|
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af udvalgte luftvejssensibiliserende stoffer i forbrugerprodukter. 2 Opgørelse over forbrugerprodukter, der kan indeholde et eller flere R42 stoffer
2.1 Glutaraldehyd, CAS 111-30-8Synonym: Glutaral; 1,5 pentanedial I SPIN databasen var der i 2003 registreret 428 præparater med glutaraldehyd i Finland, Norge, Sverige og Danmark. Ud af disse er 139 præparater registreret i Danmark. Nogle af de 428 præparater er registreret som forbrugerpræparater i Norge og Sverige. I Danmark er præparaterne registreret til følgende erhvervsmæssige brug:
I Danmark er præparaterne registreret for følgende brugskategorier:
Glutaraldehyd er tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik (nr. 26, VI, 1,48). Den maksimalt tilladte koncentration er 0,1 %, og stoffet er forbudt i aerosol- og sprayprodukter. Mærkning med ”indeholder glutaraldehyd” er obligatorisk, hvis koncentrationen i det endelige produkt overstiger 0,05 %. INCI-navnet for glutaraldehyd er Glutaral. En internet-søgning via Google for desinfektionsmidler, der indeholder glutaraldehyd, gav kun resultater for produkter til brug i fødevareindustrien og i landbruget. Der var ingen resultater vedr. salg til private forbrugere. En internet-søgning for Glutaral via Google angav kun en bodylotion, der indeholder Glutaral. Bodylotionen bliver solgt via en fransk internetside og hævder at hindre stafylokokker i at fæstne sig på huden. En søgning på tidligere kortlægningsprojekter vedr. kemiske stoffer i forbrugerprodukter viste, at rester af glutaraldehyd kan forekomme i papirlommetørklæder og toiletpapir i koncentrationer op til 0,08 kg/t (1). Endnu en søgning blev foretaget i databasen PubMed for tilfælde af åndedrætsallergi som resultat af eksponering for glutaraldehyd fra forbrugerprodukter. Der var flere tilfælde af astma fra erhvervsmæssig eksponering for desinfektionsmidler, der indeholdt glutaraldehyd, men ikke nogle tilfælde i forbindelse med privat brug. I private miljøer blev der kun fundet tilfælde af eksponering for glutaraldehyd i forbindelse med kontakteksem, men ikke for luftvejssensibilisering. 2.1.1 KonklusionMed hensyn til produkter, der kan indeholde glutaraldehyd, skal man kigge efter:
2.2 Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyre anhydrid (uspec.), CAS 85-42-7Synonymer: hexahydro-1,3-isobenzofurandion hexahydrophthalsyre anhydrid HHPA I 2003 var der i SPIN-databasen registreret 57 præparater med cyclohexan-1,2-dicarboxylsyre anhydrid (HHPA) i de nordiske lande. Heraf var 38 præparater registreret i Danmark. Ingen af de 57 præparater er registreret som forbrugerprodukter. I Danmark er præparaterne registreret for følgende erhvervsmæssige brug:
I Danmark er præparaterne registreret for følgende brugskategori:
I Sverige anvendes HHPA også som hærder i plastik. Der kan således forekomme restmonomerer af HHPA i forbrugerprodukter. I kosmetik kan HHPA forekomme som monomer i forskellige filmdannende polymere, der bl.a. anvendes i neglelak. HHPA som sådan optræder ikke på INCI-listen. I en indholdsdeklaration vil HHPA fx blive anført som phthalsyreanhydrid i den type polymer, hvor det er anvendt, fx phthalsyreanhydrid/benzoic acid/trimethylolpropane copolymer. Det vides ikke, om HHPA eller kun phthalsyreanhydrid reelt anvendes i phthalsyreanhydride copolymere. I 2002 offentliggjorde Informationscenter for Miljø og Sundhed en liste over produkter, der indeholdt uønskede stoffer. Blandt disse var ni neglelakker, der