Miljøprojekt, 1167 – Undersøgelse af PEX rør til drikkevandsbrug

Undersøgelse af PEX rør til drikkevandsbrug

Sammenfatning

Miljøstyrelsen gennemførte i 2005 en feltundersøgelse af den faktiske afsmitning fra det eksisterende vandledningsnet af PE- og PVC-rør, samt en sammenligning med afsmitning fra nye rør. Denne undersøgelse er afrapporteret i ”Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør” Miljøprojekt nr. 1049/2005.

Parallelt hermed blev der foretaget en indledende laboratorieundersøgelse på 2 typer PEX-rør, der anvendes som fordelingsledninger inde i bygninger. På baggrund af resultaterne af denne indledende undersøgelse blev det besluttet, at der skulle iværksættes en større laboratorie- og feltundersøgelse af PEX-rør, for at få et bedre kendskab til disse.

Undersøgelsen har omfattet vandprøver udtaget på 6 forskellige lokaliteter (ejendomme og institutioner), hvor forskellige typer og fabrikater af PEX-rør er installeret og anvendes som fordelingsledninger til koldtvandsforsyningen.

For at kunne relatere ovennævnte feltmålinger af den faktiske afsmitning til afsmitningen fra nye rør er der udført laboratorietest (migrationstest) på nye rør af de fabrikater, der anvendes i husinstallationerne samt på yderligere en ny rørtype, Alupex.

Laboratorietesten

Ved laboratorietesten fyldes PEX-rørene med testvand, der står i rørene 3x3 døgn ved 23°C, kaldet 1., 2. og 3. ekstraktion. Herefter blev der udført en test med 8 timers opholdstid, kaldet 4. ekstraktion.

Resultaterne af de gennemførte laboratorietest (migrationstest) af 7 rørfabrikater viser, at der kan måles en afgivelse af nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, som er tilsat PEX-rør. Der blev fundet 6 af 10 nedbrydningsprodukter i koncentrationer, som overstiger detektionsgrænsen. Generelt er koncentrationen mindre i 3. ekstrakt end i 1. ekstrakt.

De højeste koncentrationer (over 1 μg/l) er ved 3. ekstraktion konstateret for stofferne:

2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III), der blev fundet i prøver fra 5 af rørene i koncentrationer mellem 0,5 og 12 μg/l.
2,4-di-tert-butylphenol (lV), der blev fundet i prøver fra 2 rør i koncentrationer mellem 0,07 og 1,2 μg/l.
3,5-di-tert-butyl-4-hydroxybenzaldehyd (VI), der blev fundet i prøver fra alle 7 rør i koncentrationer mellem 0,05 og 1,5 μg/l.
7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion (VIII), der blev fundet i prøver fra 5 rør i koncentrationer mellem 1,7 og 33 μg/l.
3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl) methylpropanoat (IX), der blev fundet i prøver fra 2 rør i koncentrationer mellem 1,1 og 1,6 μg/l.

Ved laboratorietesten blev der i 6 ud af 7 rør målt MTBE-koncentrationer i 3. ekstrakt mellem 0,042 og 0,37 μg/l. I prøverne fra et enkelt fabrikat er der dog målt koncentrationer på henholdsvis 47 μg/l ved 1. ekstraktion, 12 μg/l ved 3. ekstraktion og 5,1 μg/l ved 4. ekstraktion.

Afgivelsen af NVOC er ved laboratorietesten målt fra under detektionsgrænsen på 0,1 mg/l til 5,1 mg/l. Afgivelsen af NVOC må ikke være mere end 0,3 mg/l i den 3. ekstraktion, jf. Den danske VA-godkendelsesordning for plastrør. To fabrikater af PEX-rør overstiger denne grænse, idet afgivelsen af NVOC i 3. ekstraktion er målt til henholdsvis 0,4 og 3,5 mg/l.

