Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand
3 Bearbejdning af de indsamlede data
3.1 Undersøgelsens resultater
Analysemetoden for bestemmelse af coliforme bakterier i drikkevand blev ændret per 1. maj 2005 fra MPN-metoden (DS 2255) til EU-referencemetoden (ISO 9308-1:2001) eller alternativt Colilert Quanti Tray metoden. For at undersøge om metodeskiftet i sig selv har givet anledning til flere fund af coliforme bakterier, er der indsamlet resultater før og efter metodeskiftet. Der er i alt modtaget 2579 analyseresultater fra perioden 01.05.2005 til 31.12.2005 og 2132 resultater fra samme periode i 2004. Resultaterne er fremsendt fra Eurofins, Rovesta, Miljøcenter Vendsyssel og Miljøcenter Fyn-Trekanten.
Alle analyseresultater fra 2004 er udført efter MPN-metoden (DS 2255) og analyseresultater fra 2005 er udført efter Colilert metoden. Der har ikke været datamateriale til rådighed, hvor den anvendte analysemetode har været EU-referencemetoden (ISO 9308-1:2001).
Undersøgelsen har haft til formål at afdække omfanget af problemet set fra den analysetekniske side (metodemæssige), og det er derfor valgt at fokusere på prøver udtaget ved afgang vandværker. Begrundelsen herfor er, at der kan være mange flere årsager til fund af coliforme bakterier i prøver fra ledningsnettet end i prøver udtaget ved afgang vandværk. Det kan f.eks. være ledningsbrud og eftervækst i biofilm i ledningsnettet. Undersøgelser (12) har vist, at coliforme bakterier kan overleve i op til 3 måneder i ledningsnettet og i op til 21 uger (13) i husinstallationer. Det er derfor forbundet med vanskeligheder at afgøre om et lavgradigt fund af coliforme bakterier stammer fra en tidligere forurening, som er ved at klinge af, eller om fundet kan/skal relateres til den anvendte analysemetode.
Prøveudtagning, transport af prøver til analyse og tid inden igangsætning af analyse vil også kunne påvirke analyseresultatet.
Ved udvælgelse af analyseresultater fra prøver udtaget på vandværker med fund af coliforme bakterier og fravær af E. coli opnås et samlet antal prøver på 896 til den videre databehandling.
3.1.1 Analyseresultater fra 2005
Af de 896 udvalgte analyseresultater er der påvist coliforme bakterier (efter Colilert metoden) i 513 prøver. I alt indgår resultater fra 280 vandværker (bilag 1). Der kan tælles 300 mikrobiologiske forureninger mellem den 01.05 og 31.12 2005. Typen af mikrobiologiske forureninger fremgår af tabel 4. Langt de fleste afvigelser (74%) er tilfælde hvor der udelukkende findes overskridelse af grænseværdien for indhold af coliforme bakterier.
Tabel 4: Fordeling af forureninger på mikrobiologiske parametre
| Afvigelse: Overholder ikke kravet for: | Antal | % |
| Coliforme bakterier | 222 | 74,0 |
| Coliforme bakterier og kimtal | 54 | 18,0 |
| Coliforme bakterier, E. coli og kimtal | 8 | 2,7 |
| Kimtal | 16 | 5,3 |
3.1.1.1 Coliforme bakterier
Der er 222 forureninger (fordelt på 209 vandværker), hvor afvigelsen er fund af coliforme bakterier. Niveauet af coliforme bakterier i den først udtagne prøve (med positive fund) er vist i nedenstående tabel 5 og som søjlediagram i figur 1. Resultat af efterfølgende prøver er ikke medtaget, da der er tale om opfølgning på samme forurening.
Tabel 5: Fordeling af antal coliforme bakterier i 1. prøve:
| Antal coliforme bakterier per 100 mL | Antal prøver | % prøver | Kumuleret fordeling |
| 1 | 68 | 37,4 | 37,4 |
| 2 | 35 | 19,2 | 56,6 |
| 3 | 20 | 11,0 | 67,6 |
| 4 | 8 | 4,4 | 72,0 |
| 5 | 4 | 2,2 | 74,2 |
| 6 | 6 | 3,3 | 77,5 |
| 8 | 6 | 3,3 | 80,8 |
| 9 | 3 | 1,6 | 82,4 |
| 10 | 4 | 2,2 | 84,6 |
| 11 | 3 | 1,6 | 86,3 |
| 12 | 4 | 2,2 | 88,5 |
| 14 | 2 | 1,1 | 89,6 |
| 15 | 2 | 1,1 | 90,7 |
| 19 | 1 | 0,5 | 91,2 |
| 25 | 1 | 0,5 | 91,8 |
| 27 | 1 | 0,5 | 92,3 |
| 29 | 1 | 0,5 | 92,9 |
| 31 | 1 | 0,5 | 93,4 |
| 32 | 1 | 0,5 | 94,0 |
| 34 | 2 | 1,1 | 95,1 |
| 41 | 1 | 0,5 | 95,6 |
| 43 | 1 | 0,5 | 96,2 |
| 59 | 1 | 0,5 | 96,7 |
| 95 | 1 | 0,5 | 97,3 |
| 200 | 2 | 1,1 | 98,4 |
| >200 | 3 | 1,6 | 100,0 |
Det ses af ovenstående, at i hovedparten af tilfældene påvises kun få coliforme bakterier. I 84,6% af tilfældene er resultatet =10 coliforme bakterier per 100 mL.
