|
Sammenfatning af Blyprojekt (2000 – 2006) 11 Rapportering (Fase 9).
I dette afsnit er de gennem projektet opnåede resultater beskrevet. 11.1 Leverandørkontakter [7].Projektet har i projektperioden forhandlet og indgået købs - og udviklingsaftaler med nedenstående virksomheder: Carlsen Net A/S, 6705 Esbjerg Ø [8] Linimatic A/S, 3200 Helsinge [9] Claus Collin GmbH, D-86551 Aichach [10] Roblon A/S, 9900 Frederikshavn [11] Skalform A/S, Års [12] TBL Holding ApS, Odense [13] 11.2 Internationale og nationale undersøgelser – kontakter [14].Projektet har i projektperioden undersøgt og drøftet muligheder for alternative materialer og mulig innovation. De væsentligste kontakter har været: Boliden Bergsøe A/S, 2600 Glostrup [15] Claus Collin GmbH, D-86551 Aichach [16] Outokumpu Harjavalta Metals Oy, SF-60500 Outokumpu, Finland [17] BacBera A/S, BAC Corrosion Control A/S [18] Bergs Plastbeläggning A/S, SE Mönsterås [19] Roblon A/S, 9900 Frederikshavn [20] Arkema (Rilsan) [21] 11.3 Forsøgsresultater.11.3.1 Tøndeformede zink emner.Der har ikke været væsentlige problemer omkring fremstilling/produktion af selve emnerne. Hvalpsund Net a/s har forsøgt at gennemføre tests, men det har ikke været muligt på grund af manglende interesse fra brugere i forretningsområdet. 11.3.1.1 Tøndeformede zink lodder 50 g.To åleruser med tøndeformede zinklodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra primo juli 2004 til oktober 2005. Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne blev fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet (saltholdighed ca. 13 0/00) [22] Udformning af de tøndeformede zinklodder (bilag 8) blev vurderet som tilfredsstillende. Lodderne blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion. Lodderne havde kun mindre ”hvide pletter”, men ingen umiddelbar korrosion. To rejeruser med tøndeformede zinklodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra august 2004 til oktober 2005. Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne er fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet. Udformning af de tøndeformede zinklodder (se bilag 8) blev vurderet som tilfredsstillende. De tøndeformede zinklodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion. Lodderne havde kun mindre ”hvide pletter”, men ingen umiddelbar korrosion. Desuden er tøndeformede zinklodder af 50 g. blevet udbudt ved Frydendahl Fiskenet Butik for lystfiskere. Ca. 20 synk er blevet afprøvet af lystfiskere i Hvide Sande havområde udenfjords. Resultatet af afprøvningen er ikke blevet indsamlet. Det er projektgruppens konklusion at 50 g. zinklodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. 11.3.1.2 Tøndeformede zink lodder 150 g.Prøvefiskeri med en 30 meter ålerad med 150 g. tøndeformede zinklodder har fundet sted fra august 2004 til oktober 2005 fra båden, RI 307 Anna v/Michael F. Jensen, Hvide Sande. Monteringen af testlodderne forgik således, at der på samme line var både bly-, zink- og støbejernslodder. Åleraden blev udsat henholdsvis i Hvide Sande havområde udenfjords, og afprøvet i ca. 8-10 udsætninger, samt i Ringkøbing Fjord, hvor ålefiskeri pågår i perioden august til november. For at opnå samme vægt, må der pga. lavere massefylde bruges flere zinklodder i forhold til blylodder. Testbrugeren anførte, at der ikke kunne medbringes lige så mange fiskeredskaber, som når der anvendtes blylodder. Der blev ikke rapporteret om vanskeligheder ved håndtering. Synkeevnen for åleraden var uændret i forhold til åleruser med blylodder. Der blev ikke rapporteret om fysiske forandringer af lodderne eller rustdannelse. En tilsvarende ålerad på 30 m. med 150 g. tøndeformede zinklodder er blevet monteret og klargjort ved Hvalpsund Net A/S i Hvalpsund, men der har ikke været interesserede brugere, så prøvefiskeri blev ikke udført. Det er projektgruppens konklusion at 150 g. zinklodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. 