| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

6 Data del

• 6.1 Jupiter samlet udtræk
• 6.2 Dybdemæssig fordeling på stofniveau
• 6.3 Fordeling af stoffer i dybdeintervaller
• 6.4 Geografisk fordeling af pesticidfund
  • 6.4.1 Pesticider i små vandforsyningsanlæg på ler og sandjord
• 6.5 Grundvandsovervågning
• 6.6 Landovervågning - LOOP
• 6.7 Vandværkernes boringskontrol
• 6.8 Andre boringer

6.1 Jupiter samlet udtræk

Jupiter databasen indeholder oplysninger om 226 pesticider og nedbrydningsprodukter, der er analyseret i vandprøver udtaget fra dansk grundvand. Ud af de 226 stoffer er der pt fundet 82 i dansk grundvand, mens der er funder 60 stoffer i koncentrationer der ≥ 0,1 µg/l, se bilag 1.

Databasen indeholder 871.268 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter (inc. 2 chlorphenoler), der stammer fra 43.288 vandprøver udtaget af vandværkerne fra indvindingsboringer, fra det nationale grundvandsovervågningssystem og fra andre moniteringer.

Antal stoffer pr analyse varierer meget fra vandprøve til vandprøve. Antallet af stoffer er dog sammenligneligt i vandprøver udtaget i GRUMO. Antal analyserede stoffer kan derimod varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol, hvor der er 8.336 vandprøver der er analyseret for 5 eller færre stoffer, mens 5.793 vandprøver er analyseret for 40 eller flere stoffer.

De 43.288 vandprøver er udtaget fra 11.597 boringer, hvor der er gennemført analyser for pesticider i en eller flere vandprøver pr. boring.

Antallet af vandprøver (i den samlede database) analyseret pr år for et eller flere pesticider er steget fra under 500 i starten af 1990’erne til mere end 4000 vandprøver i 2001/2002, hvorefter antallet er faldet til ca 3500 i 2005, figur 8.

Figur 9 viser, at antallet af vandprøver analyseret i grundvandsovervågningen er faldet til 6-700 om året gennem den sidste 5 års periode, mens figur 10 viser, at antallet af vandværksboringer der analyseres for pesticider generelt er steget gennem de seneste 10 år.

Figur 8 Antal vandprøver analyseret pr år, alle vandprøver fra Jupiter. N= 43.288

Figur 9 Antal vandprøver analyseret for pesticider pr år i grundvandsovervågningen. N= 10.798

Figur 10 Antal vandprøver analyseret for pesticider ved vandværkernes kontrol af boringer. Der er kun medtaget boringer hvor der indenfor de seneste 5 år er indvundet grundvand. N=16.601

Sammenstilles alle danske analyser for pesticider i grundvand findes at de hyppigst fundne stoffer er BAM (nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidlet dichlobenil) der er fundet i 27 % af samtlige analyser der er gennemført for stoffet, tabel 1, mens atrazin og tre nedbrydningsprodukter er funder i henholdsvis 8 %, 5 % og 4 % af alle analyser.

4-CPP der er et nedbrydningsprodukt der kan stamme fra phenoxysyrer er fundet i 4 % af de prøver der er analyseret for stoffet.

Et nyt stof ” Metribuzin desamino diketo” er fundet i 3 % af de analyserede vandprøver. Dette stof er dog kun analyseret i GRUMO, hvor det er fundet i 50 % af de analyserede prøver under områder med kartoffeldyrkning, hvor moderstoffer metribuzin, har været anvendt.

Dichlorprop, 4-Nitrophenol (muligt nedbrydningsprodukt fra phenoxysyrer), bentazon og mechlorprop er fundet i 3 % af de analyserede prøver. Bentazon og mechlorprop er stoffer der i dag anvendes i Danmark, men med begrænset og reguleret anvendelse, mens de øvrige nævnte stoffer eller moderstoffer til nedbrydningsprodukterne i dag er forbudt i Danmark.

Tabel 1 De 29 hyppigst fundne stoffer i dansk grundvand. Alle analyser fra Jupiter er medtaget i opgørelse. Sorteret efter faldende fund hyppighed. Enkelte stoffer er kun analyseret i relativt få vandprøver. Se også bilag 1.

Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA er fundet i 2 % af de vandprøver der er analyseret for glyphosat eller AMPA. Glyphosat er i dag et af de stoffer som anvendes hyppigst i Danmark men stoffet er kun fundet i højtliggende sårbart grundvand, og kun i meget sjældne tilfælde i dybereliggende grundvand, hvor stoffet ofte kan være transporteret ned pga skorstenseffekter, utætte boringer eller formodentlig nedsivning gennem geologiske vinduer.

Af de øvrige hyppigst fundne stoffer er langt hovedparten i dag forbudt eller taget af markedet. Dog er terbuthylazin i dag anvendt ved dyrkning af mejs og et af nedbrydningsprodukterne fra moderstoffet, atrazin, deethyl- findes i dag i 5 % af de vandprøver der er analyseret for stoffet. Atrazin, deethyl- kan dog også stamme fra nedbrydning af atrazin og mange fund stammer formodentlig fra nedbrydning af atrazin der har været langt mere anvendt end terbuthylazin.

6.2 Dybdemæssig fordeling på stofniveau

De hyppigst fundne stoffers forekomst i forhold til dybde fremgår af tabel 2, hvor der for de enkelte stoffer er opgjort den gennemsnitlige dybde for indtag med fund og for indtag uden fund.

