| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1176, 2007

Sammenfatning af Blyprojekt (2000 – 2006)

Indholdsfortegnelse

1 Projektets formål og forudsætninger.

• 1.1 Projektdeltagere.
• 1.2 Projektplan.

2 Projektstart (Fase 1).

3 Forundersøgelse (Fase 2).

• 3.1 Hvem beskæftiger eller har beskæftiget sig med bly erstatning.
• 3.2 Mulige samarbejdspartnere.
• 3.3 Eventuelle erstatningsmaterialer.
• 3.4 Løsningsforslag.

4 Evaluering (Fase 3).

5 Go / No go (Fase 3B).

6 Løsningsforslag (Fase 3C).

• 6.1 Vurdering af forslag.
  • 6.1.1 Synkeliner
  • 6.1.2 Vodtov.
  • 6.1.3 Not og synk (lodder).
• 6.2 Miljøvurdering af zink.
• 6.3 Udvælgelse og prioritering af løsningsforslag
  • 6.3.1 Prioritering af substitutionsmaterialer-
  • 6.3.2 Fravalgte af substitutionsmaterialer.
  • 6.3.3 Prioritering af emneudformninger.

7 Go / No go (Fase 4).

8 Industriel forskning/ produktudvikling (Fase 6).

9 Go / No go (Fase 7).

10 Go / No go (Fase 8).

11 Rapportering (Fase 9).

• 11.1 Leverandørkontakter.
• 11.2 Internationale og nationale undersøgelser – kontakter.
• 11.3 Forsøgsresultater.
  • 11.3.1 Tøndeformede zink emner.
  • 11.3.2 Tøndeformede støbejerns (EN-GJL-150 ) emner.
  • 11.3.3 Tøndeformede støbejernslodder overfladebehandlet med polymer.
  • 11.3.4 Klemlodder i zink.
  • 11.3.5 Synkeliner zink (perleline).
• 11.4 Økonomiforhold.

12 Projektets konklusion.

13 Anbefaling.

14 Status.

15 Projektdeltagere:

• Bilag 1 Samarbejdsaftale
• Bilag 2 REFERAT AF STYREGRUPPE 27. september 2000
• Bilag 3: Opgavereferat – Styregruppen
• Bilag 4 - Kravsspecifikation for erstatningsmateriale for bly:
• Bilag 5 Brev Boliden Bergsøe 2002
• Bilag 6 Tilbud fra Linimatic A/S
• Bilag 7 STATUSRAPPORT 17. maj 2001 til 22. juni 2006
• Bilag 8 – Design tøndeformede zinklodder
• Bilag 9 – Design 2 kg’s tøndeformet zinklod
• Bilag 10 – Design tøndeformede støbejernslodder
• Bilag 11 – Design ekstruderværktøj for perlezinkline
• Bilag 13 – Undertæller til Not
• Bilag 14 – Anvendt undertælle til not
• Bilag 15 – Navne- og adresseliste – væsentligste kontakter
• Bilag 16 – Rapport DHI – Miljøvurdering – november 2001

1 Projektets formål og forudsætninger.

• 1.1 Projektdeltagere.
• 1.2 Projektplan.

Ved projektets opstart blev følgende formål og forudsætninger defineret:

At finde/udvikle substitutionsmaterialer for bly i fiskeriredskaber, der er økonomisk og teknisk gennemførlige, der giver en fornuftig miljømæssig gevinst, der giver bedre arbejdsmiljø, og som har en konkurrencedygtighed, der kan give en fornuftig markedsmæssigt potentiale samt nyhedsværdi indenfor branchen.

Substitutionsmaterialet skal kunne indsamles, genanvendes og håndteres miljømæssigt rigtigt i hele produktets livscyklus fra vugge til grav.

Formålet kan også være at finde frem til ny fremstillingsmetoder og eventuelt ny metoder at anvende fiskeredskaberne på for at undgå bly.

Forudsætningen er, at anvende kendte materialer, kompositter og metoder samt at bygge videre på resultater, viden og ideer, der er fremkommet ved forsøg, og som vil være tilgængeligt og muligt at anvende i projektet.

1.1 Projektdeltagere.

Randers Reb International A/S (producent og distributør af fiber- og ståltove)

Cosmos Trawl A/S (del i Hampidjan Group - producent og distributør af trawl)

Hvalpsund Net A/S (producent og distributør af net og fiskeriartikler)

Frydendahl Im- & Export A/S (producent og distributør af net og fiskeriartikler)

Daconet A/S (producent og distributør af net og fiskeriartikler)

Fiskeriets Servicefag

Ministeriet havde udpeget hr. civilingeniør Henri Heron som formand for projektets følgegruppe.^[1] Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter.

Projektets partnere ønsker at takke Miljøministeriet for bevillingen til projektet, og projektdeltagerne er til rådighed for yderligere uddybning.

1.2 Projektplan.

Projektet startede i 2000 og løb over en seksårig periode. Projektet blev organiseret med en styregruppe samt 3 projektgrupper for henholdsvis

1.   Synk (tøndelodder og lodder)

2.   Not (tøndelodder)

3.   Synkeliner og vodtove.

Styregruppen har fulgt de i tilskudsansøgningen fastlagte faser (dog er fase 3 og 5 efterfølgende ændret)

2 Projektstart (Fase 1).

Projektkonsortiets samarbejde er reguleret i ”Samarbejdsaftale – J.nr. 24683” af 18. maj 2000. Bilag 1.

Første Styregruppemøde blev afholdt d. 27.september 2000. Her diskuteres bl.a. oplæg til projektplaner. Referat ses af bilag 2.

3 Forundersøgelse (Fase 2).

• 3.1 Hvem beskæftiger eller har beskæftiget sig med bly erstatning.
• 3.2 Mulige samarbejdspartnere.
• 3.3 Eventuelle erstatningsmaterialer.
• 3.4 Løsningsforslag.

Ved forundersøgelsen blev bl.a. undersøgt:

3.1.    Hvem beskæftiger eller har beskæftiget sig med bly erstatning, hvilke holdninger har de og hvad har de evt. foreslået

3.2.    Mulige samarbejdspartnere

3.3.    Eventuelle erstatningsmaterialer

3.4.    Løsningsforslag

Styregruppens opgaver/undersøgelser er listet i bilag 3 - opgave 1 til og med 29.

3.1 Hvem beskæftiger eller har beskæftiget sig med bly erstatning.

Der er etableret kontakter ^[2] til:

• Miljøstyrelsen
• Leverandører af maskiner til bearbejdning af bly (bl.a. Collin Technology GmbH, Tyskland)
• Producenter af blyprodukter (bl.a. Mommer & Co, Tyskland og Daconet A/S, Skive)
• Producent af flettemaskiner (Herzog GmbH, Tyskland)
• Ålborg Universitet Center, Esbjerg, Fiskeri afdelingen
• Div. råvareleverandører (bl.a. Boliden Bergsøe A/S, København)
• Unimerco A/S, Sunds
• Opfindere (bl.a. hr. Ole Pedersen, Rødovre og hr. Conrad Hansen, Lille Heddinge)
• Teknologisk Institut
• DHI (Institut for vand og miljø)
• Net- og garnfabrikanter (bl.a. Utzon Net, Fredericia og Hvalpsund Net, Hvalpsund)
• Støberier (bl.a. Dansk Skalform A/S, Aars, Dania A/S, Års, Sabroe Støberi A/S, Hornslet)
• Patenter (Patent- og Varemærker ^[3]) og emneundersøgelser internet www.

3.2 Mulige samarbejdspartnere.

Indtil videre er der afdækket følgende kompetente samarbejdspartere ^[4]:

• DHI (miljømæssige aspekter)
• Mommer & Co (producent af “perlebly” og “trådbly”)
• Collin Technologi GmbH (maskiner til fremstilling af “perlebly” og “trådbly”)
• Bergsøe Boliden A/S (råvareleverandør)
• Dansk Skalform A/S, Aars (støbte emner i jern)
• Daconet A/S, Skive (producent af støbte blylodder)
• Ålborg Universitet Center, Esbjerg, Fiskeri afdelingen (design og afprøvning)
• Delli plast A/S, Silkeborg (værktøjsfremstilling og sprøjtestøbning i plast)
• Teknologiske institutter (rådgivning)

3.3 Eventuelle erstatningsmaterialer.

Note 1): De angivne priser er alene skønnede råvarepriser – ikke færdig emnepris

Note 2): Materialet fås p.t. til 0,- kr./kg, idet det er et affaldsprodukt og fås kun i begrænsede mængder

3.4 Løsningsforslag.

I Afsnit 6.1 er de af gruppen vurderede mest realistiske løsningsforslag listet.

