Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

Sammenfatning og konklusioner

I vandmiljøplan III aftalen, som blev besluttet i Folketinget i 2004, er bestemt, at der skal nedsættes et udvalg, der skal vurdere de tekniske muligheder for at stille skærpede krav til rensning af spildevand fra kommunale renseanlæg og industrielle egenudledere samt de økonomiske konsekvenser heraf.

Denne rapport er resultat af dette udvalgsarbejde.

Arbejdsgruppen har fundet det relevant at udvide arbejdet med også at vurdere mulighederne for reduktion af kvælstof og fosfor fra de regnbetingede udledninger. Det skyldes, at med de udlederniveauer renseanlæg har i dag, kan overløb af spildevand i opland til renseanlæg og separate udledninger af tag- og overfladevand i de enkelt vandområder være af samme størrelsesorden som udledninger fra renseanlæg.

For hver af udledningerne renseanlæg, industrier og regnbetingede udledninger er der opstillet et eller flere reduktionsscenarier. Potentiale for reduktion og omkostninger herved er derefter vurderet.

Der er i scenarierne anvendt generelle og gennemsnitlige reduktioner. De enkelte vandområder kan i forskellig grad være følsomme over for kvælstof og særligt fosfor. Generelt regner man hovedparten af kystvandene som følsomme over for kvælstof udledninger og oplande til søer, fjorde og visse bugter som følsomme  overfor udledninger af fosfor.

Der  vil være en vis usikkerhed både ved de estimerede reduktioner da der er tale om gennemsnitsberegninger, der ikke tager højde for særlige lokale forhold og en særlig karakter af spildevandet. For de større særskilte industriudledninger er der dog søgt taget højde for industrier med særligt vanskeligt nedbrydeligt kvælstof.

Der er valgt scenarier og renseteknikker, der anes som teknisk gennemførlige og som kendes fra Danmark. Det udelukker ikke, at andre rensegrader og teknikker lokalt kan være relevant.

I figur 1 er vist effekten af både Vandmiljøplan I og den regionale indsats for at begrænse udledningerne af kvælstof og fosfor fra punktkilder. Det ses at udledningen af kvælstof er reduceret med 73% og udledningen af fosfor med 85%. Hvor de samlede udledninger i 1989 var 27.600 tons kvælstof og 6.600 tons fosfor var de i 2004 7.588 tons kvælstof og 991 tons fosfor. For både renseanlæg og industrielle udledninger ligger reduktion over målet i VMP I på 50% reduktion af N og 80% reduktion af P. Der var ikke mål for reduktion af regnbetingede udledninger i VMP I.

Punktkildeudledninger udgjorde i 2004 hhv. 10% N og 50% P af de samlede danske udledninger fra diffuse- og punktkilder, excl. atmosfære bidrag, jf. Punktkilder 2004, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2005.

Figur 1. Udvikling i de samlede punktkildeudledninger af kvælstof og fosfor fra 1989 - 2004.

Figur 1. Udvikling i de samlede punktkildeudledninger af kvælstof og fosfor fra 1989 - 2004.

I tabel 1 til 3 er vist resultaterne af beregnede potentialer for reduktion samt de budgetøkonomiske omkostningerne herved. Der er anvendt 6% rente svarende til Finansministeriet retningslinier. Anlægslevetid er vurderet individuelt. Arbejdsgruppen har vurderet 6% som en relativt høj rente, en følsomhedsanalyse viser, at omkostningerne for kommunale renseanlæg og industrielle udledninger vil være 10-13 % lavere for kvælstof reduktion og 7-10% lavere for fosforreduktion (afhængigt af ratio anlæg/driftsomkostning) ved en 4% rente. For regnbetingede udledninger vil omkostningerne ved en 4% rente være 20-23% lavere.

Tabel 1 Kommunale renseanlæg - Oversigt over scenarier med potentiale for reduktion af N og P samt omkostninger.

Status (2003 udledning): 3.600 t N/år  400 t P/år.

