Sammenfatning af Blyprojekt (2000 – 2006)
6 Løsningsforslag (Fase 3C).
- 6.1 Vurdering af forslag.
- 6.2 Miljøvurdering af zink.
- 6.3 Udvælgelse og prioritering af løsningsforslag
Med baggrund i de løsningsforslag der er fremlagt under forundersøgelsen, er foretaget en række vurderinger og udvælgelser. Det mest realistiske forslag for synkeliner, vodtove, not og synk (lodder) er blevet vurderet (6.1). Der er foretaget en miljøvurdering af zink (6.2). Endelig er der foretaget udvælgelse og prioritering af løsningsforslag til substitutionsmaterialer og emneudformning (6.3).
6.1 Vurdering af forslag.
Der er i projektet overvejet en række forslag til hvordan synkeliner kunne konstrueres.
I nedenstående er de forslag som var vurderet mest lovende beskrevet.
6.1.1 Synkeliner
Forslag nr. 1. Perleline ilagt flettet line.
Skitse af lodder på snor ilagt flettet line
Dette forslag går ud på at benytte en perleline (synkeelementer på snor), som den perleblyline, der anvendes i den nuværende produktion. Som synkemateriale i linen blev overvejet zink eller evt. jern, plastbelagt jern, sejjern eller støbejern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100 (dvs. forslagets kapacitet (= produktions hastighed) svarer til 100 % af eksisterende kapacitet, tilsvarende m.h.t. investering). Ved brug af zink blev det vurderet, at eksisterende flettemaskiner og symaskiner (påsyning på garn) sandsynligvis kunne benyttes efter en mindre tilpasning. Andre materialer vil kræve nyudvikling af produktionsudstyr.
Forslag nr. 2. Synkeelementer fastholdt af krympeslange ilagt flettet line.
Skitse af synkeelementer fastholdt af krympeslange ilagt flettet line.
Forslaget går ud på at anvende synkeelementer ilagt en krympeslange. Synkeelementer fremstillet i galvaniseret jern eller evt. i zink eller plastbelagt jern. Som udgangsmateriale for galvaniseret jern kunne evt. benyttes en galvaniseret metaltråd. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Længde på krympeslange med synkeelementer forventes at være begrænset, idet synkeelementet skal indføres i slangen. Ved denne type synkeline foregår syning mellem synkeelementerne. Denne type synkeline vil med tilpasning kunne fremstilles ved brug af eksisterende flettemaskiner.
Forslag nr. 3 Synkeelementer lagt mellem to stykker tape ilagt flettet line.
Skitse af synkeelementer lagt mellem to stykker tape ilagt flettet line.
Her tænkes en række synkeelementer lagt mellem to stykker tape. Som synkeelement kunne benyttes zink, galvaniseret jern, sejjern/støbejern eller plastbelagt jern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Denne type synkeline vil med tilpasning kunne fremstilles ved brug af eksisterende flettemaskiner.
Forslag nr. 4. Pulver indstøbt i plast tråd ilagt flettet line.
Skitse af metalpulver indstøbt i plast tråd ilagt flettet line.
I dette forslag tænkes ”metalpulver” og indstøbt i en plast tråd. Som metalpulver tænkes zink, jern eller evt. Unimerco materialet (se afsnit 3.2) anvendt. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Denne type synkeline vil med tilpasning kunne fremstilles ved brug af eksisterende flettemaskiner.
Forslag nr. 5. Perleline ilagt flettet line med flap. Alternativ til forslag nr. 2 til og med 4.
Skitse af perleline ilagt flettet line med flap.
Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at sy igennem synkeelementet, kan en løsning være at lave fletningen med en flap. Fastgørelsen af synkelinen foregår da ved at sy gennem flappen. Synkeelementet laves som beskrevet i forslag 2, 3 eller 4. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 25/200. Til denne type perleline skal der anvendes nye flettemaskiner, der er væsentlig langsommere og dobbelt så dyre end de flettemaskiner, der anvendes på nuværende tidspunkt.
Forslag nr. 6. Fletning omkring kuglesynk.
Skitse af fletning omkring kuglesynk.
I dette forslag laves en fletning, der omslutter kuglesynk. Kuglesynkene kan fremstilles af zink, galvaniseret jern, Unimerco materialet eller evt. jern, plastbelagt jern eller støbejern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/200. Til denne type synkeliner skal der anvendes nye flettemaskiner. De nye flettemaskiner har samme hastighed men er dobbelt så dyre. Ved syningen skal der sys mellem synkene.