4 Evaluering (Fase 3).

I forbindelse med evalueringen af forundersøgelsen er bl.a. følgende lagt til grund:

• Kravspecifikation (bilag 4).
• At synkeelementerne ruster, kan til en vis grad godt accepteres i not og bundgarn. Det kan kun i ringe grad accepteres i synkeliner og vodtove.
• Et udbredt ønske om i størst mulig omfang at kunne benytte eksisterende maskiner.
• Mindst mulig forøgelse af emneprisen.

Konklusion Evaluering:

Mange vil gerne diskutere problemet og mange har løsningsforslag, men ingen har udviklet er konkurrencedygtigt produkt til fiskeri sektoren eller dele heraf.

I Australien fremstilles et produkt til lystfisker sektoren kaldet ”Attracta” (lead free sinkers, plastik belagte stålkugler), men produktet kan ikke uden væsentlige ændringer, anvendes til erhvervsfiskeri sektoren.

Zink med evt. tilsætning af tin, forventes at være det billigste alternativ til bly i synkeliner, vodtove og evt. bundgarn. Zink forventes ikke at give miljøproblemer. Større usikkerhed er der omkring tin. Dette skal undersøges nærmere.

Jern og støbejern forventes at være det billigste alternativ til bly i noter og evt. bundgarn. Jern giver ikke miljømæssige problemer, dog bør tilsætningsstofferne undersøges nærmere.

Unimerco materialet er yderst interessant, men den tilgængelige mængde (2001) kan på ingen måde dække det totale behov (ca. 700 ton p.a. ^[5]).

Andre materialer er på nuværende tidspunkt forkastet, enten p.g.a. høj pris eller af miljømæssige årsager.

Det er vurderet, at der bør kunne udvikles alternative ikke blyholdige produkter til fiskeriet, men prisniveau er endnu ikke endeligt klarlagt, jf. tabel afsnit 3.3.

Det bør bemærkes, at råvarepriser 2001, jf. førnævnte tabel afsnit 3.3, indtil videre danner grundlag. De videre bearbejdningsomkostninger indgår som en skønnet omkostning i vurderingen af løsningsforslagene.

5 Go / No go (Fase 3B).

Fredag d. 6. april 2001 blev der på Daconet A/S afholdt et ”mini” styregruppemøde (deltagere Ole Dahl – DacoNet A/S, Frede Lindholm – Frydendahl A/S og Kresten Schulin – Randers Reb A/S). Emnet for mødet var fase 3 (afsnit 4).

Konklusion:

På baggrund af evalueringen af forundersøgelsen, blev det konkluderet, at der er en realistisk mulighed for at kunne gennemføre projektet, hvorfor det blev besluttet at fortsætte projektet.

De nærmere omstændigheder blev diskuteret på Styregruppemøde den 17.maj 2001, jf. bilag 3 (projekt del 30 til 53).

6 Løsningsforslag (Fase 3C).

• 6.1 Vurdering af forslag.
  • 6.1.1 Synkeliner
  • 6.1.2 Vodtov.
  • 6.1.3 Not og synk (lodder).
• 6.2 Miljøvurdering af zink.
• 6.3 Udvælgelse og prioritering af løsningsforslag
  • 6.3.1 Prioritering af substitutionsmaterialer-
  • 6.3.2 Fravalgte af substitutionsmaterialer.
  • 6.3.3 Prioritering af emneudformninger.

Med baggrund i de løsningsforslag der er fremlagt under forundersøgelsen, er foretaget en række vurderinger og udvælgelser. Det mest realistiske forslag for synkeliner, vodtove, not og synk (lodder) er blevet vurderet (6.1). Der er foretaget en miljøvurdering af zink (6.2). Endelig er der foretaget udvælgelse og prioritering af løsningsforslag til substitutionsmaterialer og emneudformning (6.3).

6.1 Vurdering af forslag.

Der er i projektet overvejet en række forslag til hvordan synkeliner kunne konstrueres.

 I nedenstående er de forslag som var vurderet mest lovende beskrevet.

6.1.1 Synkeliner

Forslag nr. 1. Perleline ilagt flettet line.

Skitse af lodder på snor ilagt flettet line

Dette forslag går ud på at benytte en perleline (synkeelementer på snor), som den perleblyline, der anvendes i den nuværende produktion. Som synkemateriale i linen blev overvejet zink eller evt. jern, plastbelagt jern, sejjern eller støbejern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100 (dvs. forslagets kapacitet (= produktions hastighed) svarer til 100 % af eksisterende kapacitet, tilsvarende m.h.t. investering). Ved brug af zink blev det vurderet, at eksisterende flettemaskiner og symaskiner (påsyning på garn) sandsynligvis kunne benyttes efter en mindre tilpasning. Andre materialer vil kræve nyudvikling af produktionsudstyr.

Forslag nr. 2. Synkeelementer fastholdt af krympeslange ilagt flettet line.

Skitse af synkeelementer fastholdt af krympeslange ilagt flettet line.

Forslaget går ud på at anvende synkeelementer ilagt en krympeslange. Synkeelementer fremstillet i galvaniseret jern eller evt. i zink eller plastbelagt jern. Som udgangsmateriale for galvaniseret jern kunne evt. benyttes en galvaniseret metaltråd. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Længde på krympeslange med synkeelementer forventes at være begrænset, idet synkeelementet skal indføres i slangen. Ved denne type synkeline foregår syning mellem synkeelementerne. Denne type synkeline vil med tilpasning kunne fremstilles ved brug af eksisterende flettemaskiner.

Forslag nr. 3 Synkeelementer lagt mellem to stykker tape ilagt flettet line.

Skitse af synkeelementer lagt mellem to stykker tape ilagt flettet line.

Her tænkes en række synkeelementer lagt mellem to stykker tape. Som synkeelement kunne benyttes zink, galvaniseret jern, sejjern/støbejern eller plastbelagt jern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Denne type synkeline vil med tilpasning kunne fremstilles ved brug af eksisterende flettemaskiner.

Forslag nr. 4. Pulver indstøbt i plast tråd ilagt flettet line.

Skitse af metalpulver indstøbt i plast tråd ilagt flettet line.

I dette forslag tænkes ”metalpulver” og indstøbt i en plast tråd. Som metalpulver tænkes zink, jern eller evt. Unimerco materialet (se afsnit 3.2) anvendt. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Denne type synkeline vil med tilpasning kunne fremstilles ved brug af eksisterende flettemaskiner.

Forslag nr. 5. Perleline ilagt flettet line med flap. Alternativ til forslag nr. 2 til og med 4.

Skitse af perleline ilagt flettet line med flap.

Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at sy igennem synkeelementet, kan en løsning være at lave fletningen med en flap. Fastgørelsen af synkelinen foregår da ved at sy gennem flappen. Synkeelementet laves som beskrevet i forslag 2, 3 eller 4. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 25/200. Til denne type perleline skal der anvendes nye flettemaskiner, der er væsentlig langsommere og dobbelt så dyre end de flettemaskiner, der anvendes på nuværende tidspunkt.

Forslag nr. 6. Fletning omkring kuglesynk.

Skitse af fletning omkring kuglesynk.

I dette forslag laves en fletning, der omslutter kuglesynk. Kuglesynkene kan fremstilles af zink, galvaniseret jern, Unimerco materialet eller evt. jern, plastbelagt jern eller støbejern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/200. Til denne type synkeliner skal der anvendes nye flettemaskiner. De nye flettemaskiner har samme hastighed men er dobbelt så dyre. Ved syningen skal der sys mellem synkene.

Forslag nr. 7. Fletning omsluttende ”store” synkeelementer.

Skitse af fletning omkring store synkeelementer.

I dette forslag laves en fletning, der omslutter store synkeelementer. Synkeelementerne kan fremstilles af zink, galvaniseret jern, Unimerco materialet eller evt. jern, plastbelagt jern eller støbejern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/500. Til denne type synkeliner skal der anvendes nye flettemaskiner. De nye flettemaskiner har samme hastighed men er væsentlig dyrere. Ved syningen skal der sys mellem synkene.

Forslag nr.8. Fletning omsluttende mindre ”løse” kugle- eller cylindersynk.

Skitse af fletning omkring løse kuglesynk.

I dette forslag laves en fletning, der omslutter løse kuglesynk. Synkeelementerne kan fremstilles af zink, galvaniseret jern, Unimerco materialet eller evt. jern, plastbelagt jern eller støbejern.

Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Til denne type synkeliner skal der anvendes nye flettemaskiner

6.1.2 Vodtov.

Forslag nr. 1. Perleline.

Skitse af lodder på snor

Dette forslag går ud på at benytte en perleline (synkeelementer på snor), som den perleblyline, der anvendes i den nuværende produktion. Som synkemateriale i linen blev overvejet zink eller evt. jern, plastbelagt jern, sejjern eller støbejern.