11.3.1.3 Tøndeformede zink lodder 1000 g.Tyve tøndeformede zinklodder af 1 kg. til bøjesynk er blevet testet fra august 2004 til oktober 2005. Bøjerne er blevet udleveret til lokale fiskere i Stubbekøbing fra Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, der forestod forsøgsfiskeriet. Bøjesynkene blev fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet. Udformning af de tøndeformede zinklodder af 1 kg. til bøjesynk (se bilag 8) blev vurderet som tilfredsstillende. De tøndeformede zinklodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion. Lodderne havde kun mindre ”hvide pletter”, men ingen umiddelbar korrosion. Desuden blev tøndeformede zinklodder af 1 kg. til bøjesynk udbudt i Hvide Sande, Frydendahl Fiskenet Butik til lystfiskere, men der var ingen interesserede brugere, så prøvefiskeri er ikke blevet udført. Det er projektgruppens konklusion at 1000 g. zinklodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. 11.3.1.4 Tøndeformede zink lodder 2000 g. til not.Der blev først produceret 2949 styk. tøndeformede 2 kg. støbejernslodder af Dansk Skalform. Disse lodder viste sig ikke anvendelige (se afsnit 11.3.2.4), hvorefter produktion af 2 kg. zinklodder, blev igangsat. Leverandøren af disse lodder (i alt 6,3 tons) blev Carlsen Net A/S med TBL Holding ApS [23] som underleverandør. Den bekræftede ordre af 6. juli 2004 fra Carlsen Net A/S, garanteres blyfri [24] og skulle fremstilles i den specielle zinklegering, som TBL Holding ApS har patentanmeldt [25]. Lodderne blev monteret i august 2004 af Cosmos Trawl A/S i en not som undertælle, som vist på arbejdstegningen i bilag 13. Noten blev herefter testet på Trawleren M/S Polar – GG 505, og udrigning til forsøgsfiskeri fandt sted september 2004. Zinklodderne blev testet under normale driftsforhold i trawlerens normale fangstområder, således at der i sammenligning med blylodder ikke er tale om afvigende saltholdighed (gns. 30-35 0/00), tryk eller dybder. Der blev foretaget fire træk med trawlet. Zinklodderne fremstod efter prøveperioden med en ujævn/ru overflade (i modsætning til f.eks. de trykstøbte 1 kg. zinklodder, der blev anvendt til bøjesynk), og der blev konstateret temporær dannelse af zinkoxid på overflade. Der kunne ikke eftervises dannelse af zinkkarbonat-patina (ved påvirkning af vand dannes zinkhydroxid, som under påvirkning af luftens kuldioxid forvandles til tæt fastbindende og vanduopløselig lagt af basis zinkkarbonat), hvorfor det må antages, at en accelererende korrosion/overfladeruhed vil forekomme ved længere tids brug, hvilket også senere viste sig at være korrekt (bilag 14). Skipperen på M/S Polar - 505, som afprøvede noten med zinklodderne, fangede ikke så mange fisk som de omkringliggende både. Skipperen gætter derfor på at der, specielt på dybt vand, kan have været mere støj i forbindelse med brugen af zinklodderne i forhold til blylodder, således at sildene gik under noten. Der er dog langt større variation mellem forskellige både end mellem forskellige kast, så det er svært at drage egentlige konklusioner efter fire kast. Efterfølgende viste det sig, at leverancen af zinklodderne fra Carlsen Net A/S, for så vidt angår indholdet af bly, var væsentlig større end det af Miljøbekendtgørelsen tilladte [26]. Der er efterfølgende reklameret til leverandøren over de leverede lodder, idet disse ikke opfyldte de garanterede specifikationer. Da det ikke for projektgruppen var muligt inden projektets afslutning at få en tilfredsstillende afklaring på reklamationen, blev endelig reklamationsafklaring d. 28. december 2005 overdraget til Miljøministeriet. Reklamationen andrager ca. 130.000 kr. (erstatningsemner 3.300 stk. a 21 kr./stk., samt montering max. 60.000 kr.). Det er derfor projektgruppens konklusion, at zinklodderne i det producerede materiale, ikke kan anvendes som erstatning for 2 kg. not-lod. Det må antages, at såfremt 2 kg. not lod fremstilles i samme materiale/trykstøbeproces som foranstående lodder, vil en skalaafprøvning kunne give et gunstigere resultat. Sammenfattende konklusion på prøvefiskeriet med tøndeformede zink lodder:
