| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

7 Forbrug af pesticider og kemiske egenskaber

• 7.1 Additiver
• 7.2 Kemisk/fysiske parametre og indeks rangering

Det danske forbrug af pesticider opgøres af Miljøstyrelsen, der hvert år udgiver en publikation med en oversigt over det samlede årlige salg af godkendelsespligtige pesticider. Bekæmpelsesmiddelstatistikken kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under emnet bekæmpelsesmidler.

Statistikken indeholder også en opgørelse over landbrugets pesticidanvendelse, herunder en beregning af behandlingshyppigheden og salget af de enkelte aktivstoffer. Disse oplysninger om forbrug pr år for de enkelte stoffer er lagt ind i en GEUSdatabase som dækker perioden 1956 til 2005. Tabel 15 viser de 20 mest solgt aktivstoffer i Danmark i perioden 1956 til 2005, og det fremgår at to hormonmidler, MCPA og dichlorprop, er solgt i de største samlede mængder, men også at glyphosat er det tredje mest solgte pesticid selvom stoffet kun har været anvendt i Danmark siden 1975.

Tabel 15 De 20 mest solgte aktivstoffer i Danmark. Tabellen viser det samlede forbrug i den samlede forbrugsperiode, antal år stoffet har været anvendt, det gennemsnitlige forbrug pr år samt hvilket år stoffet blev taget i brug og eventuelt år for hvornår stoffet blev taget af markedet. Den sidste opgørelse af forbrug stammer fra 2005. A.i. aktiv ingrediens. Se også bilag 8 hvor alle stoffer, hvor der foreligger oplysninger om forbrug i Danmark er medtaget.

Tabel 16 viser de stoffer der har været anvendt længst tid i Danmark, hvilke år stofferne blev taget i brug, og hvornår brugen af stoffet eventuelt er ophørt.

Tabel 16 De 20 stoffer der er anvendt længst tid i Danmark, sorteret efter antal år stofferne har været anvendt. A.i. aktiv ingrediens. Se også bilag 8a hvor alle stoffer hvor der foreligger oplysninger om forbrug i Danmark er medtaget.

Tabel 17 De 20 stoffer der har været anvendt i med største gennemsnitlige årsforbrug. Se også bilag 8a hvor alle stoffer med oplysninger om forbrug i Danmark er medtaget.

Det gennemsnitlige årlige forbrug for de enkelte stoffer er vist i tabel 17, og det fremgår at stoffer som dichlorprop og MCPA har været anvendt i de største gennemsnitlige mængder pr år, men også at stoffer som maneb har været anvendt i store mængder. Tabellen indeholder også oplysninger om stoffer som kobber og krom, der har været anvendt ved træbeskyttelse.

Der er anvendt en række pesticider i Danmark, hvor der ikke foreligger analyser fra dansk grundvand i GEUS database Jupiter, se Bilag 8b. Der foreligger oplysninger om forbrug for ca 350 stoffer, hvor der ikke er gennemført analyser i grundvand. Alle disse stoffer er dog ikke medtaget i bilag 8b, hvor der kun er medtaget stoffer der har været anvendt i mere end 5 år, og hvor det samlede forbrug, og det gennemsnitligt forbrug pr år, overstiger 1.000kg aktivstof.

Nogle stoffer som f.eks. maneb og mancozeb er medtaget i bilag 8b, selvom relevante metabolitter for disse er analyseret i et vist omfang. Andre stoffer som f.eks. kobber, svovl, forskellige metalilter og olier er udeladt. Mechlorprop-P, dichlorprop-P og tilsvarende stoffer er også udeladt, da stofferne vil blive registreret under mechlorprop og dichlorprop i Jupiter.

7.1 Additiver

De handelsprodukter som anvendes ved sprøjtning i forskellige erhverv er tilsat forskellige hjælpestoffer, detergenter. Detergenterne har en række forskellige formål f.eks. overfladeaktive stoffer som hindrer klumpning eller forbedre indtrængningsevnen. I det nuværende NOVANA analyseres der for to stofgrupper henholdsvis anioniske detergenter og LAS (specifik analyse). I det kommende program udelades de anioniske detergenter. Der er derfor i dag kun begrænset viden om forekomsten i grundvand af de stoffer som tilsættes forskellige pesticidformuleringer.

7.2 Kemisk/fysiske parametre og indeks rangering

Ved hjælp af en række forskellige databaser (Brüsch & Felding, 2000; Footprint; WBdatabase) er der udarbejdet en liste, der viser en række udvalgte kemiske og fysiske egenskaber for pesticider, der anvendes, eller har været anvendt, i Danmark, bilag 9 og tabel 18.

Bilaget omfatter også et enkelt indeks, GUS-indekset, der er baseret på halveringstiden i jord, DT₅₀, og på fordelingskoefficienten mellem organisk kulstof og vand, K_oc. Ud fra en klassificering af 44 pesticider, som "sandsynlig udvaskelig", "mulig udvaskelig" og "ikke sandsynlig udvaskelig" opstillede Gustafson, 1989, et simpelt indeks for den sandsynlige udvaskning af pesticider, alene baseret på stoffernes iboende egenskaber efter formlen: GUS=log(DT50*(4-log(Koc)))

GUS-indeksets 3 klasser:

• Mindre end 1.8 er ikke sandsynlig udvaskelige
• 1.8 - 2.8 er mulig udvaskelige
• 2.8 er sandsynlig udvaskelige

GUS indeksets hensigt er at beskrive sandsynligheden for, at pesticiderne udvaskes ved almindelig landbrugsmæssig brug. Gustafson, 1989, fandt, at indekset gav en rimelig korrelation med de observerede fund af de 44 pesticider som indgik i undersøgelsen. Indekset kan dog ikke kvantificere den udvaskede mængde eller vurdere udvaskningen under forskellige betingelser, f.eks. som følge af præferentiel strømning. Gennemgang af DT50 og Koc viser, at inputparametre generelt er behæftet med en betydelig usikkerhed, Lindhardt og Brüsch, 1996, men det kan dog ikke helt afvises, at GUS-indekset kan give en meningsfuld opdeling af pesticiderne i tre grupper. Afgrænsningen af vil dog være behæftet med betydelig usikkerhed som følge af usikkerheden på inputparametrene.

Tabel 18 GUS- indeks for udvalgte pesticider. Sorteret efter stigende GUS indeks. Se bilag 9.

Ud over GUS indekset eksisterer der en lang række andre indekseringer som i større eller mindre grad omfatter andre parametre, men fælles for alle er, at lokale jordbundsforhold kun i ringe grad medtages.

Tabel 18 viser bl.a. GUS indekset for en række udvalgte pesticider, der har været anvendt eller som stadig anvendes i Danmark. Det fremgår, at f.eks. glyphosat har en så lille indeksværdi, at stoffet ikke burde kunne udvaskes, mens f.eks. mechlorprop bliver klassificeret som mere udvaskeligt end atrazin. GUS indekset skal derfor tages med et gran salt, og kan kun anvendes som en hjælp til at vurdere om et stof er potentielt udvaskeligt. Der kan sagtens forekomme særlige forhold i Danmark som f.eks. transport gennem opsprækket moræneler, hvor selv stoffer som normalt sorberes hårdt, hurtigt transporteres ned til et geokemisk miljø, hvor stofferne dels omsættes langsomt, og hvor stofferne ikke i samme grad sorberes til organisk stof eller jordpartikler.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.