Feltundersøgelsen

For at belyse den faktiske afsmitning i husinstallationerne er der som omtalt gennemført prøvetagning og analyse på 6 lokaliteter. Feltundersøgelsen viste, at der på 4 af disse 6 lokaliteter er registreret lave koncentrationer af nedbrydningsprodukter fra antioxidanter (koncentrationer på mellem 0,05 og 2,9 μg/l). Disse prøver er udtaget om morgenen efter en periode uden forbrug på minimum 8 timer den forudgående aften og nat.

Der er ved analysen fundet 3 ud af 10 nedbrydningsprodukter fra antioxidanter:

2,6-di-tert-butyl-p-benzoquinon (III), der blev fundet på 4 lokaliteter i koncentrationer på mellem 0,28-2,9 μg/l.
2,4-di-tert-butylphenol (IV), der blev fundet på en enkelt lokalitet i en koncentration på 0,06 μg/l, hvilket er meget tæt på detektionsgrænsen.
7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro(4,5)deca-6,9-dien-2,8-dion (VIII), der blev fundet på to lokaliteter i koncentrationer på 0,05 og 0,09 μg/l, hvilket er henholdsvis lig med og meget tæt på detektionsgrænsen.

Disse 3 nedbrydningsprodukter er også påvist ved laboratorietesten, jf. ovennævnte.

Feltundersøgelsen viser, at der i vandprøver fra 3 ud af 6 lokaliteter kan måles lave koncentrationer af MTBE på 0,02-0,33 μg/l. I alle feltmålingerne var koncentrationen dog under drikkevandskvalitetskravet for MTBE på 5 μg/l.

Ved feltundersøgelsen ses der ved 2 ud af 6 lokaliteter en stigning i NVOC- koncentrationen fra indgangen til ejendommen (referenceprøven) og til taphanen. Det er vanskeligt at afgøre, om en ændring af NVOC skyldes afsmitning fra plastrør eller en variation i vandkvaliteten fra vandværket.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at afsmitningen fra PEX-rørene er betydelig mindre ved feltundersøgelsen end ved laboratorietesten.

Den forholdsvis store afgivelse af nedbrydningsprodukter fra de antioxidanter, der blev påvist i laboratorietesten, blev ikke bekræftet i vandprøver fra de eksisterende husinstallationer.

Samme tendens ses for de øvrige analyseparametre af interesse – MTBE og NVOC. For MTBE er der ved laboratorietesten generelt påvist indhold af MTBE over detektionsniveau, men under drikkevandskvalitetskravet. For NVOC er der ved laboratorietesten indikationer på, at afgivelsen af NVOC er større end det tilladelige, jf. VA-godkendelsesordningen. På baggrund af feltundersøgelsen er der dog ikke basis for at konkludere, at afgivelsen af NVOC er over det tilladelige niveau.

Prøverne udtaget ved feltundersøgelsen har haft en opholdstid på ca. 8 timer. Dette er omtrentlig den samme opholdstid, der blev benyttet ved den sidste ekstraktion (4. ekstraktion) ved laboratorietesten. Afgivelsen burde derfor umiddelbart være af samme størrelsesorden, men var trods dette væsentlig lavere i feltundersøgelsen.

Denne forskel kan skyldes, at der er en forskel i rørenes alder. I laboratorietesten blev der testet helt nye PEX-rør, mens rørene i feltundersøgelsen havde været i brug i 1-3 år, hvorfor afsmitningen må forventes at være mindre.

Undersøgelsen viser også, at der er forskel i afsmitningen af nedbrydnings-produkter fra de tilsatte antioxidanter i de forskellige rørstykker. Undersøgelsen er dog for begrænset til at kunne konkludere, om forskellen kan tilskrives det enkelte rør. Noget tyder dog på, at afsmitningen fra PEX-a rørene generelt er mindre end afsmitningen fra PEX-c rørene ved laboratorietestene.

Generelt vurderes det, at de i feltundersøgelsen undersøgte PEX-rør (mellem 9 og 16 meter) er længere end de rør, der normalt anvendes til fordelingsledninger. I forbindelse med planlægningen af feltundersøgelsen var det vanskeligt at finde ejendomme, der havde installeret PEX-rør med de undersøgte længder. Det vurderes derfor, at de gennemførte feltundersøgelser skal betragtes som konservative.