11.3.2 Tøndeformede støbejerns (EN-GJL-150 [27]) emner.Der har ikke været væsentlige problemer omkring fremstilling, bortset fra enkelte ”grater” der efterfølgende er elimineret ved almindelig tromling. Hvalpsund Net a/s har forsøgt at gennemføre tests, men det har ikke været muligt på grund af manglende interesse fra brugere i forretningsområdet. 11.3.2.1 Tøndeformede støbejerns lodder 50 g.To åleruser med tøndeformede støbejernslodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra primo juli 2004 til oktober 2005 Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne er fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet. To rejeruser med tøndeformede støbejernslodder af 50 g. er blevet testet i perioden fra august 2004 til oktober 2005. Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, stod for uddeling af ruserne til lokale fiskere fra Stubbekøbing og noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Ruserne er fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet (saltholdighed ca. 13 0/00). ). Desuden er støbejernssynk af 50 g. blevet udbudt ved Frydendahl Fiskenet Butik for lystfiskere. Ca. 20 synk er blevet afprøvet af lystfiskere i Hvide Sande havområde udenfjords (saltholdighed ca. 30 0/00). Resultatet af afprøvningen er ikke blevet indsamlet. De tøndeformede støbejernslodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion og der blev konstateret væsentlige rustdannelser. Udformning af de tøndeformede støbejernslodder (se bilag 10) blev vurderet som tilfredsstillende. Det er projektgruppens konklusion, at 50 g. støbejerns lodder funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. 11.3.2.2 Tøndeformede støbejerns lodder 150 g.Prøvefiskeri med en 30 m. ålerad med 150 g. tøndeformede støbejernslodder har fundet sted fra august 2004 til oktober 2005 fra båden, RI 307 Anna v/Michael F. Jensen, Hvide Sande. Monteringen af testlodderne forgik således, at der på samme line var både bly-, zink- og støbejernslodder. Åleraden blev udsat henholdsvis i Hvide Sande havområde udenfjords (saltholdighed ca. 30 0/00), og afprøvet i ca. 8-10 udsætninger, samt i Ringkøbing Fjord, hvor ålefiskeri pågår i perioden august til november. Der blev ikke rapporteret om vanskeligheder ved håndtering pga. det øgede volumen. Synkeevnen for åleraden var uændret i forhold til åleruser kun med blylodder. En tilsvarende ålerad på 30 m med 150 g. tøndeformede støbejernslodder er blevet monteret og klargjort ved Hvalpsund Net A/S i Hvalpsund, men der har ikke været nogen interesserede brugere, så prøvefiskeri er ikke blevet udført. Der blev ikke rapporteret om fysiske forandringer af lodderne eller rustdannelse. Det er projektgruppens konklusion, at 150 g. støbejerns lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. 11.3.2.3 Tøndeformede støbejerns lodder 1000 g.Tyve tøndeformede støbejernslodder af 1 kg. til bøjesynk er blevet testet fra august 2004 til oktober 2005. Bøjerne er blevet udleveret til lokale fiskere i Stubbekøbing fra Fiskernes Indkøbsforening, Havnegade 4, 4850 Stubbekøbing, der noterede fiskernes observationer gjort under fiskeriet. Bøjesynkene blev fortrinsvis anvendt i Smålandsfarvandet (saltholdighed ca. 13 0/00). ). Desuden blev tøndeformede støbejernslodder af 1 kg til bøjesynk udbudt af Frydendahl Fiskenet Butik til lystfiskere, men der var ingen interesserede brugere, så prøvefiskeri er ikke blevet udført. De tøndeformede støbejernslodder blev vurderet for fysiske ændringer og korrosion og der blev konstateret væsentlige rustdannelser. Udformning af de tøndeformede støbejernslodder (se bilag 10) blev vurderet som tilfredsstillende. Det er projektgruppens konklusion, at 1000 g. støbejerns lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. 