Miljøprojekt, 1172 – Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

2 Terminologi

En række ord og begreber knytter sig til undersøgelser af hegn og markrande. Især er der i den internationale engelsksprogede litteratur mange relevante og nyttige termer. Nedenfor præsenteres de danske fagtermer som indgår i rapporten (tabel 2.1). Da den nuværende danske terminologi ikke er fuldstændig, indgår forslag til nye danske fagtermer (mærket med *). Disse er så vidt muligt hentet/direkte oversat fra norsk, svensk, tysk eller engelsk. De danske termer anføres her sammen med det/de tilsvarende engelske. Til termerne knytter vi en kort ordforklaring samt, hvor relevant, en litteraturhenvisning til kilde. Dette kan være den originale kilde, eller den kilde, som bedst definerer termen som den anvendes i dag (state-of-the-art).

Begreberne samler sig typisk hierarkisk med et centralt begreb, hvorunder der samler sig begreber, der er delmængder heraf –f.eks biologisk bekæmpelse, herunder klassisk biologisk bekæmpelse, inundativ biologisk bekæmpelse, inokulativ biologisk bekæmpelse og funktionel eller biologisk bekæmpelse. Til underbegreber er, hvor det skønnes nødvendigt, anført det overordnede begreb i ordforklaringen de knytter sig til. Listen er ordnet alfabetisk, for at give den bedste opslagskvalitet. Efter tabellen følger en figur over mark og markrand og de termer der knytter sig hertil (figur 2.1).

Tabel 2.1. Definitioner. Danske fagtermer, alfabetisk ordnet, deres engelske oversættelse, definition samt kildehenvisning – normalt til nyere kilde hvor ordet indgår og defineres eller til første anvendelse (hvor relevant). Da den nuværende danske terminologi ikke er fuldstændig, indgår forslag til nye danske fagtermer (mærket med *).

