|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Varmeakkumulering i beton
Eksempel 3, Round Robin beregninger
1.21 Forudsætninger
Der er foretaget en Round Robin beregningsøvelse iværksat af CEMBUREAU. Formålet er at undersøge, hvorledes forskellige europæiske beregningsværktøjer tager hensyn til betonens egenskaber.
Der regnes på en let og en tung bygning. Den tunge bygningsmodel har indvendige overflader af beton med tykkelser mellem 150 og 200 mm. Den lette bygningsmodel har indvendige vægge og lofter af gipsplader (10 - 20 mm). Der er terrændæk med 150 mm beton i begge tilfælde.
Der er benyttet danske klimadata.
På grundlag af denne beskrivelse er der valgt en varmekapacitet af bygningen i den ekstra tunge model på 160 Wh/K m² og i den middel lette model på 80 Wh/K m².
Geometrien svarer til den tidligere beskrevne model af en kontorbygning i afsnit 7. Denne model beregnes både som en kontormodel og som en boligmodel i det følgende.
Der forudsættes en udsugningsventilation på 0,35 l/(s·m²). I kontorbygning er der desuden mulighed for forceret ventilation på 1,2 l/(s·m²) ved højere temperaturer end 25 °C.
I boligmodel antages der at være beboelse med et internt varmetilskud på 5 W/m² hele døgnet.
I kontormodel antages et varmetilskud på 30 W/m² i arbejdstiden, der udgør 45 pr. uge.
1.22 Resultater
Der er for de to bygningsmodeller beregnet et netto rumopvarmningsbehov ved hjælp af Be06. Nettoopvarmningsbehovet tager ikke hensyn til effektivitet af varmeanlæg og til varmt brugsvand. Resultaterne vil indgå i de rapporter, der vil blive udarbejdet af CEMBUREAU /2/.
Tabel 12. Netto rumopvarmningsbehov i kWh/m².
| |
Kontor |
Bolig |
| Let model |
43,6 |
48,0 |
| Tung model |
38,1 |
47,4 |
I disse modeller er der desuden beregnet overskudsvarme - et såkaldt fiktivt kølebehov. Kølebehovet beregnes, selvom der ikke er specificeret et køleanlæg, og så temperaturen ikke kommer over 26 °C. Kølebehovet ganges med faktoren 2,5 da det forudsættes , at kølebehovet svarer til et elforbrug. Derved bestemmes den overskudsvarme, som tillægges det beregnede energibehov og indgår derved i bestemmelsen af, om energirammen er overholdt.
Tabel 13. Overskudsvarme i kWh/m².
| |
Kontor |
Bolig |
| Let model |
6,0 |
8,3 |
| Tung model |
3,3 |
6,2 |
Forskellen på den lette og den tunge model er større ved kontormodellen end ved modellen af boligen. Dette kan forklares med, at der tilføres en større mængde af intern varme i kontormodellen end i modellen med boliger. Overskudsvarmen er større i boligmodellen end i modellen med kontorer. Dette skyldes muligheden for forceret ventilation i kontormodellen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.
|