Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 19/2007 – Varmeakkumulering i beton – Vurdering af betons termiske masse i relation til bygningsreglementet og energiberegninger

Varmeakkumulering i beton

Konklusion

Følgende hovedkonklusioner er fundet i dette projekt:

En stor andel af betons varmekapacitet kan udnyttes til at lagre varme (afsnit 2.3).

Den del af betonen, der er tættest på overfladerne, akkumulerer mere varme end den del af betonen, der er placeret i større dybde fra overfladen (afsnit 2.3).

Benyttes retningslinierne til bestemmelse af bygningers energibehov, viser beregningseksempler, at der på grund af øget varmeakkumulering i bygninger med tunge betonkonstruktioner vil kunne opnås et energibehov, som er 4 til 13 % lavere, end hvis der anvendes meget lette konstruktioner (afsnit 5.3 og 6.3).
Tilsvarende resultater opnås i forbindelse med de udførte beregningseksempler, der indgår i Round Robin undersøgelsen udført af den europæiske brancheorganisation CEMBUREAU. (afsnit 7.2)

Der opnås færre problemer med overophedning ved at anvende tunge konstruktioner i stedet for lette konstruktioner (afsnit 5.3 og 6.3).

Det er muligt at beregne varmekapaciteten for en bestemt betontype (afsnit 2.2).

Varmekapaciteterne for de enkelte overflader kan sammensættes til at beregne de varmekapaciteter pr. opvarmet etageareal, der kan anvendes som inddata for beregning af energibehov for en aktuel bygning (afsnit 2.3).

Der kan ikke forventes en større varmeakkumulering ved at udføre detaljerede beregninger af varmekapaciteten i stedet for de danske tabelværdier. Dette gælder både de lette og tunge bygninger (afsnit 3.3).

Der kan være et behov for at tage de danske tabelværdier op til overvejelse for at vurdere, om de har et hensigtsmæssigt niveau (afsnit 3.3).

Lige meget hvilken af metoderne der anvendes til at bestemme inddata, opnås en stor energimæssig og komfortmæssig fordel ved at anvende beton (afsnit 3.3).