| Til bund | | Forside |

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr. 85, 2007

Kortlægning af produkter og materialer til live rollespil

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Udbredelsen af rollespil

• 1.1 Antal aktive rollespillere
• 1.2 Live rollespil – sådan foregår det

2 Produkter og materialer

• 2.1 Færdige produkter
• 2.2 Produkter til egenproduktion (og vedligeholdelse)
  • 2.2.1 Hvordan foregår egenproduktion af latexvåben?
  • 2.2.2 Anvendte materialer

3 Kemiske stoffer i produkterne

• 3.1 Gennemgang af konkrete produkter
• 3.2 Mærkning af produkter

4 Spørgeskemaundersøgelse

• • 4.1.1 De yngre børn mest involveret
  • 4.1.2 Våbenproduktion
  • 4.1.3 Børn er inddraget i alle processer
  • 4.1.4 Stor spredning i vurdering af sundhedsaspektet
  • 4.1.5 Materialevalg er baseret på egne erfaringer og netværk
  • 4.1.6 Brug af udvalgte materialetyper
  • 4.1.7 Byggemarkeder og supermarkeder er hovedleverandører
  • 4.1.8 Begrænset udluftning og begrænset beskyttelse
  • 4.1.9 Institutionernes vidensniveau
  • 4.1.10 Også våbenproduktion uden for institutionen

5 Laboratorieanalyser

• 5.1 Resultater
  • 5.1.1 Drikkeskind
  • 5.1.2 Hudlim
  • 5.1.3 Flydende latex
  • 5.1.4 Skumplast
  • 5.1.5 Masker
• 5.2 Sundhedsvurderinger

Bilag B: Analyserapport fra Eurofins A/S.

• 2 Analysemetoder
  • 2.1 IR
  • 2.2 Phthalater
  • 2.3 Opløsningsmidler
  • 2.4 Flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC/SVOC) i lim
  • 2.5 Flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC/SVOC) på Tenax-TA rør
  • 2.6 Migrationstest
  • 2.7 2-mercaptobenzothiazol (MBT)
  • 2.8 Eksponeringstest
  • 2.9 Emissionstest
  • 2.10 Nitrosaminer
  • 2.11 Ammoniak
• 3 Resultater
  • 3.1 Drikkeskind
    • 3.1.1 IR
    • 3.1.2 Phthalater
  • 3.2 Lim
  • 3.3 Flydende latex
  • 3.4 Skumplast
  • 3.5 Masker

Bilag C: Oversigt over R-sætninger og Anmærkninger

Forord

Live rollespil er i løbet af få år blevet en udbredt hobby blandt børn og unge.

Der anvendes hertil udstyr, som både kan købes færdigt, eller som udøverne selv producerer. Udstyret kan omfatte våben, dragter, kunstige ører/næser, masker mm.

Miljøstyrelsen har ønsket at få kortlagt produktområdet, der markedsføres til live rollespil, hvilke typer materialer der anvendes til fremstilling af rollespilsudstyr, hvor stort forbruget er i Danmark, samt hvilke stoffer børn og unge udsættes for under fremstilling og leg.

Denne rapport omfatter en kortlægning af materialer og færdige produkter, som markedsføres eller anvendes til rollespil. Endvidere er der foretaget en undersøgelse af de metoder og procedurer, der typisk anvendes i fritidsordningerne for at kortlægge mulige problemstillinger ved egenproduktionen af udstyr.

Det overordnede sigte med projektet er at få et overblik over, hvad der anvendes til rollespilsudstyr og finde ud af, hvilke farlige stoffer der findes i produkterne, samt om disse udgør en sundhedsrisiko – dog indgår der ikke en egentlig sundhedsvurdering af resultaterne i projektet, idet Miljøstyrelsen på baggrund af nærværende rapport vil tage stilling til behovet herfor.

Sammenfatning og konklusioner

Miljøstyrelsen har ønsket at få kortlagt produktområdet for live rollespil, herunder hvilke typer materialer der anvendes, når børn og unge selv fremstiller rollespilsudstyr. Udstyr omfatter våben, dragter, kunstige ører/næser, masker mm.

Live rollespil er i løbet af få år blevet en udbredt hobby blandt børn og unge. Det anslås, at op mod 100.000 børn og unge (langt overvejende drenge) i alderen 8-18 år i løbet af et år vil være aktive rollespillere i et eller andet omfang – og at næsten alle drenge på et tidspunkt i deres barndom/ungdom er involveret i hobbyaktiviteten.

I takt med udviklingen fra niche til almindelig børnefritidsaktivitet er der opbygget et marked for udstyr og tilbehør til live rollespil. Branchen er præget af pionerånd, og først inden for de sidste par år er store legetøjskæder og supermarkeder kommet med.

CASA har via besøg hos danske producenter og forhandlere af udstyr til live rollespil samt undersøgelse af hjemmesider kortlagt typer og mængder af de færdige produkter, som markedsføres eller anvendes til rollespil. Derudover indgår materialer og processen omkring hjemmelavede produkter i kortlægningen. Målet med kortlægningen har været at få overblik over, om der indgår materialer, som kan være miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige.

En stor del af det hjemmelavede udstyr produceres i SFO’er, fritidshjem og klubber. I projektet indgår derfor en undersøgelse af, hvor udbredt det er, hvad det er for materialer, der anvendes til det hjemmelavede udstyr (primært forskellige former for våben), samt hvilke metoder og procedurer der typisk anvendes i bl.a. fritidsordningerne. Hovedparten af de materialer, der anvendes til hjemmelavede rollespilsvåben, er ikke produkter, der oprindeligt er tiltænkt rollespil, men er produkter, der forhandles via f.eks. byggemarkeder.

Ud over kortlægningen indgår der i projektet en laboratorieanalyse af en række udvalgte produkter. Disse analyser har omfattet undersøgelser for konkret indhold i produkter samt forsøg, hvor der simuleres en situation under egenproduktion af latexvåben.

Færdige produkter

Via interview med producenter og forhandlere er der udarbejdet en anslået styk-omsætning i 2005, som fremgår af figur 1.

Figur 1: Omsætning af produkter til rollespil

Sminke indgår også som hyppigt anvendt produkt, men dette er behandlet i en tidligere kortlægning (Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 5 2002) og indgår ikke i dette projekt.

Ved besøg hos forhandlere er der kortlagt deklarationer og indhentet produktdatablade for de produkter, vi har fundet og udvalgt i butikkerne. En række af produkterne er herefter nærmere vurderet for indhold af kemikalier, og via CAS-numre er disse tjekket for risikosætninger via Listen over Farlige Stoffer samt EU’s kemikaliedatabase hos ECB (European Chemical Bureau).

For hvert produkt er der udarbejdet et anonymiseret datablad.

Der er udført laboratorieanalyser på følgende færdige produkter:

Latexmasker

To forskellige produkter er blevet undersøgt for, i hvilket omfang personer via sved kan udsættes for MBT (2-mercaptobenzothiazol). MBT er en ofte anvendt accelerator i produktionen af latex. MBT kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker, hvorfor Miljøstyrelsen ønsker at få testet maskerne for migrationen af stoffet.

Derudover undersøges for flygtige organiske forbindelser (VOC= Volatile Organic Compounds) semi flygtige organiske forbindelser (SVOC = semi volatile organic compounds) fra helstøbte latexmasker, som bæres under rollespil.

Der blev ikke påvist afgivelse af MBT eller VOC/SVOC i nogen af maskerne.

Hudlim

Der er udvalgt en hudlim, som er indeholdt i en samlet pakke med latexører og limtube. Der var ikke en specificeret deklaration for limens indhold på emballagen, og et datablad har ikke kunnet fås.

Limen er undersøgt for indhold af opløsningsmidler og for VOC og SVOC (flygtige og semiflygtige ekstraherbare organiske stoffer). Der blev konstateret 3 forskellige opløsningsmidler i varierende koncentrationer samt 14 VOC/SVOC varianter over detektionsgrænsen.

Drikkeskind

Det er undersøgt, hvad den vandtætte belægning inderst består af. Materialet blev identificeret som PVC, der er blødgjort med ftalaten DEHP. Indholdet af DEHP er ved dobbeltbestemmelse bestemt til 22-25 % (vægtprocent).

Det indgår ikke i projektet at foretage en sundhedsvurdering af de fundne resultater fra kortlægningen og analyserne.

Hjemmelavede våben

I løbet af de sidste 5 år er hjemmelavede rollespilsvåben gået fra at være relativt primitive våben af liggeunderlag med gaffatape til at være mere avancerede latexvåben. Aktiviteten med hjemmelavede latexvåben er central i rapporten. Dels pga. udbredelsen, dels fordi der indgår mulige betænkelige materialer, og området er udsat for en del eksperimenter med henblik på at reducere prisen eller at øge kvaliteten i konkurrencen med de færdigkøbte våben.

Via interview med aktive rollespillere, forhandlere og rollespilsforeninger er der kortlagt, hvilke materialer der typisk anvendes ved egenproduktion af rollespilsvåben. Endvidere er der via en spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner søgt afdækket, hvordan denne produktion foregår og under hvilke forhold.

Det er ud fra undersøgelsen usikkert, hvor mange latexvåben der produceres i institutionerne. Umiddelbart kan der ud fra projektets spørgeskemaundersøgelse estimeres en produktion på 15-20.000 våben på et år – men tages der højde for, at måske kun en tredjedel af de institutioner, hvor der foregår produktion af latexvåben, har svaret på spørgeskemaet (jf. stikprøve blandt ikke besvarede), kan det således være langt flere våben pr. år.

