| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi

3 Kortlægning af produkter

• 3.1 Produktområder
• 3.2 Status før projektstart ved indgangen til 2006
• 3.3 Identifikation af forbrugerprodukter
• 3.4 Analyser af kortlægningens data
  • 3.4.1 Produkternes oprindelse
  • 3.4.2 Nanomaterialer i forbrugerprodukter
  • 3.4.3 Kategorisering af produkter efter nanomaterialets type
  • 3.4.4 Hvor kan produkterne købes?

3.1 Produktområder

Kortlægningen af forbrugerprodukter er baseret på direkte henvendelse til leverandører eller anvendelse af informationsmateriale, f.eks. internet, reklamer m.m. Der er ikke noget lovmæssigt krav om, at producenter eller importører skal oplyse, om et produkt indeholder et nanomateriale. Det er derfor ikke muligt at vide med sikkerhed om en producent eller importør, der reklamerer med ”nano” i forbindelse med sit produkt, markedsfører et produkt, der indeholder nanopartikler, om produktet ved brug former et nanomateriale, om produktet indeholder en nanoteknologisk funktion, eller om det er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi. Sandsynligheden for at ”nano” kun anvendes som et salgsslogan, dvs. at det oplyses eller der reklameres med ”nano” i forbindelse med et produkt, hvor der ingen relation er til et nanomateriale eller nanoteknologi vurderes at være minimal.

Identifikationen af produkter er hovedsageligt baseret på databasen ”A Nanotechnology Consumer Products Inventory”^[3] som er et samarbejde mellem The Woodrow Wilson International Center for Scholars og Pew Charitable Trusts. Produkterne i denne database (356 i november 2006), som løbende bliver opdateret, opfylder for langt de flestes vedkommende følgende kriterier: Produkterne kan købes direkte af forbrugere og de er identificeret som baseret på nanoteknologi af producenten eller en anden kilde, samt at oplysninger om indhold af nanopartikler i produktet virker rimelige. Databasen har delt produkterne op i nedenstående kategorier:

• Apparater (opvarmning, luftrensere og airconditionanlæg, hårde hvidevarer, tøjvask og tekstilplejeprodukter)
• Bilpleje og biltilbehør (eksteriør, vedligeholdelse og tilbehør)
• Børneprodukter (basisprodukter, legetøj og spil)
• Elektronik og computere (audio, kamera og film, computer hardware, display, mobile enheder og kommunikation, tv og video)
• Fødevarer (madlavning, fødevarer, opbevaring og kosttilskud)
• Personlig pleje og sportartikler (tøj, kosmetiske produkter, filtrering, artikler til personlig pleje, sportsartikler og solcremer)
• Hus & have (rengøring, byggematerialer, møbler, luksusprodukter og maling)
• Overfladebehandling (produkter, der overlapper flere grupper)

Kortlægningen er udført ved at undersøge, om de produkter, som forekommer i databasen, også markedsføres på det danske marked eller eventuelt er tilgængelige via en netbutik. For produkter, der ikke pt. sælges i Danmark, har vi registreret, hvorvidt de sælges i vores nabolande og derfor kan tænkes at blive indført via ”grænsehandel”, eller de kan forventes at komme på det danske marked på et senere tidspunkt.

3.2 Status før projektstart ved indgangen til 2006

Ved starten på kortlægningen i 2006 var der på det amerikanske marked ca. 80 forbrugerprodukter (Bullis, 2005). Ved oprettelsen af den amerikanske Woodrow Wilson-database indmeldes hurtigt en række forbrugerprodukter: 8. marts 2006 var der 212, medio maj 2006 var der 276 forbrugerprodukter registreret, og ved projektets afslutning i begyndelsen af november 2006 var der, som nævnt, registreret 356 produkter.