11.3.2.4 Tøndeformede støbejerns lodder 2000 g. til Not.Der blev produceret 2949 stk. tøndeformede støbejernslodder af ca. 2 kg. stykket af Dansk Skalform A/S. Lodderne blev herefter anvendt af Cosmos Trawl A/S i trawl undertælle, som vist på arbejdstegningen i bilag 13. Noten skulle herefter testes på Trawleren M/S Polar – GG 505. Ved den indledende test, viste det sig, at der udvikledes meget løberust, som misfarver nettets garner og skibets aptering (dæk mv.). Løberust medfører et større slid på undertællen (tovene nederst i noten). Rederiet afstod herefter fra at gennemføre det planlagte testprogram, som i første omgang var planlagt til 2 ture med ca. 10-15 kast. Det er derfor projektgruppens konklusion, at 2000 g. støbejerns lodderne til not ikke funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder. Sammenfattende konklusion på prøvefiskeriet med tøndeformede støbejerns lodder: Ø Det udførte forsøgsfiskeri med tøndeformede støbejerns lodder vurderes til at være dækkende for at kunne vurdere loddernes synkeevne, volumen, samt bestandighed mod korrosion i forhold til blylodder som p.t. benyttes. Resultaterne kan derfor overføres på andre former for fiskeri, hvor der benyttes tøndeformede lodder. Ø Det er muligt at fremstille alternative tøndeformede støbejerns lodder, der kan erstatte de blylodder der er blevet anvendt i fiskeriet. Dette gælder dog ikke for 2 kg. lod til Not. Ø De af testbrugerne konstaterede forhold omkring rustdannelser, vurderes som en væsentlig hindring for fremtidig anvendelse (blandt andet forholdet med rustløbere ved håndtering ombord samt opbevaring). Ø Testbrugerne fremhæver, at omkostningsforhøjelser på materiel som følge af indførelse af ny materialeformer ikke vil kunne accepteres. Ø Det er projektgruppens konklusion, at tøndeformede støbejerns lodderne funktionelt kan erstatte tilsvarende blylodder (bortset fra 2 kg. lod til not). 11.3.3 Tøndeformede støbejernslodder overfladebehandlet med polymer.I fase 3C (afsnit 6.3.2) blev coatede jernlodder fravalgt, men blev i slutningen af projekt perioden genoptaget for nærmere undersøgelse. Forskellige støbejernsloddet blev af Bergs Plastbeläggning A/S, SE Mönsterås forsøgt coatet med polyamid (Nylon) materialet Rilsan[28]. Bergs Plastbeläggning A/S havde problemer med at fremstille tilfredsstillende 2 kg, lodder, men fremsendte nogle mindre lodder for nærmere undersøgelse. De fremsendte emner er ikke testet. Det er dog gruppens vurdering at de ikke får en tilfredsstillende levetid p.g.a. at Rilsan coatningen er for tynd og derved for nemt ødelægges. Det har ikke været muligt at nå at få endelig pris på de forskellige emner. Emnerne er overdraget til Fiskeriets Servicefag for eventuel yderligere vurdering i separat nyt projekt. 11.3.4 Klemlodder i zink.Klembly anvendes f.eks. i bundgarn og ruser, hvor et defekt lod skal udskiftes, og hvor linen ikke kan skæres over. Det har ikke i projektperioden været muligt at finde materiale/producenter, der kan fremstille komponenten med klem og åbnefunktion. De fremstillede zinkemner knækker/brækker når disse monteres. Det har derfor heller ikke været muligt at udføre forsøgsfiskeri med alternativer til klembly. En konstruktion med ”nagle” (benævnt ”Ole Petersen” – hvor to halvparter sammenspændes - se pkt. 6.1.3, forslag 5) blev vurderet som uanvendelig, idet naglerne hænger fast i garnet andre steder end tiltænkt. Det i pkt. 6.1.3, forslag 2 kan eventuelt anvendes/erstatte klembly, men er ikke indgået i projektgruppens testprogram. 