Forslag nr. 2. Synkeelementer fastholdt af krympeslange.

Skitse af synkeelementer ilagt krympeslange.

Forslaget går ud på at anvende synkeelementer ilagt en krympeslange. Synkeelementer fremstillet i galvaniseret jern eller evt. i zink eller plastbelagt jern. Som udgangsmateriale for galvaniseret jern kunne evt. benyttes en galvaniseret metaltråd.

Forslag nr. 3 Synkeelementer lagt mellem to stykker tape.

Skitse af synkeelementer lagt mellem to stykker tape.

Her tænkes en række synkeelementer lagt mellem to stykker tape. Som synkeelement kunne benyttes zink, galvaniseret jern, sejjern/støbejern eller plastbelagt jern.

Forslag nr. 4. Pulver indstøbt i plast tråd.

Skitse af metalpulver indstøbt i plast tråd.

I dette forslag tænkes ”metalpulver” og indstøbt i en plast tråd. Som metalpulver tænkes zink, jern eller evt. Unimerco materialet (afsnit 3.2) anvendt.

Forslag nr. 5. Garner til fremstilling af Vodtove er belagt med synkemateriale.

Dette forslag går ud på at garnerne som Vodtovet fremstilles af, indeholder eller er belagt med et ”synkemateriale”. Synkematerialet kan f.eks. være fremstilles af zink eller måske Unimerco materialet.

6.1.3 Not og synk (lodder).

Klik her for at se tabel.

6.2 Miljøvurdering af zink.

På styregruppemødet d. 17. maj 2001 blev det bl.a. besluttet, at undersøge de miljømæssige konsekvenser af at erstatte bly med zink.

Da Miljøstyrelsen ikke ligger inde med en miljøvurdering af zink, og der i litteraturen ej heller findes en for os anvendelig miljøvurdering af zink, blev det besluttet, at DHI – Institut for Vand og Miljø, skulle udarbejde en miljøvurdering.

I begyndelsen af august 2001 foreligger endeligt tilbud og forslag til rapportindhold fra DHI. Den 9. august 2001 igangsættes undersøgelsen, og d. 26. november 2001 fremsender DHI endelig rapport (bilag 16).

Hovedkonklusionen er:

•           På kort sigt giver zink en større miljø- og sundhedsbelastning ved anvendelse og deponering af fiskegrej end bly og tin på grund af den høje korrosionshastighed.
•           På lang sigt giver bly en større miljø- og sundhedsbelastning ved anvendelse og deponering af fiskegrej end zink og tin.
•           Ved forbrænding af fiskegrej giver bly en større miljø- og sundhedsbelastning som synk i fiskegrej end zink og tin.

Gruppens holdning er, at zink er det alternativ til bly, der har størst chance for at kunne substituere bly (i synkeliner og vodtove). Men da gruppen, dels ikke er i stand til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af at erstatte bly med zink, dels ikke vurderer det relevant at gennemfører projektet med et materiale, der måske ikke kan opfylde projektformålet ”ikke har miljø- og sundhedsskadelig virkning”, var det gruppens holdning at stoppe projektet, indtil der er skabt klarhed over de miljømæssige forhold.

Gruppen bad derfor, i november 2001, Miljøstyrelsen oplyse om hvorvidt gruppen kunne fortsætte med zink som et alternativt materiale for bly.

I Miljøstyrelsens brev af 8. maj 2002 angives,

”Miljøstyrelsen vurderer, at zink er et miljø- og sundhedsmæssigt acceptabelt alternativ”.

6.3 Udvælgelse og prioritering af løsningsforslag

6.3.1 Prioritering af substitutionsmaterialer-

På baggrund af ovenstående (afsnit 6.1 + 6.2) er det vurderet at der ikke findes noget indlysende erstatningsmateriale for bly, men zink (evt. tilsat tin som tag inddækningsmaterialet ”Rheinzink” ^[6]) og støbejern er de to materialer, der synes at have størst mulighed for at kunne substituere bly, når økonomiske, miljømæssige og funktionsmæssige forhold tages i betragtning.

Zink kan muligvis erstatte alle eksisterende bly produkter, hvorimod støbejern kun delvist kan erstatte blyprodukterne på grund af materialets egenskaber (eks. fleksibilitet – rustdannelser).

Vægtfylden for zink og støbejern er væsentlig mindre end for bly, hvilket betyder at emnerne fylder ca. 60 % mere end bly ved samme mængde (vægt).

Materialerne oxideres desuden lettere end bly. Det diffuse tab gør imidlertid, at levetiden må forventes at være lidt kortere end ved anvendelse af bly.

Tendensen til oxidering vil muligvis have betydning for selve redskabernes levetid, idet oxideringen vil ødelægge/slide de plastmaterialer som substitutions materialerne er i berøring med, idet overfladen bliver ru. Omfanget af denne levetidsforringelse er p.t. meget usikker pga. manglende erfaringer med zink og støbejern i fiskeredskaber.

6.3.2 Fravalgte af substitutionsmaterialer.

Jern er fravalgt på grund af dårlig korrosions/oxidations bestandighed (rustdannelse). Oxideringen vil ødelægge/slide de plastmaterialer som jernet er i berøring med.

Det kan dog ikke udelukkes, at det i enkelte tilfælde vil være muligt at erstattet blysynk med jernsynk på grund af den lave pris.

Jern coatet/belagt med plast er fravalgt på grund af en forventet høj pris. Desuden er det vurderet at coatningen skal være relativ tyk før tilfredsstillende slidegenskaber kan opnås.

Unimerco materialet (affaldsprodukt i forbindelse med værktøjsslibning) er fravalgt på grund af, at det kun findes i begrænsede mængder.

Øvrige beskrevne alternative materialer er fravalgt primært på grund af pris (jf. punkt 3.3).

6.3.3 Prioritering af emneudformninger.

6.3.3.1 Synkeliner.

Det er vurderet, at hvis det er muligt at fremstille nuværende synkeelement (perleblyline) i synkelinen i zink, er det sandsynligvis det bedste alternativ (forslag 1 afsnit 6.1.1). Herved kan synkelinen fremstilles og monteres på samme måde som nuværende synkeline.

Der er ikke prioriteret andre forslag. Først skal der indhentes mere erfaring fra ovenstående forslag.

6.3.3.2 Vodtov.

Idet mængden af synkeelement til vodtove er væsentlig mindre (ca. 50 ton p.a.) end mængden til synkeliner (ca. 250 - 300 ton p.a.), er det vurderet at den mest optimale løsning for vodtove er, at anvende samme synkeelement som for synkeliner.

Der er ikke prioriteret andre forslag. Først skal der indhentes mere erfaring fra ovenstående forslag for synkeliner.

6.3.3.3 Not og synk (lodder).

Markedet efterspøger primært emner af samme form som nuværende lodder, hvorfor det i første omgang skal undersøges om lodderne kan fremstilles i de valgte substituerende materialer (støbejern/zink) og som vil tilfredsstille funktionskravene (bilag 4).

7 Go / No go (Fase 4).

På styregruppemøde d. 18. juni 2002 blev det besluttet at fortsætte projektet. Baggrunden for denne beslutning er primært at Miljøstyrelsen vurderer, at ”zink er et miljø- og sundhedsmæssigt acceptabelt alternativ”, og at Miljøministeren har udskudt ikrafttrædelsen af bly - bekendtgørelsen i to år til d. 1. december 2004.

Desuden blev det besluttet at gruppen i første omgang fremover skal arbejde ud fra følgende forslag:

• Not. 2 kg’s støbejernslodder med hul, samt nyt forslag ”overflettet kæde”.
• Ruse- og bundgarnslodder. Zinklodder samt støbejernslodder.
• Garn. Synkeline med ”Perlezink”samt ”Gardin” linen (= ”gardin line/synk”).
• Vodtov. ”Perlezink”, samt ”Gardin” linen.

Aktiviteter aftalt på styregruppemødet er anført i bilag 3 - opgave 46 til og med 58.

8 Industriel forskning/ produktudvikling (Fase 6).

I perioden frem til næste styregruppemøde (d. 14. november 2002) fastlægges/konkluderes bl.a.:

• Det er ikke muligt at støbe zinkemner i eksisterende bly støbemaskiner. Emnerne skal trykstøbes. (Bilag 5)
• Prototype af overflettet jernkæder som synk på not viser, at denne løsning ikke er anvendelig. Besværlig at montere på noten, giver støjgener og forventes at have en kort levetid.
• Prototype af synkeline fremstillet med flere ny zink ”Gardin liner” (løse/ikke sammenhængende zink cylinderstykker ilagt tynd flettet line, se forslag 8 afsnit 6.1.1) er fremstillet. (Bilag 3 - Projekt nr. 47).