I 2005 dukkede de første danske specialiserede netbutikker op med nanoprodukter inden for overfladebehandling og plejeprodukter til den almindelige forbruger. Ved starten af 2006 var der iøjnefaldende reklamer for sokker behandlet med sølvnanopartikler og solcremer med nanofiltre. Malinger med nanomaterialer har været anvendt i mange år, idet der i visse malinger anvendes ’Carbon Black’ (20-100 nm) som farvestof. Også malinger med fortykningsmidlet silica indeholder materiale i nanostørrelse (ned til ca. 10 nm).

3.3 Identifikation af forbrugerprodukter

I forbindelse med dette projekt spurgte SPT sine 83 medlemsvirksomheder inden for vaske- og rengøringsmidler og kosmetiske produkter, om de markedsførte nanoteknologiske produkter. 31 virksomheder, hvilket svarer til ca. 37,5%, besvarede forespørgslen. Ingen af virksomhederne inden for vaske- og rengøringsmidler oplyste, at de anvendte nanoteknologi i deres produkter på det danske marked, mens fire virksomheder inden for kosmetiske produkter oplyste, at teknologien er anvendt i specifikke produkter, primært solcremer, på markedet i Danmark.

Der er ikke opgjort individuelle produkter med nanomaterialerne ’Carbon Black’ og silica i kortlægningen. Hempel A/S oplyser, at indholdsprocenten for silica er under 0,01%.

Ud over henvendelsen til de tidligere nævnte brancheorganisationer og firmaer har kortlægningen hovedsageligt baseret sig på at undersøge, hvorvidt de produkter, som forekommer i Woodrow Wilson-databasen, også markedsføres på det danske marked eller eventuelt er tilgængelige via en netbutik. Desuden er der også fundet en del produkter ved at søge på internettet efter danske virksomheder, der sælger nanoprodukter. De fundne virksomheder sælger overvejende via internettet, men produkterne forventes snart at komme bredere ud i detailhandlen.

Den oprindelige kortlægningsstrategi (se bilag A), som tog udgangspunkt i at kontakte danske producenter og leverandører af produkter, der indeholder nanopartikler eller bygger på nanoteknologi, var ikke fyldestgørende. Kortlægningen af forbrugerprodukter er derfor primært baseret på informationer i Woodrow Wilson-databasen og opfølgning i Danmark. I skrivende stund er antallet af produkterne i denne database 356. Alle 356 produkter opfylder dog ikke Miljøstyrelsens definition af forbrugerprodukter. Eksempelvis indgår fødevarer, kosttilskud og udstyr til fremstilling, tilberedning og opbevaring af fødevarer i Woodrow Wilson-databasen, men disse er ikke omfattet af Miljøstyrelsens kortlægning. Desuden er elektroniske produkter, hvor det forventes, at forbrugeren ikke kommer i berøring med nanomaterialet, heller ikke medtaget. I alt er det kun 250 af de 356 produkter, der i denne kortlægning betragtes som egentlige forbrugerprodukter.

De i projektet kortlagte produkter kan alle købes direkte af forbrugere. I kortlægningsprojektet er der oprettet en database, hvori produkter, der kan købes eller skaffes via netbutikker er opgjort. Databasen er gengivet i bilag C. I databasen er produkterne inddelt i nedenstående kategorier:

• Børneartikler (plejeprodukter, legetøj og spil)
• Elektriske apparater (opvarmning, luftrensere og køleanlæg, køleskabe og vaskemaskiner)
• Tværgående (omfatter overfladebehandlingsprodukter med en bred anvendelse)
• Elektronik og computere (audio, kamera og film, computer hardware, display, mobile enheder, tv og video)
• Bilpleje og biltilbehør (udvendig pleje, indvendig pleje og tilbehør)
• Hus & have (rengøring, byggematerialer, møbler, luksusprodukter og maling)
• Personlig pleje og sportsartikler (tøj, kosmetiske produkter, solcremer, filtrering, artikler til personlig pleje og sportsartikler)

Der er således anvendt de samme produktkategorier som i Woodrow Wilson-databasen. Også i denne rapports database betragtes solcremer som en selvstændig produktgruppe. Normalt betragtes solcreme som et kosmetisk produkt, men da solcreme i sig selv udgør en stor gruppe produkter, der indeholder et nanomateriale, behandles det i denne rapport separat.

