Miljøprojekt, 1167 – Undersøgelse af PEX rør til drikkevandsbrug

Undersøgelse af PEX rør til drikkevandsbrug

7 Konklusion

Resultaterne af de gennemførte laboratorietests (migrationstest) af 7 rørfabrikater viser, at der kan måles en afgivelse af nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, som er tilsat PEX-rør. Der blev fundet 6 af 10 nedbrydningsprodukter i koncentrationer, som overstiger detektionsgrænsen. For ét rør er der påvist 16 og 44 μg/l efter 1. ekstraktion af to stoffer og for et andet rør er der påvist 28 μg/l efter 1. ekstraktion af et enkelt stof. De øvrige stoffer er påvist i koncentrationer fra detektionsniveau og op til 4-7 μg/l.

Ved laboratorietesten blev der ved analyse målt MTBE-koncentrationer i 6 ud af 7 rør på mellem 0,02 og 0,57 μg/l. I prøverne fra et enkelt fabrikat er der målt koncentrationer på henholdsvis 47 μg/l ved 1. ekstraktion, 12 μg/l ved 3. ekstraktion og 5,1 μg/l ved 4. ekstraktion.

Afgivelsen af NVOC er ved laboratorietesten målt fra under detektionsgrænsen på 0,1 mg/l til 5,1 mg/l. Afgivelsen af NVOC må ikke være mere end 0,3 mg/l i 3. ekstraktion, jf. Den danske VA-godkendelsesordning for plastrør. Afgivelsen af NVOC i 3. ekstraktion er målt til henholdsvis 0,4 og 3,5 mg/l på to fabrikater af PEX-rør.

Feltundersøgelsen viste, at der på 4 af disse 6 lokaliteter er registreret lave koncentrationer af nedbrydningsprodukter fra antioxidanter (mellem 0,05 og 2,9 μg/l). Disse prøver er udtaget om morgenen efter en periode uden forbrug på minimum 8 timer den forudgående aften og nat.

Der er ved analysen fundet 3 ud af 10 nedbrydningsprodukter fra antioxidanter:

2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III), der blev fundet på 4 lokaliteter i koncentrationer på mellem 0,28-2,9 μg/l.
2,4-di-tert-butylphenol (IV), der blev fundet på en enkelt lokalitet i en koncentration på 0,06 μg/l, hvilket er meget tæt på detektionsgrænsen.
7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro(4,5)deca-6,9-dien-2,8-dion (VIII),
der blev fundet på to lokaliteter i koncentrationer på 0,05 og 0,09 μg/l,
hvilket er henholdsvis lig med og meget tæt på detektionsgrænsen.

Disse 3 nedbrydningsprodukter er også påvist ved laboratorietesten, jf. ovennævnte.

Feltundersøgelsen viser, at der kan måles lave koncentrationer af MTBE i vandprøver på 0,02-0,33 μg/l ved 3 ud af 6 lokaliteter. I alle feltmålingerne var koncentrationen dog under drikkevandskvalitetskravet for MTBE på 5 μg/l.

Ved feltundersøgelsen ses der ved 2 ud af 6 lokaliteter en stigning i NVOC- koncentrationen fra indgangen til ejendommen (referenceprøven) og til taphanen. Det er vanskeligt at afgøre, om en ændring af NVOC skyldes afsmitning fra plastrør eller en variation i vandkvaliteten fra vandværket.

Undersøgelsen viser, at afsmitningen fra PEX-rørene er betydelig mindre ved feltundersøgelsen end ved laboratorietesten.

Den forholdsvis store afgivelse af nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, der blev påvist i laboratorietesten (koncentrationer op til 44 μg/l), blev ikke bekræftet i vandprøver fra de eksisterende husinstallationer, hvor der kun blev fundet koncentrationer på op til 2,9 μg/l.

Samme tendens ses for de øvrige analyseparametre af interesse – MTBE og NVOC. For MTBE er der ved laboratorietesten generelt påvist indhold af MTBE over detektionsniveauet, men under drikkevandskvalitetskravet. For NVOC er der ved laboratorietesten indikationer på, at afgivelsen af NVOC er større end det tilladelige, jf. VA-godkendelsesordningen. På baggrund af feltundersøgelsen er der dog ikke basis for at konkludere, at afgivelsen af NVOC er over det tilladelige niveau.

Prøverne udtaget ved feltundersøgelsen har haft en opholdstid på ca. 8 timer. Dette er omtrentlig den samme opholdstid, der blev benyttet ved den sidste ekstraktion (4. ekstraktion) ved laboratorietesten. Afgivelsen burde derfor umiddelbart være i samme størrelsesorden, men var trods dette væsentlig lavere i feltundersøgelsen.

Denne forskel kan skyldes, at der er forskel i rørenes alder. I laboratorietesten blev der testet helt nye PEX-rør, mens rørene i feltundersøgelsen havde været i brug i 1-3 år, hvorfor afsmitningen må forventes at være mindre.

Undersøgelsen viser også, at der er forskel i afsmitningen af nedbrydnings-produkter fra de tilsatte antioxidanter fra de forskellige rørstykker. Undersøgelsen er dog for begrænset til at kunne konkludere, om forskellen kan tilskrives det enkelte rør. Noget tyder dog på, at afsmitningen fra PEX-a rørene generelt er mindre end afsmitningen fra PEX-c rørene ved laboratorietestene.

Generelt vurderes det, at de i feltundersøgelsen undersøgte PEX-rør på mellem 9 og 16 meter er længere end de rør, der normalt anvendes som fordelingsledninger. I forbindelse med planlægningen af feltundersøgelsen var det vanskeligt at finde ejendomme, der havde installeret PEX-rør med de undersøgte længder. Det vurderes derfor, at de gennemførte feltundersøgelser skal betragtes som konservative.