Forsøg har vist, at det er muligt at fastgøre synkelinen til garnet ved hjælp af nuværende symaskiner, men det er vurderet at denne løsning ikke er anvendeligt, da det forventes at cylinderstykkerne vil arbejde sig ud gennem fletningen under brug idet disse ikke er sammenhængende/fastholdt. Desuden er prisen meget høj.

Det forventes, hvis det er muligt, at fremstille nuværende synkeelement (perleblyline) i synkelinen i zink, og at det er muligt at montere synkelinen, på samme måde som nuværende bly synkeline.

• Emnepriser (producents salgspris - november 2002) på forskellige støbejernslodder, produceret og fremstillet i Danmark, er undersøgt og sammenlignet med eksisterende blyemner. Se tabel nedenfor.

Note ¹⁾ : Afskrivning + forrentning er sat til 33,3% af investering.

Note ²⁾ : Der er ikke foretaget styrkeberegning på klembly, hvorfor det ikke garanteres, at emnet kan modstå sammenklemningen.

• Det har p.t. ikke været muligt at finde producent der kan/vil deltage i forsøg på at fremstille en ”perlezinkline”
• Skønnede omkostninger til fremstilling af ”testlodder” m.m. og fremstilling af ”testgarner” er udarbejdet. Disse andrager 1.205.000,- kr. og er væsentlig højere end anført i tilskuds ansøgningen.

På styregruppemøde d. 14. november 2002 blev det besluttet at fortsætte projektet.

Gruppen tror stadig det er muligt at fremstille ikke-blyholdige produkter, men de økonomiske konsekvenser heraf synes store.

Desuden blev det besluttet at gruppen frem til næste møde primært skal arbejde med følgende:

• Anmodning om udvidet budget
• Finde producent der vil deltage i forsøg på at fremstille en ”perlezinkline”
• Priser på lodder fremstillet i zink

Anmodning om udvidelse af projektbudgettet fremsendes d. 09. december 2002 til Miljøministeriet (d. 22. oktober 2003 godkender Miljøministeriets den reviderede tillægsbevilling).

Collin Technology GmbH, Tyskland overvejer muligheder for fremstilling af perlezinkline.

Tilbud på zinkstøbte lodder modtages fra Linimatic A/S d. 24. marts 2003. (Bilag 6) Zink emnerne 3-7 gange dyrere end bly, og 1.3 – 4 gange dyrere end støbejern.

Denne fase afsluttes 31. maj 2003 med, at man kan konstatere at denne fase har underbygget tidligere antagelser, hvorfor man indstiller til styregruppen at prioritering af løsningsforslag vedtaget 18. juni 2002 (se afsnit 7) skal fastholdes.

Desuden skal endelig form og vægt på testemner specificeres.

9 Go / No go (Fase 7).

På styregruppemøde d. 01. april 2003 blev det besluttet at fortsætte projektet, men at projektet i stor udstrækning sættes i bero indtil afklaring omkring ansøgning om udvidet budget (fremsendt 09. december 2002) foreligger.

Desuden blev det besluttet at:

• Udarbejde revideret udgiftsbudget. (Jfr. Krav fra Miljøstyrelsen (HH)).
• Følgende emner skal produktmodnes

Revideret budget fremsendes d. 30. april 2003, og den 10. juli 2003 skriver gruppen bl.a. til Miljøministeriet:

 ”Projektets fase for test og afprøvninger, henset de i brev af 30. april 2003 angivne øgede materielomkostninger, er således midlertidig udsat, indtil rådets afklaring. Når denne foreligger, vil projektterminer blive revurderet.”

Den 22. oktober 2003 giver Miljøstyrelsen tilsagn om en tillægsbevilling på max. 500.000,- kr., hvilket er ca. 275.000 kr. mindre end søgt.

Den 30. oktober 2003 afholdes møde. På dette møde blev det besluttet at:

• Tilbud fra underleverandører skal ”opdateres”
• Endelig udformning fastlægges/specificeres
• Acceptere tilskudsbetingelser og budget skal revideres i henhold hertil.

10 Go / No go (Fase 8).

På styregruppemøde d. 19. november 2004 blev det besluttet at fortsætte projektet og igangsætte fremstilling af testemner til forsøgsfiskeri når reviderede/endelige tilbud fra leverandører modtaget.

Desuden godkendes forslag til revideret budget og antal testemner, og efterfølgende action punkter, beslutninger og/eller tiltag ses af bilag 7.

Projektgrupperne har til testformålene ladet udvikle og producere diverse emner i henholdsvis støbejern og zink, jf. nedenstående tabel:

11 Rapportering (Fase 9).

• 11.1 Leverandørkontakter.
• 11.2 Internationale og nationale undersøgelser – kontakter.
• 11.3 Forsøgsresultater.
  • 11.3.1 Tøndeformede zink emner.
  • 11.3.2 Tøndeformede støbejerns (EN-GJL-150 ) emner.
  • 11.3.3 Tøndeformede støbejernslodder overfladebehandlet med polymer.
  • 11.3.4 Klemlodder i zink.
  • 11.3.5 Synkeliner zink (perleline).
• 11.4 Økonomiforhold.

I dette afsnit er de gennem projektet opnåede resultater beskrevet.

11.1 Leverandørkontakter ^[7].

Projektet har i projektperioden forhandlet og indgået købs - og udviklingsaftaler med nedenstående virksomheder:

Carlsen Net A/S, 6705 Esbjerg Ø ^[8]

Linimatic A/S, 3200 Helsinge ^[9]

Claus Collin GmbH, D-86551 Aichach ^[10]

Roblon A/S, 9900 Frederikshavn ^[11]

Skalform A/S, Års ^[12]

TBL Holding ApS, Odense ^[13]

11.2 Internationale og nationale undersøgelser – kontakter ^[14].

Projektet har i projektperioden undersøgt og drøftet muligheder for alternative materialer og mulig innovation. De væsentligste kontakter har været:

Boliden Bergsøe A/S, 2600 Glostrup ^[15]

Claus Collin GmbH, D-86551 Aichach ^[16]

Outokumpu Harjavalta Metals Oy, SF-60500 Outokumpu, Finland ^[17]

BacBera A/S, BAC Corrosion Control A/S ^[18]

Bergs Plastbeläggning A/S, SE Mönsterås ^[19]

Roblon A/S, 9900 Frederikshavn ^[20]

Arkema (Rilsan) ^[21]

11.3 Forsøgsresultater.

11.3.1 Tøndeformede zink emner.

Der har ikke været væsentlige problemer omkring fremstilling/produktion af selve emnerne.

Hvalpsund Net a/s har forsøgt at gennemføre tests, men det har ikke været muligt på grund af manglende interesse fra brugere i forretningsområdet.

11.3.1.1 Tøndeformede zink lodder 50 g.

To åleruser med tøndeformede zinklodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra primo juli 2004 til oktober 2005. Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne blev fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet (saltholdighed ca. 13 0/00) ^[22]

Udformning af de tøndeformede zinklodder (bilag 8) blev vurderet som tilfredsstillende. Lodderne blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion. Lodderne havde kun mindre ”hvide pletter”, men ingen umiddelbar korrosion.

To rejeruser med tøndeformede zinklodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra august 2004 til oktober 2005. Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne er fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet.

Udformning af de tøndeformede zinklodder (se bilag 8) blev vurderet som tilfredsstillende. De tøndeformede zinklodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion. Lodderne havde kun mindre ”hvide pletter”, men ingen umiddelbar korrosion.

Desuden er tøndeformede zinklodder af 50 g. blevet udbudt ved Frydendahl Fiskenet Butik for lystfiskere. Ca. 20 synk er blevet afprøvet af lystfiskere i Hvide Sande havområde udenfjords. Resultatet af afprøvningen er ikke blevet indsamlet.

Det er projektgruppens konklusion at 50 g. zinklodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.1.2 Tøndeformede zink lodder 150 g.

Prøvefiskeri med en 30 meter ålerad med 150 g. tøndeformede zinklodder har fundet sted fra august 2004 til oktober 2005 fra båden, RI 307 Anna v/Michael F. Jensen, Hvide Sande. Monteringen af testlodderne forgik således, at der på samme line var både bly-, zink- og støbejernslodder. Åleraden blev udsat henholdsvis i Hvide Sande havområde udenfjords, og afprøvet i ca. 8-10 udsætninger, samt i Ringkøbing Fjord, hvor ålefiskeri pågår i perioden august til november.

For at opnå samme vægt, må der pga. lavere massefylde bruges flere zinklodder i forhold til blylodder. Testbrugeren anførte, at der ikke kunne medbringes lige så mange fiskeredskaber, som når der anvendtes blylodder.

Der blev ikke rapporteret om vanskeligheder ved håndtering.

