Termisk assisteret vakuumventilation
2 Lokaliteten
Teknikken blev afprøvet på lokaliteten Ravnsbjergvej 8 i Alsønderup lidt NV for Hillerød. Lokaliteten var et tidligere renseri, der nu er overgået til at være et almindelig beboelse. I figur 2.1 er vist placeringen af lokaliteten. I bilag 1 er vist en situationsplan. Afsnittet bygger fortrinsvis på informationer fra Carl Bro 1999 og Falkenberg 1998a og 1998b.
Figur 2.1 Placering af lokaliteten. Skala 1:25.000
2.1 Historik
Lokalitetens historik er relativt kort beskrevet i de indledende arbejder. Det ligger fast, at der i den vestlige ende af bygningen i en periode har været drevet renseri og vaskeri samt at dele af bebyggelsen i en periode har været anvendt til forsamlingshus. Der er ikke informationer om andre arealanvendelser, der kan have ført til forurening med opløsningsmidler.
2.2 Geologi og hydrogeologi
2.2.1 Geologi
Overfladekoten træffes på lokaliteten i ca. kote 21. Geologien, defineret ud fra tidligere udførte boringer, kan overordnet beskrives ved en sekvens af muld og/eller fyld i 0,5-1,2 mut., underlejret af mere eller mindre sandet moræneler ned til 12-13 mut. Herunder er der konstateret finsand/silt ned til ca. 16-17 mut, hvor der træffes en mindre permeabel sekvens af silt/ler på ca. 2-3 meters tykkelse. Fra 19-20 mut og ned til afslutningen af de udførte boringer (max 25 m.u.t) er der igen finsand.
Jf. basisdatakort fortsætter den glaciale lagserie ned til kalkoverfladen træffes ca. 50 mut. I nærliggende DGU boringer er der i nogle områder op til 20 m moræneler (DGU nr. 187.72) over kalken i andre sand (DGU nr. 187.607).
2.2.2 Hydrogeologi
Lokaliteten ligger i et særligt drikkevandsområde.
Der er i de udførte undersøgelser konstateret to magasiner, dels et øvre sekundært, der må betragtes som temporært med hængende, ikke altid sammenhængende vandspejl, formentligt stærkt påvirket af nedbøren, og dels et dybere liggende regionalt primært/sekundært magasin, der anvendes til indvindingsformål.
Jf. basisdatakortet, er der indikation af, at der i nogle områder kan være hydraulisk sammenhæng mellem det nedre sekundære magasin og det egentlige primære magasin lokaliseret i kalken. Der er knyttet vandindvindingsinteresser til både det regionale sekundære magasin samt det primære magasin, idet der er indvinding fra det sekundære magasin ved Alsønderup kildeplads beliggende 600 m SØ for grunden og i kalkmagasinet både ved Alsønderup og Nejede, der ligger ca. 2000 m i sydvestlig retning.
Iflg. kort fra Frederiksborg Amt over indvindingsoplandene er disse til begge kildepladser enten overlappende lokaliteten eller grænsende op til denne. Af kortet over indvindingsoplandene ses det, at den overvejende strømningsretning i det primære magasin foregår i SV retning.
Det øvre sekundære magasin er knyttet til overgangen mellem lag med forskellige permeabilitet i morænen, typisk lige under rodzonen i ca. 2 mut.
Transmissiviteten i det dybe sekundære magasin er bestemt ved pumpetest over relativt lange filtre, der gennemskærer hele magasinet. Beregnet på baggrund af pumpetest er fundet en værdi af K på knap 1•10-4 m/s. Magasinet er sandsynligvis spændt.
Vandet strømmer overordnet i NØ retning, selvom der er konstateret retninger i et 180 ° spektrum, dvs. fra NØÞNÞVÞSVÞSØ. Hvorvidt dette skyldes ændringer i pumpestrategi på de nærliggende vandværker eller andre forhold er ikke afklaret, men er sandsynligvis forklaringen. Der er igennem 14 pejlerunder fundet gradienter i intervallet fra 0,1-2,5 ‰. Gennemsnittet er vurderet til at være ca. 1,5 ‰. Dette svarer til, at der er en partikel hastighed på 15-25 m/år.
I NØ retning ligger i ca. 400 m afstand DGU 187.73 (filtersat i det primære magasin) og tættere på Pøle å DGU 187.149 og 187.490, begge filtersat i det dybe sekundære magasin. Pøle å forventes at afvande en del af vandet fra det dybe sekundære magasin og agerer således som recipient for en del af forureningen.
2.3 Forurening
Der er konstateret en forurening med PCE på grunden, samt i et meget begrænset omfang nedbrydningsprodukterne TCE og DCE. Der er ikke indikation i nogen af de udførte analyser på, at der foregår en massiv omsætning af PCE. Herudover er der konstateret en lokal forurening med olieprodukter. I Bilag 1 er vist en situationsplan med forureningsudbredelsen.