11.3.5 Synkeliner zink (perleline).11.3.5.1 Trykstøbt zinkperleline.Linimatic A/S har fremstillet en formstøbt zinkperleline på 45 g./m. Zinkperlerne er formstøbt over en plastline [29], og slutproduktet er vurderet til at være tilfredsstillende. Diameteren for de enkelte perler er ca. 50 % større end perlerne på en tilsvarende blyperleline, mens fleksibilitet og brudstyrke er i overensstemmelse med blyperlelinen. Prisen [30] for zinkperlelinen har dog været 10 til 30 gange større end for blyperlelinen (Tabel 11.4), hvorfor gruppen på denne baggrund har vurderet, at der ikke har kunnet berettige en afprøvning i fuld skala. 11.3.5.2 Ekstruderet zinkperleline.Gruppen indgik i december 2003 [31] aftale med Collin Technology GmbH omkring udvikling og testkørsel af 50.000 meter zinkline, til levering primo april 2004. Efterfølgende udsatte Collin Technology GmbH leverancen til november 2004 [32]. I efterfølgende forhandlinger opsagde Collin Technology GmbH [33] ordren og returnerede det indbetalte beløb [34]. Ultimo juli 2004 blev der etableret en kontakt til fa. Claus Collin GmbH, hvilket efterfølgende blev grundlag for udvikling af et ekstruderingsværktøj (formhoved). Dette arbejde pågik indtil juli 2005, hvor fa. Claus Collin GmbH, i overværelse af 2 projektgruppemedlemmer, gennemførte en testrække med ekstrudering af en zinkperleline (bæreline af aramid-plasttråd [35]) med en vægt på 21g/m og en diameter på 2 mm. Testrækken blev gennemført med 5 forskellige zinklegeringer. Tabel 2.4
Det lykkedes ikke at fremstille en alternativ zinkperleline for at afprøve den i produktionsapparatet hos tovværks, net- og garnproducenter, hvor især isyning af linerne i vodtovet stiller store krav til materialets blødhed og fleksibilitet. Der var dels problemer med homogeniteten af materialet og dels konstruktionen af værktøjet. I den efterfølgende rapport af fa. Claus Collin GmbH foreslås, at der ved den fremtidige udvikling af synkeliner iagttages: ”First we have to analyse the used ZnSn alloys. We have to be sure, that the billets have been homogeneous alloy. The next step would be to put more effort in searching an “easy” way to extrude Zn alloy without Pb, with low cost components. An interesting area is around 1% to 2% Sn in the Zn- alloy with perhaps other components. Further, with higher Temperature the pressure will drop. Temperatures over 300 °C could be interesting. The existing extrusion container could perhaps be modified by exchangeing only the heating elements. Finally, the mixture between tool B(0) without support area for the feeder point and B(3) with 3 support areas for the feeder point would be interesting.” Det har ikke været muligt at foretage yderligere forsøg/test, idet der ikke har været tilgængelige ekstrudere på ”lånebasis” i Europa, ligesom det har ligget uden for projektets økonomiske rammer at anskaffe maskinel. Det er projektets vurdering, at der ved yderligere test, samt forandret design af værktøj, vil kunne løses ovennævnte problemstillinger, men skal dog tilføje, at der p.t. ikke er leverandører/producenter der har vist interesse i nyinvesteringer til denne produktion, og en vurdering af fremstillingsprisen har ikke været mulig. Maskinproducenter har ikke kunnet oplyse eksakte priser (afhængig af årligt volumen), men det vurderes at investeringsrammen vil andrage ca. 5 til 10 mio. kr. for produktionsudstyr, hvortil kommer eksternt håndteringsudstyr, hvilket forventelig vil skulle afskrives over 3-5 år [36], og dermed have stor indflydelse på prissætning. De kontaktede nuværende producenter af blyliner i Europa oplyser, at der p.t. ikke er planer om at værksætte investeringer før forbuddet mod blyholdige redskaber iværksættes i hele EU. Der har ikke været positiv respons på forespørgsler hos oversøiske ekstruderingsvirksomheder. 11.4 Økonomiforhold.Af den nedenstående tabel udvises, at priser for støbejern og zink andrager mere end bly.
