Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter

6 Alternativer

På grund af de formodede negative sundheds- og miljøeffekter ved bromerede flammehæmmere (og herunder decaBDE) har der de senere år været søgt systematisk efter brugbare alternativer, og der er i den forbindelse udarbejdet detaljerede kataloger over alternativer – se f.eks. Kemikalieinspektionen 2005 og Miljøstyrelsen 1999.

Reduktion af anvendelse af decaBDE kan i princippet ske på en af tre følgende måder:

1. Substitution af decaBDE med en anden og mindre problematisk forbindelse uden at ændre det materiale, som skal beskyttes (stofsubstitution).

2. Skift til et andet materiale som ikke kræver brandbeskyttelse eller hvor andre mindre problematiske brandhæmmende kemikalier kan anvendes (materialeskift)

3. Substitution af produktet med et andet produkt eller en anden teknologi som ikke forudsætter brug af decaBDE (designændringer)

For decaBDE er der en lang række alternativer til rådighed i dag, og førnævnte referencer indeholder foruden en oplistning af mulige alternativer også konkrete eksempler på de tre principper nævnt herover.

Valget af alternativ afhænger af en lang række faktorer. Det ”rigtige” valg afgøres foruden af alternativets sundheds- og miljømæssige egenskaber også af en række  faktorer knyttet til produktion og egenskaber ved det færdige produkt. Miljøstyrelsen 1999 sammenfatter disse væsentlige egenskaber i de overskrifter, som er anført i tabel 6.1 herunder.

Tabel 6.1: Principielle forhold af betydning for valg af alternativ til decaBDE (Miljøstyrelsen 1999)

  • Fysisk/kemiske egenskaber ved det valgte alternativ i produktionsfasen
  • Fysisk/kemiske egenskaber under produktets anvendelse
  • Sundheds- og miljømæssige egenskaber i hele produktets levetid fra produktion til bortskaffelse
  • Prisen på alternativet (brandhæmmeren)
  • Økonomiske konsekvenser som følge af et skifte til alternativ brandhæmmer eller på grund af omstillinger i produktionsforhold

Som nævnt indeholder Miljøstyrelsen 1999 og Kemikalieinspektionen 2005  omfattende lister over alternativer til decaBDE for en lang række forskellige materialer og produkttyper. Læseren henvises derfor til disse lister for inspiration til mulige alternativer for konkrete materialer/produkter.

I forbindelse med den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blev deltagerne også spurgt om kendskabet til eventuelle alternativer til decaBDE for deres produkter ligesom trends i brugen af decaBDE blev efterspurgt.

Samme spørgsmål blev søgt besvaret ved de direkte kontakter, som blev taget i projektforløbet, og specielt i de tre tilfælde af aktuel brug af decaBDE, som blev identificeret.

6.1 Alternativer til decaBDE – resume af svar på spørgeskemaer

Det er en stort set enslydende tilbagemelding fra de kontaktede virksomheder, at decaBDE søges erstattet med andre brandhæmmende stoffer eller metoder, hvor det er muligt.

Hvor decaBDE substitueres med andre stoffer ses bl.a. følgende stoffer og stofgrupper repræsenteret:

  • Metalhydroxider – f.eks. magnesiumhydroxid
  • Metalhydrater – f.eks. aluminiumtrihydrat
  • Organiske phosphorforbindelse – f.eks. tris(1-chloro-2-propyl)phosphat
  • Uorganiske phosphorforbindelse – f.eks. ammoniumphosphater
  • Andre bromerede flammehæmmere  - f.eks. ethan-1,2-bis(pentabromphenyl)
  • Metalforbindelse – bl.a. sølv (indvævet eller som nano-teknologi)

Indenfor maling og fugemasser er brugen af bromerede flammehæmmere blevet erstattet af strukturelle brandhæmmende egenskaber, hvor den brandhæmmende effekt opnås ved, at materialerne ved varmepåvirkning svulmer op, så varmepåvirkningen af de beskyttede dele undgås eller forsinkes.

I andre situationer er potentielt brandbare materiale blevet erstattet af ikke-brandbare materialer som f.eks. brug af vævede glasfibermaterialer til rygeforklæder for ældre og handicappede.

6.2 Trends i brugen af decaBDE

Den gennemførte kortlægning har kun påvist begrænset og sporadisk forbrug af decaBDE i Danmark.

Der er kun påvist en samlet import af under 300 kg decaBDE som del af færdigvarer i nærværende undersøgelse og 5 tons som kemikalie/halvfabrikata. Miljøstyrelsen 1999 angiver et forbrug på 30-120 tons pr. år for polybromerede diphenylethere. De to undersøgelser har anvendt forskellige opgørelsesmetoder og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes - men der synes grund til at antage, at det samlede forbrug af PBDE og dermed decaBDE er faldet siden undersøgelsen sidste i 90´erne. Miljøstyrelsen 1999 konkluderede, at forbruget af decaBDE syntes at være faldende sidste i 90´erne. Denne undersøgelse bekræfter denne formodning.

Det er et generelt indtryk fra kontakten med virksomheder og brancheforeninger, at der ikke er en efterspørgsel efter produkter, som er brandhæmmet med decaBDE i Danmark, og at virksomhederne søger at erstatte decaBDE med andre stoffer eller metoder, hvor det er muligt.

Der er således ingen grund til at antage, at forbruget af decaBDE vil vokse i Danmark i de kommende år med mindre der introduceres helt nye produkttyper med indhold af decaBDE.

 



Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.