| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske løsninger på globale udfordringer

1. Introduktion og formål

1.1 Miljøeffektive teknologier er løsningen

Klimaforandringer. Mangel på rent vand. Sundhedsskadelig luftforurening. Verden står over for en række store miljøudfordringer, som kun vanskeligt kan løftes uden hjælp fra nye miljøeffektive teknologier. Med denne hand-lingsplan vil regeringen være med til at videreudvikle danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi. Målet er, at miljø, udvikling og økonomisk vækst skal gå hånd i hånd.

Teknologi spiller allerede i dag en afgørende rolle i vores indsats for at beskytte miljø og ressourcer. Overalt i vores dagligdag er der teknologi, som begrænser forureningen fra produktion, transport og forbrug: fra katalysatorer i bilerne, over energi- og vandbesparende vaskeenzymer til spildevandsrensning. Uden målrettet anvendelse af miljøeffektiv teknologi havde miljøproblemerne været meget mere alvorlige, end det er tilfældet i dag.

Behovet for nye smarte teknologier vil være stigende. Presset på vandressourcerne er stigende. Kemikalietrykket i vores hverdag er højt. Luftforureningen i byerne er et voldsomt problem i stort set hele verden. Energieffektivitet og vedvarende energiressourcer er højt prioriteret overalt, både af hensyn til økonomien, forsyningssikkerheden og klimaforandringerne.

Vand, kemikalier, partikelforurening og klimaforandringer er blot nogle af de oplagte eksempler på miljøproblemer, som kun vanskeligt kan løses uden at sætte udviklingen i stå, medmindre der satses på fortsat udvikling af miljøeffektive teknologier. Og vores voksende viden og teknologiske kunnen giver os nye muligheder for bæredygtig produktion og forbrug samt et forbedret arbejdsmiljø – muligheder, som vi skal drage mest mulig nytte af.

Danmark og danske virksomheder er med helt i front inden for udvikling og anvendelse af miljøeffektiv teknologi. Mindst 60.000 danskere arbejder i dag i landets mere end 420 miljøvirksomheder – det vil sige virksomheder, som har levering af miljøløsninger som en væsentlig del af deres forretning – og vi eksporterer i dag miljøeffektiv teknologi for over 45 mia. kr., heraf 39 mia. kr. inden for energiområdet. Danmark har med andre ord gjort det godt, når det drejer sig om at fremme miljøeffektiv teknologi, og denne position giver et godt udgangspunkt for dansk erhvervsliv i en situation med voksende behov for nye teknologiske løsninger.

Danmarks position er ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af en målrettet mangeårig indsats. Gennemførelsen af miljørettet regulering, inddragelse af miljøhensyn i sektorer, eksempelvis energi-, industri-, transport- og landbrugssektorerne, og målrettede offentlige investeringer i forskning og udvikling er afgørende. Men selvom offentlige myndigheder og institutioner spiller en vigtig rolle, er det i første række virksomhederne, som skaber de tekniske løsninger til miljøindsatsen.

Miljødrevet innovation indgår i dag som et element i mange virksomheders daglige virke. At nå hertil har krævet investeringer, nytænkning og en aktiv involvering og opkvalificering af medarbejderne. Men miljøet er også blevet en god forretning for mange danske virksomheder, som producerer teknologi, hvor reduceret miljøpåvirkning er en vigtig salgsparameter.

1.2 Regeringens mål

Regeringen ønsker med denne handlingsplan at forstærke, forny og fokusere indsatsen for at udvikle og anvende miljøeffektive teknologier, så Danmark og danske virksomheder også i fremtiden kan  spille en central rolle i løsningen af verdens mest presserende miljøproblemer gennem teknologisk innovation.

Det er regeringens opfattelse, at indsatsen for at fremme miljøeffektiv teknologi vil blive forbedret, når den planlægges i sammenhæng. Samtidig kan der opnås bedre udbytte af indsatsen ved mere målrettet at fokusere på de områder, hvor fremtidens globale miljøudfordringer forventes at fordre nye løsninger. Regeringen vil endvidere forny indsatsen, så den kommer på linje med den fornyelse og modernisering, som Danmarks forsknings- og innovationspolitik har gennemgået.