Synkeevnen for åleraden var uændret i forhold til åleruser med blylodder. Der blev ikke rapporteret om fysiske forandringer af lodderne eller rustdannelse.

En tilsvarende ålerad på 30 m. med 150 g. tøndeformede zinklodder er blevet monteret og klargjort ved Hvalpsund Net A/S i Hvalpsund, men der har ikke været interesserede brugere, så prøvefiskeri blev ikke udført.

Det er projektgruppens konklusion at 150 g. zinklodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.1.3 Tøndeformede zink lodder 1000 g.

Tyve tøndeformede zinklodder af 1 kg. til bøjesynk er blevet testet fra august 2004 til oktober 2005. Bøjerne er blevet udleveret til lokale fiskere i Stubbekøbing fra Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, der forestod forsøgsfiskeriet. Bøjesynkene blev fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet.

Udformning af de tøndeformede zinklodder af 1 kg. til bøjesynk (se bilag 8) blev vurderet som tilfredsstillende. De tøndeformede zinklodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion. Lodderne havde kun mindre ”hvide pletter”, men ingen umiddelbar korrosion.

Desuden blev tøndeformede zinklodder af 1 kg. til bøjesynk udbudt i Hvide Sande, Frydendahl Fiskenet Butik til lystfiskere, men der var ingen interesserede brugere, så prøvefiskeri er ikke blevet udført.

Det er projektgruppens konklusion at 1000 g. zinklodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.1.4 Tøndeformede zink lodder 2000 g. til not.

Der blev først produceret 2949 styk. tøndeformede 2 kg. støbejernslodder af Dansk Skalform. Disse lodder viste sig ikke anvendelige (se afsnit 11.3.2.4), hvorefter produktion af 2 kg. zinklodder, blev igangsat.

Leverandøren af disse lodder (i alt 6,3 tons) blev Carlsen Net A/S med TBL Holding ApS ^[23] som underleverandør.

Den bekræftede ordre af 6. juli 2004 fra Carlsen Net A/S, garanteres blyfri ^[24] og skulle fremstilles i den specielle zinklegering, som TBL Holding ApS har patentanmeldt ^[25].

Lodderne blev monteret i august 2004 af Cosmos Trawl A/S i en not som undertælle, som vist på arbejdstegningen i bilag 13. Noten blev herefter testet på Trawleren M/S Polar – GG 505, og udrigning til forsøgsfiskeri fandt sted september 2004.

Zinklodderne blev testet under normale driftsforhold i trawlerens normale fangstområder, således at der i sammenligning med blylodder ikke er tale om afvigende saltholdighed (gns. 30-35 0/00), tryk eller dybder. Der blev foretaget fire træk med trawlet.

Zinklodderne fremstod efter prøveperioden med en ujævn/ru overflade (i modsætning til f.eks. de trykstøbte 1 kg. zinklodder, der blev anvendt til bøjesynk), og der blev konstateret temporær dannelse af zinkoxid på overflade. Der kunne ikke eftervises dannelse af zinkkarbonat-patina (ved påvirkning af vand dannes zinkhydroxid, som under påvirkning af luftens kuldioxid forvandles til tæt fastbindende og vanduopløselig lagt af basis zinkkarbonat), hvorfor det må antages, at en accelererende korrosion/overfladeruhed vil forekomme ved længere tids brug, hvilket også senere viste sig at være korrekt (bilag 14).

Skipperen på M/S Polar - 505, som afprøvede noten med zinklodderne, fangede ikke så mange fisk som de omkringliggende både. Skipperen gætter derfor på at der, specielt på dybt vand, kan have været mere støj i forbindelse med brugen af zinklodderne i forhold til blylodder, således at sildene gik under noten.

Der er dog langt større variation mellem forskellige både end mellem forskellige kast, så det er svært at drage egentlige konklusioner efter fire kast.

Efterfølgende viste det sig, at leverancen af zinklodderne fra Carlsen Net A/S, for så vidt angår indholdet af bly, var væsentlig større end det af Miljøbekendtgørelsen tilladte ^[26].

Der er efterfølgende reklameret til leverandøren over de leverede lodder, idet disse ikke opfyldte de garanterede specifikationer. Da det ikke for projektgruppen var muligt inden projektets afslutning at få en tilfredsstillende afklaring på reklamationen, blev endelig reklamationsafklaring d. 28. december 2005 overdraget til Miljøministeriet.

Reklamationen andrager ca. 130.000 kr. (erstatningsemner 3.300 stk. a 21 kr./stk., samt montering max. 60.000 kr.).

Det er derfor projektgruppens konklusion, at zinklodderne i det producerede materiale, ikke kan anvendes som erstatning for 2 kg. not-lod.

Det må antages, at såfremt 2 kg. not lod fremstilles i samme materiale/trykstøbeproces som foranstående lodder, vil en skalaafprøvning kunne give et gunstigere resultat.

Sammenfattende konklusion på prøvefiskeriet med tøndeformede zink lodder:

• Det udførte forsøgsfiskeri, med tøndeformede zink lodder (eksklusiv 2 kg. not lod), anses at være dækkende for vurdering af loddernes synkeevne, volumen, samt bestandighed mod korrosion i forhold til blylodder som p.t. benyttes. Resultaterne kan derfor overføres på andre former for fiskeri, hvor der benyttes tøndeformede lodder.
• Det er muligt at fremstille alternative tøndeformede zinklodder, der kan erstatte de blylodder, der hidtil er blevet anvendt i fiskeriet.
• Det vurderes, at 2 kg. not-lod i korrekt materialelegering/proces vil kunne erstatte blylodder.
• Testbrugerne fremhæver, at omkostningsforhøjelser på materiel som følge af indførelse af ny materialeformer ikke vil kunne accepteres .
• Det er projektgruppens konklusion, at tøndeformede zink lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.2 Tøndeformede støbejerns (EN-GJL-150 ^[27]) emner.

Der har ikke været væsentlige problemer omkring fremstilling, bortset fra enkelte ”grater” der efterfølgende er elimineret ved almindelig tromling.

Hvalpsund Net a/s har forsøgt at gennemføre tests, men det har ikke været muligt på grund af manglende interesse fra brugere i forretningsområdet.

11.3.2.1 Tøndeformede støbejerns lodder 50 g.

To åleruser med tøndeformede støbejernslodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra primo juli 2004 til oktober 2005 Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne er fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet.

To rejeruser med tøndeformede støbejernslodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra august 2004 til oktober 2005. Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne er fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet (saltholdighed ca. 13 0/00). ).

Desuden er støbejernssynk af 50 g. blevet udbudt ved Frydendahl Fiskenet Butik for lystfiskere. Ca. 20 synk er blevet afprøvet af lystfiskere i Hvide Sande havområde udenfjords (saltholdighed ca. 30 0/00). Resultatet af afprøvningen er ikke blevet indsamlet.

De tøndeformede støbejernslodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion og der blev konstateret væsentlige rustdannelser.

Udformning af de tøndeformede støbejernslodder (se bilag 10) blev vurderet som tilfredsstillende.

Det er projektgruppens konklusion, at 50 g. støbejerns lodder funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.2.2 Tøndeformede støbejerns lodder 150 g.

Prøvefiskeri med en 30 m. ålerad med 150 g. tøndeformede støbejernslodder har fundet sted fra august 2004 til oktober 2005 fra båden, RI 307 Anna v/Michael F. Jensen, Hvide Sande. Monteringen af testlodderne forgik således, at der på samme line var både bly-, zink- og støbejernslodder. Åleraden blev udsat henholdsvis i Hvide Sande havområde udenfjords (saltholdighed ca. 30 0/00), og afprøvet i ca. 8-10 udsætninger, samt i Ringkøbing Fjord, hvor ålefiskeri pågår i perioden august til november.

Der blev ikke rapporteret om vanskeligheder ved håndtering pga. det øgede volumen. Synkeevnen for åleraden var uændret i forhold til åleruser kun med blylodder.

En tilsvarende ålerad på 30 m med 150 g. tøndeformede støbejernslodder er blevet monteret og klargjort ved Hvalpsund Net A/S i Hvalpsund, men der har ikke været nogen interesserede brugere, så prøvefiskeri er ikke blevet udført.

Der blev ikke rapporteret om fysiske forandringer af lodderne eller rustdannelse.

Det er projektgruppens konklusion, at 150 g. støbejerns lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.2.3 Tøndeformede støbejerns lodder 1000 g.

Tyve tøndeformede støbejernslodder af 1 kg. til bøjesynk er blevet testet fra august 2004 til oktober 2005. Bøjerne er blevet udleveret til lokale fiskere i Stubbekøbing fra Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, der noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Bøjesynkene blev fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet (saltholdighed ca. 13 0/00). ).