Figur 1: Fordeling af antal coliforme bakterier i 1. prøve
Ved fund af coliforme bakterier er der foretaget opklarende/opfølgende prøver og nye prøver for at afdække forureningens omfang og for at dokumentere løsning af problemet. Af bilag 1 ses, at for de 222 forureninger med fund af coliforme bakterier er der i alt taget 109 opfølgende prøver, inden løsning af problemet er dokumenteret ved en analyse, der viser fravær af coliforme bakterier. Fund af coliforme bakterier giver i gennemsnit anledning til 1,7 ekstra prøveudtagninger og analyser før der ikke længere påvises coliforme bakterier.
Årsagen til problemet er ikke registreret i datasamlingen, og det vides derfor ikke, hvilken opfølgning, bortset fra en ny analyse, der konkret er foretaget, eller om der er foretaget korrigerende handling.
Det fremgår yderligere af bilag 1, at i de 222 forureninger med coliforme bakterier, er der samtidig overskridelser i 24 tilfælde af kemiske parametre såsom turbiditet, farvetal, ammonium, nitrit og jern. I et tilfælde er der samtidig påvist 110 sporer af Clostridium perfringens, hvilket tyder på en ældre forurening. For de 24 tilfælde tyder det på behandlingsfejl (baseret på de kemiske parametre), som kan medføre vækstmuligheder for coliforme bakterier. Da der ikke i datamaterialet konsekvent er anført oplysninger om samtidige overskridelser på kemiske analyseparametre, kan der ikke heraf drages generelle konklusioner.
3.1.1.2 Coliforme bakterier og højt kimtal
I datamaterialet findes 66 forureninger (fordelt på 62 vandværker), hvor der foruden påvisning af coliforme bakterier også er påvist overskridelser af kimtal. I 11 af disse tilfælde ses først overskridelse af kimtal og ved den efterfølgende analyse også forekomst af coliforme bakterier. Dette tyder på, at forureningskilden til de coliforme bakterier er den samme som til kimtallene – dvs. jord, rådnende plantemateriale eller overfladevand. Årsagen til at coliforme bakterier ikke er påvist i den første prøve kan skyldes tilfældigheder, som f.eks. at bakterierne er inhomogent fordelt i drikkevandet eller tiltagende/aftagende forurening. Det gælder tilsvarende her, at der ikke i datamaterialet konsekvent er anført oplysninger om øvrige mikrobiologiske analyseresultater, og at der kan derfor ikke drages nogen generelle konklusioner.
3.1.2 Analyseresultater fra 2004 fra før metodeskiftet
Der er modtaget 2132 analyseresultater fra perioden 01.05.2004 til 31.12.2004. Heraf er der påvist coliforme bakterier i 30 prøver udtaget på 30 vandværker. Den anvendte analysemetode er MPN-metoden (DS 2255). Fordelingen af overskridelserne fremgår af tabel 6. For 66,7% af overskridelserne er der alene tale om fund af coliforme bakterier.
Tabel 6: Fordeling af forureninger på mikrobiologiske parametre
| Afvigelse: Overholder ikke kravet for: | Antal | % |
| Coliforme bakterier | 20 | 66,7 |
| Coliforme bakterier og kimtal | 10 | 33,3 |
3.1.2.1 Coliforme bakterier
Der er 20 forureninger, hvor afvigelsen er fund af coliforme bakterier. Niveauet af coliforme bakterier er vist i nedenstående tabel 7 og som søjlediagram i figur 2.
Tabel 7: Fordeling af antal coliforme bakterier
| Antal coliforme bakterier per 100 mL | Antal prøver | % prøver | Kumuleret fordeling |
| 1 | 9 | 45,0 | 45,0 |
| 3 | 5 | 25,0 | 70,0 |
| 5 | 2 | 10,0 | 80,0 |
| 7 | 1 | 5,0 | 85,0 |
| 8 | 1 | 5,0 | 90,0 |
| 17 | 1 | 5,0 | 95,0 |
| 35 | 1 | 5,0 | 100,0 |
Figur 2: Fordeling af antal coliforme bakterier
Det ses af ovenstående, at der i hovedparten af tilfældene kun påvises få coliforme bakterier. I 90% af tilfældene fra 2004 er resultatet ≤10 coliforme bakterier per 100 mL. Til sammenligning indeholdt 85% af prøverne fra 2005 ≤10 coliforme bakterier per 100 mL. Dette stemmer overens med erfaringerne fra ækvivalensstudiet (2), som viste at anvendelsen af Colilert vil forhøje antallet af prøver, som er positive for coliforme bakterier og at man for nogle prøver også må forvente højere fund af coliforme bakterier.