De mest anvendte materialer er:

• Glasfiberstænger (kerne).
• Skumplast (grundformning af våben).
• Kontaktlim (sammenlimning af skumplaststykker).
• Farvetonere (grundfarvning af latex).
• Flydende latex (belægning).
• Maling (dekoration af våbnet).
• Silikone (beskyttende overflade).

Der er et stort og varieret produktudbud inden for de fleste af disse grupper. Blandt producenter og forhandlere af rollespilsudstyr – som ofte selv er ildsjæle forankret i rollespil – er man opmærksomme på mulige sundhedsfarer, og der forhandles varianter, som formodes at være mindre risikobetonede. F.eks. vandbaseret kontaktlim, latex med lavt ammoniakindhold og silikone uden drivgasser. Imidlertid viser undersøgelsen blandt fritidsordninger, at man her oftest køber ind i det lokale byggemarked o.l. F.eks. bruges silikonespray, der er beregnet til bl.a. beskyttelse af gummilister på biler, til efterbehandling af våben.

Omgangen med produkterne under fremstillingen i institutionerne er meget varieret. Nogle steder foregår det for lukkede vinduer, andre steder går man udendørs, og kun få har egentlig udluftning. Institutionernes egen vurdering af, hvad der kan være risikobetonet, varierer også meget. Kun få steder vurderer man at have en høj viden om risici ved produktionen, og der er generelt et stort ønske om mere information om, hvad man bør være opmærksom på.

Der er udført to laboratorieanalyser, som har til formål at efterprøve, om omgangen med materialerne under egenproduktionen kan indebære en uønsket påvirkning.

I det ene er der simuleret en situation, hvor en person påfører latex på et våben. Der er gennemført test med to forskellige latexprodukter med angiveligt forskelligt ammoniakindhold. Luften i åndedrætszonen er analyseret for ammoniak, nitrosaminer og de organiske stoffer VOC og SVOC.

Analyserne viser, at der er stor forskel i afdampningen af ammoniak fra de to latexprøver (faktor 10), mens der ikke blev påvist afdampning af nitrosaminer. Der var konstateret forskellige VOC’er/SVOC’er i afdampningen fra begge prøver.

Den anden analyse simulerede slibning af skumplast for at undersøge, i hvilket omfang personer udsættes for slibestøv, når skumplast slibes med et fint stykke sandpapir. Testen viste imidlertid, at slibestøvet ikke hvirvles op i luften, men falder ned på bordet. Der kunne da heller ikke påvises slibestøv af betydning i luften i åndedrætszonen.

En sundhedsvurdering af resultaterne indgår ikke i dette projekt.

Summary and conclusions

The Danish Environmental Protection Agency has requested a survey of the range of products within live role play, including what kind materials that are used when children and youth produce their own role-play equipment. Equipment includes weapons, suits, artificial noses/ears, masks, etc.

During the past years, live role-playing has become an increasingly popular hobby among children and youth. It is estimated that within one year as many as 100.000 children and youth (mostly boys) between 8 and 18 will to some degree participate actively in role playing – and almost all boys will at some point in their childhood/youth be involved in this activity.

As this niche has developed into a more common leisure activity for children and youth, a market has evolved providing equipment and merchandise for live role play. The trade is charecterised by its crusading spirit, and it is only within the last few years that the great toy stores and supermarkets have joined in.

Through visits to Danish producers and distributors of equipment for live role play and investigations of various home pages, CASA has mapped out various types of equipment and the extension of the ready products that are commercialised and used in role play. The materials and the production of home-made products have also been mapped. The overall purpose of the survey was to investigate if the role-play activity involved materials that could pose a risk to the environment or people’s health.

A large amount of the home-made equipment is being produced in after school day care and youth centres. This project includes a survey of the extension of the home-made equipment, what materials are being used in the production of this equipment (primarily various types of weapons) and what methods and procedures are most common in e.g. youth centers. The main part of the materials used in the production of home-made role-play weapons are not materials intended for role-playing, but are products that are sold at a DIY stores.

Besides from this mapping, the report also provides laboratory analyses of a number of products. The analyses comprise a study of the content of the products and also testing through simulated production of home-made latex weapons.

Ready products

Figure 1 shows the estimated sale per item in 2005. The figures are the result of interviews with producers and distributors.

Figure 1: sale of products for role playing

Make-up is also a commonly used product, but this was described in an earlier mapping (Mapping of chemical substances in consumer products No. 5 2002) and is not part of this project.

Through visits to the distributors, declarations have been mapped, and product data sheets have been collected for the products that were selected for the survey. The chemical content was examined in a number of these products and by their CAS-numbers these were examined for risk components on the list of dangerous substances at the EU chemical database at EBC (European Chemical Bureau)

A data sheet was drawn up for each of these product and these were handed over to the Environmental Protection Agency. The report contains unnamed parts of these data sheets.

Laboratory analyses were conducted on the following ready products:

Latex masks
Two different products were analysed for the exposure of MTB (2-mercapbenzothiazel) to people through sweat. MTB is commonly used as an accelerator in the production of latex. MTB may cause allergic reactions in people, which is why the Environmental Protection Agency wishes to test the masks for migration of the substance.

Cast-solid latex masks carried during role plays were also analysed for volatile organic compounds (VOC) and semi volatile organic substances (SVOC).

Neither MTB, nor VOC/SVOC was detected in any of the masks.

Skin glue

Skin glue contained in a kit consisting of latex ears and skin glue was selected. The glue did not have a specific declaration and a data sheet was not accessible.

The content of the glue was analysed for solvents, VOC and SVOC (volatile and semi volatile organic substances). Three different solvents in various amounts and 14 VOC/SVOC variants above the detection limit were found.

Wine skins

The inner waterproof coating was analysed. The material was identified as PVC softened by the ftalate DEHP. Though determination in duplicate the content was estimated to be 22-25% (percent by weight)

It is not the purpose of this project to evaluate the results of the mapping and analyses from a health perspective.

Home-made weapons

During the past 5 years, home-made role-play weapons have developed from being fairly primitive weapons made of sleeping pads and duct tape into advanced latex weapons. The home-made weapon activity is a central feature of this report, partly due to its popularity and partly due to these weapons’ possible content of dangerous materials, and it is a field which sees a great deal of experiments in order to reduce the price and increase the quality in the competition with the ready-made weapons.

Through interviews with active role players, distributors and role-play clubs, the materials typically used in the home production of role play weapons have been mapped. Furthermore, questionnaires distributed in youth centres were used in order to reveal how and under which circumstances the production takes place.

The result of the survey does not provide a complete mapping of the amount of latex weapons produced in youth clubs. The survey revealed a production of around 15-20.000 per year, but it should be considered that maybe only one third of the youth clubs in which latex weapons are produces have filled in the questionnaire (those that did not return the questionnaire were randomly checked), and the amount of weapons produced may therefore be much higher.

The most commonly used materials are:

• Glass fibre sticks (core)
• Plastic foam (forming the weapon)
• Contact glue (gluing plastic foam pieces together)
• Colour toner (ground colouring of latex)
• Liquid latex (coating)
• Paint (decoration of the weapon)
• Silicon (protective surface)

Most of these groups of material have a wide selection of products. Commercial producers and distributors of role-play equipment, who are often great role play fiery souls themselves, are aware that they may cause possible health hazards, and products that are assumed to be of less risk are selected, e.g. water-based contact glue, latex with a low content of ammonia and non gas propellant containing silicone. However, the survey among youth clubs shows that these often shop at the local DIY stores and the like. Silicon sprays intended for protection of rubber lists in cars for finishing weapons is an example of a product shopped here.

In the institutions, the products are handled in various ways. In some institutions, production takes place with the windows shot, and in others, it is done outside. Only a few institutions have the right ventilation. The institutions’ own idea of what may be dangerous also varies. Only a very few of them consider themselves to have a high knowledge of the dangers involved in this field of production and generally, there is a wish for more information on what to be aware of when producing role-play weapons.

Two laboratory analyses were conducted with the purpose of testing whether the way the materials are handled during home production may cause an undesired effect.

The first test was a simulation of the application of latex to a weapon. Two tests were carried out with different latex products containing dissimilar amounts of ammonia. The air in the breathing zone was analysed for ammonia, nitrosamines and the organic substances VOC and SVOC.

The analyses revealed that there was a considerable difference in the vapour of ammonia between the two latex samples (factor 10), while no vapour from nitrosamine was registered.  Various VOC and SVOC vapours were registered in both samples.

The second analysis was a simulation of sanding of plastic foam to examine the extent to which a person is exposed to slip when the plastic foam is sanded with fine sand paper. The test showed, however, that the slip did not rise to the air, but dropped to the table. No considerable amount of slip was detected in the breathing zone.

An evaluation of the health perspectives is not part of this project.

1 Udbredelsen af rollespil

• 1.1 Antal aktive rollespillere
• 1.2 Live rollespil – sådan foregår det

Levende rollespil – eller live rollespil – er en hobbyaktivitet, som ifølge aktører på området har været i kraftig vækst i en årrække, og som fortsat forventes at vokse.

Dette kommer til udtryk i antallet af børn og unge, som er forbrugere af produkter, der har med rollespil at gøre, og i antallet af rollespilsforeninger og fritidsordninger, hvor rollespilsaktiviteter foregår.

1.1 Antal aktive rollespillere

Blandt aktører i branchen er det vurderingen, at op mod 100.000 børn og unge (langt overvejende drenge) i alderen 8-18 år i år vil være aktive rollespillere i et eller andet omfang – og at næsten alle drenge på et tidspunkt i deres barndom/ung-dom vil have været involveret i hobbyaktiviteten. Det er branchens skøn, at tallet er stigende.