Desuden blev tøndeformede støbejernslodder af 1 kg til bøjesynk udbudt af Frydendahl Fiskenet Butik til lystfiskere, men der var ingen interesserede brugere, så prøvefiskeri er ikke blevet udført.

De tøndeformede støbejernslodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion og der blev konstateret væsentlige rustdannelser.

Udformning af de tøndeformede støbejernslodder (se bilag 10) blev vurderet som tilfredsstillende.

Det er projektgruppens konklusion, at 1000 g. støbejerns lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

11.3.2.4 Tøndeformede støbejerns lodder 2000 g. til Not.

Der blev produceret 2949 stk. tøndeformede støbejernslodder af ca. 2 kg. stykket af Dansk Skalform A/S. Lodderne blev herefter anvendt af Cosmos Trawl A/S i trawl undertælle, som vist på arbejdstegningen i bilag 13. Noten skulle herefter testes på Trawleren M/S Polar – GG 505.

Ved den indledende test, viste det sig, at der udvikledes meget løberust, som misfarver nettets garner og skibets aptering (dæk mv.).

Løberust medfører et større slid på undertællen (tovene nederst i noten).

Rederiet afstod herefter fra at gennemføre det planlagte testprogram, som i første omgang var planlagt til 2 ture med ca. 10-15 kast.

Det er derfor projektgruppens konklusion, at 2000 g. støbejerns lodderne til not ikke funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder.

Sammenfattende konklusion på prøvefiskeriet med tøndeformede støbejerns lodder:

Ø Det udførte forsøgsfiskeri med tøndeformede støbejerns lodder vurderes til at være dækkende for at kunne vurdere loddernes synkeevne, volumen, samt bestandighed mod korrosion i forhold til blylodder som p.t. benyttes. Resultaterne kan derfor overføres på andre former for fiskeri, hvor der benyttes tøndeformede lodder.

Ø Det er muligt at fremstille alternative tøndeformede støbejerns lodder, der kan erstatte de blylodder der er blevet anvendt i fiskeriet. Dette gælder dog ikke for 2 kg. lod til Not.

Ø De af testbrugerne konstaterede forhold omkring rustdannelser, vurderes som en væsentlig hindring for fremtidig anvendelse (blandt andet forholdet med rustløbere ved håndtering ombord samt opbevaring).

Ø Testbrugerne fremhæver, at omkostningsforhøjelser på materiel som følge af indførelse af ny materialeformer ikke vil kunne accepteres.

Ø Det er projektgruppens konklusion, at tøndeformede støbejerns lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder (bortset fra 2 kg. lod til not).

11.3.3 Tøndeformede støbejernslodder overfladebehandlet med polymer.

I fase 3C (afsnit 6.3.2) blev coatede jernlodder fravalgt, men blev i slutningen af projekt perioden genoptaget for nærmere undersøgelse.

Forskellige støbejernsloddet blev af Bergs Plastbeläggning A/S, SE Mönsterås forsøgt coatet med polyamid (Nylon) materialet Rilsan^[28].

Bergs Plastbeläggning A/S havde problemer med at fremstille tilfredsstillende 2 kg, lodder, men fremsendte nogle mindre lodder for nærmere undersøgelse.

De fremsendte emner er ikke testet. Det er dog gruppens vurdering at de ikke får en tilfredsstillende levetid p.g.a. at Rilsan coatningen er for tynd og derved for nemt ødelægges. Det har ikke været muligt at nå at få endelig pris på de forskellige emner.

Emnerne er overdraget til Fiskeriets Servicefag for eventuel yderligere vurdering i separat nyt projekt.

11.3.4 Klemlodder i zink.

Klembly anvendes f.eks. i bundgarn og ruser, hvor et defekt lod skal udskiftes, og hvor linen ikke kan skæres over.

Det har ikke i projektperioden været muligt at finde materiale/producenter, der kan fremstille komponenten med klem og åbnefunktion. De fremstillede zinkemner knækker/brækker når disse monteres. Det har derfor heller ikke været muligt at udføre forsøgsfiskeri med alternativer til klembly.

En konstruktion med ”nagle” (benævnt ”Ole Petersen” – hvor to halvparter sammenspændes - se pkt. 6.1.3, forslag 5) blev vurderet som uanvendelig, idet naglerne hænger fast i garnet andre steder end tiltænkt. Det i pkt. 6.1.3, forslag 2 kan eventuelt anvendes/erstatte klembly, men er ikke indgået i projektgruppens testprogram.

11.3.5 Synkeliner zink (perleline).

11.3.5.1 Trykstøbt zinkperleline.

Linimatic A/S har fremstillet en formstøbt zinkperleline på 45 g./m. Zinkperlerne er formstøbt over en plastline ^[29], og slutproduktet er vurderet til at være tilfredsstillende. Diameteren for de enkelte perler er ca. 50 % større end perlerne på en tilsvarende blyperleline, mens fleksibilitet og brudstyrke er i overensstemmelse med blyperlelinen.

Prisen ^[30] for zinkperlelinen har dog været 10 til 30 gange større end for blyperlelinen (Tabel 11.4), hvorfor gruppen på denne baggrund har vurderet, at der ikke har kunnet berettige en afprøvning i fuld skala.

11.3.5.2 Ekstruderet zinkperleline.

Gruppen indgik i december 2003 ^[31] aftale med Collin Technology GmbH omkring udvikling og testkørsel af 50.000 meter zinkline, til levering primo april 2004. Efterfølgende udsatte Collin Technology GmbH leverancen til november 2004 ^[32]. I efterfølgende forhandlinger opsagde Collin Technology GmbH ^[33] ordren og returnerede det indbetalte beløb ^[34].

Ultimo juli 2004 blev der etableret en kontakt til fa. Claus Collin GmbH, hvilket efterfølgende blev grundlag for udvikling af et ekstruderingsværktøj (formhoved). Dette arbejde pågik indtil juli 2005, hvor fa. Claus Collin GmbH, i overværelse af 2 projektgruppemedlemmer, gennemførte en testrække med ekstrudering af en zinkperleline (bæreline af aramid-plasttråd ^[35]) med en vægt på 21g/m og en diameter på 2 mm. Testrækken blev gennemført med 5 forskellige zinklegeringer.

Tabel 2.4

Det lykkedes ikke at fremstille en alternativ zinkperleline for at afprøve den i produktionsapparatet hos tovværks, net- og garnproducenter, hvor især isyning af linerne i vodtovet stiller store krav til materialets blødhed og fleksibilitet.

Der var dels problemer med homogeniteten af materialet og dels konstruktionen af værktøjet.

I den efterfølgende rapport af fa. Claus Collin GmbH foreslås, at der ved den fremtidige udvikling af synkeliner iagttages:

”First we have to analyse the used ZnSn alloys. We have to be sure, that the billets have been homogeneous alloy. The next step would be to put more effort in searching an “easy” way to extrude Zn alloy without Pb, with low cost components. An interesting area is around 1% to 2% Sn in the Zn- alloy with perhaps other components. Further, with higher Temperature the pressure will drop. Temperatures over 300 °C could be interesting. The existing extrusion container could perhaps be modified by exchangeing only the heating elements. Finally, the mixture between tool B(0) without support area for the feeder point and B(3) with 3 support areas for the feeder point would be interesting.”

Det har ikke været muligt at foretage yderligere forsøg/test, idet der ikke har været tilgængelige ekstrudere på ”lånebasis” i Europa, ligesom det har ligget uden for projektets økonomiske rammer at anskaffe maskinel.

Det er projektets vurdering, at der ved yderligere test, samt forandret design af værktøj, vil kunne løses ovennævnte problemstillinger, men skal dog tilføje, at der p.t. ikke er leverandører/producenter der har vist interesse i nyinvesteringer til denne produktion, og en vurdering af fremstillingsprisen har ikke været mulig.

Maskinproducenter har ikke kunnet oplyse eksakte priser (afhængig af årligt volumen), men det vurderes at investeringsrammen vil andrage ca. 5 til 10 mio. kr. for produktionsudstyr, hvortil kommer eksternt håndteringsudstyr, hvilket forventelig vil skulle afskrives over 3-5 år ^[36], og dermed have stor indflydelse på prissætning.

De kontaktede nuværende producenter af blyliner i Europa oplyser, at der p.t. ikke er planer om at værksætte investeringer før forbuddet mod blyholdige redskaber iværksættes i hele EU.

Der har ikke været positiv respons på forespørgsler hos oversøiske ekstruderingsvirksomheder.

11.4 Økonomiforhold.

Af den nedenstående tabel udvises, at priser for støbejern og zink andrager mere end bly.

