|
Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter 7 Konklusion og sammenfatning
Denne rapport præsenterer resultatet af projektet ”Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter”. Projektet er et led i Miljøstyrelsens fortløbende initiativer på forbrugerprojektområdet. Projektet har haft til formål at kortlægge anvendelsen af decaBDE i produkter, der ikke er omfattet af RoHS-direktivet samt at give en vurdering af trend og alternativer til brugen af decaBDE i denne type produkter. Projektets første fase er en kortlægning og indsamling af den nuværende viden om brug af decaBDE i produkter, som ikke er opfattet af RoHS-direktivet, mens en eventuel anden fase vil bestå i gennemførelse af kemiske analyser af udvalgte produktgrupper med det formål at tilvejebringe manglende viden om forekomst og mængder af decaBDE i disse produkttyper. DecaBDE anvendes som additiv for at opnå en brandhæmmende effekt. Normalt vil der derfor være tale om koncentrationer i procent-niveau i produkterne. I forbindelse med dette projekt betyder det, at koncentrationer på sporniveau som følge af utilsigtede forureninger ikke er interessante og derfor ikke er en del af denne kortlægning. 7.1 MetodeKortlægningen af forbruget af decaBDE i Danmark er gennemført i henhold til Miljøstyrelsens paradigme for massestrømanalyser (punkt 1.1-2.3 samt 4.1). DecaBDE produceres ikke i Danmark, og stoffet kan derfor teoretisk få adgang til det danske marked via import af kemikaliet eller som en del af halvfabrikata eller færdigvarer. De tre ruter er undersøgt separat. Oplysninger om importerede kemikalier og halvfabrikata er indsamlet via offentlige registre og kontakt til brancheforeninger mens oplysninger om import af færdigvarer er indsamlet via de samme kanaler suppleret med henvendelse til virksomheder i de relevante brancher. Der er udsendt detaljerede spørgeskemaer til ca. 1000 danske virksomheder med spørgsmål om indhold af decaBDE i importerede produkter samt kendskab til alternativer og trends mv. Samlet er der opnået en besvarelsesprocent på ca. 20% fra de kontaktede virksomheder. Denne lave besvarelsesprocent påvirker naturligvis validiteten af undersøgelsens resultater– ikke mindst fordi der er så få ”fund” af decaBDE i materialet. Projektgruppen har endvidere kunnet konstatere, at de fleste importører af færdigvarer har et meget ringe kendskab til eventuelt indhold af decaBDE i de importerede produkter. Det er derfor sandsynligt, at der er ”falsk negative” svar i materialet. 7.2 Importerede mængder decaBDE til Danmark som kemikalie eller halvfabrikataDe indsamlede oplysninger har dokumenteret import af decaBDE indenfor en række brancher. Der er påvist import af skønsmæssigt 5 tons som kemikalie eller som del af halvfabrikata. I de påviste tilfælde har der været tale om import til plastbranchen. Undersøgelsen har vist, at størstedelen eksporteres igen efter forarbejdning. Importen synes knyttet til enkeltstående specialordrer, og der er ikke fundet indikationer på, at decaBDE bruges regelmæssigt til produktion i Danmark. De indsamlede oplysninger om import af decaBDE som kemikalie og halvfabrikata vurderes at give et troværdigt billede af denne import til Danmark. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen dokumenterede import af 3 tons kemikalie, som ikke var registreret i de offentlige registre. 7.3 Importerede mængder decaBDE til Danmark som del af færdigvarerDer er påvist import af decaBDE i færdigvarer som telte, biler og krympeflex. Forbruget til telte skønnes til 32 kg (23-110 kg) mens der via krympeflex skønnes at blive importeret mindre end 5 kg. pr. år. For bilers vedkommende er der estimeret en import på 240 kg. pr. år (18-1000 kg), som stammer fra brandbeskyttede samlemuffer. Udover den usikkerhed, som er knyttet til estimatet for disse komponenter, er estimatet for bilernes vedkommende forbundet med usikkerhed som følge af en eventuel brug af decaBDE til bilers interiør. Denne undersøgelse har ikke kunnet påvise det betydelige forbrug til dette formål som tidligere undersøgelser har fundet. Der er ikke påvist import af decaBDE i produktgrupper som polstermøbler, sengeartikler, kabler, boligtekstiler, lime, sygeplejeartikler, baby- og børneartikler samt malinger og fugemasser. Undersøgelsen af importen som færdigvarer er forbundet med betydelig usikkerhed. Usikkerheden er knyttet til udvælgelsen af produktgrupper, svarprocenten fra virksomhederne samt virksomhedernes kendskab til et eventuelt indhold af decaBDE i deres produkter. Det vurderes, at udvælgelsen af produktgrupper i denne