I beregningen er kun medtaget analyser, hvor der foreligger oplysninger om dybden til top indtag og der er kun medtaget stoffer med mere end 10 fund. Ved top indtag forstås dybden målt i meter fra terræn til toppen af det indtag/filter hvorfra der indvindes grundvand eller hvor vandprøven er udtaget.

Tabel 2 Gennemsnitlige dybder for boringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter som enkeltstoffer, og gennemsnitlig dybde for boringer analyseret for samme stoffer med uden fund af disse. Sorteret efter stigende gennemsnitlig funddybde. Tabellen har kun medtaget stoffer som er fundet mere end 10 gange i grundvand og boringer, hvor der er oplysninger om dybden til top indtag. Se også bilag 2, hvor alle stoffer hvor der foreligger oplysninger om dybder er medtaget.

Af tabel 2 fremgår at glyphosat og glyphosats nedbrydningsprodukt AMPA oftest findes i det øverste grundvand i en gennemsnitlig dybde på ca 6 meter under terræn, mens de indtag som ikke indeholder glyphosat eller AMPA har en gennemsnitlig dybde på ca 23 meter under terræn. Dette viser, at formodningen om at glyphosat tilbageholdes i de øverste grundvandsmagasiner formodentlig er rigtig.

De gamle stoffer, f.eks. phenoxysyrerne dichlorprop, mechlorprop, har været anvendt fra slutninger af 50’erne eller starten af 60’erne, og det fremgår at disse stoffer generet findes i de dybere grundvandsmagasiner, og at forskellen mellem indtag med fund og indtag uden fund ikke er særlig stor, hvilket viser at disse to stoffer generelt er ret mobile i grundvandet. Hormonmidlet (phenoxysyre) MCPA findes ikke særligt hyppigt i grundvand og der er for dette stof en forskel på ca 10 meter for indtag med og uden fund.

BAM, 2,6-dichlorbenzamid, anses normalt for at være mobilt og stort set ikke nedbrydeligt i grundvandsmagasiner, men forskellen mellem dybden for ”indtag med fund” og ”indtag uden fund” er på trods af dette mere end 4 meter. Dette kan skyldes at vandværker og andre har analyseret for pesticider også i de dybe boringer, hvor man normalt ikke ville forvente at finde pesticider, netop fordi BAM er det nedbrydningsprodukt, det pt er fundet hyppigst i Danmark.

6.3 Fordeling af stoffer i dybdeintervaller

Vandværkerne indvinder grundvand fra forskellige grundvandsmagasiner, og fra boringer, hvis dybe er meget forskellig.

Dybden af det vand der indvindes afhænger dels af anlæggenes konstruktion (boringernes dybde), men også af anlægstyper (private anlæg/ større almene anlæg/ anlæggenes alder etc.) og dels af de lokale geologiske forhold som i nogle områder af Danmark begrænser indvindingen af grundvand.

F.eks. kan forekomst af salt grundvand eller brunt vand begrænse boringernes dybde.

Tabel 3 De 30 hyppigst fundne pesticider og nedbrydningsprodukter fordelt i tre dybdeintervaller. Tabellen er sorteret efter faldende antal samlede fund for alle tre intervaller. Tabellen indeholder også antal analyser, antal fund og antal fund ≥ 0,1 µg/l. Se også bilag 3 a, b og c hvor alle stoffer der er analyseret i de enkelte indtag er medtaget.

Undersøgelser af små private boringer og af grundvandsprøver udtaget fra det nationale grundvandsovervågningsprogram har vist, at mere end 50 % af det øverste grundvand er præget af pesticider eller disses nedbrydningsprodukter.

Tabel 3 viser hvordan de 30 hyppigst fundne stoffer forekommer i tre dybdeintervaller: 0 til 20 meter under terræn, 20 til 40 meter under terræn og = 40 meter under terræn. Det fremgår af tabellen, at antallet af fund på enkeltstof niveau falder med stigende dybde, men også at antallet af stoffer med fund ≥ 0,1 µg/l falder markant med stigende dybde.

Tabellen viser, at et vandværk der indvinder fra højtliggende grundvandsmagasiner bør være mere opmærksom på at der kan forekomme pesticider i grundvandet, mens værker der indvinder fra beskyttede magasiner ikke nødvendigvis har samme problem.

6.4 Geografisk fordeling af pesticidfund

Der er fundet pesticider i grundvand de fleste steder i Danmark. Der er dog under lerede arealer fundet pesticider i flere boringer, end i boringer sat på f.eks. den jyske hedeslette, figur 11.

Dette skyldes dels at en række pesticider som phenoxysyrer omsættes under iltrige forhold i sand, mens stofferne ikke omsættes så let under anaerobe forhold i opsprækket moræneler, hvorfra stofferne transporteres ned mod de underliggende grundvandsmagasiner gennem sprækker.

I de sandede områder er der desuden gennem en årrække fundet høje koncentrationer af nitrat i det højereliggende grundvand, og man har i disse områder valgt at bore dybere for at undgå nitrat og der indvindes derfor ofte gammelt dybtliggende grundvand.

Figur 11 Alle boringer analyseret for pesticider inc. boringer uden fund. Koncentrationer 0-0,01 µg/l er boringer uden fund. Er detektionsgrænsen >0.05 er boringer medtaget i gruppen 0,01-0,05. Samlet kvalitetssikret udtræk fra Jupiter.

