Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 112 2007 – Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændene have dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen?

Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændene have dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen?

Interviewguide

Interviewguide til fokusgruppeinterview med landbrugere

om sprøjtepraksis og herbicidresistente gm-afgrøder (kort format)

Præsentation og introduktion (ca. 5 min)

1. tema: Markdrift og sprøjtepraksis (25 min)

Formålet er at spore landmændene ind på temaet markdrift og dyrkningspraksis. Endvidere er hensigten at få alle deltagerne på banen og få dem til at føle sig trygge ved interviewsituationen. Herfra bevæger vi os over i det andet formål med dette tema, som er at belyse, hvilke forhold der styrer landmandens sprøjtepraksis, herunder undersøge om økonomiske, teknologiske, miljømæssige eller andre faktorer udgør incitamenter eller barrierer, som fastholder landmanden i en bestemt sprøjtepraksis.

? Øvelse: holdninger til egen markdrift og dyrkningspraksis.

? Kort snak om forskelle og ligheder i markdrift og dyrkningspraksis.

? Diskussion af aktuel sprøjtepraksis med fokus på forandringer hhv. de seneste fem år og fremadrettet.

2. tema: Holdninger til herbicidresistente gm-afgrøder (ca. 45 min.)

Formålet med denne del er at teste hypotesen om, at der hos landmænd vil være en positiv holdning til brugen af herbicidresistente gm-afgrøder. Således undersøger vi landmændenes syn på anvendelsen af herbicidresistente gm-afgrøder, og der produceres viden om karakteren af en eventuel holdningsmæssig barriere over for disse gm-afgrøder blandt landmændene.

? Hierarkiseringsøvelse: sortering af gm-afgrøder med forskellige egenskaber.

? Diskussion af sorteringen.

? Øvelse: associationer i forhold til fordele/ulemper ved herbicidresistente gm-afgrøder.

? Øvelse: fælles opsamling på fordele/ulemper. Herefter fælles udvælgelse af de tre væsentligste argumenter hhv. for og imod anvendelse af herbicidresistente gm-afgrøder. Efterfulgt af en prioritering af disse.

3. tema: Villighed til konkret ændring af sprøjtepraksis ved dyrkning af herbicidresistente gm-afgrøder (ca. 45 min.)

Formålet med denne del er at producere viden, som kan danne grundlag for at vurdere, i hvilket omfang landmændene vil følge en dyrkning af gm-afgrøderne silomajs, fabriksroer og vinterraps op med en ændret sprøjtepraksis. Der sættes særligt fokus på, hvilket sprøjtetidspunkt landmanden i praksis vil vælge og hvad, der styrer valget, samt hvorvidt landmanden er parat til at acceptere en større ukrudtsmængde i afgrøden i starten af vækstsæsonen. Afslutningsvis spørges der ind til landmændenes villighed til at dyrke herbicidresistente gm-afgrøder.

? Diskussion af konkrete sprøjteplaner for hhv. gm-afgrøde og konventionel afgrøde.

? Diskussion med afsæt i fotoserie af hhv. gm-afgrøde og konventionel afgrøde (gælder kun for silomajs og fabriksroer). Diskussion af raps som en ’kritisk gm-afgrøde’(gælder kun vinterraps).

? Afdækning af landmændenes villighed til dyrkning herbicidresistente gm-afgrøder.

Afrunding (ca. 5 min.)

? Udfyldelse af spørgeskema vedrørende baggrundsdata.

? Udlevering af gaver.