Handlingsplanen er samtidig et vigtigt led i Danmarks opfølgning på EU’s miljøteknologiske handlingsplan ETAP samt på den beslutning, vi har været med til at tage i EU om, at miljøeffektiv teknologi er et af de områder, der skal indgå som et element i EU-landenes samlede opprioritering af forsknings- og innovationsindsatsen. Miljøeffektiv teknologi er et godt eksempel på et indsatsområde, hvor vi først for alvor kan nå de ønskede resultater, hvis EU’s medlemslande sammen med EU’s institutioner trækker på samme hammel.

I tilknytning til udarbejdelse af handlingsplanens initiativer har regeringen haft en række pejlemærker for den fornyelse, som handlingsplanen repræsenterer:

• Vi skal have fokus på det globale og det europæiske marked.
  • Indsatsen skal bidrage til løsningen af det globale samfunds miljøudfordringer.
  • Indsatsen skal fokuseres med henblik på at fremme dansk miljø- og energieksport.
  • Indsatsen skal skabe synergi mellem Danmarks og EU’s arbejde med miljøeffektiv teknologi.
• Vi skal have mere fokus på virksomheder og iværksættere.
  • Indsatsen skal tage afsæt i de danske styrkepositioner, dvs. områder, hvor danske miljøvirksomheder har bevist, at de har forudsætninger for at være blandt de  bedste i verden.
  • Indsatsen skal bakkes op af bedre og mere målrettet rådgivning til virksomheder, iværksættere og opfindere.
  • Indsatsen skal bl.a. udvikles og drives af forpligtende partnerskaber for innovation.
• Vi skal have fokus på trends og nye muligheder.
  • Indsatsen skal sikre, at teknologiske landvindinger kommer miljøet til gode. Bl.a. skal de teknologiske fremskridt inden for områder som informations- og kommunikationsteknologi samt bioteknologi inddrages mere målrettet i nye miljøteknologiske løsninger.
  • Indsatsen skal sikre, at forskere og opfindere har blik for behovene for at finde nye smarte løsninger på miljøproblemerne, bl.a. gennem myndighedernes vejledning og assistance til afprøvning af nye løsninger.

Indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi handler i vidt omfang om at integrere miljøhensyn i den teknologiudvikling, der foregår inden for sektorer, som i særlig grad påvirker miljøet, herunder energi, landbrug, transport, byggeri, industri samt forskning og innovation.

Handlingsplanen gennemføres derfor i et samarbejde mellem flere ministerier, som hver især står for de aktiviteter, der ligger inden for deres ansvarsområde.

1.3 Handlingsplanen i korte træk

Miljøeffektiv teknologi er en dansk styrkeposition. Og regeringen vil støtte op om virksomheder, som arbejder med miljøeffektiv teknologi. Målet er at skabe nye teknologier, som gavner miljøet, velfærden, eksporten, konkurrenceevnen og Danmarks ”brand” som et land med et innovativt og videntungt virksomhedsmiljø.

På den baggrund igangsætter regeringen ni initiativer:

I afsnit 2 i denne handlingsplan gennemgås indholdet i de ni initiativer nærmere. Udviklingen i de enkelte initiativer kan følges på www.ecoinnovation.dk.

Handlingsplanen følger op på regeringens ”Redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi – vejen til et bedre miljø” fra maj 2006 og den politiske aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om udmøntningen af miljømilliarden, som blev indgået i november 2006. Med aftalen blev der afsat 120 mio. kr. fra miljømilliarden til finansiering af initiativerne i denne handlingsplan. En række af handlingsplanens initiativer er desuden knyttet til andre aftaler på finansloven for 2007, herunder aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen til forskning, innovation og iværksætteri. Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med regeringens forslag om en styrket dansk energi- og klimapolitik samt flerårsplanen for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion, hvor der også er fokus på at fremme beskæftigelsen i landdistrikterne.