En mindre del af disse – anslået omkring 10.000 – er organiseret i egentlige live rollespilsforeninger, mens hovedparten udøver hobbyen via fritidsordninger og i fritiden.

Som led i projektet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte daginstitutioner (10 % af danske SFO’er, fritidshjem og klubber). Denne viser, at der foregår rollespilsaktiviteter i mindst hver femte institution, og her er i gennemsnit 15-20 % af børnene involveret.

1.2 Live rollespil – sådan foregår det

Live rollespil er teater uden manuskript ofte med udgangspunkt i middelalderen. En gruppe arrangører definerer en fælles baggrundsverden, hvor spillet foregår. I denne verden finder spillerne så selv eller i samarbejde med arrangørerne en rolle. Rollerne knyttes sammen med mål, personlighed, pligter og opgaver. Når spillet går i gang, er det den enkelte spiller, der udvikler og lever sin rolle og bestemmer, hvordan historien skal udvikle sig. Der afholdes året rundt flere forskellige arrangementer inden for levende rollespil. Her mødes mange børn og unge fra omkring 10 års alderen – og enkelte voksne. Miljøet er generelt drevet af frivillig arbejdskraft, og det er frivillige ulønnede, der står for rollespilsarrangementerne.

I live rollespil er der en række forskellige roller, som deltagerne kan spille. Til de forskellige roller er knyttet bestemte typer af udklædning og udstyr. Udklædningen bæres som regel under hele spillet.

Typiske roller i live rollespil er:

• Ork: Er iført maske eller har påsatte latexører og er malet grøn i hovedet. Kan også have latextænder.
• Elver: Har påsatte latexører (forskellige farver afhængig af, hvilken type elver der er tale om) og tegninger i hovedet.
• Småfolk: Har latexører og malede øjenbryn.
• Goblin: Har latexnæser og -ører og er malet i hovedet.
• Menneske: Der er ingen kriterier for mennesker, men man kan have ar og sår.
• Dværg: Har skæg.

Mindre typiske roller:

• Trolde: Har latexører og -næser og er malet f.eks. blå. Evt. kan der være limet ting fast på hænderne.
• Nymfer: Malet, tegn i hovedet og latexører.
• Ulvefolk: Malet grå og har handsker med klør samt handsker, hvor der er sat klør på med latex.
• Satyr: Har latexhorn, der sidder fast i panden og har klove på skoene.
• Golem: Har stor dragt, der ligner sten, men den kan også imitere mudder eller ild.

En rollespilsarrangement er typisk en dag fra kl. 10-15, men kan også foregå over en hel weekend. Deltagerne er derfor udklædt i mange timer ad gangen, hvor ører og næse sidder på hele dagen, hvorimod masker ofte tages af, da de er for varme at have på en hel dag.

Ud over udklædning har de fleste deltagere rollespilsvåben. Inden arrangementets start bliver alle våben sikkerhedsgodkendt af arrangørerne. Våbnene er typisk dolke, sværd, køller og økser. Våbnene er fremstillet af latex og er enten købt færdige eller er hjemmelavede. Våbnene kan også være hjemmelavede af liggeunderlag beklædt med gaffatape (efterfølgende benævnt som gaffavåben).

Der lægges vægt på et “autentisk” miljø ved et rollespilsarrangement. Både hvad angår påklædning og diverse udstyr. Det betyder bl.a., at udstyr lavet med forskellige tapetyper og lignende ikke er velset.

Våben og udklædning bliver ikke kun brugt til rollespilsarrangementer, men indgår også i almen leg hos større børn. I de seneste år har en del fritids- og ungdomsklubber taget rollespil op. Her produceres våben og udstyr samt laves rollespilsscenarier.

2 Produkter og materialer

• 2.1 Færdige produkter
• 2.2 Produkter til egenproduktion (og vedligeholdelse)
  • 2.2.1 Hvordan foregår egenproduktion af latexvåben?
  • 2.2.2 Anvendte materialer

Markedet for rollespilsprodukter er vokset voldsomt i Danmark i løbet af en kort årrække. Gennembruddet for denne produktgruppe opstod i kølvandet på filmtrilogien “Ringenes Herre”, der blev vist i biograferne i december 2001, 2002 og 2003.

De produkter og materialer, som anvendes af rollespillere, er delvist overlappende med teater- og filmverden. Der anvendes kostumer, sminke og diverse rekvisitter.

Tidligere var det populært blandt børn at fremstille simple våben bestående af bambusstang og skumplast omviklet med gaffatape. Imidlertid er der med hobbyens hastige udbredelse opstået et stort marked for færdige produkter. Parallelt hermed er der opstået en ny form for egenproduktion, hvor de flotte færdige produkter søges eftergjort.

Der er derfor 3 potentielle eksponeringsveje for kemiske stoffer:

• Ved egenproduktion af udstyr.
• Ved brug af færdigkøbte og egenproducerede produkter.
• Ved vedligeholdelse af færdigkøbte og egenproducerede produkter.

Nedenfor er illustreret tilgangen til mulige problemer:

Figur 2:

Der foregår også i et vist omfang egenproduktion af kofter, rustning og andet udstyr, men fokus i denne undersøgelse er materialer, der anvendes til våbenproduktionen.

Kortlægningen er gennemført ved at besøge en række forhandlere og producenter af rollespilsudstyr.

De er alle blevet anmodet om at give deres bud på omsætningen af de forskellige produkter med afsæt i deres erfaringer og kendskab til markedet i Danmark. Dette er resumeret i gennemgangen nedenfor.

År for år er omsætningen af rollespilsprodukter næsten fordoblet, men det vurderes af aktører i branchen, at væksten i omsætningen så småt begynder at flade ud. Flere aktører anslår, at omsætningen i 2006 vil være omkring 50 % højere end i 2005.

Interviewene med aktørerne er gennemført i april-maj 2006.

2.1 Færdige produkter

De færdige rollespilsprodukter forhandles dels via specielle rollespilsbutikker i de større byer, via rollespilssektioner i f.eks. legetøjsbutikker og boghandlere, dels via billige slagtilbud i supermarkedskæder.

Rollespilsbutikkerne forhandler primært udstyr fremstillet hos danske og til dels tyske producenter. Kæderne importerer f.eks. udstyr produceret i Kina. En række specialprodukter som f.eks. hudlim og farvetonere produceres såvel herhjemme som importeres, mens andre produkter som f.eks. kunstigt blod udelukkende importeres.

Nogle typiske produktområder, som også anvendes i live rollespil, er behandlet i tidligere tilsvarende rapporter. Det gælder således sminke, som derfor ikke er inddraget i denne undersøgelse.

I skemaet er angivet et skøn over den årlige omsætning (i 2005) af de enkelte produktområder. Endvidere er med √ angivet, hvorvidt der senere i rapporten foretages en vurdering af indhold af kemiske stoffer.

De viste fotos er tilfældigt udvalgte eksempler, der skal illustrere produktgruppen.

Figur 3: Oversigt over produkter og salg i 2006

Tilfældige eksempler på produkttyper	Omsætning	Potentielle problemfelter
	Latexvåben. Der sælges ca. 30.000 våben i form af sværd, køller og andre slagvåben. Disse våben er opbygget omkring en glasfiberkerne, skumplast, latex, maling og lak.	Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige problemer knyttet til brugen af færdigkøbte våben. Våbnene bliver dog slidt ved brug, og det er normalt at vedligeholde dem ved påføring af silikone – se under silikone i skemaet.
	Metalrustning. Der sælges 5-600 metalrustninger på årsbasis. Normalt er det dog enkeltdele – f.eks. arm- eller benbeskyttere, der sælges. Dette anslås til 10.000 enkeltdele.	Der vurderes ikke at være andre sundhedsmæssige problemer knyttet til brugen af metalrustninger end risikoen for allergi. Afhængig af metallegering kan der være risiko for afgivelse af nikkel, som kan være allergifremkaldende. Der anvendes dog forskellige midler til vedligeholdelse. Dette er ikke undersøgt.
	Læderrustning. Omsætningen af læder-rustninger vurderes at ligge på 2.500 årligt. Normalt er det primært enkeltdele, der sælges, Dette anslås til omkring 10.000 enkeltdele.	Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige problemer knyttet til brugen af læderrustninger, som bæres ovenpå andet tøj. Metalnitter kan evt. indeholde nikkel, som ved afgivelse kan betyde risiko for allergi. Der anvendes dog forskellige midler til vedligeholdelse. Dette er dog ikke undersøgt.
	Kofter og kapper. Der sælges årligt 3-4.000 kofter/kapper.	Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige problemer knyttet til brugen af denne type beklædning.
	Latexmaske. Der sælges årligt omkring 1.000 gummimasker og et tilsvarende antal gummihjelme. Maskerne er fremstillet af latex, som er farvelagt.	Der kan evt. afgives stoffer fra latex, som kan optages via huden eller via indånding              Der er risiko for latex-allergi (ca. 1 % af befolkningen menes ifølge Sundhedsstyrelsen at have latexallergi) Undersøges senere √.
	Latexører. Der anslås en omsætning af størrelsesordenen 15.000 kunstige ører fremstillet af latex. Ørerne limes fast på huden. Der anvendes mange forskellige lim-mærker hertil. Enten følger limen med i pakken, eller den købes separat.	Der er risiko for latex-allergi – se bemærkning under latexmaske. Men derudover formodes latexørerne ikke i sig selv at indebære nogen sundhedsmæssige problemer. Den medfølgende lim i samlede pakker kan evt. indeholde betænkelige stoffer.                          Undersøges senere √.
	Sår, ar og næser. Der sælges andre latex-artikler som sår, ar og næser, der limes til kroppen. Omsætningen anslås at ligge på 2-3.000 artikler årligt.	Der er risiko for latex-allergi – se bemærkning under latexmaske, men derudover formodes latexartiklerne ikke i sig selv at indebære nogen sundhedsmæssige problemer. Lim undersøges senere √.
	Kunstige tænder. Der er et årligt salg på 1.000-1.500 kunstige tænder i form af latex-gummer. Latextænderne er farvelagt.	Der kan evt. under brugen afgives stoffer fra farver og latex via huden eller oralt via mundvand.                  Der er risiko for latex-allergi – se bemærkning under latexmaske.
	Vampyrtænder. Der sælges et mindre antal (anslået ca. 300) sæt vampyrtænder, der fæstnes til ens egne tænder ved hjælp af en medfølgende limpasta.	Limpasta – se bemærkning under latexører. Lim undersøges senere √.
	Drikkeskind. Der sælges forskelligt tilbehør. Mest populært er drikkeskind, som der anslås solgt 3-4.000 af. Salget kan dog være større, da det er en populær artikel, som forhandles mere bredt end de fleste andre artikler. Drikkeskind består af en beholder omlagt med skind.	Mulige sundhedsproblemer afhænger af, hvad beholderen består af. En forhandler oplyser, at membranen er lavet af latex. Undersøges senere √.
	Hudlim. Til påmontering af kunstige ører, næser, sår og ar forhandles forskellige typer hudlim. Omsætningen vurderes at ligge på 7-10.000 enheder.	Hudlim sælges såvel i en opløsningsmiddelbaseret og en vandbaseret udgave. Hudlimene vurderes nærmere for indholds-stoffer √.
	Limfjerner.  Anvendes til et fjerne hudlimen efter brug. Det anslås, at der maksimalt sælges 1.000 stk.	Forhandlere fraråder normalt at anvende limfjerner, da flere har oplevet allergiske reaktioner ved brug. Limfjerneren vurderes nærmere for indholdsstoffer √.
	Kunstigt blod. Der forhandles forskellige kunstige blodprodukter. Det kan være til påføring af huden eller piller, der tygges i munden. Det anslås, at der forhandles maksimalt 500 enheder.	Blodprodukterne vurderes nærmere for indholdsstoffer √.
	Tandlak. Der forhandles et meget lille antal produkter til farvning af tænder.	Tandlakken vurderes nærmere for indholdsstoffer √.