Figur 12 Den største sum af koncentration for den enkelte boring, hvor summe er alle detekterede stoffers koncentration lagt sammen. Når der er flere analyser vælges den analyse der har den højeste sumkoncentration.

Figur 12 viser den samlede sum af pesticidkoncentrationer i de enkelte vandprøver (forekommer der flere stoffer i en vandprøve er de enkelte stofkoncentrationer summeret) og det fremgår af figur 11 og 12 at det er områder med høje befolkningskoncentrationer, der er særligt belastet med pesticidfund i grundvand.

Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA findes stort set ikke i grundvand under sandjord, hvor glyphosat og AMPA sorberes til jernhydroxider der forekommer i store mængder i de fleste sandaflejringer i magasiner med frit vandspejl. Glyphosat og AMPA findes derimod relativt ofte i højtliggende grundvand i lerede områder, hvor stofferne hurtigt transporteres ned til højtliggende grundvandsmagasiner.

Figur 13 viser dybden af alle boringer der er analyseret for pesticider, og det fremgår, at der dels ikke er analyseret for pesticider i så mange boringer i de mere spredt befolkede dele af Danmark, og at boringsdybden er større under sandområder.

Figur 13 Dybde af boringer analyseret for pesticider. Alle boringer med og uden fund medtaget i figur.

6.4.1 Pesticider i små vandforsyningsanlæg på ler og sandjord

Erfaringer fra grundvandsovervågningen og fra moniteringen af de små vandværker har vist at en række pesticider ikke forekommer jævnt fordelt i Danmark De pesticider der findes i de sandede områder er som nævnt typisk BAM, triaziner og nedbrydningsprodukter fra disse.

Netop triazinforbindelserne anses for temmelig langsomt nedbrydelige, og disse stoffer findes både i grundvand under sand og lerjord.

Tabel 4 Små private vandforsyningsanlæg. Fordeling af anlæg med fund på sandjord og på lerjord i hele datamaterialet og i samme datasæt fra Storstrøms amt og fra Viborg amt. Undersøgelsen omfattede 628 anlæg, hvoraf 33 lå på andre jordtyper som f.eks. kalk, tørv m.m.

Andre stoffer er ujævnt fordelt i Danmark. F.eks. forekommer hormonmidler i overvejende grad i grundvand fra den østlige del af Danmark fra magasiner underlejret moræneler, mens stofferne forekommer mindre hyppigt i vandprøver udtaget fra sandmagasiner. Dette skyldes som før nævnt, at disse stoffer kan omsættes i de aerobe sandjorde, mens omsætningen er langsommere, hvis stofferne transporteres ned i et anaerobt sprækkemiljø i moræneler. Andre stoffer som glyphosat og AMPA findes særligt i grundvand udtaget fra lerjord pga den hurtige transport fra terræn gennem makroporer.

Fra grundvandsovervågningen er der erfaring for, at vandprøver udtaget fra opsprækkede lerlag ofte indeholder flere forskellige pesticider, og ofte pesticider som er anvendt indenfor de seneste år. Dette skyldes at vandet fra sprækkerne i de højtliggende grundvandsmagasiner er ungt grundvand præget at aktiviteten på jordoverfladen.

Ved en undersøgelse af 628 små vandværker (Brüsch et al 2004) blev gennemført et analyseprogram med 30 pesticider og nedbrydningsprodukter. Opdeles disse anlæg i beliggenhed på lerjord og sandjord vha. jordartskort findes, at der i anlæg placeret på lerjord er fundet 23 stoffer mere end 5 gange, mens der i anlæg på sandjord er fundet 14 stoffer mere end 5 gange. For begge jordtyper gælder at de samme 5 stoffer er fundet hyppigst, selvom de 5 stoffer forekommer hyppigst i vandprøver udtaget under lerjord.

Opdeles de samme 628 små private vandforsyningsanlæg i anlæg der ligger på lerjord, på sandjord og på andre jordtyper findes at 366 anlæg lå på moræneler, tabel 4, mens 229 lå på sandjord (104 anlæg på smeltevandssand, 76 anlæg på senglacialt ferskvandssand og grus og 27 anlæg på morænesand).

Fordelingen af anlæg med fund og anlæg med fund ≥ 0,1 på de to jordtype viste, at der i anlæg på lerjord i Storstrøms amt blev fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 67 % hvoraf 44 % overskred grænseværdien.

På sandjord blev der fundet pesticider i 54 % hvoraf 37 % overskred grænseværdien.

I tabellen er også medtaget alle anlæg på ler og sand, men disse fund andele er mindre retvisende, fordi netop Viborg og Storstrøms amter særligt er præget af henholdsvis sand og ler.

Undlades BAM i den samlede opgørelse over anlæg med fund fås samme fordeling blot 10 % lavere for anlæg placeret i både sand og ler.

Tabel 5 349 små vandforsyningsanlæg med fund af et eller flere pesticider. Antal stoffer for henholdsvis ler og sandområder i Storstrøms og Viborg amt er vist som middel, median og maksimum værdi, mens koncentrationer beregnet som middel, median og maksimum og sum koncentrationer er vist i µg/l.

Tabel 5 viser, at medianværdien for antal stoffer pr anlæg i ler i Storstrøms amt er 3, mens medianværdien for antal stoffer i sand i Viborg amt er 1,8. Da analyseprogrammet var begrænset til 30 stoffer ville en udvidelse af programmet formodentlig forstærke denne tendens.