Scenarier Reduktion
(koncentration)
Reduktions- potentiale Enhedsomkostninger Omkostninger
Optimering anlæg > 15.000 PE**) - 1,5 mg/l N
- 0,15 mg/l P
480 tons N/år
  48 tons P/år*)
  22         (17-26) kr./kg N/år
 220      (170-260) kr./kg P/år
16-25 mill. kr./år
Udbygning af N fjernelse
Anlæg > 15.000 PE**)
Anlæg < 15.000 PE      
Fra 6,5 til 3,5 mg/l
Fra 27 til 6 mg/l
1.100 t N/år
   800 t N/år
 440  (300-600)  kr./kg N/år
    70   (50-100)  kr./kg N/år
330-660 mill. kr./år
40-80 mill. kr./år
Udbygning af P fjernelse
Anlæg > 5.000 PE      
Anlæg < 5.000 PE      
Fra 0,5 til 0,1 mg/l
Fra 5 til 0,5 mg/l
   200 t P/år*)
   110 t P/år*)
1.600 (1.000-2.000) kr./kg P/år
220    (150-300) kr./kg P/år
200-400 mill. kr./år
17-33 mill. kr./år

*) samlet potentiale for udledninger til alle vandområder, heraf kun en begrænset andel i fosforfølsomme oplande, da større renseanlæg generelt udleder til mere robuste recipienter, og da renseanlæg i fosforfølsomme områder allerede har regionalt fastsatte lave udlederkrav. I 2004 var 90% af renseanlæggenes fosforudledning til marine vande og 10% til ferske vande.

**) Optimering og udbygning for anlæg > 15.000 PE er beregnet uafhængige og kan derfor ikke summeres.

Tabel 2 Industrielle udledninger - Oversigt over scenarier, potentiale for reduktion af kvælstof og fosfor og overslag over de økonomiske konsekvenser herved.

Status, samlet udledning 2004, 469 tons N/år og 31 tons P/år

Scenarier - Industriudledninger Reduktions-
potentiale
Enhedsomkostninger Omkostninger
1. Allerede planlagt udbygning
       (forudsat i pkt. 2 - 4)
100 tons N/år
0,15 tons P/år
80-130 kr./kg N/år 8-13 mill. kr./år
2. Alle større industrier VMP I
      niveau N = 8 mg/l og P = 1 mg/l
      (forudsat 1. er gennemført)
41 tons N/år
1 tons P/år
200-400 kr./kg N/år
200 kr./kg P/år
8-16 mill. kr./år
0,2 mill. kr./år
3. Efterpolering større industrier
(50% reduktion N og P)
 (forudsat 1. og 2. er gennemført)
100 t N/år
7 t P/år
400-800 kr./kg N/år
1.400-2.800 kr./kg P/år
40-80 mill. kr./år
10-20 mill. kr./år
4. VMP I niveau til små udledninger
    N = 8 mg/l og P = 1 mg/l
24 tons N/år
1,8 tons P/år
120-240 kr./kg N/år
1.100-2.200 kr./kg P/år
2,9-5,8 mill.kr/år
2-4mill.kr/år

Tabel 3 Potentiale for reduktion af udledning af næringsstofferne N og P ved etablering af bassiner på hhv. fælles- og separatkloakerede arealer og omkostninger herved.

Status, samlet udledning 2004:  675 tons N/år 169 tons P/år

Scenarier Reduktions-potentiale Enhedsomkostninger Omkostninger
Bassin på samtlige fælleskloakerede arealer      169 t N/år
       63 t P/år
                3.600 kr./kg N/år
                9.500 kr./kg P/år
1.200 mill. kr./år
Bassin på samtlige separatkloakerede arealer 29 - 58 t N/år
24 - 36 t P/år
   2.400-4.800  kr./kg N/år                  3.900-5.800  kr./kg P/år 280 mill. kr. /år

På landsplan vurderes det største potentiale at være kommunale renseanlæg med 1.900 tons kvælstof og 310 tons fosfor, dernæst regnbetingede udledninger med 213 tons kvælstof og 93 tons fosfor og mindst for de industrielle udledninger med 165 tons kvælstof og 10 tons fosfor. De samlede omkostninger ved en sådan udbygning vil dog være meget store, i alt ca. 2,4 mia.kr. årligt.