De indhentede emnepriser på bly og de udvalgte alternative materialer pr. oktober 2005 er angivet i nedenstående tabel:

1) Bly priser er aktuelle priser. Råvaren til bly emner koster fra ca. 4,00 til 7,50 kr/kg afhængig af kvaliteten og mængde (billigst er genbrugs bly)

2) Incl. værktøjsomkostninger. Priser er baseret på Zink salgspris på 12,82 kr/kg (30.03.2005)

3) Kunden betaler andel af specielt værktøj(er) ca. i alt 120.000 kr. Afskrivning på investering er tillagt angivet pris (120000*1,10*0,33/67300 = 0,65 kr/kg). Priser er baseret på Zink salgspris på 14,15 kr/kg (september 2005). Linimatic har fuld brugsret over værktøjer.

4) Kunden betaler værktøjer 16.000 kr per dimension i alt 112.000 kr. Afskrivning på investering er tillagt angivet pris og fordelt over total over samlet mængde /år (112000*1,10*0,33/67300 = 0,61 kr/kg). Priser er tilbudt oktober 2005. Værktøjer er kundens ejendom.

5) Inkl. værktøjsomkostninger på ca. 500.000 kr. Prisen er ikke realistisk og emnerne vil derfor ikke kunne sælges.

6) Firmaet ZAB har ikke tilbudt færdige emner. ZAB har oplyst at deres salgspris på patenterede materiale er 12,64 kr/kg september 2005.

12 Projektets konklusion.

Projektets partnere er kommet til den konklusion, for så vidt angår

• Synk – (tøndelodder/not/klembly) at det er muligt at fremstille alternative tøndelodder, der kan erstatte de blylodder, der hidtil er blevet anvendt i fiskeriet.
• At der sandsynligvis kan anvendes tøndelodder i notfiskeri, når tøndeloddet fremstilles i korrekt zinklegering (trykstøbt).
• At det ikke har været muligt at finde erstatning for klembly.

• Synkeliner  – at der ikke p.t. findes produktionsklare alternativer til perleblyliner til oparbejdning i synkeliner.

• Vodtov – at der ikke p.t. findes produktionsklare alternativer til perleblyliner i vodtov. Projektgruppen forventer, at synket i alternative synkeliner også skal kunne anvendes i vodtove.

Som dokumenteret i statusrapport december 2005 vil et særdeles konservativt skøn udvise en meromkostning for erhvervet – regnet på kostpriser – på minimum 32 mio. kr.^[37], hvortil kommer omstilling af leverandørers forarbejdningsudstyr. Det vil sige, at der for nærværende er tale om en tidobling af branchens omkostninger, i forbindelse ved omlægning af den nuværende anvendelse af blyprodukter.

13 Anbefaling.

Blygruppen anbefaler, at Miljøministeriet viderefører forsøg med ekstrudering af perleliner.

Det har ikke været muligt at foretage yderligere forsøg/test, idet der ikke har været tilgængelige ekstrudere på ”lånebasis” i Europa, ligesom det har ligget uden for projektets økonomiske rammer at anskaffe maskinel.

Det er dog projektets vurdering, at der ved yderligere test, samt redesign af værktøj, vil kunne løses ovennævnte problemstillinger, men skal dog tilføje, at der p.t. ikke er leverandører/producenter der har vist interesse i nyinvesteringer til denne produktion og en vurdering af fremstillingsprisen har ikke været mulig.

14 Status.

Blygruppen (projekt- og styrgruppe) er formelt opløst pr. 1. juli 2006.

15 Projektdeltagere:

• Bilag 1 Samarbejdsaftale
• Bilag 2 REFERAT AF STYREGRUPPE 27. september 2000
• Bilag 3: Opgavereferat – Styregruppen
• Bilag 4 - Kravsspecifikation for erstatningsmateriale for bly:
• Bilag 5 Brev Boliden Bergsøe 2002
• Bilag 6 Tilbud fra Linimatic A/S
• Bilag 7 STATUSRAPPORT 17. maj 2001 til 22. juni 2006
• Bilag 8 – Design tøndeformede zinklodder
• Bilag 9 – Design 2 kg’s tøndeformet zinklod
• Bilag 10 – Design tøndeformede støbejernslodder
• Bilag 11 – Design ekstruderværktøj for perlezinkline
• Bilag 13 – Undertæller til Not
• Bilag 14 – Anvendt undertælle til not
• Bilag 15 – Navne- og adresseliste – væsentligste kontakter
• Bilag 16 – Rapport DHI – Miljøvurdering – november 2001

Cosmos Trawl A/S v/Georg Jensen

Hvalpsund Net A/S v/Peter Poulsen

Daconet A/S v/Ole Dahl

Frydendahl Im- og Export A/S v/Vagn Kristensen

Fiskeriets Servicefag v/Ole Lundberg Larsen

Randers Reb International A/S v/Kresten Schulin

(projektleder og bevillingshaver)

Nærværende sammenfatning af projektets aktiviteter, er foretaget af undertegnede. Sammenfatningen er foretaget på grundlag af de fra Miljøministeriet opgivne specifikationer (Dorthe Lerche – august 2006), og supplerer således tidligere afgivne statusrapporter, samt slutrapport 2005.

Randers, den 22. november 2006

Kresten Schulin

Projektleder

Bilag 1 Samarbejdsaftale

Bilag 2 REFERAT AF STYREGRUPPE 27. september 2000

Kopi til:              Styregruppes medlemmer + Henri Heron/
Miljøstyrelsen + CS/RR

Mødedeltagere:   Ole Dahl (OD), Frede Lindholm (FL),
Georg Jensen (GJ), Peter Poulsen (PP),         
Kresten Schulin (KS), Henri Heron (HH) delvist

Fraværende:        Ole L. Larsen (OL)

________________________________________________________

Dagsorden :

Ad 1 :     Velkomst.

KS bød deltagerne velkommen til dette første styregruppemøde.

På mødet blev det besluttet, at gennemføre møderne selvom én person er forhindret i at deltage. To eller flere????

Ad 2 :     Gennemgang af ”Tilsagn om tilskud”.

Tilsagnet blev sporadisk gennemgået. I tilsagnet er bl.a. angivet, at der skal oprettes en ”Følgegruppe” bestående af styregruppen og én person udpeget af Miljøstyrelsen (Henri Heron).

Ad 3 :     Bilag fremsendt til Miljøstyrelsen efter ansøgningsfristen.

Div. kopier blev uddelt og sporadisk gennemgået.

Ad 4 :     Økonomi.

Kopi af konto oversigt blev udleveret. Kontoen har p.t. et træk på 15.825,- kr.

På mødet blev det besluttet, at punktet skal være fast punkt på kommende styregruppemøder.

Ad 5 :     Gennemgang af forslag til revideret projekt- og tidsplan for Styregruppen.

Kopi af forslag til revideret projekt- og tidsplan blev udleveret. Dokumenterne blev kun sporadisk gennemgået, idet ”Tilsagnet” var forsinket og usikkerhed omkring afslutningstidspunkt.

Ad 7 :     Nyt fra Miljøstyrelsen.

Formanden takkede Henri Heron, fordi Henri Heron ville deltage i dette mødepunkt.

HH kunne oplyse:

• Bekendtgørelsen er endnu ikke underskrevet af ministeren. Dette forventes i oktober 2000. Der mangler bl.a. godkendelse af EF-udvalget.
• Eet af problemerne har været, om man kan acceptere et forbud kun gældende i Danmark, samtidig med at danske virksomheder gerne må eksportere til lande f.eks. lige omkring os. Denne diskussion skulle først afklares. Resultat: Hvert tilfælde skal vurderes om det er berettiget eller ej.
• Sandsynligvis udskydes forbuddet ca. eet år.
• Reparation med bly er tilladt.
• Der har været ca. 7 (KS husker ikke eksakt antal) ansøgninger om tilskud til blyfri fiskeredskaber. Vort projekt er det eneste der har fået tilskud, primært pga at projektet omhandler alle delprojektet vedr. fiskeredskaber, og er et samarbejde mellem betydende danske virksomheder.

Ad 8 :            Spørgsmål til HH herunder ”godkendelse” af revideret tidsplan for  styregruppen.

Forslag til revideret projekt- og tidsplan blev sporadisk diskuteret med HH.

På mødet blev det besluttet, at

• der først skal tages stilling til forslag til revideret projekt- og tidsplan når bekendtgørelsen er underskrevet og offentliggjort. Vi kan godt regne med at få én eller anden form for udsættelse.
• der skal skrives referat af møderne, med kopi bl.a. til HH.

Ad 9 :     Planlægning af div. faser primært fase 1.

Der blev taget hul på planlægningen af styregruppefaserne. Se ”Opgavereferat – Styregruppen” (er vedlagt referatet).

KS har d. 26.09.00 afholdt møde med DTI og Unimerco vedr. Unimerco’s affaldsprodukt. DTI/Unimerco laver eget projekt, som vi gerne deltager i.