Forslag nr. 7. Fletning omsluttende ”store” synkeelementer.
Skitse af fletning omkring store synkeelementer.
I dette forslag laves en fletning, der omslutter store synkeelementer. Synkeelementerne kan fremstilles af zink, galvaniseret jern, Unimerco materialet eller evt. jern, plastbelagt jern eller støbejern. Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/500. Til denne type synkeliner skal der anvendes nye flettemaskiner. De nye flettemaskiner har samme hastighed men er væsentlig dyrere. Ved syningen skal der sys mellem synkene.
Forslag nr.8. Fletning omsluttende mindre ”løse” kugle- eller cylindersynk.
Skitse af fletning omkring løse kuglesynk.
I dette forslag laves en fletning, der omslutter løse kuglesynk. Synkeelementerne kan fremstilles af zink, galvaniseret jern, Unimerco materialet eller evt. jern, plastbelagt jern eller støbejern.
Fletningskapaciteten/maskininvestering i forhold til nuværende fremstillings proces blev vurderet til 100/100. Til denne type synkeliner skal der anvendes nye flettemaskiner
6.1.2 Vodtov.
Forslag nr. 1. Perleline.
Skitse af lodder på snor
Dette forslag går ud på at benytte en perleline (synkeelementer på snor), som den perleblyline, der anvendes i den nuværende produktion. Som synkemateriale i linen blev overvejet zink eller evt. jern, plastbelagt jern, sejjern eller støbejern.
Forslag nr. 2. Synkeelementer fastholdt af krympeslange.
Skitse af synkeelementer ilagt krympeslange.
Forslaget går ud på at anvende synkeelementer ilagt en krympeslange. Synkeelementer fremstillet i galvaniseret jern eller evt. i zink eller plastbelagt jern. Som udgangsmateriale for galvaniseret jern kunne evt. benyttes en galvaniseret metaltråd.
Forslag nr. 3 Synkeelementer lagt mellem to stykker tape.
Skitse af synkeelementer lagt mellem to stykker tape.
Her tænkes en række synkeelementer lagt mellem to stykker tape. Som synkeelement kunne benyttes zink, galvaniseret jern, sejjern/støbejern eller plastbelagt jern.
Forslag nr. 4. Pulver indstøbt i plast tråd.
Skitse af metalpulver indstøbt i plast tråd.
I dette forslag tænkes ”metalpulver” og indstøbt i en plast tråd. Som metalpulver tænkes zink, jern eller evt. Unimerco materialet (afsnit 3.2) anvendt.
Forslag nr. 5. Garner til fremstilling af Vodtove er belagt med synkemateriale.
Dette forslag går ud på at garnerne som Vodtovet fremstilles af, indeholder eller er belagt med et ”synkemateriale”. Synkematerialet kan f.eks. være fremstilles af zink eller måske Unimerco materialet.
6.1.3 Not og synk (lodder).
6.2 Miljøvurdering af zink.
På styregruppemødet d. 17. maj 2001 blev det bl.a. besluttet, at undersøge de miljømæssige konsekvenser af at erstatte bly med zink.
Da Miljøstyrelsen ikke ligger inde med en miljøvurdering af zink, og der i litteraturen ej heller findes en for os anvendelig miljøvurdering af zink, blev det besluttet, at DHI – Institut for Vand og Miljø, skulle udarbejde en miljøvurdering.
I begyndelsen af august 2001 foreligger endeligt tilbud og forslag til rapportindhold fra DHI. Den 9. august 2001 igangsættes undersøgelsen, og d. 26. november 2001 fremsender DHI endelig rapport (bilag 16).
Hovedkonklusionen er:
- På kort sigt giver zink en større miljø- og sundhedsbelastning ved anvendelse og deponering af fiskegrej end bly og tin på grund af den høje korrosionshastighed.
- På lang sigt giver bly en større miljø- og sundhedsbelastning ved anvendelse og deponering af fiskegrej end zink og tin.
- Ved forbrænding af fiskegrej giver bly en større miljø- og sundhedsbelastning som synk i fiskegrej end zink og tin.