2.3.1 Øvre jordlag
Omfanget af forureningen er bestemt dels ud fra jordprøver, vandprøver og analyser udført med Gore-Sorber (i princippet en poreluftanalyse). Falkenberg 1998b angiver, at det mest forurenede område (med vandkoncentrationer > 1mg/l) har en udstrækning af ca. 600 m², med en centralt hot-spot omkring bygningen med koncentrationer op til 200 mg/l i en enkelt prøve. Dette er efterprøvet i Carl Bro 1999, hvor det med Gore-sorber analyserne blev eftervist et forureningsomfang meget lig udbredelsen i Falkenberg 1998, med et hot-spot på 100-200 m². Se i øvrigt teknologirapporten udarbejdet af Hansen 2000 om Gore-sorber metoden.
Det er ikke forsøgt at estimere den samlede PCE masse i de tidligere udførte undersøgelser. I det følgende er dette forsøgt. Hvis det værst forurenede område udgør 100-200 m² og der er fundet en koncentration i vandet i dette område på 10-20 mg/l, ekskl. nærområdet ved B2, svarer dette til en ligevægts total koncentration i jorden på 5-10 mg/kg eller ca. 10-20 g/m³. Hvis der tages udgangspunkt i PID profilerne fra de 3 undersøgelser ses, at forureningens vertikale udstrækning typisk er i størrelsen 3 m i det vandbærende lag. Dette giver en samlet PCE mængde i størrelsen 5-10 kg ekskl. nærområdet ved B2. Her er der fundet op til 4500 mg/kg (fri fase). Den horisontale udbredelse af disse høje koncentrationer er meget begrænset, under 25 m². Ved en udbredelse til 5-10 mut i dette område (er ikke bestemt da B2 er stoppet i 3 mut uden afgrænsning) og en gennemsnitskoncentration på 1000-5000 mg/kg vil der i selve hot-spottet være en maksimal masse 200-2000 kg PCE. Det ses således, at langt den største massedel formentlig er beliggende i et relativt begrænset område. I skitseprojekteringen blev der anvendt en masse på 100 kg PCE i kildeområdet som udgangspunkt for sammenligning mellem forskellige metoder.
2.3.2 Regionale sekundære magasin
Der er i dette magasin udtaget en række vandprøver. Indholdet har varieret fra ca. 0,5 mg PCE/l til 30 mg PCE/l afhængig af hvilket filter, prøvetagningstidspunkt og metode der har været anvendt. Der er i en lang række af analyserne fundet mere end grænseværdien for drikkevand på 1mg/l.
Udover PCE er der specielt i prøverne udtaget i forbindelse med Carl Bro 1999 fundet TCE og i en enkelt prøve DCE.
De højeste koncentrationer er konstateret i en boring, placeret lidt SV for de højest fundne koncentrationer i de øvre jordlag.
Der er således en relativt god overensstemmelse mellem observationer i øvre lag og det underliggende magasin
2.4 Risiko
2.4.1 Grundvand
Da der er konstateret koncentrationer på over 1 mg/l af klorerede opløsningsmidler i et sammenhængende regionalt magasin, der anvendes til indvindingsformål og samtidig er udpeget til særligt drikkevandsområde er der jf. Miljøstyrelsen 1998 tale om en risiko ved forureningen. Belastningen af det underliggende magasin kan indledende beregnes ud fra risikovurderingen for grundvand. På baggrund af JAGG beregninger vurderes den samlede masseudvaskning at være 10-100 g/år. Det vil ikke ved dispersion være muligt at komme under 1mg/l i magasinet indenfor en strømningstid på 1 år, ligesom der ikke ved de udførte analyser kan dokumenteres at nedbrydning giver en signifikant reduktion indenfor 1 års strømningstid.
Indeklima
I Falkenberg 1998a er det angivet, at der er fundet 180 mg PCE/m³ umiddelbart under gulvet. Denne koncentration giver et indeklimabidrag på mere end 6 mg/m³. Det må derfor vurderes, at der er en potentiel risiko for indeklimaet.
2.5 Valg af teknik
På baggrund af risikovurderingen blev der udarbejdet et skitseprojekt på hhv. en termisk løsning og en løsning der kombinerede nedrivning, spunsning og opgravning.
P.g.a. den relativt store dybde som forureningen er trængt ned i, op til ca. 10 m underterræn baseret på PID profilerne fra jordprøverne, samt at forureningen i et vist omfang lå under eksisterende bygninger gjorde, at opgravningsløsningen og den termiske løsning blev estimeret til at være sammenlignelige omkostningsmæssigt.
På denne baggrund besluttede Frederiksborg amt at iværksætte en oprensning med opvarmning af leren, da det umiddelbart var forbundet med mindre gener og havde stort set samme forventede omkostning som en mere traditionel opgravning.
To mulige termiske teknikker havde været overvejet i forbindelse med skitseprojekteringen, dels opvarmning med varmelegemer og dels direkte elektrisk opvarmning.
Hedeselskabet vurderede, at med det relativt beskedne areal der skulle opvarmes, samt, at der var bygninger på grunden der blev anvendt, at de sikkerhedsmæssige forhold gjorde en løsning med opvarmning af jorden via varmelegemer til den mest fordelagtige metode.
Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.