På mødet blev det besluttet, at affaldsproduktet er interessant, og skal undersøges nærmere.

Ad 10 :   Bilag i.f.m. afregning for timer, rejser m.m..

Forslag til afregningsbilag blev udleveret.

På mødet blev det besluttet, at afregning skal ske på skemaet (er vedlagt referatet).

Ad 11 :   Eventuelt samt fastlæggelse af næste møde.

Næste møde er den 31.10.00 kl. 10.00 på Randers Reb. ellers intet til dette punkt.

Mødet blev afsluttet kl. 16.00.

04.10.00/KS

Bilag 3: Opgavereferat – Styregruppen

Bilag 4 - Kravsspecifikation for erstatningsmateriale for bly:

Bilag 5 Brev Boliden Bergsøe 2002

Bilag 6 Tilbud fra Linimatic A/S

Konsulentgruppen I/S Linimatic A/S

Hjemdalvej 6                              Bomose Allé 12

8950 Ølsted                                3200 Helsinge

                                   Telefon direct:              +45 4876 4010

                                    Telefax:                        +45 4879 9800

                                    E-mail:                         sar@linimatic.dk

Att.: Per Gotfedsen

                                                           Helsinge 24-03-2003.

Tilbud nr.:23040, Lodder – Tøndeformede.

Ifølge aftale har vi hermed fornøjelsen at fremsende nedenstående tilbud ud fra samtale med vor Torben M. Jensen.

Vi har valgt at bruge 2- moderforme med løse indlæg til flere emner for de små typers vedkommende, fordelt på huldiametrene ø 6 – ø 18 mm, og som enkelt emne ved ø 20 – ø 25 mm.

Herved reduceres de rimelig store investeringer i formværktøjer til trykstøbning.

Antal og vægte efter skema længere nede i tilbudet.

Varebetegnelse:                                Lodder i str. 6-8-12-18-20-20-25

Deres tegnings nr.:                            Ingen

Værktøjspris (trykstøbeform):            kr.  236.000 inkl. prøvestøb og opmåling.

Leveringstid for værktøj
(udfaldsprøver):           8 arbejdsuger fra skriftlig ordre.

Betalingsbetingelser for værktøjer:  1/3 ved ordre, 1/3 ved afsendelse af
udfaldsprøver og 1/3 ved godkendelse af udfaldsprøver.

Årsforbrug og vægte, se skema:

Emnepriserne er beregnet ud fra 3 seriestørrelser, nemlig for levering 4 – 6 og 10 gange pr. år pr. serie.

Forberedelserne og opstilling til støb er rimelig tidskrævende, og belaster derfor stykprisen.

Stykpris ved seriestørrelser,
antal leveringer/år:           4 gange.          6 gange        10 gange.

Huldiameter + vægt            Kr./stk.             Kr./stk.             Kr./stk.

  6 mm, vægt       50 gr.      1,98                  2,19                    2,65

  8 mm, vægt    150 gr.       3,67                  3,98                    4,64

12 mm, vægt     400 gr.      8,45                  8,82                    9,57

18 mm, vægt     350 gr.      7,76                  8,13                    8,87

20 mm, vægt   1.500 gr.   30,93                32,34                  36,37

20 mm, vægt   2.000 gr.   40,27                43,29                  49,34

25 mm, vægt   1.000 gr.   24,01                25,42                  29,45

Leveringstid for første produktionsordre:                  Efter nærmere aftale.

Betalingsbetingelser:                                                 30 dage netto

Leveringsbetingelser:                                                 Ab fabrik Helsinge

Pakning                                                                      Bulk, ekskl. Emballage

Materialespecifikation:                                               Zink ZL 5 (DS 7030)

Materialebasispris:                                                     Kr. 9,30 pr. kg.

Basisvægt:                                                                 se skema

Tilbudets gyldighed:                                                  2 måneder fra dags dato

Metodevalg:                   Støb, tromling/vibrationsafgratning kontrol og pakke.

Bemærkninger:

Deres 3-D tegning er grundlaget for konstruktionen, og er gældende ved tvivl. Særlige tolerancer er angivet på Deres 2-D tegning eller beskrivelse. Ikke angivne tolerancer efter ISO 8062 CT 4.

Emnerne tromles/vibreres for at fjerne indløbsgrater, afhængig af emnestørrelsen.

Generelt.

Priserne inkluderer prøvestøb og målerapport med opmåling af funktionsmål.

Tilbudet er givet med forbehold for stigninger i råvarer, arbejdslønninger, told og afgifter samt Force Majeure. Alle priser er ekskl. moms. Hvis ikke andet er aftalt, forbeholder vi os ret til at levere det ordrede antal +/- 10 %.

Vi kontrollerer i henhold til ISO 2859-1: 1989 AQL 1,0 Level II, hvis ikke andet er aftalt.

Metalandelen reguleres hvert kvartal, med gennemsnittet af foregående kvartals gennemsnitspris noteret på LME. Ændringer under 3 % reguleres ikke. Ændringer foretages med en måned forskudt også på indeværende ordrer.

Støbeforme og hjælpeværktøjer, som er kundens ejendom, henligger på Linimatics lager for kundens risiko og for Linimatics regning.

Formene opbevares og vedligeholdes i henhold til Linimatics gældende procedurer herfor, men kunden må selv sørge for at holde formene forsikret under opbevaringen.

I øvrigt er dette tilbud afgivet i henhold til Almindelige Leveringsbetingelser NLG 95.

Med venlig hilsen

LINIMATIC A/S

Søren Arentoft

Bilag 7 STATUSRAPPORT 17. maj 2001 til 22. juni 2006

Sammenfatning af statusrapporterne.

Bilag 8 – Design tøndeformede zinklodder

Bilag 9 – Design 2 kg’s tøndeformet zinklod

Klik her for at se bilaget.

Bilag 10 – Design tøndeformede støbejernslodder

Bilag 11 – Design ekstruderværktøj for perlezinkline

Bilag 13 – Undertæller til Not

Bilag 14 – Anvendt undertælle til not

Bilag 15 – Navne- og adresseliste – væsentligste kontakter

Klik her for at se bilaget.

Bilag 16 – Rapport DHI – Miljøvurdering – november 2001

Fodnoter

^[1] Jf. Ministeriets brev TVA/10 af 11. september 2000.

^[2] Se bilag 15 (fortegnelse med adresser mv.)

^[3] Eks. PVS – PA 1998-01415 – PA 1982-05349

^[4] Se bilag 15 (fortegnelse med adresser mv.)

^[5] Jf. Miljøstyrelse – november 1999 (Matcon rapport)

^[6] Rheinzink er valselegering. Støbe- og ekstruderings egenskaber er ikke kendt. Boliden Bergsøe A/S den 12. juni 2001.

^[7] Se bilag 15 Navne- og adresseliste

^[8] Direktør Knud Carlsen

^[9] Adm. Direktør Søren Arentoft

^[10] Managing Director, Dipl. Ing. Claus Collin

^[11] Udviklingschef Keld Porsmose Larsen

^[12] Adm. Direktør Holger Dissing

^[13] Direktør Torben Buris Larsen

^[14] Se bilag 15 Navne- og adresseliste

^[15] Direktør Hans Fugmann – Produktchef Leif Haugballe

^[16] Managing Director, Dipl. Ing. Claus Collin

^[17] Direktör Pentti Ahola,

^[18] Direktør Christian Thomsen

^[19] Direktør, Lars Berg

^[20] Udviklingschef Keld Porsmose Larsen

^[21] Sales Engineer Eric Vincent THOMAS, Msc

^[22] DMI – havobservationer gns.

^[23] (TBL Holding ApS overtages senere af ZAP Danmark) som underleverandør.

^[24] Jf. grænseværdier i blybekendtgørelsen

^[25] Leverancen fra Carlsen Net A/S har TBL Holding APS som underleverandør.

^[26] Lodderne indeholder 36 gange mere Bly og ca. 8 gange mere Cadmium end tilladt ifølge lovgivningen.

^[27] Materialebetegnelse for gråjern i henhold til EN standard 1561.

^[28] Rilsan ® PA 11 (Polyamid 11)

^[29] Aramid fiber Ribcord

^[30] Jf. tilbud 248 kr./kg for 21 g/m og 96 kr./kg for 60 g/m mod 8,50 kr/m for bly.

^[31] Order Confirmation No. 14.170 – dec. 18, 2003

^[32] Fax March 10, 2004

^[33] Fax 13^th July 2004

^[34] Fax 10^th August 2004

^[35] Aramid fiber – Ribcord (Roblon)

^[36] Zinkekstrudering skal have et højere tryk/større maskinel end nuværende blyekstrudering.

^[37] Statusrapport december 2005 afsnit 14.2

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Oktober 2007 • © Miljøstyrelsen.