁/A₂eller en A og en B-målsætning. En A₁-målsætning kan gives for at beskytte en bestemt art i søen, derfor har flere amter valgt at supplerer med en B-målsætning for at sikre en generel beskyttelse af hele søen.

Kun en lille del af søerne har C-målsætning, dvs. en lempet målsætning. Søen kan gives en lempet målsætning, hvis påvirkningen fra spildevandstilførsel, vandindvinding eller belastning fra omgivende dyrkede marker er så stor, at det ikke er muligt at opnå en basismålsætning.

Figur 3-29. Målopfyldelse i procent for tilsynet af søer i 2005 fordelt på målsætningsklasser.

Målopfyldelsen er bedst for de A-målsatte søer – jf. figur 3.29. For de B- og C-målsatte søer er målopfyldelsen lavere. Det er det enkelte amt selv der fastlægger hvilke krav søerne skal leve op til for at opfylde deres målsætning. Det kan være krav til sigtdybde, klorofyl, fosforkoncentration, fosforudledning, vegetationsdække eller lignende.

Den generelt ringe målopfyldelse skyldes mange års udledning af spildevand og udvaskning fra næringsstoffer fra dyrkede jorde til de danske søer. Selvom man mange steder har nedbragt udledningen af spildevand og laver tiltag mod udvaskning fra landbruget, kan der i nogle søer gå mange år, før søerne opnår en bedre tilstand pga. en intern belastning i søerne. I en del søer er der således gennem tiderne ophobet en fosforpulje i søbunden, der, når fosforkoncentrationen i vandet falder pga. lavere tilførsel udefra, frigives til søens vand og dermed opretholder en høj fosforkoncentration, hvilket kan medfører opblomstring af alger og dermed en ringe sigtdybde. Først når den interne fosforpulje er nedbragt, og den eksterne belastning er nedbragt, begynder fosforkoncentrationen i vandet at falde, og søen kan gå mod en mere klarvandet tilstand med mulighed for at få en mere udbredt vegetation og et varieret dyre- og planteliv. Denne proces kan tage mange år. Amterne har i nogle søer lavet genopretningsprojekter, hvor ligevægten i søen forsøges genskabt ved f.eks. opfiskning af skidtfisk for at skabe mere balance i fiskebestanden og derved bedre sigtdybde.

Søerne belastes i dag hovedsageligt af spildevand fra den spredte bebyggelse, hvor der ikke er kloakeret, og fra udvaskning af næringsstoffer fra dyrkede jorde.

På trods af den lave målopfyldelse går det ifølge DMU i den rigtige retning. I Faglig rapport nr. 515 – NOVA Søer 2003 beskrives udviklingen i de 27 nationale overvågningssøer. Der er en generel forbedring af tilstanden i overvågningssøerne. Siden 1989 har 16 ud af 27 overvågningssøer oplevet et fald i koncentrationen af fosfor, specielt i de mest forurenede søer. Ca. halvdelen af søerne har oplevet fremgang i sigtdybde og/eller reduceret planteplankton, hvilket giver mulighed for at vandplanterne kan etablere sig og brede sig over bunden. Der er f.eks. for zooplankton registreret en stigning af store dafnier (Daphnia), hvilket kan ses som en følge af, at mængden af zooplanktonædende fisk er faldet. Selvom der således er sket en forbedring af tilstanden i mange af søerne, er der dog stadig ikke nok til, at mange af søerne opfylder deres målsætning.

3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Amternes indberetning af tilsynet i 2005 viser en mindre stigning i antallet af undersøgte vandløb i forhold til 2004. Der er dog i 2004-05 tale om et fald i forhold til tidligere år. Dette kan delvist forklares ved overgangen fra det tidligere nationale program for overvågning af Vandmiljøet (NOVA), som blev afsluttet i 2003, er blevet erstattet af det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). I NOVANA er antallet af årlig undersøgte stationer lavere end i NOVA. Endvidere har mange amter desuden reduceret deres regionale tilsyn.

Efter et mindre fald i 2004 ligger målopfyldelsen for de undersøgte vandløb igen på niveau (ca. 50 %) med tidligere år. Selv om ca. halvdelen af vandløbene stadig ikke opfylder deres målsætning viser resultaterne fra NOVANA, at miljøtilstanden i vandløbene gradvist er blevet bedre over de sidste 10 år.

Tilsynet viser, at alle amter nu helt eller delvist anvender dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI) til vurdering af målopfyldelsen for vandløb.

Tilsynet med søer viser, at der er sket en stigning i amternes sø-tilsyn fra 197 søer i 2004 til 234 søer i 2005, hvilket betyder at omfanget af søtilsynet er på niveau med tidligere år.

Amterne definerer selv kravene for målopfyldelsen af søer under det regionale miljøtilsyn. Det kan være krav til f.eks. sigtdybde, fosforkoncentration eller fosforbelastning. For søernes målopfyldelse er der tale om et mindre fald fra 30 % i 2004 til 27 % i 2005. Faldet i målopfyldelsen betyder dog ikke nødvendigvis at søer generelt har fået det dårligere idet det ikke nødvendigvis er de samme stationer, der undersøges hvert år. Resultaterne fra det nationale overvågningsprogram viser, at selvom kun ca. en tredje del af søerne opfylder i dag opfylder deres målsætning er den generelle miljøtilstand i søerne er forbedret.

Amterne udarbejdede i 2006, jf. miljømålsloven, en basisanalyse med bl.a. det formål, at vurdere målopfyldelse i vandløb og søer i 2015. Sammenlignet med amternes indberetning af tilsynet 2005 viser basisanalyserne, at amterne i 2015 forventer at kun ca. 31 % af vandløbene og 24 % af søerne vil opfylder deres målsætning. Med andre ord vurderer amterne, at der vil ske en negativ udvikling i målsætningsopfyldelse frem til 2015. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at den fortsatte implementering af vandmiljøplanerne samt den øgede indsats i forbindelse med f.eks. ”miljømilliarden” vil forstærke den positive udvikling i miljøtilstanden i vandløb og søer, som også det nationale overvågningsprogram viser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.