Miljøprojekt, 1172 – Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning – 8 Konkluderende og sammendragende bemærkninger

Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning

8 Konkluderende og sammendragende bemærkninger

Det er påvist at randzoner og bufferzoner (markrande, insektvolde, græsstriber og blomsterstriber) kan anvendes til at:

Fremme antallet af vilde plantearter i den samlede markstruktur. – Dette er strengt taget selvindlysende, men det vides ikke særlig nøjagtigt, hvor mange arter man får ved en given type tiltag.
Fremme mængden af fugle gennem adgang til redesteder og især føde. Der foreligger gode resultater vedrørende gulspurven, men en bredere belysning ville være hensigtsmæssig.
Fremme vildt og småpattedyr. – Der foreligger solide resultater bl.a. for agerhøns og fasaner i forhold til 6 m-zoner, men hvilke bredder og vegetationsforhold der er tilstrækkelige eller optimale vides ikke.
Fremme antallet af nyttedyr inde i randstrukturen, bl.a. i kraft af forbedret overvintring. – Gode enkeltresultater foreligger, dog mangler en systematisk undersøgelse af dimensioners indflydelse, idet det ikke vides ”hvor lidt man kan nøjes med og alligevel få en væsentlig forbedring”.
Reducere trykket af visse skadedyr i en vis afstand fra randstrukturen, aftagende med afstanden. Dog mangler mere eksakte undersøgelser med inddragelse af flere arter af skadedyr.
Fremme artsantallet – dog primært af forholdsvis almindelige arter (påvist for en række ukrudtsarter og arthropoder). Samlet viden om biodiversitetseffekt (betydeligt antal arter) mangler.
Fremme sammenhæng (connectivitet) i landskabet; ordentlige effektmålinger og nogle eksperimentelle dokumentationer mangler.

Det er påvist at biodiversiteten i randzoner og bufferzoner afhænger af:

Plantevalget og sammensætningen ved udsåning. – Dette er nærmest selvindlysende; men der mangler viden om skæringsfladen mellem det ideelt ønskelige og det driftsmæssigt rimelige.
Randzonens alder. Der mangler dog en systematisk opstilling af mål og etablering af eksperimentelt baseret viden, om hvilken plejebetinget successionstilstand, der giver hvilken biodiversitet.
Randzonens areal. Som nævnt ovenfor mangler en systematisk undersøgelser af randzoners bredde; men der foreligger stort set ingen viden om betydningen af en given randzones samlede areal – nogle arter kan sikkert opnås på små arealer men arter, som f.eks. fugle må formodes at have behov for noget større areal, hvis randen er hovedleverandør af føde.

Det er påvist, at forekomsten af nyttedyr i randzoner og bufferzoner afhænger af:

Habitatkvalitet, bl.a. i forhold til overvintring. Engelske undersøgelser har påvist værdien af tuedannende græsser; men erfaringer fra indsamlinger af forsøgsdyr tilsiger en stor værdi af blot en minimal jordvold/kant med græsser og anden flerårig vegetation og mindre stenbunker (som kan placeres inde mod foden af et hegn) – der mangler detaileksperimenter.
Adgang til næring i form af pollen, nektar og alternativt bytte – som helt eller delvis afhænger af vegetationen og dens tilstand. Der er behov for afklaring af den optimale vegetationssammensætning, som gavner flest arter af nyttedyr samtidigt.

Det er påvist, at funktionel biologisk bekæmpelse afhænger af:

Afstanden fra markranden, f.eks. relateret til indvandring af visse generalist prædatorer og visse snyltehvepse, men der foreligger ikke eksperimentel viden, så man kan sige, hvilken afstand der opfylder betingelserne for flest arter. Det vides heller ikke i hvilken grad negative effekter af store marker kan ”opblødes” ved placering af insektvolde, blomsterbælter eller andre hjælpestrukturer – evt. ved behersket ændring af plejespor.
Strukturens alder, hvad enten der er tale om randzone, insektvold eller andet. Der foreligger begrænset og ikke sammenhængende viden om hvilket successionstrin efter etablering af randzone eller markstribe inde i mark, man med fordel kan standse ved vha. pleje (slåning, slet, strigling, stubharvning etc.).

Det er påvist, at rand- og bufferzoner:

Reducerer pesticidafdrift afhængigt af bredde og højde, men der foreligger ikke systematisk, opfølgende viden om etablerede bufferzoners faktiske virkning på dels flora og fauna i vandløb og dels den terrestrisk fauna i selve bufferzonen og tilstødende natur. Der mangler svar på differentierede spørgsmål relateret til bufferzonens karakter.
Reducerer næringsstofudvaskning til ferskvandsforekomster afhængig af bufferzonens bredde og plantesammensætning. Dog synes der at mangler mere præcis viden som kan omsættes i anbefalinger, der bør sikre både den ønskede beskyttelse, men også en forbedring af biodiversitet mere generelt.
Bidrager til øget plantediversitet. Dette er indlysende, men der synes mange steder langs vandløb at være en relativt artsfattig vegetation, og der mangler viden om hvordan man bedst opnår en så rig vegetation som muligt, hvilket som sidegevinst må forventes at give en rigere insektfauna og dermed øget mængde og kvalitet af fugleføde.

Det er påvist at landskabsheterogenitet har en række effekter af særlig interesse i stærkt udnyttede landområder:

Øget landskabsheterogenitet giver øget biodiversitet, men der mangler viden, om hvilket niveau af heterogenitet (strukturer, småhabitater per areal) der har hvilken effekt.
Heterogenitet har effekter på organismer i både tidsmæssigt og rumlig skala. Der mangler viden om effekter på arter og på genetisk diversitet.
Afhængig af spredningsevne og biologi påvirkes organismer af landskabsheterogenitet på et eller flere rumlige niveauer. Nogle resultater tyder på at der er effekter af det intensive landbrug som rækker væsentligt ud over marker og deres naboarealer, men der foreligger ikke konkret dansk viden.
Øget landskabsheterogenitet kan øge sammenhængen (connectiviteten) gennem korridoreffekter, men der savnes eksperimentel evidens for ønsket spredning gennem etablering af korridorer (der samtidig tjener andre formål knyttet til heterogenitet).

I relation til etablering af diverse forordninger om indlagte ændringer i dyrkede områder mangler en række oplysninger samt viden om samfundsmæssige forhold.

Der er en helt generel mangel på samlet nedskrivning af argumenterne for og de præcise formål med og forventninger til de enkelte ordninger, hvorom der gives påbud eller hvortil der gives støtte. Det ville være formålstjeneligt at dette blev gennemført på EU-niveau, således at man som minimum kunne læse om formål, naturvidenskabelige grundlag og helst også om samfundsmæssige og økonomiske betragtninger.
Der mangler sociologisk viden om mulige samfundsmæssige gevinster af støttede tiltag i dyrkede arealer: I hvilken grad kommer sådanne tiltag den øvrige befolkning til gode og i hvilken grad erkendes og påskønnes forøgelse af biologiske værdier?
Der mangler en undersøgelse af hvilke mulige tiltag for biodiversitet og nytte, der bedst kan forenes med en rationel landbrugsdrift.
Det bør overvejes først at koncentrere indsats om karakterisering af bestemte biologiske resultater, biologisk værdi i form af biodiversitet, for siden at muliggøre anden værdisætning.
Der kan for nærværende ikke gennemføres en lødig sammenligning af forskellige bufferzone-ordninger på tværs af lande, og der foreligger heller ikke gode opfølgninger mht opnåede resultater indenlands.