Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 – Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

2 Sammenfatning

Dette projekt har gennemgået alle grundvandsanalyser omfattende pesticider og nedbrydningsprodukter i GEUS database ”Jupiter”. Analyserne er undersøgt samlet og dernæst opdelt i grundvandsovervågning (GRUMO), aktive vandværksboringer (BK) og i gruppen ”Andre Boringer”, der omfatter analyser fra øvrige boringer samt vandværksboringer, der ikke er i drift.

GEUS er nationalt datacenter for analysedata for grundvand og drikkevand, og alle analyser af grund- og råvand registreres i databasen Jupiter. Råvand er vand fra vandværkernes indvindingsboringer, før vandet bliver eventuelt bliver iltet og behandlet i simple sandfiltre. Jupiter indeholder også tekniske og geologiske oplysninger om ca 230.000 boringer udført i Danmark.

Den landsdækkende grundvandsovervågning, GRUMO, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVANA. GRUMO har som mål at følge udviklingen i grundvandsressourcen og der er etableret 70 grundvandsovervågningsområder. 50 områder er udbygget med omkring 22 overvågningsindtag, og grundvandsovervågningen omfatter i alt ca 1.400 indtag, der alle er egnede til analyse for grundvandets hovedbestanddele. Heraf er ca 800 indtag egnede til analyse for specielle parameter som f.eks. pesticider.

Grundvandsovervågningen omfatter også udtagning af vandprøver i landovervågningsområderne, LOOP, hvor vandprøverne er udtaget fra højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker i 5 områder.

Boringskontrollen, BK, gennemføres af vandværkerne. I GEUS bearbejdning af data fra BK medtages kun vandværksboringer, hvor der i de sidste 5 år er indvundet grundvand til drikkevandsproduktion. Vandværkerne skal i princippet analysere for de pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt i vandværkernes oplande, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse kan findes i grundvandsmagasinerne.

I praksis analyserer de store vandværker for samme program, som anvendes i grundvandsovervågningen, men nogle vandværker analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter. De mindre vandværker analyserer ofte for et begrænset antal stoffer.

Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindingsboringer f.eks. som følge af fund af pesticider eller af andre årsager, overføres boringerne til gruppen ’Andre Boringer’. ’Andre Boringer’ omfatter også analyser af vandprøver udtaget fra markvandingsboringer, vandværkernes overvågningsboringer, afværgeboringer og boringer gennemført i forbindelse med forureningsundersøgelser m.m.

Der forelå i september 2006 oplysninger om ca 870.000 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter i GEUS database, som stammer ca 43.300 analyserede vandprøver. Vandprøverne er udtaget fra ca 11.600 boringer, hvor der er gennemført analyser i en eller flere vandprøver pr. boring.

I det samlede datasæt blev der fundet pesticider eller nedbrydningsproduker i ca 3900 boringer svarende til 33 %, mens der blev fundet pesticider i koncentrationer ≥ 0,1 µg/l i ca 1500 boringer, svarende til 13 %.

Der er i alt analyseret for 226 pesticider og nedbrydningsprodukter i dansk grundvand, hvoraf 82 er fundet, mens 60 stoffer er fundet i koncentrationer ≥ grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

De hyppigst fundne stoffer er BAM (nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlet dichlobenil) triaziner og triazin nedbrydningsprodukter, phenoxysyrer som dichlorprop og mechlorprop samt nedbrydningsprodukter fra disse.

Et ”nyt” nedbrydningsprodukt fra metribuzin (desamino diketo) er fundet hyppigt, mens glyphosat og AMPA er fundet i højtliggende grundvand.

Langt de fleste af de påviste pesticider og nedbrydningsprodukter er i dag ikke anvendt i Danmark, eller moderstofferne er indenfor det sidste årti blevet reguleret mht. dosering og anvendelse.

Vandværkerne indvinder grundvand fra mange forskellige grundvandsmagasiner. Der er derfor udarbejdet en oversigt, der viser hvordan de 30 hyppigst fundne stoffer forekommer i tre dybdeintervaller: 0 til 20 meter under terræn, 20 til 40 meter under terræn og ≥ 40 meter under terræn. Antal fund falder med stigende indvindingsdybde.

Der er fundet pesticider i grundvand de fleste steder i Danmark. Der er dog fundet pesticider i flere boringer under lerede arealer, end i boringer sat på f.eks. på den jyske hedeslette. Dette skyldes dels at en række pesticider omsættes under iltrige forhold i sand, mens stofferne ikke omsættes så let under anaerobe forhold under opsprækket moræneler.

I de sandede områder er der desuden gennem en årrække fundet høje koncentrationer af nitrat i det højereliggende grundvand, og vandværkerne har i disse områder valgt at bore dybere for at undgå nitrat.

Nogle stoffer findes ujævnt fordelt i Danmark. F.eks. forekommer hormonmidler i overvejende grad i grundvand fra den østlige del af Danmark fra magasiner underlejret moræneler, mens stofferne forekommer mindre hyppigt i vandprøver udtaget fra sandmagasiner. Dette skyldes som før nævnt, at disse stoffer kan omsættes i de aerobe sandjorde, mens omsætningen er langsommere, hvis stofferne transporteres ned i et anaerobt sprækkemiljø i moræneler.

Andre stoffer som glyphosat og AMPA findes særligt i grundvand udtaget fra lerjord pga den hurtige transport fra terræn gennem makroporer til højtliggende grundvand.

I grundvandsovervågningen, GRUMO (afsnit 6.5) blev der i 2005 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 35 % af de undersøgte indtag, mens grænseværdien blev overskredet i 11 %.