2.2 Produkter til egenproduktion (og vedligeholdelse)

Egenproduktion foregår både som en aktivitet på hjemmefronten og i fritidsklubber og SFO’er, hvor det er blevet en populær pædagogisk aktivitet at producere våben og andet udstyr til rollespil.

Materialerne hertil købes fra mange forskellige kilder. Det kan dels være via specialforretninger til rollespil og byggemarkeder, dels andre specialleverandører. Der er her ofte tale om produkter, som også markedsføres til mange andre formål.

Blandt aktørerne skønnes, at våbenproduktion er en aktivitet, der foregår i hver tredje SFO og i næsten alle fritidsklubber. Der er som led i projektet gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som viser, at mindst hver femte institution har denne slags aktiviteter. En stikprøve i undersøgelsen blandt den gruppe institutioner, som ikke besvarede spørgeskemaet, viste, at måske helt op til hver anden institution har aktiviteter på rollespilsområdet.

Tidligere var produktion af gaffavåben populært. Men i tilknytning til filmtrilogien “Ringenes Herre”, der havde biografpremiere i december 2001, er der opstået et hastigt voksende marked med bl.a. danskproducerede latexvåben, som er meget naturtro. Dette betød samtidig, at de primitive gaffavåben ikke var velsete i rollespilskredse, og dermed opstod hurtigt en sidehobby med at producere egne latexvåben. Dette er blevet en populær aktivitet i daginstitutioner, hvor der ofte bliver tilknyttet en person med erfaring i rollespil og latexvåben. Ud over våben i form af sværd, økser, køller etc. produceres der i mindre omfang også andre latexprodukter som f.eks. ører og tænder.

Nedenfor er beskrevet produktionen af et sværd, men processen er stort set den samme for andre latexprodukter. Mindre ting som ører støbes dog i forme, hvori der hældes latex ad flere omgange.

2.2.1 Hvordan foregår egenproduktion af latexvåben?

Der findes en række forskellige fremgangsmåder. Den følgende beskrivelse er lavet på baggrund af besøg i klubber, samtaler med børn og via læsning af de forskellige guides, der ligger på f.eks. rollespilsforeningernes hjemmesider.

Der anvendes følgende materialer:

• Latex (naturgummi eller tilsvarende produkter).
• Glasfiber, bambus eller elektrikerrør.
• Liggeunderlag eller andet skummateriale, evt. rørisolering.
• Evt. stof eller lagenlærred i neutrale farver.
• Farvepigment til latex og/eller spraymaling.
• Dobbeltklæbende tape og/eller kontaktlim.

Figur 4: Tegning af materialer til et sværd. Kilde: www.live-rollespil.dk.

Gennemgang af fremgangsmåden:

1.    Klingens form skæres ud i liggeunderlag. Derefter skæres midterstykket ud, hvor der skal være plads til kernen, og dette gøres ved at skære et “hulrum”. For at gøre våbnet blødere, skal man også skære “lufthuller” i midterstykket.

2.    Kernen består ofte af en glasfiberstang eller af et elektrikerrør med en bambusstang inden i. Stænger eller rør skæres til i længden, så de er længden af “hulrummet” plus længden af skæftet.

3.    Kernen fastgøres til liggeunderlaget enten med dobbeltklæbende tape eller kontaktlim.

4.    Sidestykker påsættes kernen enten med dobbeltklæbende tape eller kontaktlim. Tilsvarende påsættes skæftet. Skæftet laves ofte ved hjælp af et stykke rørisolering eller liggeunderlag, der tilskæres.

5.    Herefter påføres den flydende latex. Latex tilsættes en farvetoner, inden det kommes på våbnet.

     Latex kan påføres på flere forskellige måder. Her er et par eksempler:

• Ved at dyppe pensler i latex og male det på skumplasten.
• Ved at dyppe hånden i en bøtte med latex og smøre latex på med fingrene.
• Ved at dyppe våbnet ned i et stort kar med latex.
• Ved at man dypper stof i latex og glatter det ud over våbnet.

6.    Latex påføres i mange lag, og våbnet skal tørre mellem hvert nyt lag – dette gøres ved at hænge det til tørring. Processen svarer til den, der kendes fra dypning af stearinlys. Evt. anvendes en hårtørrer eller ventilator til at fremskynde tørringen.

7.    Skæftet kan påsættes læder, og våbnet kan pyntes med sten, snor eller læder. Nogle foreslår også, at man maler dele af våbnet med spraymaling.

8.    Latex efterbehandles med silikone, der sprøjtes på, når våbnet er færdigt og hver gang efter brug. Eller våbnet efterbehandles med talkum.

Den ovenstående beskrivelse er meget grundlæggende, og der findes forskellige varianter. Eksempler på dette kan være at lave mønstre i liggeunderlaget med en loddekolbe, det kan være at slibe liggeunderlag, så alle urenheder fjernes, eller det kan være at opvarme liggeunderlaget, så lagene smelter sammen, og man derved fjerner overgange.

Som led i undersøgelsen er vi også stødt på hjemmesider, som anbefaler stoffer, der ikke er tilladte i Danmark. F.eks. at man efterbehandler med isoflex, der giver en hårdere og mere holdbar overflade end silikone. Isoflex er meget giftigt og må ikke forhandles i Danmark.

”Man kan også beskytte sit våben med en gummilak. Den hedder isoflex og koster en herregård, men man skal ikke bruge særligt meget per våben. Man kan importere det fra USA, hvor det bliver produceret, eller måske få lov til at købe det af nogle latexvåbenproducenter”.

Dette er dog hentet fra en side, som tilsyneladende er nogle år gammel. Det er ikke tilladt at købe giftige og meget giftige stoffer via Internettet.

2.2.2 Anvendte materialer

Som grundlag for at afdække materialer, der anvendes til hjemmelavede våben, er der gennemført interview med Landsforeningen af Levende Rollespil og gennemlæst litteratur og hjemmesider, der vejleder i, hvordan man kan lave våben og andet udstyr.

I skemaet nedenfor er gennemgået de materialer, som typisk anvendes i produktionen af rollespilsudstyr, og som indeholder såvel produktgrupper som konkrete produkter, vi er stødt på. Materialer til hjemmelavede rollespilsvåben kan ikke knyttes til en særlig markedsført produktgruppe. Specialbutikker inden for rollespil markedsfører nogle produkter, men de kan også købes via andre kanaler.

Det er derfor generelt vanskeligt at give noget kvalificeret bud på forbruget, da der er tale om materialer, som både forhandles via de specialiserede rollespilsbutikker og via en lang række andre forretninger som f.eks. byggemarkeder, supermarkedskæder, farvehandlere, isenkræmmere og butikker med boligudstyr. Her markedsføres materialerne ikke specifikt til rollespilsformål, og forhandlerne har ikke nogen viden om, hvor stor en andel der sælges til dette formål.

Der er i oversigten nedenfor med √ angivet, hvorvidt der senere i rapporten foretages en vurdering af indhold af kemiske stoffer. For en række af produkterne er det ikke muligt at vurdere omsætningen til rollespilsbrug, da der er tale om produkter, der som nævnt sælges til mange andre formål.

