Miljøprojekt, 1172 – Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

1 Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål

1.1 Baggrund

Randzoner friholdt for sprøjtning med pesticider og siden insektvolde og blomsterbræmmer placeret inde i marker er elementer, der er skabt de seneste ca. 25 år. Bag disse tiltag ligger forskellige ideer til begrænsning af negative effekter af den intensive, industrialiserede landbrugsdrift – med hovedvægt på pesticidpåvirkninger. Med i baggrunden hører også tanker om at modvirke effekter af store ensartede dyrkningsflader, som har betydet at mange populationer af planter og dyr er blevet fordelt på adskilte habitater. For en del planters og dyrs vedkommende danner delpopulationerne i disse habitater tilsammen metapopulationer, som (per definition) er betinget af delpopulationerne og udvekslingen af individer mellem dem. Nogle af de mindre delpopulationer kan uddø i perioder og afhængig af den aktuelle arts spredningsformåen og graden af barrierevirkning i landskabet (f.eks. pga. store marker med korn) kan den pågældende art komme til at mangle over betydelige arealer. Det betyder tab af biodiversitet, og i nogle tilfælde tab eller mindskelse af naturlig regulering af skadegørere. Fragmentering og delpopulationernes negative skæbne påvirkes stærkt af en række driftmæssige operationer, ikke mindst pesticidanvendelse.

De første tiltag for at modvirke tab af biodiversitet og medvirke til bedre forhold for naturlige fjender af skadedyr var de sprøjtefrie randzoner i 1980’erne. Siden er der opstået større opmærksomhed på forringelse af plante- og dyreliv, og især de seneste 10 år har en betydelig europæisk forskning beskæftiget sig med landbrugsdriftens, herunder især pesticidanvendelsens, indflydelse på naturbetingelserne i marker og i det samlede landskab. Overordnede begreber og mål er funktionel biodiversitet, økologiske ydelser og biodiversitet generelt, der indbefatter natursikring og forbedring samt nyttevirkning overfor skadegørere. En del af forskningen peger på den stadigt stigende biologiske monotoni og netop fragmentering af naturelementerne som et gennemgribende problem ved stærkt industrialiseret landbrug. For eksempel peger en britisk stor skala undersøgelse på, at landbrugets tiltag rækker langt ud over de egentlige landbrugsarealer (Baillie et al. 2000) og en anden ny engelsk undersøgelse peger bl.a på vigtigheden af at undgå samme driftstiltag (f.eks. kemisk bekæmpelse eller jordbehandling) på alt for store sammenhængende arealer (Holland et al. 2005). Imidlertid beskæftiger en langt større del af forskningen sig med brydende og ”opblødende” tiltag på mark og til dels landskabsplan. Mest kendt er oprettelse af pesticidfrie randzoner, insektvolde og blomsterbræmmer. En ny tysk publikation peger på landskabsheterogenitet som opblødende faktor overfor virkninger af intensivt landbrug (Tscharntke et al. 2005).

På trods af en del forskning i pesticidfrie randzoner helt fra 1980’erne savnes en sammenhængende, operationel analyse af biologiske og driftsmæssige effekter af randzoners udformning, placering og drift, således at ønsket om øget naturlig regulering og biodiversitet i agerlandet ved anvendelse af randzoner bedst muligt kan forenes med landbrugsproduktionen. Udlægning af pesticidfrie randzoner kan, jfr. analyser fra Det Økonomiske Råd (Det Økonomiske Råd 2004), være et samfundsøkonomisk effektivt middel til at øge biodiversiteten i landbrugsarealer. Det danske landdistriktsprogram giver mulighed for tilskud til ekstensivering af randzoner, f.eks. til 12 m brede sprøjtefrie randzoner langs levende hegn og til braklagte randzoner langs vandløb og søer. Tilskudsordningerne til sprøjtefrie randzoner administreres dog meget forskelligt i EU. I Skotland gives der fx også tilskud til usprøjtede zoner på 1,5 til 6 meter, som placeres i randen af marken, svarende til de danske randzoner, men uden gødskning og uden krav om nærhed til fx levende hegn. Der gives tilskud til insektvolde (som er smalle, græsklædte volde usprøjtede bufferzoner inde i marken) i England. Der er imidlertid begrænset viden om hvorledes disse meget forskellige bufferzoner og de tilknyttede dyrkningskrav påvirker den vilde flora og fauna i marker og hegn. Der er ligeledes begrænset viden om bufferzonernes driftsøkonomiske omkostninger og deres omkostningseffektivitet for samfundet. Den biologiske betydning af at skåne markrande for sprøjtning blev på et vist niveau belyst fra midten af 1980’erne og i 1990’erne. Flere undersøgelser har vist at tætheden af vilde planter i marken aftager fra markkanten og ind mod midten (Marshall 1989; Wilson & Aebischer 1995). Derfor ville det største potentiale for at øge den botaniske diversitet i marker netop ligge fra markkanten og et stykke ind i marken. Tætheden af vilde planter tilknyttet den dyrkede mark er i Danmark som i andre Vesteuropæiske lande faldet markant på trods af en fremgang de senere år (Andreasen & Stryhn upubliceret). Dermed er diversiteten også faldet og nogle vilde plantearter tilknyttet agerlandets dyrkningsflade er i fare for at forsvinde (Stoltze & Pihl 1998). I England havde 80’ernes undersøgelser af sprøjtefrie rande især fokus på jagtbare fugle som agerhøne og fasan (Sotherton 1987; Sotherton et al. 1989; Potts 1986). I Danmark finansierede Miljøstyrelsen den såkaldte randzoneundersøgelse (Hald et al. 1988; Hald & Lund 1994) som belyste usprøjtede 6 m brede randzoners betydning for planter og insekter, herunder nyttefauna med betydning for naturlig regulering af bladlus i korn. Nyligt har en hollandsk undersøgelse af 3 og 6 meter sprøjtefrie rande langs grøfter (de Snoo 1999) påvist, at væsentlige forbedringer for planter og insekter kan opnås med en kun 3 meter bred bufferzone.