For produkter, der ikke pt. sælges i Danmark, er det registreret, hvorvidt de sælges i vores nabolande og derfor kan tænkes at blive indført via ”grænsehandel”, eller om de kan forventes at komme på det danske marked på et senere tidspunkt.

Der er som sagt, ud over Woodrow Wilson-databasen, også identificeret en række produkter ved direkte henvendelse til danske producenter og importører af nanoteknologiske forbrugerprodukter.

Nedenfor er antallet af produkter opgjort for ovenstående produktgrupper. I figurerne er der foretaget en sammenligning med antallet af produkter, som er repræsenteret i Woodrow Wilson-databasen. Det er herved muligt at få et overblik over hvor mange produkter, der er at finde i Danmark i dag, samt hvor mange produkter inden for den pågældende kategori vi kan forvente at kunne købe inden for den nærmeste fremtid.

Figur 3.1 Oversigt over antallet af produkter i de enkelte produktkategorier i Danmark og i Woodrow Wilson-databasen

Woodrow Wilson-databasens kategori ’Fødevarer og opbevaring’ er, som tidligere nævnt, ikke medtaget i denne kortlægning, dog er køleskabe medtaget, idet de også kan klassificeres som elektriske apparater. Som det fremgår af figur 3.1, findes der i Danmark færre produkter inden for de enkelte kategorier, end der er noteret i Woodrow Wilson-databasen, dog med undtagelse af kategorierne ’Hus & have’ og ’Bilpleje og biltilbehør’. At der er så mange produkter i disse to kategorier, skyldes produkter, der er baseret på overfladebehandlinger, og som i dette projekt er fundet via direkte kontakt til importører samt ved internetsøgninger. Overordnet set viser kortlægningen, at de fleste produkter i Danmark findes inden for kategorierne ’Personlig pleje og sportsartikler’ og ’Hus & have’. De enkelte kategorier gennemgås yderligere nedenfor med fokus på de danske fund.

I Woodrow Wilson-databasen findes der kun to produkter til børn, hvoraf det ene er et stykke legetøj, og det andet er vådservietter med nanosølvpartikler. Woodrow Wilson-databasen omfatter i denne kategori også solprodukter til børn, men disse produkter er i denne kortlægning medtaget under kategorien ’Personlig pleje og sportsartikler’ (solcremer). Hvis man ser bort fra solprodukter, er der således ikke fundet produkter inden for kategorien ’Børneartikler’ i Danmark.

Figur 3.2 Elektriske apparater (opvarmning, luftrensere og køleanlæg, køleskabe, vaskemaskiner)

To ud af tre produkter inden for køleskabe og vaskemaskiner er fundet på det danske marked. Der er her tale om at køleskabene er belagt med nanosølvpartikler, som skal virke antibakterielt og dermed forhindre bakteriebelægninger og deraf følgende lugtgener, mens vaskemaskinerne enten har antibakterielle belægninger eller skyllevand, som tilføres sølvioner fra elektroder. Den sidstnævnte metode er strengt taget ikke nanoteknologi, idet sølv på ionform ikke er designet, men metoden omtales ofte som nanoteknologi. Samsung, som producerer vaskemaskinerne, er registreret med et produkt, men markedsfører i virkeligheden seks modeller med Silver Wash-systemet. Der er ikke fundet produkter inden for opvarmning, køleanlæg og luftrensning.

Kategorien ’Tværgående’ omfatter i Danmark tre overfladebehandlingsprodukter, der har flere anvendelser, og som ikke allerede er medtaget under kategorien ’Hus & have’ eller ’Bilpleje og biltilbehør’. Der er 11 tilsvarende produkter i Woodrow Wilson-databasen.