Figur 5: Oversigt over produkter, der indgår i egen produktion af våben

Tilfældige eksempler på produkttyper	Beskrivelse	Potentielle problemfelter
	Glasfiberstang. En rund glasfiberstang anvendes som kerne i et sværd eller andet langt våben. De forhandles via såvel rollespilsbutikker som via byggemarkeder. Glasfiberstænger har fortrængt bambusstænger som kernen i våbnet, og hovedparten af de hjemmelavede våben er bygget op om en glasfiberstang.	Når glasfiberstangen saves til rette længde, afgives glasfiberstøv til luften. Sundhedsaspektet er ikke vurderet nærmere, da det ikke skønnes at have en sundhedsmæssig effekt på det enkelte barn. Endvidere kan støvet forebygges ved at overhælde med vand under savning.
	Skumplast. Skumplast anvendes til at grundforme våbnet. Typisk anvendes liggeunderlag, som skæres til og limes sammen omkring glasfiberkernen og træhåndtaget. Der anvendes forskellige typer skumplast.	Efter tilskæring af skumplasten foretages evt. en tilslibning, som giver slibestøv i luften. Evt. en fjernelse af skumsmulder med varme (strygejern), hvilket giver dampe i luften. Evt. en dekorering i skumplasten med loddekolbe, hvilket også medfører dampe i luften.                           Vurderes senere √.
	Kontaktlim. Der anvendes normalt flere lag skumplast, som skal limes sammen. Hertil anvendes typisk kontaktlim, som forefindes såvel baseret på vand som på opløsningsmidler. Endvidere kan alternativt anvendes dobbeltklæbende tape.	Lim med opløsningsmidler indeholder sundhedsskadelige stoffer. Nogle produkters indhold af stoffer er kortlagt. Vurderes senere √. Tape er ikke undersøgt nærmere, da det ikke skønnes at have sundhedsmæssig effekt.
	Flydende latex. Grundformen for våbnet belægges med latex (naturgummi), der forhandles i en flydende form. Næsten alle benytter det samme basisprodukt fra Thailand, som omhældes til egne produkter hos forhandlerne. Der forhandles dog forskellige varianter af naturgummi med forskelligt indhold af ammoniak. Der skønnes i alt omsat op til 3.000 liter.	Latex indeholder ammoniak og evt. nitrosaminer og VOC, som afgives under produktionen af våbnene. Vurderes senere √. Nogle børn/unge kan have latexallergi. (Ca. 1 % af befolkningen menes ifølge Sundhedsstyrelsen at have latexallergi).
	Farvetonere. Farvetonere tilsættes latex for at give en basisfarve. Der anvendes såvel farvetonere fra rollespilsproducenter som fra traditionelle farvehandlere. Ud over markedsførte farvetonere anvendes også de farver, som sælges til maling af små rollespilsfigurer. Vurderingen af omsætningen er meget varieret blandt aktørerne og svinger mellem 1.000 til 12.000 enheder, hvilket igen svarer til mellem 50 og 600 liter.	En gruppe farvetonere mm. undersøges for indholdsstoffer. Vurderes senere √.
	Farver. De næsten færdige latexvåben males eventuelt for at give våbnet et ekstra flot udseende. Hertil anvendes diverse farver. Evt. anvendes spraymaling.	Enkelte farver er undersøgt for indholdsstoffer. Vurderes senere √.
	Silikone. Våbnet slutbehandles med et silikonelag (e.l.) der dels giver våbnet en mere blank overflade, dels beskytter farver og latex under brugen. Våbnet – også færdigkøbte – vedligeholdes typisk ved at give det en gang silikone efter hvert brug. Der findes 3 hovedtyper: Spraydåser solgt til rollespilsformål, spraydåser, der ofte markedsføres til autobrug samt emballager med pumpemekanisk løsning. Silikone bliver typisk solgt sammen med et færdigt våben, derudover bruges det til egenproduktionen. Det anslås, at der omsættes mindst 30.000 enheder.	De forskellige typer af silikonespray undersøges nærmere for indholdsstoffer. Vurderes senere √.

3 Kemiske stoffer i produkterne

• 3.1 Gennemgang af konkrete produkter
• 3.2 Mærkning af produkter

3.1 Gennemgang af konkrete produkter

Der blev udvalgt en række produkter for nærmere vurdering af indhold af kemiske stoffer. Det drejer sig om de produkter, som i foregående kapitel er mærket med et √.

Det skal bemærkes, at de anførte beskrivelser omkring mærkningen af produkterne ikke er udtryk for evt. mangelfuld mærkning. Selvom et produkt indeholder et stof, som er klassificeret med en eller flere risikosætninger, kan der være faktorer, som betyder, at det ikke skal mærkes. Mærkningen er f.eks. afhængig af koncentrationen af det pågældende stof i produktet, ligesom der er særlige regler for små emballager.

For hvert produkt angives:

• Producentens nationalitet.
• Hvordan produktet forhandles.
• Indholdsstoffer (er oftest hentet fra et sikkerhedsdatablad for produktet, men evt. også fra producenternes hjemmesider eller fra deklaration på produktet). Hvis det har været muligt, er der anført CAS-nummer for indholdsstofferne.
• Klassificering af indholdsstoffer (for de stoffer, hvor der eksisterer en risikosætning, er denne anført). Med CAS-nummeret er de enkelte stoffer slået op i LOFS (Listen over Farlige Stoffer, hvor der kan findes oplysninger om eventuelle klassificeringer). Derudover er stofferne slået op i ECB (European Chemicals Bureau) (se: http//ecb.jrc.it i ESIS-databasen), der varetager EU’s centrale registrering af kemiske stoffer. Hvis der er uoverensstemmelser mellem de to lister, er det angivet i oversigten. I nogle sikkerhedsdatablade er der også anført risikosætninger, og det er anført, hvis der er uoverensstemmelser mellem disse kilder. I bilag C findes en liste over faremærkninger, risikosætninger samt anmærkninger, da disse ikke er forklaret i skemaet.
• Mærkning af produktet – her anføres faremærkningen på det konkrete produkt.
• Nogle steder er der også tilføjet en bemærkning, hvis oplysningerne kræver særlige forklaringer.

Figur 6: Oversigt over produkter, der indgår i egen produktion

3.2 Mærkning af produkter

De danske forhandlere og producenter af rollespilsprodukter er langt overvejende kendetegnet ved at være personer, som selv er eller har været engageret i rollespilsaktiviteter. Det er ildsjæle på området, som har opbygget en kommerciel vinkel på deres interesse.

Det er således CASA’s indtryk, at denne personkreds har en reel positiv vilje til, at de produkter, de formidler til aktive rollespillere, ikke må være sundhedsmæssigt betænkelige. Omvendt er de del af en iværksætterkultur, hvor man brænder mere for kvalitet i udstyr etc. end for opfyldelse af de formelle krav til mærkning. Eventuelle fejl og mangler i markedsføringen er formentlig mere udtryk for manglende viden herom end “ond vilje”, og der hersker generelt en positiv vilje til at sikre, at deltagere i rollespil ikke udsættes for uønskede kemiske påvirkninger.

4 Spørgeskemaundersøgelse

• • 4.1.1 De yngre børn mest involveret
  • 4.1.2 Våbenproduktion
  • 4.1.3 Børn er inddraget i alle processer
  • 4.1.4 Stor spredning i vurdering af sundhedsaspektet
  • 4.1.5 Materialevalg er baseret på egne erfaringer og netværk
  • 4.1.6 Brug af udvalgte materialetyper
  • 4.1.7 Byggemarkeder og supermarkeder er hovedleverandører
  • 4.1.8 Begrænset udluftning og begrænset beskyttelse
  • 4.1.9 Institutionernes vidensniveau
  • 4.1.10 Også våbenproduktion uden for institutionen

For nærmere at vurdere den faktiske omgang med de materialer, der anvendes til fremstilling af rollespilsvåben, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 10 % af klubber, fritidshjem og SFO’er i Danmark (250 institutioner ud af ca. 2.500) baseret på et tilfældigt udtræk fra en samlet liste leveret af BUPL.

Undersøgelsen er gennemført via fremsendelse af e-mail med link til et elektronisk spørgeskema. I e-mailen blev de institutioner, der har produktion af rollespilsvåben, bedt om at udfylde spørgeskemaet.

Af de 250 har 54 institutioner med i alt 7.300 børn og unge helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Besvarelsen er gennemført af institutionens leder eller af den ansvarlige for rollespillet.

Der er således ikke tale om en repræsentativ undersøgelse for alle institutioner, men for de institutioner, hvor der foregår produktion af rollespilsvåben.

Blandt de institutioner, der ikke har svaret på spørgeskemaet, er der foretaget en stikprøveundersøgelse blandt 20 institutioner, hvor en stor andel heraf også producerer rollespilsvåben, men som ikke har besvaret spørgeskemaet. Ca. 40 % af disse svarer, at de har produktion af rollespilsvåben. Der er således mange af de institutioner, der ikke har besvaret spørgeskemaet, som har produktion af rollespilsvåben.

I dette kapitel gennemgås hovedpointer fra undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen har været at afdække, hvorledes praksis er i de institutioner, hvor der foregår produktion af rollespilsvåben.

4.1.1 De yngre børn mest involveret

Det er især børnegruppen til og med de 12-årige, der er involveret i produktion af våben. På enkelte institutioner er alle børn involveret, men i gennemsnit er det ca. 25 % af børn i denne aldersgruppe.

I aldersgruppen 13-14 år er det 10-15 %, der er involveret, mens kun ganske få i aldersgruppen fra 15 år og op er involveret, og der er også generelt færre børn i denne aldersgruppe, der kommer i klubber.