For anlæg med fund er valgt at medtage den højest målte enkeltstofkoncentration, og det fremgår at der stort set ikke er forskel på mediankoncentrationen for anlæg i sand eller ler, hvor koncentrationen dog er lidt højere i sandområder. Dette skyldes at de mest udvaskelige stoffer forekommer i anlæg placeret i både ler og sandområder.

Tilsvarende gælder for sumkoncentrationen som er summen af de pesticid koncentrationer, der er fundet i de enkelte vandprøver. Her er mediansumkoncentrationen dog lidt større i lerområder.

Figur 14 og 15 viser henholdsvis antal boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter pr kommune og det det gennemsnitlige antal stoffer der er fundet i boringerne pr kommune.

Det fremgår af figur 14 og figur 11, at der findes mange pesticider i områder tæt ved de større byer. Den ret store forekomst af pesticider i Viborg, Sønderjylland og Storstrøms amt skyldes også, at der i netop disse amter er gennemført en kortlægning af pesticider i små private vandforsyninger, hvor der blev fundet pesticider i 60 % af de analyserede drikkevandsanlæg.

Figur 14 En opgørelse af hvor mange boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter der forekommer pr kommune

Figur 15 Antal stoffer/nedbrydningsprodukter fundet pr kommune. Beregnet som gennemsnit at det maksimale antal stoffer der er fundet i analyserne fra boringerne, såfremt der er flere analyser fra den enkelte boring.

6.5 Grundvandsovervågning

Der blev i 2005 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 35 % af de undersøgte indtag, mens grænseværdien blev overskredet i 11,3 %, tabel 6. Dette er en lille stigning i forhold til 2004 hvor der blev fundet pesticider i 33 % af de analyserede indtag.

I perioden 1990 til 2005 er der fundet pesticider en eller flere gange i ca 45 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, og i 16 % af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet.

Da pesticiderne stammer fra anvendelse i jord- og skovbrug samt fra privat anvendelse på f.eks. befæstede arealer, forekommer pesticiderne ofte som pulser/fronter, der bevæger sig gennem grundvandsmagasinerne, og den samlede andel af påvirkede filtre i hele perioden viser derfor, hvor stor en andel af grundvandsmagasinerne der er sårbare over denne forureningstype.

Andelen af påvirkede filtre i 2005 viser derimod den aktuelle påvirkning af de undersøgte grundvandsmagasiner.

Tabel 6 Grundvandsovervågning. Fundandele for pesticider i 2005, 2004 og i hele undersøgelsesperioden 1990 - 2005.

Antallet af indtag med fund i perioden 1993-1995 lå lidt under 10 % pr. år, figur 15, men steg til næsten 30 % i 1998, hvorefter andelen faldt til 21 % i 2000. I perioden 2001 til 2003 var andelen af indtag med fund 27 %, mens andelen igen steg i 2004, hvor der er fundet pesticider i 33,4 %.

Det stigende antal fund af pesticider i grundvandsovervågningen i perioden frem til 1998 afspejler, at grundvandet i denne periode er blevet analyseret for stadig flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Antallet af indtag med overskridelse af grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) har været næsten konstant i perioden 1996-2002, mens andelen der overskrider grænseværdien er steget i 2003 og i 2004, mens andelen faldt lidt i 2005.

Figur 16 Fund pr år af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen

Figur 17 Fund af metribuzin og tre metribuzin nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Der er kun medtaget de indtag, hvor der er analyseret for et eller flere nedbrydningsprodukter (n=781)

Stigningen i både samlet antal fund og antal fund over grænseværdien i 2004 skyldes bl.a., at der er inddraget en række ny stoffer i analyseprogrammet, og at de indtag der indvinder gammelt og dybtliggende grundvand ikke bliver analyseret så hyppigt som tidligere.

Det er især nedbrydningsprodukter fra det nu forbudte stof metribuzin, som findes hyppigt i sandede områder i Jylland, figur 17, hvor der overvåges forholdsvis højtliggende grundvand, og hvor stoffet har været anvendt ved kartoffeldyrkning. I et enkelt amt er der således fundet nedbrydningsprodukter for stoffet i mere end 50 % af de analyserede vandprøver (25 vandprøver med fund ud af 45), mens nedbrydningsprodukterne er fundet i omkring 10 % af vandprøverne i andre sandede områder.

Da nedbrydningsprodukterne er ret stabile i grundvand vil vi formodentlig i fremtiden se en stigende andel boringer med disse stoffer under kartoffel arealer, hvor moderstoffet har været anvendt.

Figur 18 Andelen af indtag påvirket af pesticider i perioden 1993-2004 i 3 dybde intervaller: 0-10, 10-20 og 20-30 meter under terræn. Grundvandsovervågning.

Figur 19 Andel analyser med fund af BAM på år i 4 dybdeintervaller. Grundvandsovervågningsdata.

Figur 18 viser udviklingen i indtag med fund af pesticider i tre dybdeintervaller (0-10, 10-20 og 20-30 meter under terræn) i perioden 1993 til 2004.

Der er i perioden 2000 – 2004 sket en svag stigning i indtag påvirket af pesticider i alle tre niveauer i en periode, hvor antallet af analyserede stoffer har været konstant.