Denne kategori omfatter også malinger, hvor der i visse malinger anvendes ’Carbon Black’ (20-100 nm) som farvegiver, og malinger med fortykningsmidlet silica, som kan være i nanostørrelse (ned til ca. 10 nm). Begge disse materialer har været anvendt gennem en årrække, men bliver først nu kategoriseret som nanomaterialer. I Produktregistret er et stort antal enkeltprodukter registreret med ’Carbon Black’ (ca. 9.500) eller siliciumdioxid (ca. 15.500). Det er ikke sikkert, at der er tale om partikler i nanostørrelse, da det ikke registreres, om stoffet optræder på nanoform, som større partikler, som opløst eller fast stof. Det registrerede forbrug i maling er 483 tons ’Carbon Black’ og 622 tons siliciumdioxid. De individuelle produkter med disse materialer er ikke opgjort.

Figur 3.3 Elektronik og computere (audio, kamera og film, computer hardware, display, mobile enheder, tv og video)

Kategorien ’Elektronik og computere’ omfatter i denne rapport alene produkter, hvor forbrugeren kan tænkes at komme i kontakt med nanomaterialet eller det materiale, som er produceret ved nanoteknologi. De elektroniske produkter i Woodrow Wilson-databasen er ligeledes kun de produkter, hvor forbrugeren kan tænkes at komme i kontakt med nanomaterialet eller det materiale, som er produceret ved nanoteknologi. Computere, som alene har nanoteknologi i hukommelseschips og lignende, er således ikke medtaget. Langt de fleste produkter i kategorien ’Display’ findes bl.a. på videoer, mobiltelefoner og fjernsyn. Det er ikke tilsigtet, at forbrugeren er i berøring med displayet ved dagligt brug, men er det typisk i forbindelse med rengøring eller lign. I høreapparater er det selve overfladen, der er behandlet for at virke smudsafvisende.

Figur 3.4 Bilpleje og biltilbehør (interiørpleje, udvendig pleje og tilbehør)

Størstedelen af ’Bilpleje og biltilbehør’-produkterne består af udvendige plejeprodukter som forsegling, antidugmidler og voks. Desuden findes der et par enkelte benzin-/dieseladditiver, som forbrugeren selv blander i tanken. I forhold til identifikation gennem Woodrow Wilson-databasen kortlægges en del flere produkter på det danske marked, idet DHI har været i direkte kontakt med importørerne af den type produkter.

Figur 3.5 Hus & have (rengøring, byggematerialer, møbler, luksusprodukter og maling)

I kategorien ’Hus & have’ er størstedelen af produkterne til rengøring og overfladebehandling. Om et produkt er til overfladebehandling eller rengøring er et definitionsspørgsmål, idet de fleste overfladebehandlinger træder i stedet for rengøring eller minimerer rengøringen. Af samme grund er disse opgjort under samme gruppe ’Rengøring og overfladebehandling’. Overfladebehandlings- og rengøringsprodukter, som er specielt beregnet til biler, er kategoriseret under ’Bilpleje og biltilbehør’. Ligesom for kategorien ’Udvendig bilpleje’ findes der flere produkter på det danske marked i kategorien ’Rengøring og overfladebehandling’ end angivet i Woodrow Wilson-databasen. Dette skyldes ligeledes, at kortlægningen har været i direkte kontakt med de danske importører af produkterne. Det ene produkt i underkategorien ’Møbler’ er et møbeltekstil, som er behandlet med et nanoprodukt, således at det er smudsafvisende.

Figur 3.6 Personlig pleje og sportsartikler (tøj, kosmetiske produkter, filtrering, artikler til personlig pleje, sportsartikler og solcremer)

Næst efter ’Rengøring og overfladebehandling’ er kategorien ’Kosmetik’ den underkategori, hvori der forekommer flest produkter. Som det fremgår af figur 3.6 kan hovedparten af de produkter, der er noteret i Woodrow Wilson-databasen også findes på det danske marked enten ved direkte køb eller via netbutik. Generelt er der ikke ret mange specifikke oplysninger om de kosmetiske produkters indhold af nanopartikler, som sandsynligvis ofte vil være titaniumdioxid eller zinkoxid. I andre tilfælde er der sandsynligvis tale om nanoemulsioner eller ingredienser i kapsler i nanostørrelse, beregnet til at bringe plejeprodukterne dybere ind i huden.