4.1.2 Våbenproduktion

Der er 37 institutioner, som har angivet, hvilket udstyr der produceres.

I 80 % af institutionerne produceres våben med gaffatape, mens der på 34 % af institutionerne angives at blive produceret våben af latex. 17 % af institutionerne angiver at producere ører, ar, masker etc. af latex. 37 % angiver, at de producerer andre former for udstyr.

I næsten halvdelen af de institutioner, hvor der bliver produceret gaffavåben, produceres også latexvåben og/eller latexører etc.

Der indgår latex til udstyrsproduktionen i 40 % af de institutioner, som har svaret på spørgsmålet.

Der er 15 institutioner, som har angivet, hvor mange latexvåben der typisk produceres. I gennemsnit producerer de omkring 120 våben årligt.

I nedenstående figur vises, hvor ofte produktion af latexvåben foregår hos de 24 institutioner, som har besvaret spørgsmålet.

Figur 7: Hvor ofte producerer institutionerne latexvåben?

I lidt under halvdelen af de deltagende institutioner foregår det således mindst en gang månedligt.

4.1.3 Børn er inddraget i alle processer

Produktionen af rollespilsvåben indebærer en lang række arbejdsprocesser, hvor nogle kan være mere sundhedsbelastende end andre. Der er 38 institutioner, som har oplyst, hvorvidt børn, voksne eller begge er inddraget i de enkelte processer.

Hovedtendensen er, at børn er involveret i alle arbejdsprocesserne ved produktionen – dog langt overvejende i samarbejde med voksne. Enkelte steder er der dog visse processer, som enten børn eller voksne udfører alene.

Nedenfor er vist resultatet for enkelte udvalgte processer fordelt på antal institutioner.

Figur 8: Hvem er involveret i de forskellige processer?

4.1.4 Stor spredning i vurdering af sundhedsaspektet

Institutionerne er blevet bedt om at give deres vurdering af, om de mener, der kan være en sundhedsmæssig påvirkning for de personer, som udfører de forskellige arbejdsprocesser under fremstillingen.

Besvarelserne fra 34 institutioner er udtryk for en stor spredning i vurderingerne, hvilket antyder, at der generelt hersker stor usikkerhed om, hvad der kan være farligt, og hvad der ikke er farligt.

Nedenfor er vist resultatet for enkelte udvalgte processer. Her ses det, at der ikke er enighed blandt institutionerne om, hvad der kan være et sundhedsmæssigt problem, f.eks. mener 4 institutioner, at der ikke er nogen sundhedsfare ved at sprøjte med silikone og 5 institutioner, at der er en høj eller meget høj sundhedsfare ved at sprøjte med silikone.

Figur 9: Hvordan vurderer institutionerne sundhedsfaren ved våbenproduktion?

4.1.5 Materialevalg er baseret på egne erfaringer og netværk

Når der skal indkøbes materialer og produkter til brug for fremstilling af rollespilsudstyr, kan der ofte vælges mellem mange forskellige produkter med forskellig kvalitet og pris. 33 institutioner har besvaret, hvad der styrer deres valg af materialer.

Det er langt overvejende egne erfaringer og informationer fra netværk, der styrer valget af materialer. I mange institutioner er der en ansvarlig for rollespilsaktivi-teten, og denne person har ofte en tidligere eller aktuel tilknytning til rollespilsmiljøet. Anvisninger fra rollespilsbutikker og rollespilsforeninger betyder væsentligt mindre.

I hver tredje institution eksperimenteres med forskellige materialer for enten at reducere omkostninger og/eller for at øge kvaliteten af det færdige udstyr.

4.1.6 Brug af udvalgte materialetyper

For en række materialer er det muligt at vælge mellem forskellige typer, som indeholder forskellige kemiske stoffer.

Den skumplast, der bruges som basis, kan være lavet af forskellige plasttyper. Kontaktlim kan være baseret på opløsningsmidler eller være vandbaseret.

Som silikone kan anvendes autospray og andre typer, som typisk er påført orange faresymboler som “Yderst brandfarlig” pga. deres indhold af butan og propan. Der findes dog alternative produkter, som ikke skal have faresymboler.

34 institutioner har anført, hvorvidt de bl.a. benytter disse materialer.

Figur 10: Brug af forskellige materialer på institutionerne

Svarene viser, at relativt mange institutioner mener, de bruger PVC baseret plast. Imidlertid er langt de fleste liggeunderlag lavet af skumplast, og CASA vurderer derfor, at besvarelsen ikke er baseret på et faktisk kendskab til materialerne. Få angiver, at de vælger A-mærkede farver. A-mærket er dansk producentforenings egen mærkningsordning. A-mærkningen betyder, at farven opfylder en række krav omkring sundhedsfarlige stoffer. A-mærket er ikke særligt kendt, og det ses også, at en del svarer ’ved ikke’.

Besvarelsen vedrørende silikone skyldes formentlig, at man ikke er opmærksom på, at der ofte er faresymboler på silikonespray. Det er alene via rollespilsbutikker, der omsættes produkter, som er med en mekanisk pumpe, der ikke indeholder drivmidler og derfor ikke skal faremærkes.

Svarene antyder, at når der bruges kontaktlim, bruger ca. halvdelen af institutionerne vandbaseret lim.

4.1.7 Byggemarkeder og supermarkeder er hovedleverandører

Langt hovedparten af institutionerne foretager hovedsageligt deres indkøb af materialer hos byggemarkeder og supermarkeder – og i nogen mindre grad i specialforretninger som f.eks. rollespilsbutikker. Kun ganske få institutioner foretager indkøb via Internettet.

Den ekspertise, der findes i rollespilsbutikker omkring materialevalg og sundhedsaspekter, udnyttes dermed kun begrænset i forhold til institutionerne.

Figur 11: Hvor køber institutionerne materialer?

4.1.8 Begrænset udluftning og begrænset beskyttelse

Institutionerne blev anmodet om at oplyse de fysiske rammer for aktiviteterne for at vurdere, hvad der gøres for at beskytte børn (og voksne) under de forskellige arbejdsprocesser.

Det er kun få af de 35 institutioner, der har svaret, at de har egentlig udluftning, det vil sige udsugning eller ventilation i det lokale, hvor der arbejdes med fremstillingen. Det er primært ved maleprocessen, at der foregår udluftning. Andre åbner vinduerne, eller det foregår udendørs. Men en del arbejder også for lukkede vinduer.

I figuren er præsenteret resultatet for udvalgte processer. Den enkelte institution kunne afkrydse flere svarmuligheder.

Figur 12: Hvor foregår arbejdet?

I 10 af institutionerne arbejdes der med latex, men kun i en enkelt institution benyttes beskyttelsesbriller til børnene. Handsker benyttes 4 steder, dog kun nogle gange, mens brug af forklæder er hyppigere. I leverandørbrugsanvisninger bør være angivet, om der skal benyttes handsker og lignende under brug.

Arbejdstilsynets regler gælder ikke for børnene, men de gælder for de pædagoger, der deltager i arbejdet,

4.1.9 Institutionernes vidensniveau

Der er 32 institutioner, som har givet et bud på, hvorledes de vurderer deres eget vidensniveau om eventuelle risici ved de materialer, der benyttes. 5 er ekspertniveau og 1 er meget lavt niveau.

Figur 13: Vidensniveau for institutioner

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem brug af betænkelige materialer og vidensniveau. Blandt de 10 institutioner, hvor der arbejdes med latex, er der 3, der angiver at ligge på niveau 4 eller 5, og 2 der angiver niveau 3, mens 4 af dem placerer sig på niveau 1 eller 2. En har ikke svaret.

Institutionerne er blevet spurgt, i hvilket omfang de mener at kunne have gavn af en folder, som informerer om sundhedsforhold i tilknytning til udstyrsproduktionen. 5 er meget stor gavn og 1 er ingen gavn.

Figur 14: Gavn af folder

Fire institutioner har udtrykt ringe gavn (1 eller 2), og de 3 er institutioner, som vurderer, at de har et højt vidensniveau i dag. Figuren viser, at der generelt er et stort ønske om en informationsfolder.

4.1.10 Også våbenproduktion uden for institutionen

35 institutioner har givet en vurdering af, hvor mange af børnene der er engageret i produktion af rollespilsudstyr andre steder. I knap halvdelen af institutionerne er det vurderingen, at det kun foregår hos dem, mens det i større eller mindre omfang også foregår uden for institutionen hos de øvrige. Det fremgår af svarene, at det især vurderes at foregå som en familiehobby eller i en rollespilsforening.

5 Laboratorieanalyser

• 5.1 Resultater
  • 5.1.1 Drikkeskind
  • 5.1.2 Hudlim
  • 5.1.3 Flydende latex
  • 5.1.4 Skumplast
  • 5.1.5 Masker
• 5.2 Sundhedsvurderinger

En mindre gruppe produkter blev udvalgt til en nærmere laboratorieanalyse.

Det drejede sig om følgende produkttyper:

• Drikkeskind.
• Hudlim.
• Flydende latex.
• Skumplast.
• Masker.

Analyserne er gennemført af Eurofins A/S i efteråret 2006. Deres analyserapport er vedlagt som bilag B.

5.1 Resultater

Nedenfor gives et kort rids over analyserne. Der henvises til bilaget for mere detaljeret information.

5.1.1 Drikkeskind

Drikkeskind er et populært tilbehør. Det anslås blandt de interviewede rollespilsforhandlere, at der årligt sælges 3-4.000, men salget kan være større, da det er en artikel, som forhandles mere bredt end de fleste andre artikler.

