Omkostningseffektive tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer

1 Indledning

1.1 Baggrund og formål

Danmarks plan for tildeling af CO2 kvoter til virksomhederne for perioden 2008-12 er samtidig planen for, hvordan Danmark samlet set forventer at opfylde sin reduktionsforpligtelse under Kyoto protokollen og EU’s byrdefordelingsaftale.

Der er principielt tre måder, hvorpå Danmark kan nå sin reduktionsmålsætning:

1. Reduktion i antallet af kvoter til de kvoteomfattede virksomheder (primært el- og varmeproduktion, energitung industri og off-shore-sektoren)

2. Reduktion i udledningen af klimagasser i sektorer, som ikke er kvotereguleret (f.eks. landbrug, transport, boligopvarmning), og

3. Yderligere statslige køb af projektkreditter i tredjelande eller køb af kvoter.

Denne rapport ser på reduktionsmulighederne under pkt. 2, dvs. uden for de kvotebelagte sektorer.

Regeringens klimastrategi fra 2003 udgør den overordnede ramme for den fremtidige klimaindsats, se Reference 1. Hovedprincippet i klimastrategien er omkostningseffektivitet. Der blev derfor fastsat et pejlemærke for nationale tiltag uden for de kvotebelagte sektorer svarende til forventningerne til den fremtidige kvotepris: Hvis et tiltag koster samfundet mindre end pejlemærket vil det være omkostningseffektivt at igangsætte det. Den resterende klimaindsats dækkes ved brug af de fleksible mekanismer og med EU’s CO2-kvoteordning som hovedvirkemidlet.

I klimastrategien blev der regnet på reduktionspotentiale og samfundsøkonomiske omkostninger ved udvalgte nationale og internationale tiltag. Disse beregninger viste, at omkostningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer (først og fremmest transport- og landbrugssektoren) for de fleste tiltag ligger langt over den dengang forventede maksimale pris på fleksible mekanismer (det såkaldte pejlemærke) på 120 kr./tons. Siden Klimastrategien blev offentliggjort i 2003 har forventningerne til kvoteprisen imidlertid ændret sig. I dag forventes en gennemsnitlig kvotepris i 2008-12 at blive på ca. 150 kr./t, hvilket har givet anledning til en justering af pejlemærket til 180 kr./t, se også afsnit 2.5.

Klimastrategien indeholder ikke en udtømmende kortlægning af mulige nationale virkemidler til nedbringelse af de danske udledninger af klimagasser. Derfor har regeringen siden offentliggørelsen af klimastrategien understreget, at den er åben overfor forslag, der kan påvise alternative omkostningseffektive reduktionstiltag i Danmark. På denne baggrund igangsatte Miljøministeriet i 2004 det såkaldte virkemiddelprojekt, med det formål at screene muligheder for omkostningseffektive tiltag uden for de kvotebelagte sektorer og samle op på initiativer til reduktion af drivhusgasser i disse sektorer.

Tiltagene i denne rapport er vurderet ud fra, om de ligger over eller under det nye pejlemærke.

Formålet med rapporten er således at undersøge mulighederne for at reducere drivhusgasudledningerne i de sektorer, som ikke er reguleret af EU’s kvotedirektiv. Det drejer sig om transportsektoren, landbrugssektoren, skovbruget, affaldssektoren og industrigasserne samt den ikke kvotebelagte del af industrien og energisektoren. Rapporten følger udviklingen i drivhusgasemissionerne uden for de kvoteregulerede sektorer, herunder den hidtidige indsats og implementering af virkemidler identificeret i forbindelse med regeringens klimastrategi. Det vurderes, om der er udviklingstendenser, der på længere sigt kan medføre betydelige ændringer i drivhusgasemissionerne, og om de evt. kan modvirkes/fremmes.

Desuden ses på en række nye virkemidler, som vil kunne sættes i gang for at reducere klimamankoen i 2008-12. Endelig nævner rapporten en række forsknings- og teknologiudviklingsinitiativer, som kan være medvirkende til at sikre, at Danmark også på længere sigt vil være i stand til at leve op til krav om lavere udslip af drivhusgasser.

Projektet tjener som input til den nationale kvoteallokeringsplan for 2008-12.

1.2 Projektorganisering

Projektet har været organiseret som et tværgående projekt i Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens interne projektgruppe har bestået af personer fra følgende enheder: Industri, Kemikalier, Jord og Affald, Organisation og Jura og Klima, sidstnævnte som projektleder.

Desuden har der været nedsat en referencegruppe for hvert af følgende hovedindsatsområder:

  • Jordbrug
  • Transport
  • Affald

Energidelen uden for kvoten er gennemført i regi af Energistyrelsen.

Følgende institutioner har bidraget til rapporten:

DAKOFA

Danmarks JordbrugsForskning (DJF)

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Energistyrelsen

Fødevareøkonomisk Institut (FØI)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skov- og Naturstyrelsen

Skov og Landskab (under den Kongelige Veterinære Landbohøjskole KVL)

Transport- og energiministeriet

Finansministeriet

Endelig har der været gennemført en række analyseprojekter ved eksterne konsulenter, som ligger som baggrundsrapporter for virkemiddelprojektet. En liste over disse findes i kapitel 6: Referenceliste.

De deltagende institutioner har leveret bidrag til beskrivelserne af de enkelte virkemidler og har haft mulighed for at kommentere på rapporten, men kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl og mangler. Indholdet er Miljøstyrelsens ansvar.

Miljøministeriet vil gerne takke alle for de betydelige bidrag, der er leveret.

Rapporten har været fremlagt og diskuteret i regeringens tværministerielle klimaudvalg, som løbende overvåger udviklingen i den danske klimamanko og følger op på, om iværksatte nye tiltag er tilstrækkelige til, at Danmark kan overholde sine reduktionsforpligtelser.

 



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.