Kortlægning af produkter og materialer til live rollespil

4 Spørgeskemaundersøgelse

For nærmere at vurdere den faktiske omgang med de materialer, der anvendes til fremstilling af rollespilsvåben, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 10 % af klubber, fritidshjem og SFO’er i Danmark (250 institutioner ud af ca. 2.500) baseret på et tilfældigt udtræk fra en samlet liste leveret af BUPL.

Undersøgelsen er gennemført via fremsendelse af e-mail med link til et elektronisk spørgeskema. I e-mailen blev de institutioner, der har produktion af rollespilsvåben, bedt om at udfylde spørgeskemaet.

Af de 250 har 54 institutioner med i alt 7.300 børn og unge helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Besvarelsen er gennemført af institutionens leder eller af den ansvarlige for rollespillet.

Der er således ikke tale om en repræsentativ undersøgelse for alle institutioner, men for de institutioner, hvor der foregår produktion af rollespilsvåben.

Blandt de institutioner, der ikke har svaret på spørgeskemaet, er der foretaget en stikprøveundersøgelse blandt 20 institutioner, hvor en stor andel heraf også producerer rollespilsvåben, men som ikke har besvaret spørgeskemaet. Ca. 40 % af disse svarer, at de har produktion af rollespilsvåben. Der er således mange af de institutioner, der ikke har besvaret spørgeskemaet, som har produktion af rollespilsvåben.

I dette kapitel gennemgås hovedpointer fra undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen har været at afdække, hvorledes praksis er i de institutioner, hvor der foregår produktion af rollespilsvåben.

4.1.1 De yngre børn mest involveret

Det er især børnegruppen til og med de 12-årige, der er involveret i produktion af våben. På enkelte institutioner er alle børn involveret, men i gennemsnit er det ca. 25 % af børn i denne aldersgruppe.

I aldersgruppen 13-14 år er det 10-15 %, der er involveret, mens kun ganske få i aldersgruppen fra 15 år og op er involveret, og der er også generelt færre børn i denne aldersgruppe, der kommer i klubber.

4.1.2 Våbenproduktion

Der er 37 institutioner, som har angivet, hvilket udstyr der produceres.

I 80 % af institutionerne produceres våben med gaffatape, mens der på 34 % af institutionerne angives at blive produceret våben af latex. 17 % af institutionerne angiver at producere ører, ar, masker etc. af latex. 37 % angiver, at de producerer andre former for udstyr.

I næsten halvdelen af de institutioner, hvor der bliver produceret gaffavåben, produceres også latexvåben og/eller latexører etc.

Der indgår latex til udstyrsproduktionen i 40 % af de institutioner, som har svaret på spørgsmålet.

Der er 15 institutioner, som har angivet, hvor mange latexvåben der typisk produceres. I gennemsnit producerer de omkring 120 våben årligt.

I nedenstående figur vises, hvor ofte produktion af latexvåben foregår hos de 24 institutioner, som har besvaret spørgsmålet.

Figur 7: Hvor ofte producerer institutionerne latexvåben?

Figur 7: Hvor ofte producerer institutionerne latexvåben?

I lidt under halvdelen af de deltagende institutioner foregår det således mindst en gang månedligt.

4.1.3 Børn er inddraget i alle processer

Produktionen af rollespilsvåben indebærer en lang række arbejdsprocesser, hvor nogle kan være mere sundhedsbelastende end andre. Der er 38 institutioner, som har oplyst, hvorvidt børn, voksne eller begge er inddraget i de enkelte processer.

Hovedtendensen er, at børn er involveret i alle arbejdsprocesserne ved produktionen – dog langt overvejende i samarbejde med voksne. Enkelte steder er der dog visse processer, som enten børn eller voksne udfører alene.

Nedenfor er vist resultatet for enkelte udvalgte processer fordelt på antal institutioner.

Figur 8: Hvem er involveret i de forskellige processer?

Figur 8: Hvem er involveret i de forskellige processer?

4.1.4 Stor spredning i vurdering af sundhedsaspektet

Institutionerne er blevet bedt om at give deres vurdering af, om de mener, der kan være en sundhedsmæssig påvirkning for de personer, som udfører de forskellige arbejdsprocesser under fremstillingen.

Besvarelserne fra 34 institutioner er udtryk for en stor spredning i vurderingerne, hvilket antyder, at der generelt hersker stor usikkerhed om, hvad der kan være farligt, og hvad der ikke er farligt.

Nedenfor er vist resultatet for enkelte udvalgte processer. Her ses det, at der ikke er enighed blandt institutionerne om, hvad der kan være et sundhedsmæssigt problem, f.eks. mener 4 institutioner, at der ikke er nogen sundhedsfare ved at sprøjte med silikone og 5 institutioner, at der er en høj eller meget høj sundhedsfare ved at sprøjte med silikone.

Figur 9: Hvordan vurderer institutionerne sundhedsfaren ved våbenproduktion?

Figur 9: Hvordan vurderer institutionerne sundhedsfaren ved våbenproduktion?

4.1.5 Materialevalg er baseret på egne erfaringer og netværk

Når der skal indkøbes materialer og produkter til brug for fremstilling af rollespilsudstyr, kan der ofte vælges mellem mange forskellige produkter med forskellig kvalitet og pris. 33 institutioner har besvaret, hvad der styrer deres valg af materialer.

Det er langt overvejende egne erfaringer og informationer fra netværk, der styrer valget af materialer. I mange institutioner er der en ansvarlig for rollespilsaktivi-teten, og denne person har ofte en tidligere eller aktuel tilknytning til rollespilsmiljøet. Anvisninger fra rollespilsbutikker og rollespilsforeninger betyder væsentligt mindre.