Dansk	Engelsk	Definition	Kilde
Afgrødebundne arter*	Crop-dwelling species	Arter som kun forekommer i visse afgrøder f.eks kornbladbille i korn.
Afgrødekant	Crop edge	Afgrødens kant. Afgrænser afgrøden mod den øvrige markrand. Typisk smal strimmel på måske 10cm hvor afgrøden står lidt tyndere.	(Marshall & Moonen 2002)
Artsdiversitet	Species diversity	Mål for artsantal kombineret med arternes indbyrdes fordeling mht. antal eller masse.	(Wenger K.F. 1984)
Barjordsstribe	Sterile strip	En stribe (typisk 1-2m) renholdt jord som adskiller afgrøde fra markrand for at beskytte mod rodukrudt. I barjordsstriber sikres opvækst af 1-årigt ukrudt og f.eks agerhøns kan støvbade.	Bl.a. anvendt af DFFE (www.dffe.dk)
Biodiversitet	Biodiversity	Et fælles mål for artsdiversitet, økosystem kompleksitet og genetisk variation.
Biologisk mangfoldighed		Mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske strukturer, de indgår i; mangfoldigheden omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.	(Forenede Nationer 1992)
Blomsterbræmme*	Wildflower strip	Stribe på 1-flere m’s bredde af en eller flere blomstrende urter. Kan være placeret i forbindelse med markrand ofte lige indenfor hegnet, men kan også være placeret inde i afgrøden, som f.eks i frugtplantager.
Braklagte randzoner	Fallow strip	Udyrket randzone.	Anv. af Min. f. fødevarer, landbrug og fiskeri (www.dffe.dk)
Bufferzone	Buffer zone	Yderste typisk 1-6 m eller mere af afgrøden som ikke behandles med pesticider og kunstgødning eller anden gødning.	www.dffe.dk
Bæredygtig udvikling		Udvikling som imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov.	(Brundtlandkommissionen, 1987)
Det multifunktionelle landbrug		Landbrug hvor produktionsmålet er bredere end hidtil, og hvor output i form af traditionelle produkter som fx korn, kød og mælk suppleres med output i form af rent drikkevand, smukke landskaber, alsidig natur, rekreative og kulturelle værdier.	(Miljø- og Energiministeriet 2001)
Dyrkningsfladen		Arealer i omdrift.
Ekstensivt dyrket randzone	Buffer zone	Bufferzone dyrket uden pesticider og gødning.
Eksternaliteter (fra landbruget)	Externalities	Landbrugets påvirkninger af eksempelvis vand, jord, biodiversitet, landskab og sundhed, som har betydning for menneskers velfærd, men som ikke har en markedspris, og som der følgelig ikke batales for.	(Pretty et al. 2000)
Fodpose	Hedge bottom	Urte- og græsvegetation umiddelbart under hegn.
Forager	Farm track	Område på marken som anvendes til at vende traktoren på. Forageren kan helt eller delvis være sammenfaldende med sprøjtefri randzone, braklagt randzone eller ekstensiv randzone.
Forbindelseslinier i landskabet	Linkages in the landscape	Linieformede strukturer i landskabet, f.eks hegn. Modvirker fragmentering ved at skabe korridorer for migration af flora og fauna.
Fragmentering	Fragmentation	Opsplitning af et habitat i mindre adskilte dele.
Funktionel biodiversitet	Functional biodiversity	Den biodiversitet som fremmer naturlig regulering af skadegørere.
Funktionel biologisk bekæmpelse*	Conservation biological control	Biologisk bekæmpelse, opnået ved at sikre og skabe levesteder for nytteorganismer i og omkring marken. D.v.s genoprette/ fremme funktionel biodiversitet.	Engelske ord defineret af (Eilenberg, Hajek & Lomer 2001)
Gennemtrængelighed (når anvendt om dyr)*	Permeability	Andelen af individer fra en given art, som passerer en fysisk barriere som f.eks et hegn.
Hegn	Hedge/ hedgerow	Et (levende) hegn kan defineres som et smalt bælte af vegetation, domineret af en blanding af buske og træer som adskiller et stykke jord fra et andet.	(Dowdeswell 1987)
Hegnsbundne arter*	Interstitial species	Arter som er afhængige af hegnet på alle stadier af livscyklus
Inokulativ biologisk bekæmpelse	Inoculative biological control	Udsætning af mindre mængde af nytteorganismer. De udsatte organismer kan opformere sig, og den væsentlige biologiske bekæmpelse forventes fra deres afkom.	(Eilenberg, Hajek & Lomer 2001) (dir overs.)
Insektvold	Beetle bank	En plantebræmme, ofte tilsået med tuedannenede græsser, anlagt tværs gennem en mark, typisk på en jordvold for at skabe overvintrings- og levesteder for løbebiller og andre nyttedyr.	Først anvendt af Game Concervancy trust og Univercity of Southhampton
Inundativ biologisk bekæmpelse	Inundative biological control	Udsætning af større mængde af nytteorganismer. Den væsentligste biolgiske bekæmpelse forventes fra de udsatte nytteorganismer selv.	(Eilenberg, Hajek & Lomer 2001) (dir overs.)
Konnektivitet	Connectivity	Sammenhængen mellem markrande og hegn i et store område (fravær af huller).	(Fry & Robson 1994)
Korridor	Corridor	Forbindelse mellem to habitater, f.eks i form af et hegn.	(Forman & Godron 1986)
Lineære strukturer	Linear features	Lineære strukturer i landskabet (markrande, hjulspor, læhegn, vandløb m.v.)
Læhegn	Windbreak/ shelter belt	Se hegn. Læhegn betoner hegns betydning som lægiver for afgrøden.
Markgrænse	Barrier	Markens grænse til omgivende landskab. Grænsen markeres af f.eks levende hegn, trådhegn, dige, vandløb.
Markrand	Field margin	Omfatter afgrøderanden og ud til og med markgrænse. Indbefatter derfor også eventuel sprøjtefri randzone, randstribe og forager.	(Dowdeswell 1987)
Markstribe*		Samlebetegnelse for insektvolde, græsbælter og blomsterbræmmer inde i marken.
Matrix	Matrix	Det naturelement i et landskab som dækker den største sammenhængende flade.	(Forman & Godron 1986)
Metapopulation	Metapopulation	En gruppe lokale populationer mellem hvilke der kan ske genflow, udryddelser og koloniseringer.	(Levins 1969)
