| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af PEX rør til drikkevandsbrug

6 Diskussion

• 6.1 afsmitningen
  • 6.1.1 Nedbrydningsprodukter fra antioxidanter
  • 6.1.2 Vandopløselige stoffer fra krydsbindingsprocessen
  • 6.1.3 NVOC
• 6.2 Tidligere undersøgelser
• 6.3 Sammenligning af laboratorietest og feltundersøgelse

De følgende afsnit indeholder en opsummering af undersøgelsens resultater, samt en sammenligning mellem resultaterne fra migrationstesten og feltundersøgelsen. Desuden sammenlignes resultaterne med tidligere undersøgelser.

Generelt skal der ved tolkning af resultaterne tages højde for, at der kun er undersøgt ét rør af hver type. Variationen i afgivelsen er dermed ikke undersøgt. Der er formentlig en del variation i afgivelsen, jf. resultaterne fra test på PEX-rør A1 og C1, der er undersøgt i både forundersøgelsen (bilag E) og nærværende undersøgelse (bilag B).

6.1 afsmitningen

6.1.1 Nedbrydningsprodukter fra antioxidanter

Resultaterne af de gennemførte laboratorietests (migrationstest) af 7 rørfabrikater viser, at der kan måles en afgivelse af nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, som er tilsat PEX-rør. Der blev fundet 6 af 10 nedbrydningsprodukter i koncentrationer, som overstiger detektionsgrænsen. For ét rør er der påvist 16 og 44 μg/l efter 1. ekstraktion af to stoffer og for et andet rør er der påvist 28 μg/l efter 1. ekstraktion af et enkelt stof. De øvrige stoffer er påvist i koncentrationer fra detektionsniveau og op til 4-7 μg/l.

2,4-di-tert-butylphenol (IV)

Resultaterne fra laboratorietesten viser, at stof IV afgives fra 3 ud af 7 rør. I 3. ekstraktion dog kun i 2 ud af 7 rør. Koncentrationen i 3. ekstraktion er henholdsvis 0,068 μg/l og 1,2 μg/l. I feltundersøgelsen er stof IV kun påvist i 1 ud af 6 rør både i morgen og eftermiddagsprøver og i koncentrationer på niveau med detektionsgrænsen på 0,05 μg/l.

2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III)

Resultaterne fra laboratorietesten viser, at stof III afgives fra 6 ud af 7 rør. I 3. ekstraktion dog kun i 5 ud af 7 rør. Koncentrationen i 3. ekstraktion er mellem 0,5 μg/l og 12 μg/l. I de indledende undersøgelser er der påvist 2,0 og 30 μg/l i 3. ekstraktion. I feltundersøgelsen er stof III påvist i 4 ud af 6 rør både i morgen og eftermiddagsprøver og i koncentrationer på 0,14 til 2,9 μg/l, jf. figur 6.1 og 6.2.

Figur 6.1: Afgivelsen af 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III) i feltundersøgelsen vist som fluks (opholdstiden er kun kendt henover natten, hvorfor kun fluksen hen over natten er vist).

Figur 6.2: Afgivelsen af 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III) i feltundersøgelsen vist som koncentration.

3,5-di-tert-butyl-4-hydroxy acetophenon (VII)

Resultaterne fra laboratorietesten viser, at stof VII afgives fra alle 7 testede rør. Koncentrationen i 3. ekstraktion er fra 0,054 μg/l op til 0,52 μg/l. I de indledende undersøgelser er der påvist 0,05 og 0,18 μg/l i 3. ekstraktion.

I feltundersøgelsen er stof VII ikke blevet påvist.

3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)methylpropionat (IX), 3,5-di-tert-butyl-4-hydroxy benzaldehyd (VI) og 7,9-di-tert-butyl-1.oxospiro(4,5)deca-6,9-dien-2,8-dion (VIII)

Stof IX og stof VI er kun påvist ved laboratorietesten.

Stof IX er påvist afgivet fra 2 ud af 7 rør. Koncentrationen i 3. ekstraktion er henholdsvis 1,1 og 1,6 μg/l.

Stof VI er påvist afgivet fra alle 7 rør i koncentrationer mellem detektionsgrænseniveauet 0,05 μg/l og 1,5 μg/l i 3. ekstraktion. I de indledende undersøgelser er der påvist 0,07 og 0,20 μg/l i 3. ekstraktion.

Stof VIII er påvist i laboratorietesten i 6 ud af 7 rør. I 3. ekstraktion er der påvist 44 μg/l for et rør og 16 μg/l for et andet rør. De øvrige niveauer ligger mellem detektionsgrænsen og 4,2 μg/l i 3. ekstraktion. I de indledende undersøgelser er der påvist 0,06 μg/l og 0,49 μg/l i 3. ekstraktion.

I feltundersøgelsen er stoffet påvist ved 2 ud af 6 rør i koncentrationer på detektionsgrænseniveau.

6.1.2 Vandopløselige stoffer fra krydsbindingsprocessen

Ved migrationstesten blev der i to ud af syv rør fundet 5-methyl-2-hexanon i koncentrationer mellem detektionsgrænsen på 0,05 μg/l og 4,8 μg/l. De højeste koncentrationer blev målt i PEX-rør A3. Koncentrationen af 5-methyl-2-hexanon kan sammenlignes med det generelle kvalitetskriterie for kulbrinter i drikkevand på 10 μg/l.