Med hensyn til solcremer anvendes titaniumdioxid på nanopartikelform som solfilter. Titaniumdioxid er vurderet af EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugerprodukter (SCCP) til at være sikkert at anvende som solfilter i en koncentration op til 25% uanset partikelstørrelse (se kapitel 4.1).

Underkategorien ’Artikler til personlig pleje’ omfatter produkter, der ikke direkte er kosmetiske produkter, som f.eks. produkter til behandling af hårtab, isolerende såler, barberblade mv.

’Beklædning’ er en anden kategori, hvor der findes en del produkter, som især sælges via netbutikker. Det drejer sig primært om ’smudsafvisende tøj’, som er overfladebehandlet med nanoprodukter således, at snavs ikke bindes til tøjet. I denne kategori findes også lugtfri sokker og tilsvarende slippers med nanosølvpartikler indlejret i fibrene.

De sportsartikler, der er fundet på det danske marked, er primært produkter, hvor konstruktionen er forstærket ved brug af nanomaterialer som f.eks. tennisketsjere og golfkøller.

3.4 Analyser af kortlægningens data

3.4.1 Produkternes oprindelse

De fleste produkter, der er identificeret på det danske marked, stammer fra Europa og ikke som i Woodrow Wilson-databasen fra USA og Asien. Ud af de 135 europæiske produkter på det danske marked stammer 90 fra Tyskland, resten er fordelt på England, Finland og Frankrig. Tre produkter formuleres i Danmark baseret på import af nanomaterialer fra ovennævnte lande.

Figur 3.7 Produktionssted for produkter der indeholder nanomaterialer

De mange varer med oprindelse i EU skyldes primært, at der er kortlagt en del overfladebehandlingsprodukter fra Tyskland i forbindelse med den direkte kontakt til danske importører samt ved søgninger på internettet. Disse produkter findes ikke i Woodrow Wilson-databasen, der, selvom den i princippet dækker hele verden, nok er overrepræsenteret med produkter fra det amerikanske hjemmemarked.

3.4.2 Nanomaterialer i forbrugerprodukter

Det har for de fleste produkters vedkommende ikke været muligt at identificere nanomaterialet i produktet (202 ud af 243 produkter). For de 41 kendte fordeler nanomaterialerne sig som det fremgår af figur 3.8, med ca. halvdelen i kosmetikprodukter (6 med zinkoxid og 13 med titaniumdioxid), 10 med antibakterielt sølv i tekstiler og husholdningsmaskiner og 12 med kulstofrør eller -kugler (7 med kulstofrør i sportsartikler og 5 med fullerener i kosmetik).

Anvendelse af titaniumdioxid på nanoform i solcremer som solfilter er vurderet at være sikker af EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugerprodukter (SCCP). Anvendelse af zinkoxid som solfilter er på nuværende tidspunkt ikke tilladt i EU. SCCP ønsker flere data fra industrien om de mikrofine, partikler før de kan give en sikkerhedsvurdering (se kapitel 4.1). Zinkoxid må dog gerne tilsættes f.eks. som farvestof.

Sølv på nanoform anvendes i de kortlagte forbrugerprodukter som et bakteriedræbende middel, hvor det f.eks. fastgøres på fibre, der benyttes til tekstilfremstilling, eller det frigives ved en nanoteknologisk proces i vaskemaskiner som sølvioner. I alle tilfælde betragtes det som et biocid og sølv (CAS-nr. 7440-22-4) er anmeldt til EU’s liste over eksisterende biocider, dvs. biocider der var på markedet før 2000. I den forbindelse er sølv som biocid under risikovurdering i EU.