Stigningen i 90'erne skyldes, at analyseprogrammet blev udvidet i denne periode. Undersøges på tilsvarende måde nedbrydningsproduktet BAM, hvor moderstoffet har været anvendt punktmæssigt (befæstede arealer som gårdspladser og veje) findes ingen stigning i påvirkningsgraden. Dette kan skyldes, at stoffet blev forbudt i 1996, og at der er siden sket en nedbrydning af moderstoffet i rodzonen, hvor moderstoffet er bundet og hvorfra det svært nedbrydelige BAM nedvaskes. Sker en biologisk nedbrydning af BAM i grundvandet og i rodzonen ville det være ret sandsynligt at forekomsten i grundvand i intervallet 0-10 meter under terræn var faldet. Dette er imidlertid ikke sket.

Tabel 7 viser, hvilke stoffer der er fundet hyppigst i grundvandsovervågningen i hele undersøgelseperioden 1992 til 2005 og i sidste overvågningsår 2005. Af tabellen fremgår at der i overvågningssystemet i hele perioden særligt er fundet BAM og forskellige triaziner, men også phenoxysyrerne og mulige nedbrydningsproduktet (der dels er fjernet fra markedet eller hvor anvendelsen er reguleret) tilsyneladende præger grundvandet mindre i 2005 end tidligere.

Tabel 7 Stoffer fundet i grundvandsovervågningen i hele måleperioden (1992-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 4 a og b. Kun stoffer med mere end 10 fund er medtaget i tabellen.

6.6 Landovervågning - LOOP

Grundvandsovervågningen omfatter udtagning af vandprøver i landovervågningsområderne (LOOP), hvor der analyseres for pesticider. Vandprøverne er udtaget fra højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker i 5 områder.

Der blev i 2005 fundet pesticider i 47 % af de undersøgte filter og grænseværdien var overskredet ca i 8 %, Gennem hele overvågningsperioden er der undersøgt 144 indtag og der en eller flere gange fundet pesticider i 83 indtag svarende til 58 % af det højtliggende grundvand. Grænseværdien var overskredet en eller flere gange i 28 indtag i samme periode svarede til 19 %.

Tabel 8 LOOP, landovervågning. Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 2005 og i hele undersøgelsesperioden 1993- 2005.

Figur 20 viser, at der enkelte år ikke er fundet filtre med overskridelse, og at antallet af overskridelser generelt er lavt, når der tænkes på at vandprøverne er udtage fra det allerøverste grundvand under marker, der dyrkes regelret.

Der er i perioden 1993 til 2005 fundet pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte indtag, men forekomsten af pesticider i det højtliggende grundvand varierer meget fra år til år.

Denne store variation skyldes, at det meste af det undersøgte grundvand er ungt, og at det er de lokale klimatiske forhold og brugen af enkelte pesticider som er betydende for omsætning og udvaskning af pesticider eller nedbrydningsprodukter. Antallet af undersøgte indtag er nogle år lavt, hvilket også kan være en medvirkende årsag til den tidsmæssige variation.

Overvågningsindtagene er næsten alle placeret i intervallet fra 0 til 5 meter under terræn, og forekomsten af pesticider og nedbrydningsprodukter kan derfor sammenholdes med fund i intervallet 0 til 10 meter under terræn i grundvandsovervågningen.

Figur 20 Pesticidfund pr. år i landovervågningen, LOOP.

Det er fundet mange nedbrydningsprodukter i LOOP, f.eks. fra atrazin der sidste gang kunne anvendes lovligt i Danmark i 1994, og AMPA fra glyphosat der er et af de stoffer der for tiden anvendes hyppigst i Danmark, tabel 9.

Da mange af de stoffer der findes i LOOP ikke har været anvendt i en lang årrække må der må være opbygget en pulje af stoffer og/eller nedbrydningsprodukter i rodzonen som langsomt frigives.

Bentazon er fundet hyppigt i LOOP, men kun i to tilfælde i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand.

Tabel 9 Stoffer fundet i LOOP (landovervågning) i hele måleperioden (1992-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 5a og bilag 5b.

6.7 Vandværkernes boringskontrol

Vandværkernes boringskontrol foretages i indvindingsboringer, og de udtagne råvandsprøver vil derfor altid bestå af blandingsprøver, som ikke kan relateres til bestemte lag i de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand. Vandprøver fra indvindingsboringer vil derfor ofte repræsentere grundvand, der kan stamme fra forskellige grundvandstyper med en meget forskellig alder.

I grundvandsovervågningen beskrives fund af forskellige stoffer i vandprøver udtaget fra ”indtag”, mens vandprøver udtaget ved boringskontrollen er udtaget fra ”boringer”.

Denne skelnen mellem indtag og boringer skyldes, at der i overvågningsoplandene ofte er installeret flere 0,5 meter lange indtag i hver boring, hvor der udtages vandprøver, mens der i vandværkernes boringer udtages vandprøver fra et indtag/filter, der kan være mere end 30 meter langt.

Vandværkerne skal i princippet analysere for pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt i vandværkernes oplande, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse kan findes i grundvandsmagasinerne. I praksis analyserer de store vandværker dog for samme program, som anvendes i grundvandsovervågningen, men enkelte vandværker analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Der er pt analyseret for 139 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i ved boringskontrollen og der er fundet 46 stoffer, hvor 15 stoffer kun er fundet i under 5 analyser. Ud af de 46 stoffer er der fundet 24 stoffer over grænseværdien for drikkevand, heraf er 12 stoffer dog fundet i under 5 analyser.

Tabel 10 Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Boringskontrollen. Der er kun medtaget vandindvindingsboringer, hvor der er indvundet grundvand de seneste 5 år. Boringer uden indvinding er overført til gruppen ”Andre boringer”.