Mosaik arter*	Mosaic species	Arter, der anvender flere habitater for at gennemføre livscyklus. Obligate mosaikarter, er afhængige af flere habitater for eksempel hegn og mark, for at gennemføre livscyklus.
Naturkompensationsareal	Nature compensation area	Randstribe med selv- eller udsåede planter anlagt for at fremme naturlig flora og fauna.
Naturlig regulering	Natural control	Biotiske såvel som abiotiske faktorer som regulerer populationer af skadedyr.
Smålevested*	Patch	Små levesteder eller pletter der adskiller sig fra det omgivende landskab enten i kraft af deres ressource (=environmental ressource-patch) eller ved at de er forstyrrede (=Disturbance patches), eller som rester af en tidligere tilstand (=remnant patches). Set fra den enkelte organismes ’synspunkt’ er alt ikke-patch matrix.	(Forman & Godron 1986)
Randhabitat*	Non-crop habitat	Overgangszone mellem to habitater. Se også økoton.	Direkte oversat fra tysk
Randstribe*	Field margin (strip)/ Boundary strip/ Conservation headland/ Arable (field) margin/ wildlife strip	En stribe (udyrket) jord mellem markgrænse, f.eks hegn og fodpose, og markkant. En field margin kaldes ”Wildlife strip” (6 m) hvis den er udyrket og kun plejes en gang årligt og ”Conservation headland” hvis der dyrkes (korn) men med reduceret anvendelse af pesticider.	UK Biodiversity Action Plan (http://www.ukbap.org.uk/)
Randzone	Buffer zone (ecotone)	Randzoner er dyrkningsfrie områder, der kan fungere som en bufferzone mellem landmandens mark og vandløb eller søer. På den måde beskytter de vandmiljøet mod forurening fra pesticider og næringsstoffer. Randzonerne giver bedre vilkår for de mange dyr og planter, der lever i overgangen mellem mark og vandkant.	Anvendt af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (www.dffe.dk)
Refugium	Refuge habitat	Et område hvor planter eller dyr typiske for et område kan overleve.
Resiliens	Resilience	Hvor hutigt et forstyrret økosystem vender tilbage til dets oprindelige tilstand.	(Holling, 1973)
Småbiotoper		Hegn, diger, skel, grøfter, vandløb, rabatter, mergelgrave, mosehuller, småsøer, gravhøje, småbevoksninger, vildtremiser, enkeltstående træer m.m.	(Agger et al. 1986)
Sprøjtefri randzone	Buffer margin/ buffer zone	Usprøjtet rand af den dyrkede mark.
Stabilitet	Stability	I et økosystem bestemmer enten inerti (modstandsdygtighed mod forandringer) eller resilience systemets stabilitet.
Såede markrande*	Conservation headland	Såede markrande som hverken behandles med pesticider eller med gødning. Disse rande bevares i mindst to år på samme sted.	(Marshall & Moonen 2002)
Tilpasningsevne	Adaptive capacity	Den proces som styrer den økologiske resiliens. Beskriver økosystemers kapacitet til ’fornyelse’ af økologisk buffer.	(Gunderson 2000)
Trædesten	Stepping-stones	Habitater eller småstumper deraf som muliggør en arts spredning.
Vedvarende habitat	Permanent habitat	Et habitat som ikke udsættes for menneskelig påvirkning
Økologisk fodspor	Ecological footprint	Hvor meget produktivt landareal der skal til at tilfredstille en given befolknings efterspørgsel efter fødevarer, skovprodukter og fossil energi.
Økologisk kompensationsareal	Ecological compensation area	Andel af bedrift allokeret til fremme af diversitet af plante- og dyreliv. Den Internationale Organisation for Biologisk bekæmpelse, IOBC har sat et minimum for en bedrift på 5 %.	(Boller, Häni & Poehling 2004)
Økologiske afstande*	Ecological distances	Afstande som har betydning for givne arter eller samspil mellem arter. For eksempel virker arter med lav mobilitet inden for korte økologiske afstande.
Økologiske infrastrukturer	Ecological infrastructures	Ikke-dyrkede stumper, striber, hegn (hjørner, som åbner mulighed for flora og fauna som ikke findes på selve dyrkningsfladen.	Begrebet er introduceret af IOBC-WPRS (Boller, Häni & Poehling 2004)
Økosystem	Ecosystem	Et system bestående af mikroorganismer, planter og dyr deres fysisk-kemiske omgivelser om samspillet mellem disse komponenter.	(Tansley, 1935)
Økosystem funktion	Ecosystem function	Naturlige processers og komponenters evne til at tilvejebringe varer og tjenester som tilfredsstiller menneskers behov direkte eller indirekte.	De Groot, 1992
Økosystem styring*	Ecosystem management	Aktiv og målrettet manipulation af økosystem for at udnytte dets produktivitet eller fremme dets biodiversitets- og naturbevaringsværdi.
Økosystem tjenester	Ecosystem services	De goder som mennesket får fra et økosystem, dvs fra landbruget bl.a. afgrøder, foder, brændsel samt i større eller mindre grad bidrag til rent vand, ren luft, biodiversitet, naturoplevelser etc.	(Daily et al. 2000)
Økoton	Ecotone	En smal overlappende zone mellem forskelligartede samfund (plante- og dyresamfund) ofte forbundne med denne kant. Hegn/mark må betragtes som en kunstigt brat økoton.
Ø-strukturer*	Insular/island features	I agerlandet f.eks. småpletter af vild vegetation, mindre grupper af træer, vandhuller og brakmarker.

Figur 2.1. Markrand og bufferzone. Markranden består af hegn og hegnets fodpose, eller anden afgrænsning af marken, som et vandløb, af en evt. randstribe, som kan være græsstribe, brakstribe, blomsterbræmme eller ukrudsstribe på 1-6 m eller mere, efterfulgt at en evt barjordsstribe på typisk 1-2m. Den yderste del af afgrøden benævnes afgrødekant. Det er oftest blot nogle få cm, hvor afgrøden står lidt mere tyndt og regnes med til markranden. Hvis en stribe af afgrøden, ikke behandles med pesticider eller med gødning for at skåne miljøet benævnes denne bufferzone (typisk 6 m svarende til at jordbrugeren kører med den yderste sprøjtebom løftet).