For renseanlæg vurderes de mest cost-effektive tiltag både for kvælstof og fosfor at være en driftsoptimering af de eksisterende større renseanlæg, hvor enhedsomkostningerne ligger på 17-26 kr./kg N/år og 170-260 kr./kg P/år. Dernæst vurderes det mest cost optimalt at reducere de mindre udledninger, der i dag ikke har kvælstof og fosfor krav. Omkostningerne hertil vil være 50-100 kr./kg N/år og 150-300 kr./kg P/år. Det mindst omkostningseffektive tiltag vil være efterpolering af de allerede udbyggede renseanlæg, hvor omkostninger ligger på 300-600 kr./kg N/år og 1.000-2.000 kr./kg P/år.

For de industrielle udledninger vurderes det mest cost-effektive tiltag at være krav om N og P fjernelse til de mindre udledninger, der ikke eller kun i begrænset omfang har N og P krav (til hhv. 8 mg/l N og 1 mg/l P) i dag. Omkostningerne herved er 120-240 kr./kg N/år og 1.100-2.200 kr./kg P/år. Dernæst vurderes det mest cost-effektivt yderligere at reducere de større industrielle udledninger. Der er allerede planlagt en betydelig reduktion af disse udledninger via miljøgodkendel-ser. Omkostninger ved generel reduktion til hhv. 8 mg/l kvælstof og 1 mg/l fosfor - ud over den allerede planlagte reduktion - er 200-400 kr./kg N/år og (for én virksomhed ) 200 kr./kg P/år. Det mindst cost-effektive for de industrielle udledninger vurderes at være efterpolering at udledninger, der allerede har N og P fjernelse, idet omkostningerne er 400-800 kr./kg N/år og 1.400-2.800 kr./kg P/år.

Det mindst cost-effektive generelle tiltag er reduktion af de regnbetingede udledninger, hvor omkostninger for fælleskloakerede områder er 3.600 kr./kg N/år og 9.500 kr./kg P/år. For de separatkloakerede områder er omkostningerne på 2.400-4.800 kr./kg N/år og 3.900 - 5.800 kr./kg P/år.

Sammenlignet med VMP I kan det konstateres dels at reduktionspotentiale for spildevandsudledningerne i dag er relativt begrænset, og at enhedsomkostninger er langt over omkostningerne ved VMP I på ca. 25 kr./kg N og 100 kr./kg P. Dog kan der peges på en anlægsoptimering af de større kommunale renseanlæg som et relativ cost-effektivt tiltag.

Der er ikke taget stilling til tiltags relevans på konkrete lokaliteter. Tiltag kan være cost-effektive lokalt - afhængigt af vandområders følsomhed og belastning - selv om det i en national skala ikke vurderes at være mest cost-effektivt. En del tiltag har desuden andre formål primære formål frem for næringsstoffjernelse, fx reduktion af organiske iltforbrugende stoffer, eller smitstoffer af hensyn til badevandskvalitet, hvilke kan gøre disse tiltag relevante lokalt.

Det vurdere for alle spildevandsudledninger at den mest cost-effektive indsats forudsætter en individuel vurdering i forhold til hvert enkelt modtagende vandområdes følsomhed over for N og P og andre relevante stoffer, herunder særligt organiske iltforbrugende stoffer, ammoniak og smitstoffer.

Spildevandsafgift

Jf. lov om afgift af spildevand betales der for udledninger af spildevand en årlig afgift på 20 kr./kg kvælstof og 110 kr./kg fosfor. Ved reduktion af udledninger som angivet i tabel 1 til 3 kan der altså opnås en besparelse, der kan modregnes i enhedstal. Jf. loven kan industrielle udledninger fra forarbejdning af fisk, krebs og bløddyr, fremstilling af cellulose eller fremstilling af sukker opnå en godtgørelse af 97% af afgiften. For industrielle udledninger fra fremstilling af organiske pigmenter, pektin og vitaminer kan der opnås en godtgørelse på 70%  af afgiften. Endelig er regnbetingede udledninger ikke omfattet af spildevandsafgiften.

 



Version 1.0 Juli 2007, © Miljøstyrelsen.