I EU er det besluttet, at fullerener skal håndteres som et ”nyt stof”, hvilket stiller krav om anmeldelse af stoffet. Det formodes dog, at stoffet ikke produceres i EU men importeres via produkter, der er færdigformulerede uden for EU. Derved er der ikke krav om, at stoffet skal anmeldes som et nyt stof inden for EU.

Figur 3.8 Identificerede nanomaterialer i produkter (i alt 41 danske produkter)

3.4.3 Kategorisering af produkter efter nanomaterialets type

I figur 3.9 er der forsøgt foretaget en pragmatisk opdeling af de kortlagte nanoprodukter. For hvert enkelt produkt er det vurderet, hvorvidt nanomaterialet forekommer som ’Nanopartikler indkapslet i faste materialer’, ’Nanopartikler suspenderet i væsker’ eller som ’Overfladebundne nanopartikler’’, jævnfør kategoriseringsværktøjet fra NanoDTU (Hansen et al. 2007). De forbrugerprodukter, der kan defineres som artikler og samtidig opnår kategoriseringen ’Overfladebundne nanopartikler’ forventes at høre til en gruppe med forventet lav eksponering (se kapitel 4).

Figur 3.9 Antal danske forbrugerprodukter fordelt efter typen af nanomateriale

Nanomaterialet i langt de fleste produkter på det danske marked falder i kategorien ’Nanopartikler suspenderet i væsker’ (154 stk.), som omfatter kosmetik og solcreme, samt de mange midler til overfladebehandling. De resterende produkter fordeler sig på kategorierne ’Nanopartikler indkapslet i faste materialer’, ’Film i nanometer tykkelse’, ’Overflade-bundne nanopartikler’ og ’Nanostrukturerede film’, som samlet udgør 81 produkter

Tabel 3.1 Danske forbrugerprodukters fordeling på nanomaterialets type og produktets varegruppe

Det ses, at der således er flest produkter med partiklerne suspenderet i væske og dernæst ’Nanopartikler indkapslet i faste materialer’. For førstnævnte vil der være en mulig eksponering, hvorimod risikoen for eksponering over for nanopartikler, der er indkapslet i f.eks. golfbolde, må formodes at være begrænset. I kapitel 4 er human eksponering baseret på kategoriseringen uddybet.

Omkring halvdelen af produkterne med ’Nanopartikler suspenderet i væske’ forekommer i kategorien ’Hus & have’, hvor der primært er tale om produkter til overfladebehandling og rengøring. Den anden halvdel stammer fra kategorien ’Personlig pleje og sportsartikler’, hvor det er de kosmetiske produkter og solcremer, der typisk indeholder ’Nanopartikler opløst i væske’. I kategorien ’Nanopartikler indkapslet i fast materiale’ står sportsudstyr, som f.eks. tennisketsjere, golfkøller og ski, for en stor del af produkterne.

3.4.4 Hvor kan produkterne købes?

En stor del af forbrugerprodukterne forhandles i danske og udenlandske internetbutikker, især produkter til overfladebehandling inden for produkttyperne ’Bilpleje og biltilbehør’, ’Hus & have’ og ’Personlig pleje og sportsartikler’, mens en mindre del findes på hylderne i danske forretninger. Særligt elektronikprodukter, solcremer og sportsartikler er til rådighed i fysiske forretninger.

For området ’Personlig pleje og sportsartikler’ er fordelingen således, at beklædning og kosmetik primært sælges via internetbutikker, mens sportsudstyr og solcremer findes i forretningerne. Nanopartikler har været anvendt som fysiske solfiltre i solcremer i mange år og er derfor veletableret på markedet. For den anden store kategori ’Hus & have’ er der identificeret 21 rengørings og overfladebehandlingsprodukter, der sælges i forretningerne, mens der er mere end dobbelt så mange i netbutikker.

Figur 3.10 Forbrugerprodukter fundet i nabolande, fysiske forretninger eller netbutikker

Fodnoter

[3] Woodrow Wilson-databasen (http://www.nanotechproject.org/44/consumer-nanotechnology) udarbejdet i “The Project on Emerging Nanotechnologies”

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.