Drikkeskind består af en beholder omlagt med skind. Produktet er udvalgt med henblik på at undersøge, hvad den vandtætte beholder inderst består af. Beholderen er undersøgt med FT-IR og materialet blev identificeret som PVC.

Derudover er PVC beholderen undersøgt for indhold af ftalater, og det er konstateret, at beholderen er blødgjort med fthalaten DEHP. Indholdet af DEHP er ved dobbeltbestemmelse bestemt til 22-25 % (vægtprocent).

5.1.2 Hudlim

Det indgår ofte i udklædningen, at der limes kunstige ører af latex oven på ens egne ører. Omsætningen anslås til at være af størrelsesordenen 15.000 kunstige ører årligt. Der forhandles mange forskellige mærker lime hertil. I nogle salgspakker med ører følger en beholder med lim med i pakken.

Den undersøgte hudlim indgår i en sådan “færdigpakke”. Limen er undersøgt for indhold af opløsningsmidler og for VOC og SVOC (flygtige og semiflygtige ekstraherbare organiske stoffer).

Tabel 1: Resultater fra analysen for opløsningsmidler, VOC og SVOC. Enheden er mg/kg. De to resultater for opløsningsmidlerne angiver dobbeltbestemmelserne

* angiver det bedste bud på identifikation. Beregnet som toluen.

Analyseresultaterne, som fremgår af tabel 1, viser, at der blev konstateret 3 forskellige opløsningsmidler: ethylacetat, ethanol og acetone. Derudover blev der fundet 14 VOC/SVOC varianter over detektionsgrænsen.

5.1.3 Flydende latex

Det centrale materiale ved produktion af våben (og en del andet hjemmelavet udstyr) er latex (naturgummi). Grundformen for våbnet belægges med latex, der forhandles i en flydende form. Det sker ved at male med eller dyppe våbnet i latex, lade det tørre og gentage processen et antal gange for at få et tilpas tykt latexlag, som når lys støbes.

Det latexprodukt, vi hyppigst har set, er baseret på det samme basisprodukt fra Thailand indeholdende blandt andet ammoniak. Dette omhældes i egne emballager hos forhandlerne. Der forhandles dog også andre latexprodukter, hvor ammoniakindholdet er mindre. Der skønnes omsat op til 3.000 liter.

Det er via en simuleret test undersøgt, hvad en person indånder ved placering tæt på en beholder med flydende latex (f.eks. påføring af latex på sværd).

Der er gennemført test med 2 forskellige latexprodukter med angiveligt forskelligt ammoniakindhold.

Luften i åndedrætszonen er analyseret for ammoniak, nitrosaminer og de organiske stoffer VOC og SVOC.

Figur 15: Opstilling af forsøg med latex

Tabel 2: Resultater for ammoniak, nitrosaminer og VOC/SVOC. Enheden er µg/m³.

<  mindre end den angivne detektionsgrænse

-  ikke påvist

Analyseresultaterne, som fremgår af tabel 2, viser, at der er stor forskel i afdampningen af ammoniak fra de to latexprøver (faktor 10), mens der ikke blev påvist nitrosaminer i luften. Både fra prøve 5 og 6 afdampede mindre mængder forskellige VOC’er/SVOC’er.

5.1.4 Skumplast

Skumplast anvendes til at grundforme våbnet. Typisk anvendes liggeunderlag, som skæres til og limes sammen omkring glasfiberkernen og træhåndtaget.

Der anvendes forskellige typer skumplast, primært PE-holdigt plast.

Det er ved en simuleret test undersøgt, i hvilket omfang personer udsættes for slibestøv ved (hånd)slibning af skumplast med et fint stykke sandpapir.

Figur 16: Opstilling af forsøg med skumplast

Testen viste, at slibestøv ikke hvirvles op i luften, men falder ned på bordet. Der blev ikke påvist koncentrationer af slibestøv af betydning i luften i åndedrætszonen.

5.1.5 Masker

Der findes forskellige typer af masker, som trækkes ned over hovedet. De er ifølge brugerne hurtigt meget varme at have på, og sveden løber. Maskerne er fremstillet af latex, som er farvelagt. Der sælges årligt omkring 1.000 gummimasker og et tilsvarende antal gummihjelme.

Det er ved en simuleret test af afgivelse af stoffer til kunstig sved undersøgt, i hvilket omfang personer udsættes for MBT og VOC/SVOC fra helstøbte latexmasker, som bæres under rollespil.

Der blev testet 2 forskellige masker – en dansk produceret og en produceret i Kina.

Der blev ikke påvist afgivelse af MBT eller VOC/SVOC fra nogen af maskerne.

5.2 Sundhedsvurderinger

Det indgår ikke som en del af projektet at gennemføre en sundhedsvurdering af de fundne resultater. Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at når resultatet af kortlægnin-gen foreligger, vil styrelsen vurdere, i hvilket omfang der er behov for yderligere undersøgelser samt for sundhedsvurderinger af resultaterne.

Bilag B: Analyserapport fra Eurofins A/S.

• 2 Analysemetoder
  • 2.1 IR
  • 2.2 Phthalater
  • 2.3 Opløsningsmidler
  • 2.4 Flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC/SVOC) i lim
  • 2.5 Flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC/SVOC) på Tenax-TA rør
  • 2.6 Migrationstest
  • 2.7 2-mercaptobenzothiazol (MBT)
  • 2.8 Eksponeringstest
  • 2.9 Emissionstest
  • 2.10 Nitrosaminer
  • 2.11 Ammoniak
• 3 Resultater
  • 3.1 Drikkeskind
    • 3.1.1 IR
    • 3.1.2 Phthalater
  • 3.2 Lim
  • 3.3 Flydende latex
  • 3.4 Skumplast
  • 3.5 Masker

2 Analysemetoder

2.1 IR

Der blev udtaget en delprøve, hvor overfladen blev analyseret ved FT-IR analyse. Ved sammenligning med databiblioteksspektre blev polymeren identificeret.

2.2 Phthalater

En delprøve blev udtaget og ekstraheret med dichlormethan tilsat interne standarder. En delprøve af ekstraktet blev udtaget og analyseret direkte ved kombineret gaschromatografi og massespektrometri (GC/MS) med henblik på identifikation og kvantificering af phthalater. Indholdet blev beregnet overfor de relevante phthalat standarder.
Detektionsgrænsen er 50 mg/kg. Analyseusikkerheden er 10-15%RSD.

2.3 Opløsningsmidler

En delprøve blev ekstraheret med DMF (Dimethylformamid) tilsat interne standarder. En delprøve af ekstraktet blev udtaget og analyseret direkte ved kombineret gaschromatografi og flammeioniseringsdetektion (GC/FID). Indholdet er beregnet kvantitativt ved brug af responsfaktorer for ekstern standard. Rapporteringsgrænsen er 500 mg/kg, og analyseusikkerheden er 10-15%RSD.

2.4 Flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC/SVOC)

En delprøve med kendt vægt blev ekstraheret med dichlormethan tilsat interne standarder. En delprøve blev udtaget og analyseret direkte ved kombineret gas chromatografi og massespektrometri (GC/MS) ved at scanne over et større masseområde. Indholdet blev beregnet kvantitativt ved brug af responsfaktorer for ekstern standard.

Rapporteringsgrænsen er 50 mg/kg.

2.5 Flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC/SVOC) på Tenax-TA rør

De eksponerede Tenax TA-rør blev desorberet termisk og analyseret direkte ved kombineret gas chromatografi og massespektrometri (GC/MS), ved at scanne over et større masseområde. Indholdet blev beregnet ved brug af specifikke relative respons faktorer eller blev beregnet som toluen (semikvantitativt).

Rapporteringsgrænsen er 2 mg/m³.

2.6 Migrationstest

Delprøver på 1 dm² blev tilsat 100 ml kunstig sved og inkuberet ved 40°C i 24 timer. Det kunstige sved blev fremstillet udfra NaCl, ammoniak, mælkesyre, carbamid og vand efter DS/EN 1811. Migrationstesten blev sat op i triple bestemmelse (A, B og C). Efter inkubationen blev A og B analyseret for MBT (se analysebeskrivelse, 2.7). Endvidere blev A og B ekstraheret iht. metodebeskrivelse 2.4, men udelukkende A blev analyseret, da chromatogrammerne for henholdsvis A og B var ensartede.

2.7 2-mercaptobenzothiazol (MBT)

Efter endt inkubation blev det kunstige sved ekstraheret med dichlormethan, tørret over vandfrit natrium sulfat og afdampet til tørhed. Der blev genopløst i acetonitril, hvorefter ekstraktet analyseredes ved højtryksvæske chromatografi (HPLC).

Detektionsgrænsen er 2 mg/dm², og analyseusikkerheden er ca. 15%RSD.

2.8 Eksponeringstest

Eksponeringstest skulle eftervise en slibningsproces af skumplast. På roterende ruller blev en bane af skumplast fastgjort. Sandpapir korn 120 blev placeret på en pind, der atter blev spændt fast på et cirkel roterende bord. Dermed blev skumplasten slebet med roterende bevægelser. 36 cm over skumplasten svarende til åndedrætszonen, blev der opsamlet total støv og respirabelt støv på membran filtre (0,8 mm). Såvel total støv som respirabelt støv er opsamlet i henhold til arbejdstilsynets regler.

Testen varede i alt i 2,5 timer. Testen blev udført ved stue temperatur, der var konstant i testperioden. Luftskiftet i rummet blev målt til 15 gange pr. time.