De indhentede emnepriser på bly og de udvalgte alternative materialer pr. oktober 2005 er angivet i nedenstående tabel: 1) Bly priser er aktuelle priser. Råvaren til bly emner koster fra ca. 4,00 til 7,50 kr/kg afhængig af kvaliteten og mængde (billigst er genbrugs bly) 2) Incl. værktøjsomkostninger. Priser er baseret på Zink salgspris på 12,82 kr/kg (30.03.2005) 3) Kunden betaler andel af specielt værktøj(er) ca. i alt 120.000 kr. Afskrivning på investering er tillagt angivet pris (120000*1,10*0,33/67300 = 0,65 kr/kg). Priser er baseret på Zink salgspris på 14,15 kr/kg (september 2005). Linimatic har fuld brugsret over værktøjer. 4) Kunden betaler værktøjer 16.000 kr per dimension i alt 112.000 kr. Afskrivning på investering er tillagt angivet pris og fordelt over total over samlet mængde /år (112000*1,10*0,33/67300 = 0,61 kr/kg). Priser er tilbudt oktober 2005. Værktøjer er kundens ejendom. 5) Inkl. værktøjsomkostninger på ca. 500.000 kr. Prisen er ikke realistisk og emnerne vil derfor ikke kunne sælges. 6) Firmaet ZAB har ikke tilbudt færdige emner. ZAB har oplyst at deres salgspris på patenterede materiale er 12,64 kr/kg september 2005. Fodnoter[7] Se bilag 15 Navne- og adresseliste [8] Direktør Knud Carlsen [9] Adm. Direktør Søren Arentoft [10] Managing Director, Dipl. Ing. Claus Collin [11] Udviklingschef Keld Porsmose Larsen [12] Adm. Direktør Holger Dissing [13] Direktør Torben Buris Larsen [14] Se bilag 15 Navne- og adresseliste [15] Direktør Hans Fugmann – Produktchef Leif Haugballe [16] Managing Director, Dipl. Ing. Claus Collin [17] Direktör Pentti Ahola, [18] Direktør Christian Thomsen [19] Direktør, Lars Berg [20] Udviklingschef Keld Porsmose Larsen [21] Sales Engineer Eric Vincent THOMAS, Msc [22] DMI – havobservationer gns. [23] (TBL Holding ApS overtages senere af ZAP Danmark) som underleverandør. [24] Jf. grænseværdier i blybekendtgørelsen [25] Leverancen fra Carlsen Net A/S har TBL Holding APS som underleverandør. [26] Lodderne indeholder 36 gange mere Bly og ca. 8 gange mere Cadmium end tilladt ifølge lovgivningen. [27] Materialebetegnelse for gråjern i henhold til EN standard 1561. [28] Rilsan ® PA 11 (Polyamid 11) [29] Aramid fiber Ribcord [30] Jf. tilbud 248 kr./kg for 21 g/m og 96 kr./kg for 60 g/m mod 8,50 kr/m for bly. [31] Order Confirmation No. 14.170 – dec. 18, 2003 [32] Fax March 10, 2004 [33] Fax 13th July 2004 [34] Fax 10th August 2004 [35] Aramid fiber – Ribcord (Roblon) [36] Zinkekstrudering skal have et højere tryk/større maskinel end nuværende blyekstrudering.
|