ifølge indholdsdeklarationen indeholdt phthalsyreanhydrid (3). En supplerende søgning i PubMed for tilfælde af luftvejssensibilisering gav flere søgeresultater, som tyder på, at erhvervsmæssig eksponering for epoxyharpiks og deres hærdemidler er en almindelig årsag til luftvejssensibilisering over for HHPA (4,5,6). Der blev ikke fundet tilfælde af HHPA-allergi fra privat brug af epoxyprodukter i PubMed. Da der imidlertid findes tokomponent epoxyprodukter til privat brug, er nogle af disse udtaget til test for afgivelse af HHPA. 2.2.1 KonklusionProdukter, der er relevante for analyse, idet de kan indeholde eller afgive HHPA, er tokomponent epoxyklæbere og neglelak. 2.3 Hexahydro-4-methylphthalsyre anhydrid, CAS 19438-60-9Synonymer: Hexahydro-4-methylphthalic anhydride, Hexahydro-5-methyl-1,3-isobenzofurandione I 2003 var der i SPIN-databasen registreret 3 præparater med hexahydro-4-methylphthalsyre anhydrid (HMPA) i de nordiske lande. Ingen af disse var registreret i Danmark. Alle tre produkter var registreret i Sverige, og ingen af disse var forbrugerpræparater. Kategorierne for erhvervsmæssig brug inkluderer:
HPMA kan således forekomme som restmonomer i forbrugerprodukter. I kosmetik kan HPMA forekomme som monomer i forskellige filmdannende polymere, der bl.a. anvendes i neglelak. HPMA som sådan optræder ikke på INCI-listen. I en indholdsdeklaration vil HPMA fx blive anført som phthalsyreanhydrid i den type polymer, hvor det er anvendt, fx phthalsyreanhydrid/benzoic acid/trimethylolpropane copolymer. Det vides ikke, om HPMA eller kun phthalsyreanhydrid reelt anvendes i phthalsyreanhydrid copolymere. I 2002 offentliggjorde Informationscenter for Miljø og Sundhed en liste over produkter, der indeholdt uønskede stoffer. Blandt disse var ni neglelakker, der ifølge indholdsdeklarationen indeholdt phthalsyreanhydrid (3). En supplerende søgning i PubMed for tilfælde af luftvejssensibilisering gav nogle få søgeresultater, som tyder på, at erhvervsmæssig eksponering for epoxyharpiks, deres hærdere og umættet polyesterharpiks (UP harpiks) er en almindelig årsag til luftvejssensibilisering over for HPMA (5,7,8). Der blev ikke fundet tilfælde, der vedrørte forbrugerprodukter, ved denne søgning. 2.3.1 KonklusionProdukter, der er relevante for analyse, idet de indeholder eller afgiver HPMA, er tokomponent epoxyklæbere og neglelak. 2.4 Methyltetrahydrophthalic anhydrid, CAS 11070-44-3Synonymer: MTHPA tetrahydromethyl-1,3-isobenzofurandione I 2003 var der i SPIN-databasen registreret 5 præparater med methyltetrahydrophthalic anhydride (MTHPA). Ingen af disse var registreret i Danmark. Alle fem produkter var registreret i Sverige, og ingen af disse var forbrugerpræparater. Kategorierne for erhvervsmæssige brug inkluderer:
MTHPA kan således forekomme som restmonomer i forbrugerprodukter. I kosmetik kan MTHPA forekomme som monomer i forskellige polymere hærdere, der bl.a. anvendes i neglelak. MTHPA som sådan optræder ikke på INCI-listen. I en indholdsdeklaration vil MTHPA fx blive anført som phthalsyreanhydrid i den type polymer, hvor det er anvendt, fx phthalsyreanhydrid/benzoic acid/trimethylolpropane copolymer. Det vides ikke, om MTHPA eller kun phthalsyreanhydrid reelt anvendes i phthalsyreanhydride copolymere. I 2002 offentliggjorde Informationscenter for Miljø og Sundhed en liste over produkter, der indeholdt uønskede stoffer. Blandt disse var ni neglelakker, der ifølge indholdsdeklarationen indeholdt phthalsyreanhydrid (3). En supplerende søgning i PubMed for tilfælde af luftvejssensibilisering gav nogle få søgeresultater, som tyder på, at erhvervsmæssig eksponering for epoxyharpiks, deres hærdere og umættet polyesterharpiks (UP harpiks) er en almindelig årsag til luftvejssensibilisering over for MTHPA (5,7,8). Der blev ikke fundet tilfælde, der vedrørte forbrugerprodukter, ved denne søgning. 