Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi

Bilag A

Metodik for kortlægning

Metodik for kortlægning af et generisk produkt

At kortlægge brugen af nanoteknologi i 2006 svarer til at ville kortlægge og forudse anvendelsen af plastmaterialer ved indgangen til 1950’erne. Og samtidig er teknologien ikke begrænset til nogle enkelte brancher.

Ved gennemførelse af tidligere kortlægningsopgaver har det været muligt f.eks. at henvende sig til specifikke brancheforeninger for at hente oplysninger om de enkelte produkttyper. Denne mulighed eksisterer ikke her, idet nanoprodukter kan udvikles og anvendes til alle mulige formål, og kortlægningen som udgangspunkt starter med hele det danske detailmarked. En modificeret tilgang til kortlægningsmetoder er derfor brugt i nærværende projekt. Information om relevante produkter er indhentet ved en kombination af følgende aktiviteter, som både repræsenterer en ”top-down” og ”bottom-up approach”.

Identifikation af producenter
og leverandører
Identifikation af produkter
Nano-centre og innovationsmiljøer Produktregisteret, MST
Brancheforeninger Internetsøgning
EU brancheforening Mediesøgning
  Firmakontakter

Top-down approach på producenter og leverandører

I Danmark foregår udviklingen af nanoteknologi især i Nano-Science Centeret på Københavns Universitet, i iNANO på Århus og Aalborg Universitet, og i NanoDTU på Danmarks Tekniske Universitet. Mange af de firmaer, der arbejder med nanoteknologi i Danmark, er spin-offs fra universiteterne, og der er ofte nære samarbejder mellem de nævnte centre og erhvervslivet på dette område. Information om nye produkter og anvendelser specielt for Danmark er i vidt omfang hentet fra disse centre.

Der er taget kontakt til forskellige brancheforeninger, der kan tænkes at anvende nanopartikler i deres produkter: Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT), Foreningen for Lim og Fugemasser, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Kemikaliebranchen og brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning.

Der er telefonisk interviewet en kontaktperson i brancheforeningen samt fremsendt en specifik forespørgsel i form af regneark, hvor DHI har bedt om følgende oplysninger om enkelprodukter: firma navn, produktnavn, produkttype, funktionskategori, produktets tilstandsform, anvendelsesform, indholds % af aktiv nanomateriale, evt. CAS-nummer, eventuelle andre stoffer i produktet, leverandører, importører samt forhandlere af produktet.

Bottom-up approach på produkter

Omkring kortlægningen er der etableret en dialog med leverandører og producenter af nanoprodukter. Enkelte producenter/leverandører blev kontaktet med henblik på en dialog omkring kortlægning af produkterne på det danske marked.

Der er foretaget screening af markedet i form af internetsøgninger og søgning i andre relevante medier. Oplysninger kan bl.a. hentes i form af en oversigt over udvalgte, importerede produkter genereret via oplysninger hentet f.eks. i www.statistikbanken.dk og www.nanosalg.dk.

Det oprindelige forslag til buttom-up kortlægningsmetode, som tog udgangspunkt i at kontakte danske producenter og leverandører af produkter, der indeholder nanopartikler eller bygger på nanoteknologi, har ikke vist sig at være fyldestgørende. Den primære årsag er det stigende salg over internettet. Derfor er kortlægningen af forbrugerprodukter primært baseret på informationer i databasen "A Nanotechnology Consumer Products Inventory" (http://www.nanotechproject.org/44/consumer-nanotechnology) udarbejdet i "The Project on Emerging Nanotechnologies", som er et samarbejde mellem The Woodrow Wilson International Center for Scholars og Pew Charitable Trusts. Produkterne i denne database (ved projektstart: 276), som løbende bliver opdateret, opfylder for langt de flestes vedkommende følgende kriterier: produkterne kan købes direkte af forbrugere, de er identificeret som baseret på nanoteknologi af producenten eller en anden kilde, samt oplysninger om indhold af nanopartikler i produktet virker rimelige. Databasen har delt produkterne op i nedenstående kategorier:

  • Apparater (opvarmning, luftrensere og airconditionanlæg, hårde hvidevarer, tøjvask og tekstilplejeprodukter)
  • Bilpleje og biltilbehør (eksteriør, vedligeholdelse og tilbehør)
  • Børneprodukter (basisprodukter, legetøj og spil)
  • Elektronik og computere (audio, kamera og film, computer hardware, display, mobile enheder og kommunikation, tv og video)
  • Fødevarer (madlavning, fødevarer, opbevaring og kosttilskud)
  • Personlig pleje og sportsartikler (tøj, kosmetiske produkter, filtrering, artikler til personlig pleje, sportsartikler og solcremer)
  • Hus & have (rengøring, byggematerialer, møbler, luksusprodukter og maling)
  • Overfladebehandling (overlapper flere grupper)

DHIs kortlægning er udført ved at undersøge, hvorvidt de produkter, som forekommer i databasen, også markedsføres på det danske marked eller eventuelt er tilgængelige via en netbutik. For produkter, der ikke pt. sælges i Danmark, har vi registreret, hvorvidt de sælges i vores nabolande og derfor kan tænkes at blive indført via ”grænsehandel”, eller de kan forventes at komme på det danske marked på et senere tidspunkt.

Der er desuden identificeret en række produkter ved direkte henvendelse til danske producenter af nanoteknologiske forbrugerprodukter. Produkterne sælges enten i danske butikker eller er tilgængelige via netbutikker, som sælger til danske forbrugere.

Kontakt til myndigheder har omfattet Miljøstyrelsen og Produktregistret med det formål at undersøge, om der er modtaget anmeldelser/forespørgsler i henhold til relevante bekendtgørelser på området, f.eks. klassificering og mærkning samt artikler. Der er taget kontakt til Arbejdsmiljøinstituttet, som har opbygget en vidensbank om anvendelse og eksponering til nanoteknologi i arbejdsmiljøet.

 



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.