I løbet af de seneste år er antallet af pesticidforurenede vandforsyningsboringer faldet. Der blev i 2004 fundet pesticider i 26 % af de undersøgte boringer, mens grænseværdien var overskredet i 4,5 %, og der blev i 2005 fundet pesticider i 24 % heraf med fund over grænseværdien i kun 4 %, tabel 10 og figur 21.

Dette er det laveste niveau for fund af pesticider i det vand vandværkerne indvinder til vandforsyning siden 1995.

I hele perioden 1992 til 2005 blev der fundet pesticider i 25 % af de vandværksboringer der i dag er aktive – dvs at der er indvundet vand fra boringerne i den seneste 5 års periode.

I samme periode var grænseværdierne for forekomst af et eller flere pesticider eller nedbrydningsproduktet overskredet i 5,6 %.

De sidste års fald i andel af boringer med fund over grænseværdien skyldes at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem 90'erne afspejler ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet, men derimod at mange vandværker har analyseret for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Figur 21 Fund pr år af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes aktive indvindingsboringer.

Målet med boringskontrollen er at fastholde en vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand uden avanceret vandbehandling. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er stoffer der er forbudt (eller med reguleret anvendelse) i Danmark.

Grundvandsovervågningen har dog vist at der kan findes nedbrydningsprodukter i grundvandsmagasinerne, som vandværkerne ikke endnu er begyndt at analysere for. Det må derfor forventes at andelen af vandværker som finder sådanne stoffer vil stige fremover i takt med, at vandværkerne begynder at analysere for f.eks. metribuzins nedbrydningsprodukter.

Da vandværkerne løbende nedlægger eller flytter boringer afspejler udviklingen i fund pr år ikke alene den aktuelle situation i grundvandsmagasinerne, men også vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider og nedbrydningsprodukter i de magasiner, hvorfra der indvindes grundvand.

De boringer som vandværkerne nedlægger eller ophører med at indvinde vand fra overføres til gruppen ”Andre boringer” og i afsnittet om disse boringer er opgjort hvor mange BK boringer pr år der er overført og dermed opgivet som vandforsyningsboringer.

Figur 22 Vandværkernes boringskontrol, aktive indvindingsboringer. Fund mod dybde i alle aktive boringer analyseret i perioden 1992 – 2005 og fund i aktive indvindingsboringer analyseret i 2005.

Fordelingen af pesticidfund i forhold til dybde viser, at ca 45 % af de undersøgte boringer i intervallet 0-20 meter under terræn indeholdt et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i perioden 1992-2005, figur 22.

Grænseværdien var overskredet i ca 11 % af boringerne i intervallet 0-20 meter under terræn. Antallet af fund falder med dybden, men selv i boringer, som indvinder grundvand i intervallet 60-70 meter under terræn, er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca 10 % af de undersøgte boringer.

Opgørelsen viser, i hvilket omfang de aktive vandværksboringer har været påvirket overfor pesticidforurening i hele perioden. Det fremgår af figur 22 at andelen af pesticidfund mod dybde for aktive boringer analyseret i 2005 ligner fordelingen fra hele perioden. Dette er forventeligt fordi vandværkerne som nævnt i et vist omfang lukker forurenede vandværksboringer.

BAM er fundet hyppigst i vandværksboringer tabel 11. Stoffet er fundet i 20 % af de undersøgte boringer og i 5 % af boringerne med mindst én overskridelse af grænseværdien for drikkevand. Forekomsten af indtag med BAM fund viser, at hovedparten af BAM fundene med høje koncentrationer stammer fra grundvand i intervallet 0-50 meter under terræn, men også at der kan findes BAM i dybtliggende grundvandsmagasiner.

En række af de rapporterede fund kan skyldes anvendelse af moderstoffet nær de påvirkede boringer. Da der er tale om indvindingsboringer, vil der også være tale om opblanding af gammelt og yngre grundvand i indvindingsboringernes indtag.

Længden af det indtag, hvorfra drikkevandet indvindes, spiller også en rolle for hvilke BAM koncentrationer, der findes i vandet. Ved længere indtag falder BAM koncentrationerne, hvilket viser, at der sker en opblanding af højtliggende ungt og dybereliggende ældre grundvand.

Blandt de ”gamle” pesticider er det især atrazin og deethylatrazin, der forekommer hyppigt, mens to af phenoxysyrerne dichlorprop og mechlorprop er fundet omtrent lige hyppigt (1,7 og 2 %).

Overskridelser af grænseværdien ligger for alle stoffer på nær BAM under én procent, tabel 11 og bilag 6a og 6b.

Der foreligger analyser for fem nedbrydningsprodukter, som kan stamme fra nedbrydning af triaziner som f.eks. atrazin, terbuthylazin og simazin. Stofferne deethylisopropylatrazin, deethylatrazin, deisopropylatrazin, hydroxyatrazin og hydroxyterbuthylazin forekommer i op til 2 % af de undersøgte boringer. Glyphosat og AMPA er analyseret i ca 350 boringer og fundet i henholdsvis 11 og 8 boringer, heraf AMPA over grænseværdien på 0,1 µg/l i 2 boringer.

Den relative forekomst af forskellige pesticider og disses nedbrydningsprodukter viser, at gruppen ”BAM og moderstoffer” forekommer hyppigst, mens gruppen ”triaziner og nedbrydningsprodukter” og gruppen ”phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter” forekommer i omtrent lige store mængder. Vurderes på samme måde fund ≥0,1 µg/l ses, at ”BAM og moderstoffer” er den stofgruppe, som udgør langt de fleste fund.