Vandkvalitetskravet til koncentrationen af MTBE ved forbrugers taphane er 5 μg/l, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 871 fra 2001. Ved migrationstesten i prøverne fra PEX-rør A3 er der ved laboratorietesten målt henholdsvis 47 μg/l, 12 μg/l og 5,1 μg/l i 1. ekstraktion, 3. ekstraktion og 4. ekstraktion. Opholdstiden for 1. og 3. ekstraktion var 3 døgn og for 4. ekstraktion 8 timer, jf. afsnit 2.2.

Kvalitetskravet for MTBE i drikkevand på 5 μg/l blev overholdt i alle prøverne fra feltundersøgelsen, hvor der maks. blev målt 0,33 μg/l, jf. figur 6.3.

Figur 6.3: Koncentrationen af MTBE i feltundersøgelsen.

6.1.3 NVOC

Af hensyn til risikoen for øget mikrobiel vækst i rørene må afgivelsen af NVOC ikke være mere end 0,3 mg/l i 3. ekstraktion ved migrationstest, jf. Den danske godkendelsesordning for plastrør. To ud af syv rør afgav mere end 0,3 mg/l NVOC i 3. ekstraktion. Afgivelse af NVOC i 3. ekstraktion blev målt til henholdsvis 0,4 og 3,5 mg/l på PEX-rør C1 og PEX-rør A3.

Den højeste afgivelse af NVOC ved migrationstesten blev målt i PEX-rør A3, hvor der er målt 5,1 mg/l efter 1. ekstraktion, hvilket er meget højere end summen af de enkelte organiske stoffer på 58 μg/l. Det kan derfor konkluderes, at der må være afgivet forholdsvis store mængder af andre organiske stoffer end de stoffer, der er analyseret for. Det betyder, at målingen af NVOC-afgivelsen er vigtig i migrationstesten, da de øvrige enkeltstoffer i dette tilfælde ikke giver et fuldstændigt billede af afgivelsen. NVOC-indholdet i prøver fra feltundersøgelsen varierer meget og kan derfor ikke bruges som et mål for den samlede afgivelse.

Ved 2 ud af 6 lokaliteter i feltundersøgelsen var der en stigning i NVOC-koncentrationen fra indgangen til ejendommen(referenceprøven) og til taphanen, jf. figur 6.4. Det er vanskeligt at afgøre, om en ændring af NVOC skyldes afsmitning fra plastrør eller en variation i vandkvaliteten fra vandværket.

Alle prøver fra tapstederne ligger ved indgangen til ejendommen under grænseværdien for NVOC på 4 mg/l. Ved en enkelt lokalitet overskred indholdet grænseværdien ved indløbet, mens indholdet ved tapstedet var under grænseværdien. Årsagen kendes ikke, men viser, at undersøgelsen af NVOC i feltundersøgelsen er behæftet med usikkerhed.

Figur 6.4: NVOC-koncentrationen i feltundersøgelsen.

6.2 Tidligere undersøgelser

Både Brocca et al. /1, 5-7/ og Skjevark et al. /9/ har tidligere ved laboratorieundersøgelser undersøgt afsmitning fra PEX-rør. I de tidligere undersøgelser blev undersøgt PEX-rør med en diameter på ø 15 mm. Dimensionen var dermed mindre end i denne undersøgelse af PEX-rør, hvor der blev udført migrationstest på rør med diameter på ø 18 mm.

Tabel 6.1: Sammenligning af fluks (ng/(dm²*d)) af undersøgte organiske stoffer i vand i kontakt med PEX-rør /1 og 7/.

i.m. : ikke målt

- under detektionsgrænsen

Skjevrak et al. /9/ fandt, at det altdominerende stof, der blev afgivet fra PEX, var methyl-tert-butyl ether (MTBE), som blev målt til henholdsvis 33,5 μg/l og 5,0 μg/l i de to testede rør. Herudover blev der identificeret tert-butanol, 4-butoxy phenol og 5-methyl-2-hexanon. Disse stoffer forekom i koncentrationer på op til 2,2 μg/l. MTBE og 5-methyl-2-hexanon er også fundet ved nærværende undersøgelse, jf. tabel 6.1.

Brocca et al. /7/ identificerede to af de samme nedbrydningsprodukter fra antioxidanter (3,5-di-tert-butyl-4-hydroxybenzaldehyd (VI) og 3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyacetophenon (VII)), som også er fundet ved nærværende undersøgelse, jf. tabel 6.1. Derimod har Brocca et al. ikke konstateret afsmitning med 2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III), som er fundet ved denne undersøgelse, og som også er fundet i undersøgelsen af afsmitning fra PE-rør /2/.

6.3 Sammenligning af laboratorietest og feltundersøgelse

Afsmitningen fra PEX-rørene var betydelig mindre ved feltundersøgelsen end ved laboratorietesten.

Prøverne, der ved feltundersøgelsen, blev udtaget om morgenen, havde haft en opholdstid på ca. 8 timer. Dette var den samme opholdstid, der var benyttet ved 4. ekstraktion ved migrationstesten. Afgivelsen burde derfor umiddelbart være i samme størrelsesorden, men var væsentlig lavere ved feltundersøgelsen.

Dette kan skyldes, at der er forskel på alderen af de rør, der indgår i undersøgelsen. I laboratorietesten blev der testet helt nye PEX-rør, mens rørene i feltundersøgelsen havde været i brug i 1-3 år. Migrationstesten viser, at afgivelsen i langt de fleste målinger er mindre ved 3. ekstraktion end ved 1. ekstraktion. Dette tyder på, at afgivelsen aftager i løbet af testen.

Stofkoncentrationen af urenheder og stoffer, dannet under produktionen, vil falde ved brug af rørene.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.