I hver tredje institution eksperimenteres med forskellige materialer for enten at reducere omkostninger og/eller for at øge kvaliteten af det færdige udstyr.

4.1.6 Brug af udvalgte materialetyper

For en række materialer er det muligt at vælge mellem forskellige typer, som indeholder forskellige kemiske stoffer.

Den skumplast, der bruges som basis, kan være lavet af forskellige plasttyper. Kontaktlim kan være baseret på opløsningsmidler eller være vandbaseret.

Som silikone kan anvendes autospray og andre typer, som typisk er påført orange faresymboler som “Yderst brandfarlig” pga. deres indhold af butan og propan. Der findes dog alternative produkter, som ikke skal have faresymboler.

34 institutioner har anført, hvorvidt de bl.a. benytter disse materialer.

Figur 10: Brug af forskellige materialer på institutionerne

Figur 10: Brug af forskellige materialer på institutionerne

Svarene viser, at relativt mange institutioner mener, de bruger PVC baseret plast. Imidlertid er langt de fleste liggeunderlag lavet af skumplast, og CASA vurderer derfor, at besvarelsen ikke er baseret på et faktisk kendskab til materialerne. Få angiver, at de vælger A-mærkede farver. A-mærket er dansk producentforenings egen mærkningsordning. A-mærkningen betyder, at farven opfylder en række krav omkring sundhedsfarlige stoffer. A-mærket er ikke særligt kendt, og det ses også, at en del svarer ’ved ikke’.

Besvarelsen vedrørende silikone skyldes formentlig, at man ikke er opmærksom på, at der ofte er faresymboler på silikonespray. Det er alene via rollespilsbutikker, der omsættes produkter, som er med en mekanisk pumpe, der ikke indeholder drivmidler og derfor ikke skal faremærkes.

Svarene antyder, at når der bruges kontaktlim, bruger ca. halvdelen af institutionerne vandbaseret lim.

4.1.7 Byggemarkeder og supermarkeder er hovedleverandører

Langt hovedparten af institutionerne foretager hovedsageligt deres indkøb af materialer hos byggemarkeder og supermarkeder – og i nogen mindre grad i specialforretninger som f.eks. rollespilsbutikker. Kun ganske få institutioner foretager indkøb via Internettet.

Den ekspertise, der findes i rollespilsbutikker omkring materialevalg og sundhedsaspekter, udnyttes dermed kun begrænset i forhold til institutionerne.

Figur 11: Hvor køber institutionerne materialer?

Figur 11: Hvor køber institutionerne materialer?

4.1.8 Begrænset udluftning og begrænset beskyttelse

Institutionerne blev anmodet om at oplyse de fysiske rammer for aktiviteterne for at vurdere, hvad der gøres for at beskytte børn (og voksne) under de forskellige arbejdsprocesser.

Det er kun få af de 35 institutioner, der har svaret, at de har egentlig udluftning, det vil sige udsugning eller ventilation i det lokale, hvor der arbejdes med fremstillingen. Det er primært ved maleprocessen, at der foregår udluftning. Andre åbner vinduerne, eller det foregår udendørs. Men en del arbejder også for lukkede vinduer.

I figuren er præsenteret resultatet for udvalgte processer. Den enkelte institution kunne afkrydse flere svarmuligheder.

Figur 12: Hvor foregår arbejdet?

Figur 12: Hvor foregår arbejdet?

I 10 af institutionerne arbejdes der med latex, men kun i en enkelt institution benyttes beskyttelsesbriller til børnene. Handsker benyttes 4 steder, dog kun nogle gange, mens brug af forklæder er hyppigere. I leverandørbrugsanvisninger bør være angivet, om der skal benyttes handsker og lignende under brug.

Arbejdstilsynets regler gælder ikke for børnene, men de gælder for de pædagoger, der deltager i arbejdet,

4.1.9 Institutionernes vidensniveau

Der er 32 institutioner, som har givet et bud på, hvorledes de vurderer deres eget vidensniveau om eventuelle risici ved de materialer, der benyttes. 5 er ekspertniveau og 1 er meget lavt niveau.

Figur 13: Vidensniveau for institutioner

Figur 13: Vidensniveau for institutioner

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem brug af betænkelige materialer og vidensniveau. Blandt de 10 institutioner, hvor der arbejdes med latex, er der 3, der angiver at ligge på niveau 4 eller 5, og 2 der angiver niveau 3, mens 4 af dem placerer sig på niveau 1 eller 2. En har ikke svaret.

Institutionerne er blevet spurgt, i hvilket omfang de mener at kunne have gavn af en folder, som informerer om sundhedsforhold i tilknytning til udstyrsproduktionen. 5 er meget stor gavn og 1 er ingen gavn.

Figur 14: Gavn af folder

Figur 14: Gavn af folder

Fire institutioner har udtrykt ringe gavn (1 eller 2), og de 3 er institutioner, som vurderer, at de har et højt vidensniveau i dag. Figuren viser, at der generelt er et stort ønske om en informationsfolder.

4.1.10 Også våbenproduktion uden for institutionen

35 institutioner har givet en vurdering af, hvor mange af børnene der er engageret i produktion af rollespilsudstyr andre steder. I knap halvdelen af institutionerne er det vurderingen, at det kun foregår hos dem, mens det i større eller mindre omfang også foregår uden for institutionen hos de øvrige. Det fremgår af svarene, at det især vurderes at foregå som en familiehobby eller i en rollespilsforening.

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.