Miljøprojekt, 1172 – Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

9 Forslag til forskningsindsats

Bufferzoner og randzoner

De eksisterende resultater viser, at sprøjtefrie og braklagte randzoner kan bidrage til at standse nedgangen i og sandsynligvis øge biodiversiteten i agerlandet, samtidig med at randzoner langs følsomme biotoper som fx vandløb og hegn kan være med til at beskytte disse habitater. Der er dog nogle metodiske problemer, som sætter begrænsninger for de eksisterende resultaters tolkning og anvendelse. Således stammer de fra undersøgelser af en meget blandet natur mht. formål og metode, og det er derfor ikke muligt at udmelde, hvilken forbedring af biodiversiteten man får ved en given indsats (f.eks. at så meget 6m bred rand med en given bevoksning og pleje pr. så og så mange hektar giver .....). I en dansk kontekst giver det anledning til at foreslå forskning, der kan afklare effekten på kort og langt sigt af forskellige typer randzoner og deres placering i landskabet mht. generel biodiversitet og beskyttelse af marknær natur samt hvilke tiltag, der indenfor et rimelig kort sigt giver en definerbar biodiversitetsforbedring, et bestemt niveau af beskyttelse af f.eks. vandløb, og efterfølgende hvilke konsekvenser, disse tiltag måtte medføre for jordbrugsdriften. Det vil være ønskeligt at inddrage en bred vifte af forskellige håndteringer af randzoner mht. bredde, areal, placering, varighed, vegetation og pleje. Som udgangspunkt kan det dog være hensigtsmæssigt at tage mest muligt afsæt i eksisterende viden og forordninger med en vis fokusering.

I undersøgelser af biodiversitetsforbedring vil det være nærliggende også at inddrage opstilling af indikatorarter for både planter, leddyr og fugle; nogle kan forudsiges, mens andre ville kunne ekstraheres af de opnåede biodiversitetsresultater. Indikatorarter skal først og fremmest relativt enkelt og sikkert kunne indicere en tilstand og eventuelle ændringer, således at der kan iværksættes opfølgning af givne tiltag ved hjælp af et mindre omfattende arbejde.

Med disse overvejelser som baggrund kan nedenstående forskningsområder foreslås:

1) Biodiversitetsforbedringer (blandt et udvalg af planter, leddyr og hvirveldyr) på kort og langt sigt ved placering af forskellige typer, bredder og længder af beskyttende randzoner langs eksisterende linjehabitater eller småbiotoper så som hegn, skel og grøfter, og vandløb.

2) Biodiversitetsændringer (planter, leddyr og hvirveldyr) af forskellige typer (f.eks. dimensioner og vegetation) bufferlinier inde i marker samt udbyttemæssige effekter af disse bufferlinier.

3) Sammenligning af 1) og 2) med henblik på målretning af en eventuel indsats for øgning af biodiversiteten vha. randzoner.

4) Undersøgelse af kort- og langsigtede biodiversitetsvirkninger af dels øget sammenhæng (connectivitet) opnået ved sammenkobling af randzoner og bufferlinier i marker over større områder, og dels øget heterogenitet i et ellers mere homogent og mindre diverst marklandskab.

5) Sociologisk og økonomisk undersøgelse af hhv. befolkningens og jordbrugernes opfattelse af tiltag for og værdi af biodiversitet, samt af jordbrugserhvervets adfærd og de driftsmæssige konsekvenser for dette erhverv.

6) Undersøgelse af hvilke virkemidler, der bedst og mest økonomisk kan fremme biodiversitet.

For alle de nævnte forslag bør gælde, at der tilstræbes en indbygget udvikling af metoder, der fra starten kan medvirke til at opstille mål for ønsket biodiversitet og efterfølgende kan muliggøre kontrol af den faktiske indsats og ”måling” af, om de ønskede virkninger er opnået. Endvidere bør det tilstræbes at inddrage resultater fra tidligere undersøgelser, hvor dette er relevant.