undersøgelse er tilstrækkeligt omfattende til, at der næppe er produktgrupper med betydelige forbrug af decaBDE, som ikke er repræsenteret. Som nævnt er der opnået en gennemsnitlig tilbagemelding på ca. 20% fra virksomhederne. De 80%, som ikke har svaret, repræsenterer naturligvis en usikkerhed, og der er næppe tvivl om, at denne gruppe også indeholder virksomheder, som importerer færdigvarer med indhold af decaBDE. Den tredje kilde til usikkerhed er virksomhedernes aktuelle kendskab til et eventuelt indhold af decaBDE. Da stoffet ikke er reguleret, er mange importørers kendskab på nuværende tidspunkt mangelfuldt. En række af de kontaktede virksomheder har i forbindelse med det tilsendte spørgeskema gjort en stor indsats for at afklare, om der indgår decaBDE i deres produkter. Der er dog også en del virksomheder, som henholder sig til, at stoffet ikke er reguleret, hvorfor et detaljeret kendskab ikke er nødvendigt. Der har i løbet af projektet været mange kontakter til virksomheder og videnscentre. Den opnåede viden sammenholdt med konklusionerne i de tidligere publicerede nordiske undersøgelser indikerer, at den største usikkerhed knytter sig til undersøgelsens resultater indenfor import af transportmidler (biler) og polstermøbler. 7.4 Alternativer og trends i forbruget af decaBDEVirksomheder og brancheforeninger oplyser, at decaBDE søges erstattet med andre brandhæmmende stoffer eller metoder, hvor det er muligt. Det er et generelt indtryk fra undersøgelsen, at der ikke er efterspørgsel efter produkter, som er brandhæmmet med decaBDE i Danmark. Der anvendes en bred vifte af metoder og stoffer til erstatning for decaBDE og undersøgelsen har påvist brug af såvel strukturelle brandhæmmende egenskaber som substitution med stoffer, som anses for mindre problematiske i sundheds- og miljømæssig henseende. Den gennemførte kortlægning har som nævnt kun påvist begrænset og sporadisk forbrug af decaBDE som kemikalie og halvfabrikata i Danmark ligesom importen via færdigvarer synes begrænset til maksimalt nogle få tons pr. år. Som det fremgår af ovenstående, er det estimerede forbrug forbundet med stor usikkerhed, og det er et spørgsmål, om det er muligt på nuværende tidspunkt at få et præcist estimat af det samlede forbrug i Danmark. Når undersøgelsens resultater samles under ét, efterlader det et indtryk af, at forbruget af decaBDE til brandbeskyttelse er begrænset i Danmark. Miljøstyrelsen konkluderede i 1999, at forbruget af decaBDE syntes at være faldende. Denne undersøgelse bekræfter denne formodning. Der synes således at være en klar tendens mod lavere forbrug af decaBDE. Der er ingen grund til at antage, at forbruget af decaBDE vil vokse i Danmark i de kommende år med mindre der introduceres helt nye produkttyper med indhold af decaBDE. Referencer Bekendtgørelse om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektroniks udstyr, der indeholder visse farlige stoffer (BEK nr. 1008 af 12.10.2004). Danmarks Statistik 2006, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande, januar-december 2005, Danmarks Statistik, 2006. EBFRIP 2004: European Brominated Flame Retardant Industry Panel – refereret i Kemikalieinspektionen 2004. EU 2004: Kommissionens forordning (EF) nr. 1982/2004 af 18. november 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1901/2000 og (EØF) nr. 3590/92. EU kommissionen 2005: 2005/717/17/EC af 13. oktober 2005. Kemikalieinspektionen 2004: Dekabromdifenyleter (dekaBDE) – underlag til et nationellt fùrbud. Stockholm 2004. Kemikalieinspektionen 1/2005: Survey and technical assessment of alternatives to decabromodiphehyl ether (decaBDE) in plastics. Stockholm 2005 LBK 2005: Bekendtgørelse af toldloven, Lovbekendtgørelse nr. 867 af 13/09/2005, Folketinget, 2005. Miljøstyrelsen 2000. Paradigme for massestrømanalyser (Paradigm for mass flow analyses), Miljøprojekt nr. 577, Miljøstyrelsen 2000 Miljøministeriet 2004a: Bekendtgørelse nr. 1008 af 12.. oktober 2004 om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer. Miljøministeriet 2004b: Bekendtgørelse nr. 76 af 9. februar 2004 om begrænsning af import, salg og anvendelse af penta- og octabromdiphenylether. Miljøstyrelsen 1999: Brominated Flame Retardants. Substance Flow Analysis and Assessment of Alternatives. Miljøvejledning for arbejdsbeklædning med værneegenskaber. Udkast nr. 03 af 2005-03-10. Udarbejdet af HHK, IPU SFT 2003: Bruken af bromerte flammehemmere i produkter. Statens Forurensningstilsyn, Oslo 2003. SPIN 2006: Substances in Preparations in Nordic Countries, Arbejdstilsynet, Register for stoffer og materialer, 2006
|