2.4.1 KonklusionProdukter, der er relevante for analyse, idet de indeholder eller afgiver MTHPA, er tokomponent epoxyklæbere og neglelak. 2.5 Methylen diphenyl diisocyanat, CAS 26447-40-5; 5873-54-1; 101-68-8Synonymer: 1,1’-methylenebis(isocyanato)benzene, MDI I 2003 var der i SPIN-databasen registreret 308 præparater med MDI i de nordiske lande. Heraf var 148 præparater registreret i Danmark. Nogle af de 308 præparater er registreret som forbrugerprodukter i Norge og Sverige. Præparaterne er registreret for følgende erhvervsmæssige brug:
I Danmark er præparaterne registreret for følgende brug:
Heraf kan det skønnes, at MDI eller rester af MDI, kan afgives fra forbrugerprodukter såsom lappegrej til biler og både, møbler (madrasser), tokomponent klæbere, spartelmasse samt gulvbelægning og tapet. Polyurethan i tøj kan også afgive MDI. Sekundær eksponering for MDI kan forekomme, når polyurethanmaterialer bearbejdes ved slibning eller opvarmning (9). EU har offentliggjort en risikovurdering af MDI i 2005 (10). En af konklusionerne vedr. forbrugere var, at der er behov for at begrænse risiciene, da en kombineret eksponering ved erhverv og som forbruger ikke kan udelukke en sundhedsrisiko mht. sensibilisering (ved hudkontakt og indånding). Følgende produkter blev identificeret i EU’s rapport om risikovurdering for mulig eksponering for fri MDI:
Sprayskum eller enkomponentskum (på engelsk One Component Foam, forkortet OCF): OCF baseret på MDI sælges både til forbrugere og til professionelle håndværkere til brug som fyldstof i små huller og sprækker i bygninger (fx rundt om vinduesrammer, mellem gulvbrædder m.m.). I denne sammenhæng er ordet ”spray” ikke helt korrekt. OCF leveres under tryk i dåser og påføres gennem et udvidelsesrør (der altid udgør en del af emballagen). Produktet frigives fra tuden som tyktflydende skum snarere end som aerosolspray. Hærdningen sker øjeblikkeligt udefra og indad. Derfor stopper frigivelse og dermed potentiel eksponering, så snart det ydre lag er hærdet. I Sverige har man imidlertid en advarsel, når der anvendes enkomponent skum. PU-træklæbere anvendes til vandtæt binding og på fugtigt træ. Gulvbelægningsklæbere anvendes til parketgulve i træ. PU-maling anvendes som grunder for flydende tagdækning med lang levetid (10 til 15 år) og som dekorationsmaling. Industrien bekræfter, at varm klæbersmeltemasse for tiden sælges på gør-det-selv markedet. Ifølge industrien sælges også tokomponentprodukter på gør-det-selv markedet. Et firma oplyser: ”Desuden kan andre produkter, som normalt kun sælges til håndværkere, ende hos slutbrugerne via selvbetjening hos håndværksdetailhandlere”. Det er imidlertid usandsynligt, at forbrugernes arbejdsforhold overhovedet er egnede til brug af tokomponentprodukter, der indeholder fri MDI (10). En søgning i INCI-listen for de tre CAS-numre, der er knyttet til MDI, gav ikke nogle resultater. Endnu en søgning på ”MDI” resulterede i tre copolymere, hvori MDI kan have været anvendt, og som derfor kan afgive restmonomerer: PEG-8/SMDI copolymer, CAS 39444-87-6 PPG-12/SMDI copolymer, CAS 9042-82-4 PPG-51/SMDI copolymer, CAS 9042-82-4 Disse stoffer er copolymere af henholdsvis PEG’ere og mættede MDI-monomere. De anvendes i hårbalsam, hårlak, blødgøringsmiddel, hudplejemiddel (blødgøringsmiddel m.m.), i øjenskygge, foundationcreme, samt diverse kosmetik- og fugtplejepræparater (11). Da dette projekt omhandler luftvejssensibiliserende stoffer, anses det for passende at teste for afgivelse af MDI fra hårlak på spraydåse, der ifølge indholdsdeklaration indeholder de ovennævnte polymere. 