Til ovenstående knytter sig en række problemstillinger af sproglig og ikke mindst faglig og effektmæssig karakter. Således er det ofte umiddelbart vanskeligt at være sikker på, præcis hvilken form for ”hjælpestruktur” der er tale om, og ikke mindst hvor sammenlignelige de forskellige tiltag er. F.eks. er der pga. det mere vidtrækkende samspil mellem et hegn og den nærmeste markrand ikke basis for at konkludere direkte fra rande ved grøfter til rande ved hegn mht. bredde. Effekter af dette samspil er dokumenteret af Sparkes et al. (1998), der påviser at kornudbyttet fra markranden og ud i marken afhænger af forekomsten af træer i hegnet. Også muligheden for at fremme regulering af bladlus og andre skadedyr i marker ved etablering af insektvolde og blomsterbræmmer (nektar til svirrefluer og snyltehvepse) er belyst i flere undersøgelser (bl.a. Thomas, Wratten & Sotherton 1992; Sutherland, Sullivan & Poppy 2001; Collins et al. 2002).

I hidtidige danske analyser af pesticidfrie randzoners effekter (bl.a. Hald et al. 1988, Hald & Lund 1994) er der ikke foretaget analyser af forskellige typer af zoner bredere eller smallere end 6 m og effekten af sådanne båndformede zoners effekt i den tilstødende mark. En omkostningseffektiv placering og udformning af bufferzoner kræver viden om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige typer af bufferzoner. En sådan viden vil kunne forbedre grundlaget for miljøøkonomiske analyser og udformning af tilskudsordninger, som understøtter en miljøøkonomisk optimal løsning. Flere uafklarede centrale spørgsmål vedrørende randzoner står derfor tilbage:

Vil f.eks. en yderligere forøgelse af randzonebredden fra de 6 m medføre yderligere og væsentlige forbedringer for flora og fauna?
Hvis relativet brede ekstensive zoner medfører væsentlige forbedringer ville det være mindre heldigt at holde sig til de 6 m’s bredde, og omvendt ville det være overordentligt nyttigt for beslutningstagere at få påvist, om de 6 m er tilstrækkeligt, eller måske bredere end nødvendigt, til at give både en markant forøgelse af markens naturindhold, og en følelig beskyttelse af hegn og vandløb langs markens rand.
Ligeledes må man spørge hvordan en kortere- eller længerevarende braklægning af sådanne rande, samt tiltag til fremme af sammenhænge mellem hegn, rande, insektvolde og blomsterbræmmer (konnektivitet) både operationelt og landskabeligt vil virke. Sådanne tiltag kan i henhold til al økologisk teori modvirke negative effekter på biodiversitet i det markdominerede danske landskab.

Sådanne spørgsmål vil knytte sig til overordnede mål om at modvirke biodiversitetsforringelse både i terrestriske og aquatiske miljøer og forbedre naturlig regulering af skadegøre, således at en vis andel af pesticidbehandlingerne i bedste fald kan undværes.

1.2 Formål

Projektets formål er at skabe et overblik over og en syntese af den mangesidede og meget spredte viden, der foreligger om indflydelse på naturbetingelserne i marker og i det samlede landskab ved udlægning af forskellige ”økologisk beskyttende og kompenserende” linjestrukturer i og langs marker. Denne syntese skal munde ud i en udpegning af muligheder for at komme nærmere mod en operationalisering gennem videre forskning som dels kan være sammenfattende og dels fokuseret på enkelte særligt manglende delområder.

Projektet skal ud fra en gennemgang af den eksisterende litteratur, igangværende forskningsprojekter og udredningsprojekter m.m. resultere i en rapport vedrørende eksisterende viden om effekter på natur og landbrugsproduktion ved etablering af usprøjtede/udyrkede zoner i det åbne land på arealer, der hidtil har været dyrkningspligtige. Projektet skal desuden lægge vægt på viden om de nuværende udyrkede arealers påvirkning af de dyrkede arealer med hensyn til dels at fremme biodiversitet og dels fremme af landbrugsmæssig nytte gennem naturlig regulering af skadegørere.