Sammenholdes de stoffer der gennem perioden 1990 til 2005 er fundet i aktive boringer, med forekomsten af pesticider i boringer der er analyseret i 2005, findes en relativ god overensstemmelse, hvor både triaziner og BAM forekommer hyppigt i 2005, og nogle tilfælde hyppigere end i det samlede datasæt. Dette kan skyldes at vandværkerne analyserer boringer med kendte pesticidproblemer oftere end andre boringer.

Tabel 11 Stoffer fundet i ved vandværkernes boringskontrol i hele måleperioden (1990-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 6 a og b. Der er kun medtaget vandværksboringer hvor der indenfor perioden 2000 til 2005 er indvundet grundvand.

Fordelingen på landsplan af råvandsboringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter viser, at der er fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter ved de større byer (fortrinsvis BAM og moderstoffer), og at der tilsyneladende er en overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i lerede områder. F.eks. er der kun fundet få pesticider og nedbrydningsprodukter på de sandede jyske hedesletter og på de marine sletter i Nordjylland, hvor vandværkerne generelt indvinder grundvand fra større dybder end i resten af landet pga. nitrat i det øverste grundvand.

Andre analyseprogrammer af f.eks. små vandværker viser dog, at det højtliggende grundvand under sandede arealer også er præget af pesticider.

6.8 Andre boringer

Gruppen ”Andre boringer” omfatter nedlagte vandværksboringer, markvandingsboringer, vandværkernes overvågningsboringer, afværgeboringer, boringer gennemført i forbindelse med forureningsundersøgelser m.m.

Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindingsboringer som følge af fund af f.eks. pesticider, nedbrydningsprodukter, overføres boringerne til gruppen ’Andre boringer’.

Gruppen omfattede i 2006 11.804 analyser af vandprøver udtaget fra 5531 boringer, se tabel 12. Antallet of analyser og boringer i gruppen er steget gennem de senere år. Der er i hele perioden fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 36 % af boringerne, mens grænseværdien for drikkevand var overskredet en eller flere gange i 17 % af de analyserede boringer.

I 2004 og i 2005 blev der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i henholdsvis 35 og 30 % af de boringer der blev analyseret i de enkelte år, mens grænseværdien var overskredet i 13 og 11 %.

Tabel 12 ”Andre boringer”. Antal boringer analyseret i hele perioden (1990-2005), i 2004 og i 2005. Tabellen viser antal boringer analyseret, antal boringer med fund og antal boringer med fund ≥ 0,1 µg/l. Andel boringer med fund ≥ 0,1 µg/l er således en delmængde af antal boringer med fund.

Tabel 13 Antal vandprøver analyseret for pesticider pr år, antal prøver med fund og med fund større end 0,1 µg/l. ”med fund” svarer til kolonnen ”med fund” i tabel 12.

Tabel 13 og figur 23 og viser antal vandprøver analyseret for pesticider pr år, og andelen af vandprøver med fund og fund større end grænseværdien pr år. Figuren og tabellen er ikke opgjort på grundlag af andel boringer pr år, da der ikke eksisterer en retrospektiv opgørelse.

Figur 23 ”Andre boringer”. Andel analyser med fund pr år og andelen af analyser der overskrider grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.

Af tabel 13 fremgår at opgørelsen af andelen analyser pr år, næsten svarer til opgørelsen af andelen af fund i boringer pr år for 2004, 2005 og i hele perioden, som er vist i tabel 12. Den samlede opgørelse for hele perioden, 1990-2005 i tabel 12, viser de boringer hvor der en eller flere gange er blevet fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Af figur 23 og tabel 12 fremgår, at andelen af vandprøver med fund af pesticider har ligget på 50 % i perioden 1997 til 2001, hvorefter andelen med fund er faldet noget. Tilsvarende er andelen af fund ≥ 0,1 µg/l faldet til omkring 10 % i de sidste 3 år.

Gruppen ”Andre boringer” indeholder også resultaterne fra en undersøgelse af 628 små private vandforsyningsanlæg, Brüsch et al, 2004. De små vandforsyningsanlæg indvinder grundvand fra højtliggende grundvandsmagasiner, hvor der blev fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i mere end 60 % af de undersøgte anlæg.

Der findes i Danmark ca 70.000 private husstande, der forsynes med drikkevand fra små private indvindingsboringer eller gravede vandforsyningsbrønde. Langt hovedparten af disse vandforsyningsanlæg leverer drikkevand til enkelte husstande.

Et samarbejdsprojekt, Brüsch et al, 2005, (Viborg, Storstrøms, Københavns og Sønderjyllands amter, GEUS og Miljøstyrelsen) har undersøgt forekomst af bl.a. pesticider, nedbrydningsprodukter og bakterier i disse 628 små private vandforsyningsanlæg.

Anlæggene anses for at være repræsentative på landsplan, med hensyn til geologi, grundvandsmagasiner m.m. En tredjedel af de 628 anlæg indvinder drikkevand fra gravede brønde, en tredjedel fra boringer, mens ca 25 % af anlæggene indvinder vand fra boringer sat i bunden af en ældre gravet brønd.

Det undersøgte drikkevand stammer generelt fra højtliggende grundvandsmagasiner, der er sårbare overfor forurening ved nedsivning fra f.eks. marker, gårdspladser, vejanlæg eller ved nedsivning ved dårligt konstruerede eller vedligeholdte anlæg.

