Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændene have dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen?

Rekrutteringsbrev

                                             KVL, juni 2005

Invitation til gruppeinterview om dyrkningspraksis

Kære XX

På Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) arbejder vi i øjeblikket med et forskningsprojekt om danske landmænds dyrkningspraksis. I den forbindelse gennemfører vi i juni/juli 2005 en interviewundersøgelse bestående af en række fokusgruppeinterviews med 6-8 landmænd i hver gruppe.

Via fokusgruppeinterviewene undersøger vi landmænds holdninger og valg i forhold til dyrkningspraksis på deres bedrift. Resultaterne af interviewundersøgelsen vil blive kædet sammen med resultaterne af igangværende forsøg med nye dyrkningsteknologier og forskellige sprøjtestrategier. Forsøgene udføres af Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser. De samlede resultater vil blive udgivet i en rapport fra Miljøstyrelsen, som finansierer projektet.

I samarbejde med XXX (rådgivningscenter/foreningsnavn) er du blevet udvalgt til at deltage i interviewundersøgelsen. Du inviteres således til at deltage i et fokusgruppeinterview, hvor vi ønsker at høre dine synspunkter i en diskussion af nye dyrkningsteknologier, sprøjtestrategier og dyrkningspraksis nu og i fremtiden. Af hensyn til undersøgelsens metode afdækkes de konkrete spørgsmål først under interviewet. Der vil være 6-8 landmænd til stede. I vil få nogle mindre opgaver undervejs, som lægger op til diskussion, og der vil være en interviewer til at styre snakken. Interviewet vil vare 2-2 ½ time. Efter interviewet er du selvfølgelig velkommen til at høre nærmere om projektet.

Interviewet foregår d. ………  kl. ……..

                                På ………………

Interviewet vil blive optaget på bånd. Interviewmaterialet vil naturligvis blive behandlet fortroligt, og det er kun undertegnede, som vil have adgang til materialet. Eventuelle citater bruges kun i anonymiseret form.

Under mødet serverer vi brød, kage, kaffe m.m. Som tak for din deltagelse vil du modtage en mindre erkendtlighed i form af en gave.

Vi håber, du har lyst til at deltage i interviewet. Vi tillader os at kontakte dig herom senest d. xx. Du kan også selv ringe og give besked. Vi kan træffes på tlf. 35 28 28 31 man.- fre. kl. 8.30-12 og 13-16. Har du uddybende spørgsmål, er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

Vi håber på din deltagelse og ser frem til en indholdsrig formiddag/eftermiddag/aften.

Med venlig hilsen

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.