2.5.1 KonklusionDet blev besluttet at indhente prøver af følgende produkter, der kan indeholde eller afgive MDI:
2.6 Resultat af forespørgslerFølgende fem firmaer og brancheforeninger svarede på en generel forespørgsel om kendskabet til indholdet af de fem stoffer i forbrugerprodukter: COOP Dansk Supermarked A/S Plastindustrien i Danmark Danmarks Farve- og Lakindustri Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT) Ingen af de adspurgte kendte til tilstedeværelsen af sådanne produkter på det danske marked. 2.7 Resultat af søgning for produkter, som sandsynligvis kunne afgive et af de fem stofferGlutaraldehyd Søgningen efter produkter, der indeholder glutaraldehyd var meget vanskelig. Adskillige telefoniske henvendelser med forespørgsel på film- og billedfremkaldere, der indeholder glutaraldehyd og ikke udelukkende er til erhvervsmæssig brug, gav intet resultat. En henvendelse førte til et firma, som mente de kunne fremskaffe en fremkalder med glutaraldehyd til ungdomsskoler, der underviser i fotografering. Efter nærmere eftersyn viste det sig imidlertid, at firmaet ikke kunne levere en sådan fremkalder. Det blev derfor konkluderet, at brugen af glutaraldehyd i fremkaldere til hobbybrug ser ud til at være udfaset. Derudover er det blevet overvejet, om glutaraldehyd kunne findes i desinfektionsmiddel til hjemmebrug eller i mundskyllevand. Hverken telefoniske henvendelser eller søgning i butikker gav noget resultat. Derpå forestillede vi os, at glutaraldehyd kunne findes i desinfektionsmidler til hjemmebrug eller i mundskyllevand. Telefoniske henvendelser og søgning i forretninger gav ikke noget resultat. Til slut købte vi toiletpapir og køkkenrulle af genbrugspapir, da glutaraldehyd ifølge vores undersøgelser kan forekomme i papirhåndklæder og papirlommetørklæder. Phthalsyreanhydridderivater Tokomponent epoxyklæbere var let tilgængelige fra gør-det-selv forretninger, så prøver af disse blev indkøbt og sendt til analysering for afgivelse af phthalsyreanhydridderivater. Ved at granske INCI-deklarationer blev der i butikker identificeret neglelakker, der indeholder polymere baseret på phthalsyreanhydridderivater. Neglelakkerne blev udvalgt alt efter polymerernes placering i INCI-deklarationen, da ingredienser skal være anført i henhold til deres faldende koncentration i produktet. Det vil sige, at hvis polymeren er nævnt som en af de første ingredienser, er neglelakken blevet foretrukket til analyse frem for en neglelak, hvor polymeren er nævnt senere. Dette blev antaget at give den bedste mulighed for at måle en eventuel afgivelse. MDI Det var lettere at finde forbrugerprodukter, der indeholder polyurethan, MDI-copolymere eller MDI, selvom der var nogen uoverensstemmelse i oplysningerne om indholdet af rest MDI-monomere i klæbere og fugefyldemateriale. Kosmetikprodukter blev udtaget til prøvning, hvis indholdsdeklarationen indeholdt MDI-baserede polymere og copolymere. Der blev indkøbt prøver af bilrudelim, gulvklæbere, fugefyldemateriale, PU-regnfrakke, hårlak og –balsam samt madrasser.
|