I redegørelsen for miljøeffektiv teknologi bebuder regeringen, at den vil fremlægge en handlingsplan for miljøeffektiv teknologi med en uddybet beskrivelse af de ni initiativer samt en detaljeret arbejdsplan for deres gennemførelse. En række af de initiativer og aktiviteter, som regeringen fremlage i redegørelsen om fremme af miljøeffektiv teknologi, har regeringen allerede sat i gang inden offentliggørelsen af handlingsplanen. Dette for at komme hurtigt i gang og for at sikre bedst muligt samspil med de mange aktiviteter, som initiativerne i redegørelsen bygger oven på i ind- og udland. Det fremgår af tidsplanerne i handlingsplanen, hvilke initiativer der er sat i gang, ligesom det fremgår, hvornår de øvrige initiativer planlægges igangsat.

Indsatsen skal i øvrigt løbende udvikles, så der sikres bedst mulig synergi med relaterede aktiviteter i Danmark samt med EU’s indsats. Handlingsplanen skal spille sammen med EU’s handlingsplan for miljøteknologi (ETAP) og EU’s miljøregulering, ligesom handlingsplanens konkrete initiativer skal støtte udviklingen af ny teknologi, som kan være med til at sikre en omkostningseffektiv implementering af EU-lovgivningen.

1.4 Målepunkter

Handlingsplanens ni initiativer indeholder hver især en lang række aktiviteter, ydelser og produkter. Det er ikke muligt i denne fase at give en udtømmende liste, men vi vil bl.a. gerne måles på følgende:

• Inden 2009 er etableret mindst fem partnerskaber og dermed en række nye forretningskoncepter for virksomhedernes udvikling og markedsføring af dansk miljøeffektiv teknologi.
   
• Inden 2010 er der fra miljømilliardens midler til miljøeffektiv teknologi givet tilskud til mindst 30 virksomhedsbaserede projekter. Målet er at give virksomheder med nye lovende miljøeffektive teknologiske løsninger inden for vand, støj, luftforurening og substitution af uønskede kemikalier mulighed for at afprøve, demonstrere og vurdere deres løsninger.
   
• I perioden 2007-2009 er igangsat strategiske forskningsprojekter, som bakker op om virksomhedernes udvikling af ny miljøeffektiv teknologi i relation til klima/energi, vand, luftforurening, kemikalier, jordforurening mv.
   
• Løbende vedligeholdes en oversigt over danske virksomheders styrkepositioner, når det gælder miljøeffektiv teknologi.
   
• I god tid inden FN’s klimakonference i 2009 i København udarbejdes en dansk hold-ning til, hvordan udvikling og spredning af miljøeffektiv teknologi kan indgå som et element i en international klimaaftale for perioden efter 2012.
   
• I 2007 gennemføres en analyse af, hvor der er væsentlige teknologiske barrierer for at komme videre med at reducere den sundhedsskadelige luftforurening med udgangspunkt i Danmarks internationale forpligtelser om luftkvalitet og emissionslofter.
   
• Fra 2007 gennemføres konkrete initiativer og projekter, der fremmer brugen af miljøeffektiv teknologi i forbindelse med substitution af uønskede kemikalier samt fremmer brugen af computerbaserede modeller (QSAR), der kan reducere behovet for dyreforsøg.
   
• Ultimo 2007 skal der være afholdt et udbud om varetagelsen af etableringen af ny certificeringsordning for miljøeffektive landbrugsteknologier.
   
• Primo 2008 er der udarbejdet analyser af ”Danish Lesson’s”, når det gælder sammenhængen mellem miljøindsatsen og miljøeffektiv teknologi som udgangspunkt for at markedsføre dansk miljøeffektiv teknologi på eksportmarkederne.
   
• Ultimo 2007 er der indgået en miljøaftale med Kina om innovationsskabende samarbejdsprojekter for miljøeffektiv teknologi.
   