Samlet set blev der fundet overskridelser af grænseværdier for pesticider, nedbrydningsprodukter, nitrat og bakterielle parametre i ca 70 % af de 628 drikkevandsanlæg.

Andre undersøgelser af højtliggende grundvand, (vandværkernes boringskontrol, grundvandsovervågningen), viser samme tendens, selv om antal af stoffer og de målte koncentrationer er mindre.

En opfølgning af undersøgelsen i 2005, hvor forekomsten af glyphosat og AMPA i Storstrøms Amt blev undersøgt, Brüsch og Rosenberg, in press, viste at ud af ca 30 anlæg som blev genbesøgt var næsten en tredjedel nedlagt da anlægget blev besøgt i 2005.

Mange ejere af private vandforsyningsanlæg vælger at nedlægge den private vandforsyning, når der konstateres forurening med pesticider og bakterier i drikkevandet, eller anlæggene nedlægges ved salg af ejendommene.

Gruppen ’Andre boringer’ domineres af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) der er fundet i mere end 30 % af de analyserede boringer, heraf 16 % over grænseværdien, samt triaziner og triazin nedbrydningsprodukter hvor f.eks. DEIA (deethylisopropylatrazin) er fundet i mere end 8 % af de undersøgte boringer heraf 2 % over grænseværdien, tabel 14, bilag 7 a og bilag 7 b.

Desuden er der fundet en lang række andre stoffer, men ofte er antallet af fund over grænseværdien begrænset.

Mange af glyphosat og AMPA fundene stammer fra undersøgelsen af de af de små private vandværker, og der er fundet en lang række kilder til denne særlige form for forurening af grundvandet f.eks. anvendelse på gårdspladser, sprøjtning af fliser, anvendelse i indkørsler og almindelig anvendelse på nærtliggende marker.

Sammenholdes fundandelene på stofniveau fra 2005 med fundandelene for hele perioden ses næsten samme fordeling i hvilke stoffer, der forekommer hyppigt.

Tabel 14 Stoffer og nedbrydningsprodukter fundet i gruppen ”andre boringer” i hele måleperioden (1990-2005) og i 2005. Opgørelsen bygger på indtag med fund. Antal analyser, analyser med fund, median og maksimumkoncentrationer samt andre oplysninger kan ses i bilag 7 a og b. Andre boringer indeholder bl.a. lukkede vandværksboringer hvor der indenfor perioden 2000 til 2005 er indvundet grundvand.

Figur 24 Antal vandværksboringer (BK) med fund af pesticider som er tilført gruppen ”Andre boringer” pr år. Der er kun medtaget boringer hvor der foreligger oplysninger om 1 til analyser pr boring, mens boringer med flere analyser kun er medtaget, når analyserne er gennemført indenfor en toårig periode. I figuren er anvendt året for sidste analysedato.

Der eksisterer i dag ikke en præcis opgørelse over, hvor mange vandværksboringer, der er lukket på landsplan gennem de seneste år på grund af pesticider.

Gruppen ”andre boringer” tilføres der hvert år vandværksboringer, hvorfra der ikke er indvundet grundvand gennem den seneste 5 års periode.

Grunden til at disse boringer overføres til denne datagruppe kan være mange, f.eks. tekniske problemer i boringerne, forskellige organiske mikroforureninger, for højt indhold af nitrat, klorid etc.

Undersøges andelen af disse vandværksboringer (mærket BK - pt ikke er i drift) og medtages kun de boringer, hvor der er fundet pesticider findes, at der i perioden frem til 2005 er taget 1306 boringer ud af drift, som indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Der kan ikke vurderes, om der har været andre grunde til at tage disse boringer ud af drift.

Antages at pesticider har været årsagen er der i perioder er lukket omkring 150 drikkevandsboringer pr år pga af pesticidfund, figur 24, men antallet af boringslukninger er faldende. Antallet af lukkede boringer ligger pt omkring 100 pr år.

Figur 25 Boringer (mærket BK =boringskontrol) taget ud af drift og den gennemsnitlige koncentration pr år for sum af pesticider og nedbrydningsprodukter i analyserne.

Undersøges pesticidkoncentrationerne i de samme 1306 vandværksboringer, figur 25, findes at den gennemsnitlige sumkoncentration i boringerne pr år generelt har ligget på lidt over 0,2 µg/l, når sum koncentrationen for alle fundne stoffer i den enkelte analyse anvendes som beregningsgrundlag.

Anvendes sumkoncentrationen for alle pesticider fundet i vandprøven fra den enkelte boring ses kun en lille stigning i koncentrationsniveau, hvilket viser, at forurenede boringer næsten altid indeholder et enkelt stof i relativt høje koncentrationer.

Dette fremgår også af figur 26, der viser det gennemsnitlige antal stoffer pr år i vandværksboringer taget ud af drift. I hele perioden fra 1993 til 2005 har det gennemsnitlige antal stoffer været ca 1,5, men dette tal afspejler dog også, at der i nogle boringer er fundet mange pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Da mange små vandværker anvender et ret reduceret analyseprogram, når der analyseres for pesticider, kan det ikke udelukkes, at boringerne indeholder andre stoffer som ikke indgår i analyse pakkerne.

Figur 26 Gennemsnitligt antal stoffer fundet i boringer mærket BK fra ”andre boringer”

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.