Gruppens holdning er, at zink er det alternativ til bly, der har størst chance for at kunne substituere bly (i synkeliner og vodtove). Men da gruppen, dels ikke er i stand til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af at erstatte bly med zink, dels ikke vurderer det relevant at gennemfører projektet med et materiale, der måske ikke kan opfylde projektformålet ”ikke har miljø- og sundhedsskadelig virkning”, var det gruppens holdning at stoppe projektet, indtil der er skabt klarhed over de miljømæssige forhold.
Gruppen bad derfor, i november 2001, Miljøstyrelsen oplyse om hvorvidt gruppen kunne fortsætte med zink som et alternativt materiale for bly.
I Miljøstyrelsens brev af 8. maj 2002 angives,
”Miljøstyrelsen vurderer, at zink er et miljø- og sundhedsmæssigt acceptabelt alternativ”.
6.3 Udvælgelse og prioritering af løsningsforslag
6.3.1 Prioritering af substitutionsmaterialer-
På baggrund af ovenstående (afsnit 6.1 + 6.2) er det vurderet at der ikke findes noget indlysende erstatningsmateriale for bly, men zink (evt. tilsat tin som tag inddækningsmaterialet ”Rheinzink” [6]) og støbejern er de to materialer, der synes at have størst mulighed for at kunne substituere bly, når økonomiske, miljømæssige og funktionsmæssige forhold tages i betragtning.
Zink kan muligvis erstatte alle eksisterende bly produkter, hvorimod støbejern kun delvist kan erstatte blyprodukterne på grund af materialets egenskaber (eks. fleksibilitet – rustdannelser).
Vægtfylden for zink og støbejern er væsentlig mindre end for bly, hvilket betyder at emnerne fylder ca. 60 % mere end bly ved samme mængde (vægt).
Materialerne oxideres desuden lettere end bly. Det diffuse tab gør imidlertid, at levetiden må forventes at være lidt kortere end ved anvendelse af bly.
Tendensen til oxidering vil muligvis have betydning for selve redskabernes levetid, idet oxideringen vil ødelægge/slide de plastmaterialer som substitutions materialerne er i berøring med, idet overfladen bliver ru. Omfanget af denne levetidsforringelse er p.t. meget usikker pga. manglende erfaringer med zink og støbejern i fiskeredskaber.
6.3.2 Fravalgte af substitutionsmaterialer.
Jern er fravalgt på grund af dårlig korrosions/oxidations bestandighed (rustdannelse). Oxideringen vil ødelægge/slide de plastmaterialer som jernet er i berøring med.
Det kan dog ikke udelukkes, at det i enkelte tilfælde vil være muligt at erstattet blysynk med jernsynk på grund af den lave pris.
Jern coatet/belagt med plast er fravalgt på grund af en forventet høj pris. Desuden er det vurderet at coatningen skal være relativ tyk før tilfredsstillende slidegenskaber kan opnås.
Unimerco materialet (affaldsprodukt i forbindelse med værktøjsslibning) er fravalgt på grund af, at det kun findes i begrænsede mængder.
Øvrige beskrevne alternative materialer er fravalgt primært på grund af pris (jf. punkt 3.3).
6.3.3 Prioritering af emneudformninger.
6.3.3.1 Synkeliner.
Det er vurderet, at hvis det er muligt at fremstille nuværende synkeelement (perleblyline) i synkelinen i zink, er det sandsynligvis det bedste alternativ (forslag 1 afsnit 6.1.1). Herved kan synkelinen fremstilles og monteres på samme måde som nuværende synkeline.
Der er ikke prioriteret andre forslag. Først skal der indhentes mere erfaring fra ovenstående forslag.
6.3.3.2 Vodtov.
Idet mængden af synkeelement til vodtove er væsentlig mindre (ca. 50 ton p.a.) end mængden til synkeliner (ca. 250 - 300 ton p.a.), er det vurderet at den mest optimale løsning for vodtove er, at anvende samme synkeelement som for synkeliner.
Der er ikke prioriteret andre forslag. Først skal der indhentes mere erfaring fra ovenstående forslag for synkeliner.
6.3.3.3 Not og synk (lodder).
Markedet efterspøger primært emner af samme form som nuværende lodder, hvorfor det i første omgang skal undersøges om lodderne kan fremstilles i de valgte substituerende materialer (støbejern/zink) og som vil tilfredsstille funktionskravene (bilag 4).
Fodnoter
[6] Rheinzink er valselegering. Støbe- og ekstruderings egenskaber er ikke kendt. Boliden Bergsøe A/S den 12. juni 2001.
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.