• Ultimo 2007, 2008 og 2009 er der udarbejdet analyser om miljøeffektiv teknologi til virksomhederne, forskere og finansieringsinstitutioner med fokus på beskrivelsen af markedet for miljøeffektiv teknologi, kortlægning af danske styrkepositioner og pejlemærker for virksomhedernes udvikling af de miljøeffektive teknologiske løsninger.
   
• Ultimo 2009 har Danmark været brugt som udstillingsvindue for danske virksomheders miljø- og energiteknologiske løsninger, i tilknytning til  FN’s internationale klimakonference i København.

1.5 Ansvarsfordeling

Det er virksomhederne, der kan udvikle de løsninger, som virker, og som kan afsættes på markederne. Det er forskerne, som kan skabe ny viden, og som kan formidle den til virksomhederne, myndighederne mv. Og det er brugerne, som først kan fortælle om nye tendenser og behov, og som har nøglepositionen, når teknologierne skal testes.

Myndighederne spiller naturligvis en rolle, både hvad angår økonomi, viden og regulering. Regeringen ser indsatsen som liggende i krydsfeltet mellem en række forskellige politikområder, herunder miljøpolitik, forsknings- og innovationspolitik, energipolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, udenrigspolitik samt erhvervspolitik – for at nævne nogle af de væsentligste.

Ansvarsfordelingen i centraladministrationen er som vist nedenfor.

1.6 Finansiering

Handlingsplanens initiativer for fremme af miljøeffektiv teknologi er finansieret af følgende nye midler:

• Miljømilliarden: Der er indgået en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at afsætte 120 mio. kr. i perioden 2007-2009 til fremme af miljøeffektiv teknologi.
   
• Miljømilliarden: Der er indgået en politisk aftale mellem de samme partier om en indsats mod partikelforurening samt borgerrettede miljøinitiativer, hvor der er afsat i alt 63,5 mio. kr. til en indsats mod partikeludledning (heraf midler til udvikling, afprøvning og demonstration af teknologier til nedbringelse af forureningen fra brændefyring).
   
• Fødevareministeriet, Miljøministeriet, landbrugserhvervet og EU’s landdistriktsmidler: Der er indgået aftale om 255 mio. kr. til indsatsen for at fremme miljøeffektive land-brugsteknologier (heraf 45 mio. kr. fra midlerne til miljøeffektiv teknologi fra miljømilliarden, jf. ovenfor).
   
• Globaliseringspuljen: I tilknytning til aftalen om finansloven for 2007 er der indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne om udmøntning af globaliseringspuljen. Aftalen indebærer, at der afsættes 671 mio. kr. til strategisk forskning og udvikling, der understøtter vedvarende energi, miljø og transport i perioden 2007-2010. Heraf går 144 mio. kr. til et nyt strategisk forskningsprogram for miljøteknologi samt 477 mio. kr. til et nyt Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). De resterende 50 mio. kr. går til strategisk forskning i transport og havmiljøforskning. Endelig foreslår regeringen i sin nye langsigtede energistrategi, at de offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi skal fordobles frem mod 2010, så de når op på 1 mia. kr. årligt. Dette niveau ønsker regeringen at fastholde fra 2010 og frem.

Dertil kommer midler fra en række eksisterende bevillinger, som fx:

• Udmøntning af forskningsmidler til indsatsområderne ”miljø og energi”, ”vand” samt ”vedvarende energi sat i system” under Det Strategiske Forskningsråd, som blev afsat på finansloven for 2005 og 2006 – i alt 249 mio. kr. for perioden 2007-2008.
   
• EU’s budgetter for 2007-13.

Initiativerne bygger oven på en betydelig eksisterende indsats. Eksempelvis vurderes miljø at indgå som et væsentligt element i 5-10 % af de midler, som hvert år bevilges til forskning og udvikling.

De offentlige midler til forskning og udvikling udgjorde i 2006 12,6 mia. kr., mens de private udgjorde ca. 26 mia. kr. Aktiviteterne knyttet til partnerskaber samt test, demonstration og afprøvning af forskellige miljøeffektive teknologier forudsætter, at virksomhederne deltager aktivt også med finansieringen.

De nye midler fordelt på de ni initiativområder:

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.