Der er ikke i data fra 2004 foretaget opklarende/opfølgende prøver eller nye prøver, til afdækning af forureningens omfang, fordi den efterfølgende prøve ikke har indeholdt coliforme bakterier.
3.1.2.2 Coliforme bakterier og højt kimtal
I datamaterialet fra 2004 findes 10 forureninger, hvor der foruden påvisning af coliforme bakterier også er påvist overskridelser af kimtal.
3.1.2.3 Frekvens af fund af coliforme bakterier
Ved sammenligning af 2004 analyseresultater med resultater fra 2005 er der taget højde for at analyseresultater fra 2004 kun er anvendt fra et laboratorium. Det ses at frekvensen for positive fund af coliforme bakterier i 2004 er 6,8% (tabel 8) mod 25,3% i 2005 (jf bilag 2). I 2005 blev der udtaget mange ekstra prøver ved fund af coliforme bakterier, derfor er frekvensen af positive analyseresultater ikke et udtryk for antal tilfælde med overskridelser af kvalitetskravet for coliforme bakterier i drikkevand. Korrigeres for mængden af opfølgende prøver er frekvensen af tilfælde af overskridelse af kvalitetskravet for coliforme bakterier i 2005 13,2%.
Tabel 8: Frekvens af coliforme bakterier
| Frekvens af prøver positive for coliforme bakterier | Frekvens af tilfælde hvor kvalitetskravet for coliforme bakterier er overskredet. | |
| 2004 | 6,8% | 6,8 % |
| 2005 | 25,3% | 13,2% |
Dette bekræfter erfaringerne fra ækvivalensstudiet samt vandværkernes mistanke om stigende frekvens af positive fund af coliforme bakterier.
3.1.3 Delkonklusion på indsamlede resultater
Der er i alt vurderet 896 analyseresultater efter metodeskiftet i 2005. Der er i alt 222 tilfælde af forureninger, hvor der er påvist coliforme bakterier uden samtidig påvisning af E. coli eller for høje kimtal.
Opgørelse af analyseresultaterne fra 2005 viser, at i 84,6% af tilfældene er resultatet ≤10 coliforme bakterier per 100 mL. Dette bekræfter erfaringerne fra ækvivalensstudiet om at stigningen i antal prøver med fund af coliforme bakterier, der kan relateres til metodeændringen, primært forekommer i det lave område.
Sammenligning mellem frekvens af fund af coliforme bakterier i 2004 og i 2005 viser, at der er sket en stigning fra 6,8% i 2004 til 13,2% i 2005. Det er sandsynligt, at stigningen helt eller delvis kan relateres til metodeændringen. Den absolutte stigning i fund af coliforme bakterier er større, fordi fund af coliforme bakterier i 2005 i gennemsnit gav anledning til 1,5 ekstra prøveudtagninger og analyser på grund af Colilert metodens nøjagtighed og følsomhed.
I 2004 indeholdt 90% af de positive prøver =10 coliforme bakterier per 100 mL, målt med MPN metoden. I 2005 indeholdt 85% af de positive prøver ≤10 coliforme bakterier per 100 mL. Dette stemmer overens med erfaringerne fra ækvivalensstudiet (12), som viste at brug af Colilert vil forhøje antallet af prøver, som er positive for coliforme bakterier, og at man for nogle prøver også må forvente højere fund af coliforme bakterier.
Èn coliform bakterie kan være meget svær at spore analyseteknisk på grund af den forholdsvis store analyseusikkerhed i det lave niveau samt det forhold at bakterierne forekommer ujævnt fordelt i drikkevandet.
I kontrolmæssig henseende vurderes fund af coliforme bakterier som udtryk for overskridelser eller forureninger, og der ageres derefter med tilsyn og evt. korrigerende handlinger. Der er i datamaterialet (bilag 3) adskillige eksempler på fundne fysiske afvigelser på vandværkerne, hvor der efter rettelse af disse afvigelser ikke har kunnet påvises coliforme bakterier i den opfølgende prøve.
Der kan i datamaterialet findes flere eksempler på, at andre analyseresultater, fx kimtal, turbiditet og farve, kan forklare tilstedeværelse af coliforme bakterier i prøverne. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der til stadighed vil forekomme coliforme bakterier i drikkevand i lavt antal, og at bakterierne er så ujævnt fordelt i drikkevandet, at påvisning vil bero på tilfældigheder.
Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.