2.9 Emissionstest

Den flydende latex blev hældt op i et 500 ml bægerglas. Der var omrøring i prøven svarende til et kontinuerligt brug af den flydende latex. Ca. 38 cm over prøven svarende til åndedrætszonen hos forbrugeren blev emissionen opsamlet.

Opsamlingen blev foretaget på Tenax-TA rør for at opsamle de flygtige og semiflygtige stoffer og Thermosorb/N rør for at opsamle nitrosaminer. Endvidere blev emissionen suget gennem vaskeflasker med svovlsyre for at opsamle ammoniak.

Testen blev udført ved stue temperatur, der var konstant i testperioden. Luftskiftet i rummet blev målt til 15 gange pr. time.

2.10 Nitrosaminer

Thermosorb/N rørene blev ekstraheret med organisk solvent og analyseret direkte ved kombineret gas chromatografi og NO specifik detektion (GC/TEA 610).

Detektionsgrænsen er 0,03 er mg/m³.

2.11 Ammoniak

Ammoniakindholdet blev bestemt ved spektrofotometrisk analyse.

Ammoniak blev opsamlet i vaskeflaske med svovlsyreopløsning, hvorefter indholdet blev bestemt ved spektrofotometrisk analyse.

Detektionsgrænsen er 0,000003 mg/m³, og analyseusikkerheden er ca. 15%RSD.

Referencer: ISO 7150/2, NIOSH 6015 og VDI 2461/1.

3 Resultater

3.1 Drikkeskind (Lab. Nr. 3)

3.1.1 IR

IR spektret over inderposen af drikkeskindet er gengivet nedenfor. Ved sammenligning med dataspektre over polymere, kan materialet identificeres som PVC.

Klik her for at se figur.

3.1.2 Phthalater

Inderposen blev ligeledes analyseret for phthalater, og resultatet er angivet i tabel 1. Analysen påviste en forekomst af DEHP, og mængden angiver, at materialet er blødgjort med phthalaten.

Tabel 1.   Resultater fra analysen for phthalater. Enheden er vægt%. De to resultater angiver dobbeltbestemmelserne.

3.2 Lim

Limprøven blev analyseret for opløsningsmidler i dobbeltbestemmelse. Derudover blev prøven screenet for indhold af flygtige og semiflygtige ekstraherbare organiske stoffer (VOC og SVOC). Resultatet af begge analyser er gengivet i tabel 2.

Tabel 2. Resultater fra analysen for opløsningsmidler, VOC og SVOC. Enheden er mg/kg. De to resultater for opløsningsmidlerne angiver dobbeltbestemmelserne.

* angiver det bedste bud på identifikation. Beregnet som toluen.

3.3 Flydende latex

Emissionstesten blev foretaget på to latex prøver. For hver test blev emissionen opsamlet i åndedrætszonen for forbrugeren, og emissionen blev analyseret for ammoniak, nitrosaminer og flygtige og semiflygtige organiske stoffer (VOC og SVOC). Resultatet af analyserne er gengivet i tabel 4.

Tabel 4. Resultater for ammoniak, nitrosaminer og VOC/SVOC. Enheden er mg/m³.

< mindre end den angivne detektionsgrænse

- ikke påvist

3.4 Skumplast

Eksponeringstesten efterviste slibning af skumplast med fint sandpapir. Slibningen foregik over kanterne for at genskabe den mest realistiske situation. Svarende til åndedrætszonen blev støvet opsamlet på filter med henblik på at få et mål for den totale støvmængde og den respirable støvmængde.

Visuelt viste testen imidlertid, at støvet og partiklerne fra skumplasten faldt ned på bordet i stedet for at blive hvirvlet op. Dette blev bekræftet af resultatet af testen, da der ikke kunne påvises støv på filtrene for prøve 7 og udelukkende i mængder tæt på detektionsgrænsen for prøve 8, som gengivet i tabel 3.

Tabel 3. Resultater for total støv og respirabelt støv. Enheden er mg/m³.

< betyder mindre end den angivne detektionsgrænse

3.5 Masker

Delprøver af to masker blev eksponeret for kunstigt sved i 24 timer. Efterfølgende blev det kunstige sved analyseret for 2-mercaptobenzothiazol (MBT) samt flygtige og semiflygtige ekstraherbare organiske stoffer. Resultatet af analyserne er angivet i tabel 5.

Resultaterne er angivet i enheden mg/l sved, derefter er de omregnet til mg/dm² af masken for at kunne relatere mængden af kemiske stoffer til arealet af maskerne. MBT er analyseret i dobbeltbestemmelse, dvs. på to forskellige migrationsvæsker, og analysen for flygtige og semiflygtige organiske stoffer er foretaget som enkeltbestemmelse. Som gengivet i tabel 5 kunne der ikke påvises hverken MBT eller flygtige/semiflygtige organiske stoffer i den kunstige sved.

Tabel 5. Resultater for MBT og flygtige og semiflygtige organiske stoffer. Resultaterne er angivet i enheden mg/l og omregnet til enheden mg/dm².

< betyder mindre end den angivne detektionsgrænse

Risikosætninger og anmærkninger

Risikosætninger

R1     Eksplosiv i tør tilstand

R2     Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R3     Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R4     Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser

R5     Eksplosionsfarlig ved opvarmning

R6     Eksplosiv ved og uden kontakt med luft

R7     Kan forårsage brand

R8     Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer

R9     Eksplosionsfarlig ved blanding med brandbare stoffer

R10 Brandfarlig

R11 Meget brandfarlig

R12 Yderst brandfarlig

R14 Reagerer voldsomt med vand

R15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer

R17 Selvantændelig i luft

R18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes

R19 Kan danne eksplosive peroxider

R20 Farlig ved indånding

R21 Farlig ved hudkontakt

R22 Farlig ved indtagelse

R23 Giftig ved indånding

R24 Giftig ved hudkontakt

R25 Giftig ved indtagelse

R26 Meget giftig ved indånding

R27 Meget giftig ved hudkontakt

R28 Meget giftig ved indtagelse

R29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

R30 Kan blive meget brandfarlig under brug

R31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

R34 Ætsningsfare

R35 Alvorlig ætsningsfare

R36 Irriterer øjnene

R37 Irriterer åndedrætsorganerne

R38 Irriterer huden

R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred

R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt

R41 Risiko for alvorlig øjenskade

R42 Kan give overfølsomhed ved indånding

R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

R44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning

R45 Kan fremkalde kræft

R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

R49 Kan fremkalde kræft ved indånding

R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand

R51 Giftig for organismer, der lever i vand

R52 Skadelig for organismer, der lever i vand

R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R54 Giftig for planter

R55 Giftig for dyr

R56 Giftig for organismer i jordbunden

R57 Giftig for bier

R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet

R59 Farlig for ozonlaget

R60 Kan skade forplantningsevnen

R61  Kan skade barnet under graviditeten

R62  Mulighed for skade på forplantningsevnen

R63  Mulighed for skade på barnet under graviditeten

R64  Kan skade børn i ammeperioden

R65  Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse

R66  Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud

R67  Dampe kan give sløvhed og svimmelhed

R68  Mulighed for varig skade på helbred

Kombinationer af R-sætninger

R14/15  Reagerer voldsomt med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R15/29  Reagerer med vand under dannelse af giftige og yderst brandfarlige gasser

R20/21  Farlig ved indånding og ved hudkontakt

R20/22  Farlig ved indånding og ved indtagelse

R20/21/22  Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R21/22  Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse

R23/24  Giftig ved indånding og ved hudkontakt

R23/25  Giftig ved indånding og ved indtagelse

R23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R24/25 Giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R26/27  Meget giftig ved indånding og ved hudkontakt

R26/28  Meget giftig ved indånding og ved indtagelse

R26/27/28  Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R27/28  Meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R36/37  Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne

R36/38  Irriterer øjnene og huden

R36/37/38  Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden

R37/38  Irriterer åndedrætsorganerne og huden

R39/23  Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding

R39/24  Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt

R39/25  Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indtagelse

R39/23/24  Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og hudkontakt

R39/23/25  Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og indtagelse

R39/24/25  Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse

R39/23/24/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R39/26  Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding

R39/27  Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt

R39/28  Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indtagelse

R39/26/27 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og hudkontakt

R39/26/28  Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og indtagelse

R39/27/28  Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse

R39/26/27/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding, hudkontakt

og indtagelse

R40/20  Farlig: mulighed for kræftfremkaldende effekt ved indånding

R40/21  Farlig: mulighed for kræftfremkaldende effekt ved hudkontakt

R40/22  Farlig: mulighed kræftfremkaldende effekt ved indtagelse

R40/20/21 Farlig: mulighed kræftfremkaldende effekt ved indånding og hudkontakt

R40/20/22 Farlig: mulighed for kræftfremkaldende effekt ved indånding og indtagelse

R40/21/22 Farlig: mulighed for kræftfremkaldende effekt ved hudkontakt og indtagelse

R40/20/21/22 Farlig: mulighed for kræftfremkaldende effekt ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R42/43  Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden

R48/20  Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding

R48/21  Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt

R48/22  Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse

R48/20/21 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og hudkontakt

R48/20/22  Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse

R48/21/22  Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt og indtagelse

R48/20/21/22  Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt

og indtagelse

R48/23  Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding

R48/24  Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt

R48/25  Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse

R48/23/24 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og hudkontakt

R48/23/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse

R48/24/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt og indtagelse

R48/23/24/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse

R50/53  Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R51/53 Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger

vandmiljøet

R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

R68/20 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding

R68/21 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved hudkontakt

R68/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indtagelse

R68/20/21 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding og hudkontakt

R68/20/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding og indtagelse

R68/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse

R68/20/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse

Liste over anmærkninger

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 August 2007 • © Miljøstyrelsen.