| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi

2 Kortlægning af aktører på det danske marked

• 2.1 producenter og innovationsmiljøet
  • 2.1.1 Forbrugerprodukter - innovation og nanoteknologi i Danmark
• 2.2 Brancher
  • 2.2.1 Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT)
  • 2.2.2 Brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning
  • 2.2.3 Foreningen for Lim og Fugemasser og Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF)
  • 2.2.4 Kemikaliebranchen
• 2.3 Leverandører af færdigvarer til forbrugere

2.1 producenter og innovationsmiljøet

2.1.1 Forbrugerprodukter – innovation og nanoteknologi i Danmark

I det Teknologiske Fremsyn om Nanoteknologi (VTU 2004) blev danske ”nanofirmaer” identificeret (se også Andersen og Rasmussen 2006). Flere af disse er dog næppe reelt aktive inden for nanoteknologi, men må snarere betragtes som intereserede i nanoteknologiens potentialer. I Andersen (2006) nævnes det, at niveauet for nanoteknologi i Danmark i dag er mest på forsknings- og udvilklingsstadiet. Interaktionen mellem nanoforskningsmiljøerne og virksomhederne beskrives som svag undtagen på enkelte fokusområder som f.eks. nanokatalyseområdet, hvor Haldor Topsøe A/S er den industrielle samarbejdspartner. Det vurderes af Andersen (2006), at mindre end 10 af de større danske virksomheder er involveret i nanovidenskab/-teknologi.

Samlet set blev 58 danske virksomheder udpeget af danske nanoforskere i forbindelse med det Teknologiske Fremsyn (VTU 2004). Disse virksomheder er i hovedreglen ikke beskæftiget med produktion af forbrugerprodukter, og samlet set må det siges, at de danske virksomheder på det nanoteknologiske område i dag beskæftiger sig med ’business-to-business’ produkter.

Tabel 2.1 Antallet af danske virksomheder fordelt på overordnede nanoteknologiske områder (efter Andersen 2006)

En række etablerede danske produktionsvirksomheder forsker i nanoteknologi og vil kunne bringe produkter frem, der i løbet af et par år kan komme på forbrugermarkedet enten direkte eller gennem levering til andre producenter. Ud fra virksomhedernes produktprofil, deres deltagelse i Dansk Standards netværksgruppe og i ansøgninger og projekter i Højteknologifonden vil det gælde virksomheder som f.eks. VELUX Danmark A/S, HEMPEL A/S, Dyrup A/S, Coloplast A/S, Aalborg Portland A/S og Fibertex A/S.

2.2 Brancher

I kortlægningsprojektet er der taget direkte kontakt til forskellige brancheforeninger for herigennem at kunne identificere væsentlige aktører inden for brancherne og eventuelt de markedsførte nanoprodukter. Resultaterne af disse kontakter er gennemgået herunder, mens infomation om produkter indgår i databasen, som afrapporteres i kapitel 3. Brancheforeningerne blev valgt, fordi de ved projektets begyndelse skønnedes at repræsentere de brancher, som er længst fremme med nanoteknologi i forbrugerprodukter.

2.2.1 Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT)

SPT oplyste, at SPT’s medlemmer allerede i dag anvender nanopartikler, typisk titaniumdioxid, i deres produkter, og at dette primært anvendes i solcremer. Herudover anvendes liposomer/nanosomer (indkapslet aktivstof), samt nanoemulsioner (vand-olie detergent).

I løbet af projektet henvendte SPT sig direkte til medlemmerne med det formål at få tilbagemelding på hvilke produkter, de enkelte medlemmer producerer og/eller forhandler. Ifølge SPT diskuteres udviklingen af produkter, der indeholder nanomaterialer, på brancheforeningens møder, men en egentlig strategi eksisterer ikke.

2.2.2 Brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning

Dansk Textil & Beklædning (DTB) arbejder nært sammen med Videncenter for Intelligente Tekstiler på dette område og har ikke selvstændige aktiviteter eller viden om medlemsaktiviteter. Videncenter for Intelligente Tekstiler rådgiver danske virksomheder om nyudviklede tekstiler samt kommende produkter inden for området.

Intelligente tekstiler er et område, der er under hurtig udvikling i USA, England og Tyskland, og potentialerne skønnes meget store. Fremtidens intelligente tøj og tekstiler kan være baseret på elektroniske tekstiler, ’nano’-behandlede tekstiler og nye funktionelle materialer. Af eksempler kan nævnes:

• Børnetøj med alarm, hvis barnet ikke trækker vejret
• Tasker, der tjekker om man har husket sine nøgler og cigaretter
• Sportstøj med sensorer, der måler puls og væsketilstand
• Tøj med bakteriehæmmende stoffer, der afliver infektioner f.eks. i arbejdstøj

Specielt nanobehandlet arbejdstøj vil blive lanceret på det danske marked inden for ganske få år ifølge Videnscenteret.

2.2.3 Foreningen for Lim og Fugemasser og Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF)

Brancheforeningen forventer ikke, at medlemmerne endnu anvender nanomaterialer, udover pigmenter som ’Carbon Black’ og fortykningsmidlet silica, som har været anvendt i årtier. Foreningen er dog bekendt med, at medlemmer er begyndt at få råvareprøver, som indeholder nanopartikler eller nanoteknologi, hjem til de enkelte danske virksomheder. Der er ikke nogen egentlig strategi eller fælles platform på nanoområdet.

2.2.4 Kemikaliebranchen

Kemikaliebranchen har ikke informationer om medlemmernes eventuelle nanoteknologisk baserede produkter.

2.3 Leverandører af færdigvarer til forbrugere

Der er et antal danske firmaer med netbutikker, som især leverer produkter til overfladebehandling (f.eks. NanoCover, Nanosalg, TCnano, Nano-tec og NanoRen).

To danske kosmetikproducenter markedsfører egne mærker og ’private labels’, som findes i detailhandlen (Persano/Matas og Blumøller), men hovedsageligt er det leverandører af internationale mærkevarer, som har produkter med nanomaterialer i deres kollektioner (f.eks. fra Lancôme eller L’Oréal).

I almindelighed vil forhandlere af mærkevarer f.eks. inden for sportsbeklædning og sportsudstyr eller inden for elektronisk udstyr, også let kunne have varer med nanoteknologi på hylderne (bilag C).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.