I perioden 1990 til 2005 er der fundet pesticider en eller flere gange i 45 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, og i 16 % af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet.

Den samlede andel af påvirkede filtre i perioden 1990 til 2005 viser, hvor stor en andel af grundvandsmagasinerne, der gennem denne periode en eller flere gange har været påvirket af pesticider eller nedbrydningsproduker og som derfor kan anses for sårbare overfor denne forureningstype, mens andelen af påvirkede filtre i 2005 derimod viser den aktuelle påvirkning i 2005 af de undersøgte grundvandsmagasiner.

Grundvandsovervågningen omfatter også højtliggende grundvand i 5 områder, LOOP (se afsnit 6.6). Gennem overvågningsperioden er undersøgt 144 indtag, og der en fundet pesticider i 83 indtag svarende til 58 %.

Grænseværdien var overskredet en eller flere gange i 28 indtag i samme periode svarede til 19 %. Da mange af de fundne stoffer ikke har været anvendt i en lang årrække, må der må være opbygget en pulje af stoffer og/eller nedbrydningsprodukter i rodzonen som langsomt frigives.

Der er ved vandværkernes kontrol af aktive indvindingsboringer analyseret for 139 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter, og der er fundet 46 stoffer, hvor 15 stoffer dog kun er fundet i under 5 analyser. Ud af de 46 stoffer er der fundet 24 stoffer over grænseværdien for drikkevand, heraf er 12 stoffer fundet i under 5 analyser.

I perioden 1992 til 2005 blev der fundet pesticider i 25 % af de aktive vandværksboringer – dvs boringerne med indvinding i den seneste 5 års periode. I samme periode var grænseværdierne overskredet i 5,6 %. De seneste år er antallet af pesticidforurenede vandforsyningsboringer faldet markant. Der blev i 2005 fundet pesticider i 24 %, heraf over grænseværdien i 4 %. Dette er det laveste niveau for fund af pesticider i vandværksboringer siden 1995.

Faldet i andel boringer med fund over grænseværdien skyldes, at vandværkerne i vid udstrækning tager forurenede boringer ud af drift.

Gruppen ”Andre Boringer” omfattede i 2006 11.804 analyser af vandprøver udtaget fra 5531 boringer.

Der er i hele perioden fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 36 % af boringerne, mens grænseværdien for drikkevand var overskredet i 17 %.

Gruppen ”andre boringer” tilføres hvert år vandværksboringer, hvorfra der ikke er indvundet grundvand gennem de seneste 5 år.

Grunden til disse boringer overføres kan være mange, f.eks. tekniske problemer, for højt indhold af nitrat, klorid etc. Undersøges de overførte vandværksboringer findes, at der i alt er taget 1306 boringer ud af drift, som indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.

En gennemgang af 40 udenlandske analyse og moniteringsprogrammer, der har undersøgt grundvand for pesticider og nedbrydningsprodukter, viser, at der i disse 40 udenlandske undersøgelser er analyseret ca 300 pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt eller som anvendes i Danmark. Ud af disse 300 stoffer er der fundet ca 175 i grundvand, heraf ca 130 over grænseværdien.

I hovedparten af de refererede undersøgelser foreligger ingen oplysninger om brugen af stofferne, og de indsamlede oplysninger kan derfor kun anvendes til at vise, at stofferne kan findes i grundvand.

De 25 hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsproduker i udenlandsk grundvand viser, at vandværker og moniteringsprogrammer i Danmark stort set omfatter de samme stoffer.

Som i Danmark findes der ofte triaziner og triazinnedbrydningsprodukter i udenlandske analyseprogrammer, mens stoffer som aldicarb og bromacil i Danmark kun har været anvendt i begrænsede mængder. Det forventes ikke at finde disse stoffer udbredt i dansk grundvand, men stofferne kan formodentlig findes lokalt.

Dieldrin har i Danmark været anvendt fra 1956 til 1988 i små mængder, men da stoffet er fundet i højtliggende grundvand i udlandet er det muligt, at stoffet vil kunne findes lokalt.

Nedbrydningsprodukter fra triaziner som didealkylatrazin, deethylhydroxyatrazin, deisopropylhydroxyatrazin og didealkyl-hydroxyatrazin er ikke analyseret i dansk grundvand, men nedbrydningsprodukterne er fundet i USA.

Azinphosmethyl, chlorpyrifos, diazinon, ethylparathion (parathion) og malathion har været anvendt i Danmark. Diazinon er fundet i udenlandske grundvandsprøver, mens de øvrige er fundet få gange.

Malathion, parathion og diazinon har været anvendt i ret store mængder i Danmark, mens de øvrige stoffer har været anvendt i ganske små mængder. Det skønnes, at disse stoffer kan findes lokalt i dansk grundvand, hvor stofferne har været anvendt, men da stofferne kun har været anvendt i begrænsede mængder vil udbredelsen formodentlig være begrænset.

Ofte vil ”nye” problem stoffer blive opdaget ved udveksling af oplysninger mellem de forskellige landes teknikere.

Et eksempel kan f.eks. være at der netop i Tyskland er fundet et nedbrydningsprodukt fra chloridazon – chloridazon desphenyl – i høje koncentrationer og med en høj hyppighed i drikkevandboringer og dermed i gru*ndvand.

Da chloridazon har været anvendt i Danmark ved dyrkning af roer vil nedbrydningsproduktet formodentlig være til stede lokalt i grundvand og det vil formodentlig være hensigtsmæssigt at gennemføre en screening for stoffet i udvalgte boringer.

Selve moderstoffet er i den samlede Jupiter database analyseret i 7123 vandprøver og moderstoffer er kun fundet i 4 af disse heraf 1 over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.