|
Brændeovne og små kedler 1 Indledning
1.1 Udledning af partikler fra brændefyringDer er fokus på luftforurening med små partikler som et muligt sundhedsproblem, og netop brændefyring i villakvarterer er en af kilderne til partikelforureningen (Palmgren et al., 2005). Tidligere undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at omkring halvdelen af det samlede danske bidrag af partikler mindre end 2,5 mikrometer kommer fra denne kilde (Illerup og Nielsen, 2004). I Danmark er antallet af brændeovne og -kedler steget i løbet af de seneste år og på trods af at træ kun udgør ca. 20 % af husholdningernes forbrug af træ, stammer over 90 % af husholdningernes udledning af små partikler (PM2,5) fra forbrænding af træ i brændeovne og små brændekedler (Illerup et al., 2006). Brændefyring forurener langt mere med små partikler end både anlæg der producerer fjernvarme, og små olie- og naturgasfyrede kedler. For eksempel er partikeludslippet pr. indfyret energienhed fra husholdningers forbrænding af træ ca. 250 gange større end udslippet fra kulfyrede kraftværker og ca. 600 gange større end for kraftvarmeværker, der anvender træ og affald. Forureningen fra fyring med træ i private hjem og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser heraf afgøres i praksis af et kompliceret samspil mellem en række faktorer, herunder fyringsadfærd, anvendt brændsel, fyringsanlæg og skorsten samt placeringen af skorstenen i forhold til omgivelserne. I denne rapport er kortlagt, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger, hvordan disse teknologier bidrager til partikelemissionen samt hvilke teknologier, der potentielt kan nedbringe emissionerne af partikler (PM) fra forbrænding af træ i husholdninger i Danmark. Desuden er de mulige emissionsreduktioner og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret. Rapporten beskæftiger sig ikke med mulige tiltag til forbedring af fyringsadfærd, brændselskvalitet og skorstene. Der findes nye ovne på markedet som forurener væsentligt mindre end de ældre, og beregninger viser, at det er muligt at begrænse udledningen af partikler væsentlig ved at udskifte gamle ovne og kedler med mere miljøvenlige teknologier, eller montere emissionsreducerende anlæg på brændeovne og -kedler. Formålet med nærværende projekt er at kortlægge, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger, hvordan disse teknologier bidrager til partikelemissionen samt undersøge hvilke teknologier, der potentielt kan nedbringe emissionerne af partikler (PM) fra forbrænding af træ i husholdninger i Danmark. Desuden er de mulige emissionsreduktioner og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret. 1.2 Regulering af brændefyring og udviklingsscenarierPå nuværende tidspunkt er der få restriktioner i forhold til privat fyring med træ. Således er der p.t. ingen krav til, hvor mange partikler en ny brændeovn eller kedel må udsende. For at nedbringe udledningen af partikler fra træfyring sendte Miljøstyrelsen i efteråret 2005 en bekendtgørelse i høring, der fastsatte krav til partikeludslippet fra nye brændeovne og -kedler. Bekendtgørelsen blev i denne forbindelse også notificeret hos EU-kommissionen. Kommissionen tilkendegav imidlertid i sit svar på notifikationen, at der kræves en særlig miljømæssig begrundelse for indførelse af nationale krav til partikeludslippet fra brændeovne og at man samtidig anerkender anlæg som lever op til tilsvarende krav i andre medlemslande. Miljøstyrelsen trak det oprindelige udkast til bekendtgørelsen tilbage og vurderer nu mulighederne for at udarbejde en revideret udgave, der imødekommer Kommissionens bemærkninger. I denne rapport er lavet en scenarieberegning, der tager udgangspunkt i den reviderede udgave af bekendtgørelsestekstens krav til nye ovne og kedler for at vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af et sådan politisk initiativ. Det andet reduktionsscenarium i nærværende rapport er politisk og reduktionsmæssigt vidtgående, da det stiller krav om etablering af partikelfiltre på samtlige private træfyrede enheder. Scenariet er udbygget med et delscenarium, hvor omfanget af etablering af filtre mindskes. Disse tre reguleringsscenarier, som er beskrevet mere dybdegående i kapitel 4, er indbyrdes sammenlignelige og er desuden holdt op imod et basisscenarie, der skal illustrere hvordan den forventede udvikling af emissioner vil være uden indførsel af ny regulering. 1.3 Rapportens struktur1.3.1 Strukturering af rapportenKapitel 2 er en opdateret opgørelse af partikelemissioner fra husholdningernes fyring med træ på baggrund af nye undersøgelser af bestand, forbrugsmønster og geografiske områder. Emissionsfaktorerne for brændekedler er ligeledes opdateret. Kapitel 3 er en gennemgang af forskellige teknologiers reduktionspotentialer set i forhold til eksisterende anlæg, og der præsenteres overordnede estimater af de forbrugerbårne omkostninger ved de forskellige løsninger. Nogle af de beskrevne teknologier anvendes videre i scenarieberegninger. Kapitel 4 præsenterer grundforudsætningerne for et basisscenarium og tre scenarier med krav til partikelreduktioner. Det ene scenarium er baseret på indførelse af en bekendtgørelse med emissionskrav til nye brændeovne og –kedler, mens de andre stiller krav om etablering af partikelfiltre på brændefyrede enheder, henholdsvis på alle enheder og på enheder i byer med over 5.000 indbyggere. Kapitel 5 er en sammenligning af skadesomkostningerne ved partikelemission og forbrugerbårne omkostninger ved de forskellige scenarier. Der er tale om en cost-benefit sammenligning, hvor forskellige reduktionstiltag og deres omkostninger sættes i forhold til de sundhedsmæssige fordele (benefits). Dermed belyses, hvilken indsats der giver den største reduktion i partikeludledning, set i relation til meromkostningen ved at reducere partikeludledningen, samt hvilken indsats der giver det største samfundsmæssige overskud. Kapitel 6 diskuterer de forskellige usikkerheder ved scenarieberegningerne og disses resultater og opsummerer konklusionerne.
|