Brændeovne og små kedler
Sammenfatning og konklusioner
Forureningen fra fyring med træ i private hjem og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser heraf afgøres i praksis af et kompliceret samspil mellem en række faktorer, herunder fyringsadfærd, anvendt brændsel, fyringsanlæg og skorsten samt placeringen af skorstenen i forhold til omgivelserne.
I denne rapport er kortlagt, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger, hvordan disse teknologier bidrager til partikelemissionen samt hvilke teknologier, der potentielt kan nedbringe emissionerne af partikler (PM) fra forbrænding af træ i husholdninger i Danmark. Desuden er de mulige emissionsreduktioner og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret.
Rapporten beskæftiger sig ikke med mulige tiltag til forbedring af fyringsadfærd, brændselskvalitet og skorstene.
Træforbrug og emissioner
Der er udarbejdet en opdateret opgørelse af de danske partikelemissioner. Opgørelsens bestandstal er baseret på resultaterne af Teknologisk Instituts undersøgelse af forbrugsmønstret for brændefyring i gamle og nye brændeovne og – kedler i 2005 samt ForceTechnology og Teknologisk Instituts undersøgelse af brændeforbrug i Danmark i 2006. De anvendte emissionsfaktorerne er baseret på emissionsfaktorer beregnet af DMU samt emissionsmålinger af CO og NMVOC på brændekedler foretaget af Teknologisk Institut.
På landsplan viser beregningerne, at langt de fleste anlæg er brændeovne, og at de udgør 86 % af det totale antal anlæg på godt 600.000. Træforbruget pr. anlæg pr. år er dog langt større for kedler end for ovne, og ca. 50 % af brændslet omregnet til energienheder er estimeret til at blive brugt i kedler. Som illustreret i figur 0.1, der viser træforbruget fordelt på anlægstyper, udgør forbrugene på brændekedler og træpillekedler henholdsvis ca. 30 % og 20 %.
Figur 0.1 Træforbrug fordelt på anlægstyper.
Figur 0.2 PM2.5 emissioner fordelt på anlægstyper.
Emissionsfaktorer for gamle brændeovne og- kedler er generelt højere end for nye anlæg. Specielt er antaget høje emissionsfaktorer for gamle brændekedler. De laveste emissionsfaktorer er estimeret for træpillekedler, hvilket betyder at emissionerne for denne anlægstype kun udgør 1 % af de totale PM2.5 emissioner fra træfyrede anlæg i husholdninger (Figur 0.2). Knap 90 % af emissionerne stammer fra anlægstyper med høje emissionsfaktorer, og der er derfor et stort potentiale for at reducere emissionerne ved udskiftning til anlægstyper med en mere effektiv forbrænding, f.eks. nye kedler med akkumuleringstanke, automatisk indfyrede ovne og kedler samt moderne brændeovne og masseovne. Som nævnt ovenfor omfatter denne rapport kun teknologiske reduktionsmuligheder men der er også et stort reduktionspotentiale i oplysningskampagne om korrekt anvendelse af brændeovne og kedler, da målinger har vist at der kan opnås meget lave PM-udledninger selv fra gamle brændeovne.
Tabel 0.1 viser træforbrug og emissioner i 2005 fordelt på ovne og kedler sammen med vægtede gennemsnitlige emissionsfaktorer.
Tabel 0.1. Træforbrug, emissionsfaktorer og emissioner for 2005
| Forbrug (TJ) | Emissionsfaktorer, PM2.5 (g/GJ) | Emissioner, PM2.5 (tons) | |
| Ovne | 12,5 | 921 | 11536 |
| Kedler | 7,1 | 722 | 5128 |
| Pillekedler | 5,4 | 32 | 173 |
| I alt | 25,0 | 672 | 16838 |
Emissionsscenarier
Emissionsudviklingen for fire scenarier er estimeret. Scenarierne omfatter 1) et basisscenarie, hvor udskiftningen af ovne og kedler antages at være den samme som vurderet for 2005, dog med en vis teknologisk udvikling for ovne, 2) et bekendtgørelsesscenarie, hvor maksimum udlednings krav til ovne og kedler, lægges ind som styrende for udviklingen, 3) et filterscenarie, hvor der over en 10-årig periode monteres elektro-filtre på samtlige brændefyrede enheder og 4) et delscenarium hvor filtrene kun monteres på brændefyrede enheder beliggende i byer over en vis størrelse. Bekendtgørelsesscenariet er baseret på en forudsætning om indførsel af regulering som beskrevet i Miljøstyrelsens udkast til en brændeovnsbekendtgørelse. Filterscenariet vil kræve yderligere 1-2 års udviklingsarbejde af filtrene for at være teknologisk realistisk.
For alle fire scenarier er der som grundlag anvendt den seneste officielle energifremskrivning af brænde og træpiller frem til 2020. Træforbruget i de tre scenarier er altså det samme, og det er kun sammensætningen af de anvendte teknologier der ændres.
Den største reduktion ses for filterscenariet, hvor emissionerne i 2020 forventes at være ca. 705 tons PM2.5 svarende til en reduktion på 96 % fra 2005 under forudsætning af at filtrene installeres på samtlige brændefyrede enheder uden særskilt skelen til enhedernes forbrug eller emissionsfaktor før etablering af filter. For basisscenariet sker der et jævnt fald i antallet af anlæg med høje emissionsfaktorer, og andelen af teknologier med lave emissionsfaktorer stiger fra 18 % i 2005 til 43 % i 2020; for bekendtgørelsesscenariet stiger andelen i samme periode til 74 %. For de to scenarier reduceres emissionerne fra 16,8 kilotons i 2005 til hhv. 14,1 kilotons og 10,6 kilotons i 2020, hvilket svare til reduktioner på 16 % og 37 %. Dette skal ses i forhold til, at der i samme periode forudses en stigning i brænde og træpilleforbruget på 22 %.
Den velfærdsøkonomiske analyse viser, at filterscenariet giver klart det største velfærdsøkonomiske overskud samlet set. Selvom filterscenariet er mere end dobbelt så dyrt som basisscenariet ved de forbrugerbårne investeringsomkostninger alene, giver filterscenariet et velfærdsøkonomisk overskud på 11,9 mia. kr. i nutidsværdi i forhold til basisscenariet, svarende til en reduktion af skadesomkostningerne ved emission af PM2,5 på 16,4 mia. kr. minus de forbrugerbårne meromkostninger på 4,5 milliarder. Der er dog stor usikkerhed forbundet med de anvendte velfærdsøkonomiske beregningspriser på partikelemission. Det kræver yderligere studier at fastlægge skadesomkostningerne ved partikelemission fra brændefyrede enheder i husstande mere nøjagtigt. Ses der derimod på effektiviteten af at investere i de forskellige scenarier, opnås den største emissionsreduktion pr. investerede kr. ved bekendtgørelsesscenariet, som er 2,5 gange større end for de to filerscenarier.
Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.